|
Post by Caroline Abbey on Feb 12, 2012 23:33:04 GMT
Oh my sweet CarolinaWhat compels me to go?Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie nød stilheden i den lillebitte hytte, der tjente som midlertidig feriebolig for hun selv og Eric. På sin hvis fandt hun det lettere tåbeligt at rejse så langt for at bo under trangere kår end hjemme, men hun brokkede sig ikke. Kompromisløsningen med Eric var aldeles glimrende efter hendes mening og selvom hun var stort set komplet afskåret fra sin arbejdsplads – eller måske netop derfor – fik hun en del fra hånden. Efter at have taget noter til en længere rapport fra en længere og mindre interessant retssag, havde hun lagt papirerne på plads i deres mappe og plantet sig selv under dynen med det mugglerne kaldte en kuglepen og en lille notesbog; i hvilken hun var i gang med at grifle udkastet til et brev, som hun måtte vente med at sende til hun kom hjem.
Hun rykkede lidt på sig, løftede hovedet med en svag rynke i panden over en lyd udenfor og gabte åbenlyst. Tidspunktet hvor hun ville begynde at undre sig over at Eric ikke var kommet tilbage endnu var ikke helt nået og hun følte sig stadig klar i hovedet. Desuden havde hun det næsten lige på tungen hvordan hun skulle formulere sig, da hun trommede en anelse med pennen på den side hun havde slået op på. Hun rynkede panden, kiggede ned på papiret, men hævede så atter engang hovedet og drejede sig halvt efter lyden med let sammenklemte øjne.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Feb 13, 2012 1:51:22 GMT
It's good to ski for funbut I still want to win racesas often as possible- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric gik nogenlunde sikkert på den ryddede sti i den massive sne, der var lavet hele vejen fra hovedhuset og ned til de små hytter der hørte til. Alligevel tog han fra tid til anden et lille skridt ekstra til siden og sammen med det lettere fjogede smil der hang på hans læber og den lavmælte nynnen af en uvis, tysk, drikkevise, der sad ubehjælpeligt fast i hovedet på ham, vidnede det hele klart om, at han ikke var helt så appelsinfri som han ellers kunne have været.
Han havde sagt godnat til Alice og Alexander nogle hytter tilbage og overladt dem til sig selv, efter at have tilbragt det meste af aftenen med at introducere Alexander for begrebet after-skiing. Han var stadig en smule høj på stemningen, og ganske klar over, at han var beruset, dog ikke nok til at rave omkring som flere andre gjorde på vejen tilbage til hytterne.
Han skuttede sig let i de massive minusgrader, der, til trods for det ellers ganske fornuftige tøj han havde på, tydeligt kunne mærkes, og ses hver gang han åndede ud. Snart nåede han dog den rigtigt hytte og klarede sig op til døren, før balancen fejlede et sekund og han satte en hånd mod bjælkerne der udgjorde ydervæggen. I forsøget på at genvinde balancen, fik han væltet begge de par ski der stod lænet op ad muren og grinede som de skramlede til jorden, uden at der egentligt var noget at grine ad for alvor. Han bukkede sig let svajende ned for at rejse de formastelige ski op igen og måtte igen lægge en hånd mod muren da han rettede sig op.
Han stod et øjeblik med lukkede øjne og støttede sig til væggen, før han med et munter lyd rettede sig helt op og tog prøvende i døren før han fandt sin nøgle frem. Den var dog ikke låst og han trampede hårdt i jorden et par gange for at få den værste sne af, før han gik ind i den lille hytte, der var både varm og indbydende når man kom udefra. Selve hytten var ét stort rum, med en pejs og en lille sofagruppe i den ene ende, en dobbeltseng midt i rummet og et lille, men ganske funktionelt, tekøkken, foruden et badeværelse. Hans blik fandt hurtigt Carrie i sengen og hans læber trak helt på egen akkord op i et bredt smil ved synet af hende, mens han bøjede sig og let svajende trak snørebåndene i sine støvler op, mens han skævede over til sengen i mens "Du ser lidt for dejlig ud.." han svajede lidt igen da han rejste sig op, men varmen i hans blik var ganske oprigtig mens han gav sig i kast med at lyne sin skijakke ned "Har jeg fortalt dig det for nyligt?" fortsatte han og tog så blikket fra hende da lynlåsen satte sig fast halvvejs og tilsyneladende ikke lod sig rokke videre.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Feb 13, 2012 7:57:44 GMT
Oh my sweet CarolinaWhat compels me to go?Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Den distinkte lyd af skramlen lige udenfor hytten havde Carries fulde opmærksomhed og hun havde allerede lagt pennen fra sig for at række ud efter tryllestaven i sengebordsskuffen ved siden af sig, da Eric gjorde sin entré.
Hun standsede i bevægelsen, trak armen til sig igen og hævede begge øjenbryn imens et lettere skeptisk smil hev op i hendes læber. Hendes blik vandrede en enkelt gang op og ned af hans skikkelse i døråbningen og hun konstaterede allerede inden han talte at han havde fået mere end en enkelt genstand indenfor vesten. Det undrede hende overhovedet ikke og hun nøjedes med at betragte ham en anelse muntert.
Hans konstatering fik et lavmælt fnys fra hende og hun trykkede læberne lidt sammen med spillende øjne, før hun rystede opgivende på hovedet. ”Mmh,” bekræftede hun ham, endnu med lettere hævede øjenbryn. ”Og du ser fuld ud.” Hun smilede skævt, før hun drejede sig om i sengen igen og vendte opmærksomheden tilbage imod notesblokken, hvor der endnu kun stod et navn og en enkelt linje.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Feb 13, 2012 12:05:22 GMT
It's good to ski for funbut I still want to win racesas often as possible- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric revnede spontant i et smørret grin over Carries svar og rystede prompte på hovedet, mens han fortsat kæmpede med den genstridige lynlås i sin skijakke, der havde sat sig fast i stoffet under den "Måske, lidt.." indrømmede han og hold den ene hånd op med tommel og pegefinger lidt fra hinanden "En lille bitte smule.." han fnøs muntert og fik endelig lynlåsen til at makke ret "Så skulle du have set Alex.." han grinede igen og krængede let svajende jakken ud over skuldrene og hængte den op på knagen indenfor døren. Den faldt dog ned og han måtte forsøge igen før den blev hængende, mens han pegede en truende pegefinger ad den.
Han satte en hånd mod den nu lukkede dør, mens han skubbede sine støvler af og med den ene fod skubbede dem hen at stå på måtten, med nok fornuftig tanke til ikke at ville have smeltet sne ud på hele gulvet. Med det gjorde tog han de få skridt hen til sengen og Carrie, og lagde sig ind over den, så han endte med benene svævende i fri luft ud over kanten, mens han lod hagen hvile let mod hendes skulder "Jeg manglede dig.." han smilede varmt med et lettere svømmende blik og plantede så et flygtigt kys på hendes nøgne skulder, blot for at følge det op med to mere, mens han langede den ene arm henover hendes ryg og listede hånden halvt ind under hende på den anden side. Nogle sekunder lå han med lukkede øjne og kinden mod hendes skulder, før han så nysgerrigt på notesblokken "Fik du nået det du ville?"
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Feb 13, 2012 12:28:12 GMT
Oh my sweet CarolinaWhat compels me to go?Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie smilede skævt, imens hun så ned på notesblokken. Hun skriblede et par ord ned imens Eric rodede lidt rundt, tydeligt munter og beruset og drejede først hovedet igen, da han dumpede ned på tværs i sengen. Lugten af værtshus fik hende til at rynke svagt på næsen, selvom hun øjeblikket efter besvarede hans smil med en lille munter lyd og rykkede en anelse på sig i sengen.
Hun trak skulderen lidt op imod sig ved hans kys, men flyttede sig ikke væk. ”Tydeligvis ikke,” konkluderede hun til hans spørgsmål med en drillende undertone, som sikkert ville gå ham over hovedet uanset. ”Jeg sidder lige med et udkast til et brev.” Hun hævede den ene hånd med pennen i og viftede sigende med den. ”Jeg har ordene lige på tungen,” meddelte hun pragmatisk, før hun atter engang trommede med selvsamme pen på siden foran sig og smilede lidt, med muntert spillende øjne, over afbrydelsen i form at fulderikken Eric. ”Har du tænkt dig at sove i overtræksbukser og uldent undertøj?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Feb 13, 2012 13:28:00 GMT
It's good to ski for funbut I still want to win racesas often as possible- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric tænkte ikke så forfærdeligt meget længere, da han lod sig dumpe ned på tværs af sengen, end at den var indbydende og at kvinden i den, var endnu mere indbydende. I det hele taget var han ganske tilfreds med alting da han først lå med den ene arm omkring hende og kinden hvilende mod hendes skulder og han havde umiddelbart ingen intentioner om at flytte sig.
Hendes lette sarkasme gled ind ad det ene øre og ud af det andet, omend det havde mere med hans lette beruselse at gøre, end en overlagt ignorering. Han rynkede brynene lidt og så på blokken der lå foran hende, uden overhovedet at læse hvad der stod og løftede så den frie hånd, i den hensigt at stryge hedne over kinden. Så snart hans egen hånd kome indenfor hans synsfelt, gik det dog op for ham, at han ikke havde fået sine handsker af endnu og han slog en lille fjoget latter op, for så at bide fast i spidsen på den ene finger og trække handsken af "Presto!" udbrød han, komplet ude af kontekst og løftede hovedet lidt for at kunne stryge næsetippen mod hendes skulder, hvor hans læber havde været for et øjeblik siden.
Han mødte hendes blik igen da hun stillede et spørgsmål, men der gik et par sekunder før meningen af det trængte ind. Han trillede lettere akavet om på siden og så ned af sig selv, slap en munter lyd og trak så på skuldrene "Måske.. det kunne være vældig praktisk. Så skal jeg ikke bruge tid på at komme i det hele i morgen, vel." han rykkede sig lidt længere ned og trak hånden fri fra sit intermistiske skjul halvt under hende, frigjorde også den for handske og gav sig til at tegne et lille mønster på hendes ryg "Faktisk havde jeg tænkt mig ingen af delene, men huen bliver." han rakte op og trak den strikkede hue lidt ned i panden med et smørret grin, for så at rykke sig endnu lidt nedefter, lægge armen over det nederste af hendes lår og ganske ugenert lægge hovedet ned mod hendes bagdel og lukke øjnene med et veltilfredst suk "Godnat!" udbrød han og lukkede øjnene, uden at have den mindste intention om rent faktisk at skulle sove, men et ganske stort behov for bare at være tæt på hende.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Feb 13, 2012 13:57:37 GMT
Oh my sweet CarolinaWhat compels me to go?Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie betragtede blot Eric med et lille smil lurende i mundvigen og hævede øjenbryn, som det gik op for ham at han forresten ikke havde taget vanterne af endnu. Hun var ikke videre imponeret af hans intelligensniveau lige i det øjeblik, men omvendt vidste hun udmærket at hun ville have været den første til at fnise tåbeligt af det samme, hvis hun havde fået noget der mindede om de mængder alkohol, som han tilsyneladende havde indtaget hen over den sene aften.
Hans konklusion omkring vintertøjet udløste ikke andet end en let hovedrysten. Carrie havde allerede vendt sig imod notesblokken igen og gav sig til at skrive videre, let distraheret af hans tilstedeværelse og af hans fingre, der tegnede mønstre på hendes ryg. Hun flyttede dog lidt på sig igen med en munter lyd og pressede læberne lidt sammen, bremsende efter endnu et punktum. Da han plantede sit hoved oven på hendes bagdel, undslap et fnis hende alligevel ufrivilligt og hun drejede igen i overkroppen, imens hun tjattede ud efter ham. ”Eric!” Udbrød hun opgivende. ”Jeg er ikke din pude, uanset hvor mange øl du har indtaget.” Det sitrede i hendes mundvige og hun klarede halsen lidt. ”Du forstyrrer min koncentration,” konkluderede hun bestemt, uden at formå at se komplet utilfreds ud med det faktum.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Feb 13, 2012 14:37:42 GMT
It's good to ski for funbut I still want to win racesas often as possible- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric kasserede uden videre først den ene, så den anden handske ovenpå sengetøjet og glemte hurtigt hvad det egentligt var han havde tænkt sig, blot for i stedet nogle øjeblikke at være dybt optaget af at tegne noget på hendes ryg med fingerspidserne, som han nok ikke engang selv helt vidste hvad var.
Et øjeblik efter var også det ganske uinteressant og efter at have trukket huen lidt ned i panden, så den endte halvt over hans øjne, lagde han kinden mod hendes bagdel og lukkede øjnene, mens også hans anden arm landede hen over hende. Han strammede grebet om hendes lår med en lille utilfreds lyd da hun flyttede på sig og revnede i et flabet smil over hendes ord, uden at åbne øjnene igen.
I stedet nikkede han som han lå og puttede sig lidt bedre tilrette med sin nye pude "Jo jo.. du vidste det bare ikke endnu. Øl har slet ikke noget med sagen at gøre." konstaterede han som om det var et velkendt faktum og åbnede så øjnene og så på hende med et blik der spillede af ballade "Virkelig?" han løftede hovedet og markerede et sekund med tænderne udenpå hendes shorts, for så at se påtaget alvorligt på hende uden på nogen måde at kunne tvære det flabede smil af ansigtet "Hvad så med nu?" uden at tænke over det strøg han fingerspidserne på den ene hånd ind under kanten på selvsamme shorts, for på samme tid med den anden hånd, at trække hendes top nok op, til at kunne plante et kys på hendes varme ryg "Eller nu? Bedre?" han gav hendes lår et klem og formåede at se nogenlunde uskyldigt på hende et helt sekund.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Feb 13, 2012 15:03:26 GMT
Oh my sweet CarolinaWhat compels me to go?Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie fnøs og himlede med øjnene af Erics erklæring. Hun rystede på hovedet, opgav af vifte ham væk og nøjedes med at vende sig nærmest demonstrativt imod notesblokken, som om hun kunne få noget som helst fornuftigt ned på papir i den nuværende situation. En lavmælt, munter lyd forlod hende, da han bøjede hovedet og nappede ud efter hende.
Hun sukkede hørligt og gav sig til at skrive et par trivielle sætninger med et alt for smørret smil på læberne. ”Jeg skal have skrevet det her færdigt, Eric,” sagde hun opgivende, før hun rykkede fnisende på sig. ”Hold nu op.” Hun protesterede muntert, vendte hovedet og betragtede ham med hævede øjenbryn.
”Du er meget sød, skat, men jeg skal have det her ned på skrift og du hjælper ikke ligefrem lige nu.” Hendes ansigtstudtryk var alvorligt, selvom det stadig hev svært afslørende i hendes mundvige. Hun kunne ikke rigtig lade være med både at more sig over hans adfærd og føle sig en anelse smigret over det helt åbenlyse tilkendegivelser, der lå i den. Samtidig havde hun dog lidt lyst til at give ham et lille dask over fingrene med notesblokken og gøre det forståeligt og konkret, at han var godt i gang med at få hende til at glemme alle de gode pointer hun havde haft, da hun gik i gang med at skrive.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Feb 13, 2012 16:47:12 GMT
It's good to ski for funbut I still want to win racesas often as possible- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric lagde hovedet lidt på skrå mens Carries små muntre udbrud og alt for dejlige smil, kun fik smilet på hans eget ansigt til at blive endnu tydeligere "Bare skriv løs.." erklærede han storsindet, mens han bøjede hovedet og plantede endnu et kys på hendes ryg lidt længere oppe end før "Lad som om jeg ikke er her." han løftede hovedet længe nok til at se uskyldigt opfordrende på hende, før han bøjede huovedet endnu engang og gentog successen "Jeg er stille som en mus."
Han løftede hovedet igen og så på hende med påtaget alvor da hun protesterede halvhjertet igen. Han rynkede panden dybt og mavede sig så rundt så han endte med at ligge på maven ved siden af hende, med hagen hvilende mod hendes skulder og stadig med den ene hånd liggende på hendes ryg på det stadig blottede stykke han selv havde sørget for. Han så kritisk ned på blokken foran hende og lå et øjeblik bare og så på den uden helt at opfatte hvad hun havde skrevet, mens han uden at tænke over det, tegnede nye mønstre på hendes ryg.
Så løftede han hovedet og så gravalvorligt på hende, selvom pokerfjæset blev spoleret grundigt af glimtet i hans grå øjne "Hvad med.. "Kære Hr. Højtstående politiker-troldmand. Ms. Abbey har desværre ikke tid til at besvare Deres korrespondance. Hun er nemlig på ferie og hendes dybt egoistiske og irriterende, men ganske charmerende kæreste, påkræver sig hendes opmærksomhed."" alvoren holdt et sekund endnu før han revnede i endnu et flabet smil og så opfordrende på hende "Den ville tage kegler, jeg er helt sikker." han nikkede overbevisende og bøjede så hovedet for at plante endnu et kys på hendes skulder, uden helt at kunne lade være.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Feb 13, 2012 17:19:09 GMT
Oh my sweet CarolinaWhat compels me to go?Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie bed ned omkring sin underlæbe og smilede skævt med et lavmælt, opgivende suk. Hun rystede lidt på hovedet af Eric og drejede sig, for at se på ham med et forsøgsvis indtrængende ansigtsudtryk, som hun ikke fornemmede at hun fik det fjerneste ud af. Da han dog alligevel rynkede panden, mavede sig rundt og kiggede ned på blokken, lod hun sig i et øjeblik narre til at tro at han, trods beruselsen, rent faktisk tog hende alvorligt. At det alligevel ikke var tilfældet blev klart, da han løftede hovedet igen og hun vendte blikket op imod ham.
Hun lyttede til de første fem ord han sagde, før hun himlede med øjnene og sukkede teatralsk af ham. ”Flot...” Det sitrede dog i hendes mundvige igen og hun begyndte så småt at overveje hvorvidt hun nogensinde fik skrevet det oplæg færdigt. ”Du er håbløs,” konstaterede hun svagt irettesættende, før hun alligevel selv drejede sig nok til at kunne plante et enkelt, hurtigt kys på hans læber. En munter lyd forlod hende, da hun trak hovedet væk og rynkede på næsen. ”... Og du smager som samtlige af de glas du har drukket. Føj.” Hun grinede lavmælt og rystede lidt på hovedet, før hun skar en lille grimasse med et drillende glimt i øjnene. ”Var det sidste du fik ufortyndet barbersprit?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Feb 13, 2012 19:13:01 GMT
It's good to ski for funbut I still want to win racesas often as possible- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric var ikke videre elegant da han mavede sig halvfems grader rundt på sengen, og endte liggende parallelt med Carrie i stedet for på tværs af sengen. Holde fingrene helt fra hende, kunne han dog ikke. Et halvt minut prøvede han virkelig at koncentrere sig helhjertet om det hun var igang med, men alkoholen der stadig blæste rundt i kroppen på ham, umuliggjorde det hurtigt og han gav op uden nogen egentlig kamp.
Han nikkede med et smørret grin da Carrie lidt som forventet himlede med øjnene over hans kreative forslag og en lille, skuffet lyd undslap ham, da hun flygtigt plantede et kys på hans læber. Så fnøs han påtaget fornærmet og lod hånden glide ned på hendes bagdel for at give den et klem "Håbløst uimodståelig, ja." han vrikkede med øjenbrynene og så så et kort sekund beklemt ud. Det holdt dog ikke forfærdeligt længe, før han blottede tænderne i endnu et bredt grin og rystede bestemt på hovedet "Niks, træsprit. Det er bedre end Ildwhiskey." han plantede et solidt smækkys på hendes kind og trak armen til sig.
I en hurtig bevægelse vendte han sig om på ryggen, for derfra at kunne komme op at sidde med en klar plan om at komme af skitøjet og måske finde en tandbørste. Han fejlkalkulerede dog afstanden til kanten grumt i sin nuværende tilstand og før han rigtigt nåede at reagere, fortsatte han ud over sengekanten og endte siddende på gulvet ved siden af sengen med et lettere fåret udtryk på ansigtet. Han virrede lidt med hovedet og kom så spontant til at grine af sig selv uden helt at kunne holde op igen, mens han blev siddende, lænede sig op mod sengebordet og gik i gang med at forsøge at løsne selerne på sine overtræksbukser.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Feb 13, 2012 19:35:34 GMT
Oh my sweet CarolinaWhat compels me to go?Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie fnes lavmælt, som Eric gav hendes bagdel et klem. Hun hævede begge øjenbryn en anelse og rystede atter engang opgivende på hovedet af ham, uden at kommentere hans omskrivning af hendes ord. Ud over hans knap så fænomenale ånde var han lige nøjagtig temmelig uimodståelig i sit muntre, drengede humør og hun smilede blot skævt og sukkede lavmælt. ”Uden tvivl,” kommenterede hun temmelig ligegyldigt, før hun atter engang vendte sin opmærksomhed imod notesblokken i den tanke at hun da i det mindste ville kunne nå endnu et stykke videre før han havde moslet sig færdig med sit projekt med at få skitøjet af. Han måtte være ved at gå til af varme i den lille hytte i sine isolerende overtræksbukser.
Knap havde hun dog drejet hovedet væk, før den dumpe lyd af Eric, der faldt fra sengen, trak hendes blik til sig igen. Hun spærrede øjnene en anelse op og løftede sig i armene, som hans latter fyldte rummet. Således beroliget endte hun i stedet blot med at dumpe ned at sidde i skrædderstilling og ryste lidt på hovedet af ham endnu engang. ”Sig mig hvor meget var det lige i fik at drikke?” Spurgte hun en anelse opgivende, imens hun lukkede notesblokken i og lagde den fra sig på sengebordet. ”En tøndefuld hver?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Feb 13, 2012 21:28:45 GMT
It's good to ski for funbut I still want to win racesas often as possible- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric modstod fristelsen til at gentage det klem han lige havde givet Carries bagdel, hvilket lige i øjeblikket krævede en god del selvkontrol, som han egentligt ikke havde, mens hendes læber et kort sekund var imod hans. Selv efter halvandet år kunne hendes blotte tilstedeværelse få det til at krible behageligt i ham, og lige nu var ingen undtagelse.
Alligevel løsrev han sig modvilligt, men temmelig uigennemtænkt, da han øjeblikket efter landede temmelig uelegant på gulvet ved siden af sengen med et bump. Han sad et sekund og så overrasket på Carrie i sengen og knækkede så af grin, mens det efter adskillige forsøg lykkedes ham at løsne den ene af skibuksernes to seler. Han så op på hende igen ind over sengekanten og rystede på hovedet med et blik der stadig spillede af indestængt latter der fik hans skuldre til at ryste "Jeg holdt op med at tælle da Alex begyndte at synge med på schlagerne." han kom til at grine igen og krabbede sig op på knæ hvor han endte med overkroppen ind over sengen og panden mod sine egne arme, mens hans skuldre fortsat rystede af latter.
Han løftede hovedet igen med et ryk og så på hende, lettere rød i hovedet af at forsøge at holde latteren tilbage "Det var nogenlunde samtidigt med, at ham tyskeren med cykelstyret kravlede op på bordet og væltede et helt krus øl ud over hende den platinblonde matrone i pink vi morede os over i går." han knækkede spruttende sammen over sine arme igen og opgav at holde sin latter tilbage. Han rettede sig dog op på knæ igen og gik i krig med den sidste sele igen, uden den store succes fordi han stadig klukkede af latter.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Feb 13, 2012 22:12:59 GMT
Oh my sweet CarolinaWhat compels me to go?Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie hævede et øjenbryn og så temmelig skeptisk på Eric, som han sad lettere håbløst på gulvet og rodede med sine buksers seler imens han grinede tåbeligt. Hun rystede lidt på hovedet og himlede med øjnene, før hun skævede til notesbogen og halvt overvejede at ombestemme sig og hive den til sig. Hun droppede dog ideen midlertidigt og nøjedes med at gabe og stryge en enkelt løsreven hårtot fra sine fletninger om bag øret.
Et lavmælt suk forlod hende, da hun betragtede ham krabbe sig hen med overkroppen over sengen, rystende af latter over noget, som hun ikke kunne andet end at trække lidt på både smilebåndet og skuldrene af. ”Festligt.” Hun sank lidt sammen hvor hun sad og rakte alligevel frem efter både blok og pen igen, bøjende sig ind over den med et lille, skævt smil, uden flere kommentarer til Eric, Alice og Alexanders tur ud i Østrigs natteliv. Hun anede ikke hvad et cykelstyr var og det var ikke rigtig tidspunktet hun havde tænkt sig at spørge ham. I stedet skriblede hun videre på en halvfærdig sætning og skævede lidt imod hans anstrengelser for at komme ud af tøjet. ”Du siger til og beder om hjælp inden du forstuver et eller andet, ikke?” Hun løftede hovedet for en kort bemærkning og så på ham med hævede øjenbryn og en antydning af et drillende smil. ”Det ville alligevel være en ærgerlig måde at ødelægge sin skiferie på...”
[/b]
|
|