Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Feb 13, 2012 22:41:43 GMT
It's good to ski for funbut I still want to win racesas often as possible- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Selv gennem det insisterende grineanfald og sin stadig berusede hjerne, var Eric ret klar over, at det han grinede af, nok kun var sjovt for ham selv og han tvang med magt latteren på tilbagetog og så brødebetynget på Carrie, mens han hikstede en gang eller to. Spændet der holdt den sidste sele på plads viste sig dog mere genstridigt end forventet.
Han løftede hovedet for at se på hende igen da hun drillende talte igen og han skar en lille grimasse der dog aldrig fik varmen til at forsvinde fra hans blik eller smilet til at forsvinde fra hans læber "Altid fornuftens stemme i mit øre, Caroline Abbey..." han så uudgrundeligt på hende i skarp kontrast til latteren sekundet før og slap så spændet med et opgivende suk "Til.. Jeg tror, jeg har fået vredet det forkert eller noget."
Han fulgte hende overraskende opmærksomt med blikket mens hun lænede sig frem for at hjælpe ham og tog en diskret indånding da hendes velkendte duft sneg sig ind i hans næsebor og fik et smil til at trække hans ene mundvig lidt op. Impulsivt lænede han sig lidt frem og lod sine læber strejfe hendes kind før han trak sig lidt tilbage igen "Ved du godt jeg elsker dig?" han sank tilbage mod sine egne lægge og blev siddende tavst og betragtede hende.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Feb 13, 2012 23:29:30 GMT
Oh my sweet CarolinaWhat compels me to go?Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie betragtede Eric med ret tydelig skepsis, som han hikstede og hev i det genstridige spænde. Hendes drillende smil blev en anelse bredere, for så at forsvinde helt over hans ord. Hun nikkede en anelse. ”Det er det jeg er,” bekræftede hun reelt, før hun slap pennen i sin ene hånd og lænede sig frem for at hjælpe ham.
Det var ingen sag for hende at gøre det hans fortumlede hjerne ikke helt kunne magte og hun rettede sig hurtigt op igen med en underlig følelse af stadig at kunne mærke hans læber imod hendes kind. Et lille tilfredst smil hvilede på hendes læber, da huni et kort øjeblik vendte opmærksomheden imod notesblokken, kun for at se op på ham igen med tydelig varme i blikket. ”Selvfølgelig ved jeg det. Jeg elsker i øvrigt også dig.” Hun samlede pennen op fra sengen igen og smilede til ham, inden hun satte spidsen imod papiret igen og skriblede et par ord.
Det var dog nogenlunde alt hun nåede, før hun kiggede op igen og hævede begge øjenbryn lidt. ”Du kan godt selv klare at hive dine skibukser af, ikke?” Munterheden i hendes spillende øjne var åbenlys og den svage sitren i hendes mundvige unødvendig for at understrege at hun ikke mente sine ord seriøst.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Feb 14, 2012 1:12:43 GMT
It's good to ski for funbut I still want to win racesas often as possible- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric smilede svagt og nikkede da Carrie gav ham ret i den halvt drillende bemærkning han havde fyret af "Det er du.." gentog han ganske overflødigt og slap så spændet i bukserne for at lade hende overtage og udnytte chancen til at slå helt andre ting fast, bare fordi han følte for det.
Han smilede drenget og tydeligt tilfredst over hendes respons og nikkede for sig selv "Det håbede jeg måske også.." han blev siddende og så på hende med et både forgabt og lettere fåret udtryk nogle øjeblikke, for så ved hjælp af sengekanten at komme på benene igen. Han fnøs muntert over hendes ord og så ned på hende med et hævet øjenbryn og et ganske utvetydigt blik "Nej.. nej det tror jeg faktisk ikke. Melder du dig frivilligt?" han vrikkede med øjenbrynene og vendte sig så halvt og pegede ned mod døren til hyttens lille badeværelse "Det var den vej jeg skulle."
Han fulgte sin egen opfordring og begyndte at skubbe de omtalte bukser ned og endte med halvt at hoppe ud af dem og efterlade dem på gulvet tæt ved badeværelsesdøren som han forsvandt ind ad. Toppen af hans brandert var så småt ved at tage af og der gik ikke mange minutter før han igen kom ud, nu kun i sine hvide boxershorts og med en tandbørste i den ene mundvig. Han kastede et blik mod det lille tekøkken og overvejede kort at lave en kop kaffe, men kasserede hurtigt tanken og sendte i stedet et flabet smil i Carries retning, så godt det nu lod sig gøre med en tandbørste i munden, og bøjede sig så for at samle overtræksbukserne op fra gulvet.
Balancen svigtede momentært da han rettede sig lidt for hurtigt op igen og han svajede lidt mens han instinktivt greb fat om dørkarmen og derfra forsvandt ind på badeværelset igen. Da han kom ud igen fortsatte han direkte hen til sengen og kravlede op på sin tidligere plads, lod sig dumpe ned på maven og stak begge hænder under sin pude mens hans blik fandt hendes ansigt og blev der mens et skævt smil spillede på hans læber.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Feb 14, 2012 14:20:25 GMT
Oh my sweet CarolinaWhat compels me to go?Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carries mundvige sitrede afslørende over Erics flabede spørgsmål, selvom hun hævede et enkelt øjenbryn i tydelig skepsis. ”Som om det ville være første gang,” nøjedes hun med at kommentere, før hun helligede sig sit oplæg igen og kun skævede kort imod ham, imens han halvsnublede sin vej imod det lille badeværelse. Hun rystede lidt på hovedet af ham med et skævt smil og skriblede videre.
Da han dukkede op igen med tandbørsten i gabet, løftede hun kort hovedet og betragtede ham med et muntert glimt i øjnene. Hun tog en enkelt dyb indånding og fortsatte på sit forehavende, uden at skænke Eric mere opmærksomhed, før han lå ned på maven i sengen og så op på hende. Selv da ignorerede hun ham i endnu et par øjeblikke, imens hun gjorde både sin tankerække og en sætning færdig.
Da hun hævede blikket til ham igen var det med en åbenlys trækning i den ene mundvig. Hun bed ned i sin underlæbe med fortænderne og løftede begge øjenbryn. ”Det er godt at se, at du fandt den rigtige pude,” konstaterede hun drillende, før hun satte et punktum, lavede et æseløre i notesbogen og smækkede den i. ”Hvordan var det... Var det opmærksomhed du ville have?” Hun lagde både bog og pen fra sig, før hun dumpede ned i skrædderstilling på sin side af sengen igen og lod hovedet falde lidt på skrå. ”Hvilken slags opmærksomhed?” Et lettere flabet smil hvilede på hendes læber, som hun betragtede ham med spillende øjne.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Feb 14, 2012 16:01:08 GMT
It's good to ski for funbut I still want to win racesas often as possible- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric vrikkede igen med øjenbrynene over Carries svar, der var ligeså drillende som hans eget spørgsmål havde været "Det ville det ikke, men forhåbentligt heller ikke sidste gang." gav han igen og satte så kursen mod badeværelset mens han frigjorde sig fra de genstridige overtræksbukser på vejen.
Det isolerende undertøj blev lagt, trods beruselse, lagt pænt sammen, af ren vane og lagt på den lille bænk i badeværelset, klar til næste morgen og endnu en dag i sneen, sammen med sokkerne og, efter et blik i spejlet, også huen som han igen havde glemt alt om. Med tandbørste i munden forlod han badeværelset for en kort bemærkning for at samle overtræksbukserne op fra gulvet, og sendte Carrie i sengen et bredt, skummende tandpastasmil, før han gjorde sig færdig og vendte tilbage til sengen.
Han lod sig med fuldt overlæg dumpe ned ovenpå dynen i stedet for at kravle under den, efter at være blevet rigtig opmærksom på, hvor varmt han egentligt havde det i skitøjet. Han sagde dog ikke noget, men lagde sig bare og betragtede hende tavst og med et lille permanent smil lurende i mundvigen mens hun skrev. Først da hun så op igen og blev den første til at bryde stilheden, rørte han på sig og rystede på hovedet så godt det nu lod sig gøre "Niks.. Den rigtige sidder du på. Jeg måtte nøjes med det næstbedste." han flyttede lidt på sig og trak det ene ben lidt op mod sig selv, mens han fulgte hendes bevægelser da hun lagde notesbogen væk og så på ham igen.
Hans hovede snurrede stadig behageligt og smilet trak uproblematisk op på hans læber igen mens han nikkede ned mod puden "Mhm.." brummede han og fastholdt hendes blik med et drenget glimt i sit eget "Jeg er meget opmærksomhedskrævende hvis du var i tvivl." smilet blev lidt bredere og lod hans fortænder komme til syne, mens hans ene bryn skød i vejret over hendes næste spørgsmål som han besvarede med et nyt et af slagsen og et blik der spillede lige så meget som hendes "Hvilke slags har jeg at vælge imellem?"
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Feb 14, 2012 16:57:28 GMT
Oh my sweet CarolinaWhat compels me to go?Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie fnøs muntert, himlede med øjnene og lod emnet omkring sin egen bagdels værdi som pude falde, temmelig tilfreds med dens omfang og fasthed selv og uden noget behov for at få bekræftet sin egen mening med Erics syn på sagen. Hun nøjedes med at dumpe ned på den igen efter at have strakt sig lidt for at komme af med sine notater og smilede en anelse smørret til ham, som hun leverede to spørgsmål og afventede svaret.
Ved hans første ord rystede hun langsomt på hovedet, uden at smilet veg den mindste smule fra hendes læber. Hun fugtede dem i stedet blot spekulativt og kneb øjnene en anelse sammen, imens hun betragtede ham. ”Det ved jeg snart ikke. Det kunne være du havde noget du ville tale med mig om,” forslog hun overvejende, med kun et muntert glimt i øjnene til at afsløre at hun ikke var komplet seriøs. ”Måske vil du høre om den rapport jeg har læst her til aften omkring de kommende stramninger på området for uautoriseret magi?” Hun lagde hovedet på skrå og smilede nærmest engleblidt, som hun strøg den samme løsrevne hårtot tilbage igen. ”Men det var dig, der sagde at du ville have opmærksomhed, ikke jeg, så...”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Feb 14, 2012 18:51:08 GMT
It's good to ski for funbut I still want to win racesas often as possible- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric så ikke mindre tilfreds ud end tidligere, da han fik sidste ord i hele snakken om puder, eller manglen på samme, selvom han var ganske klar over, at det ikke var fordi Carrie ikke havde mere at sige på emnet hvis hun ville. Han forfulgte ikke selv emnet yderligere, men fulgte hendes opmærksomt med blikket som hun strakte sig for at lægge blokken fra sig, og lod ganske ugenert blikket glide ned over hende indtil hun igen sad i skrædderstilling ved siden af ham i sengen.
Det skæve, drillende smil på hans læber voksede i styrke mens hun rystede på hovedet og med påtaget alvor opremsede hans muligheder. Han trak på skuldrene fra sin liggende stilling og kneb selv øjnene lidt sammen, men forholdt sig tavs da hun fortsatte næsten med det samme, så han lod hende tale ud, før han selv begyndte igen "Jeg kunne også begynde at give dig et foredrag om ski-teknikker eller forskellen på semi-automatiske rifler.." begyndte han, før han trak den ene hånd fri fra under hovedpuden og klappede på sengen lige ved siden af sig selv med et tydeligt opfordrende blik "Men jeg synes meget hellere du skulle komme herned hvor jeg kan nå dig, så skal jeg gladeligt og uden nogen protester høre på hele referatet om den rapport."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Feb 14, 2012 19:18:17 GMT
Oh my sweet CarolinaWhat compels me to go?Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie så på Eric med spillende øjne og trykkede læberne lidt sammen med et skævt smil, da han svarede igen på hendes forslag med et lignende et af slagsen, kun for at klappe på sengen ved siden af sig. Hun sænkede blikket til hans hånd på madrassen og vippede en anelse hvor hun sad, trækkende tiden lidt ud med en spekulativ mine, som om hun ikke havde tænkt sig at følge hans opfordring. ”Virkelig?” Smilet hev lidt i hendes mundvige igen, som hun så på ham.
Hun formåede dog at virke næsten seriøs alligevel og rynkede panden overvejende, før hun fortsatte. ”Jeg er sikker på at det er en god godnathistorie,” konkluderede hun, før hun rykkede på sig og dumpede ned på ryggen ved siden af ham. I et kort øjeblik så hun op i loftet, men så vendte hun atter blikket imod hans lyse øjne og fnøs muntert. ”Der var engang et kontor, som beskæftigede sig med den slags magi, der af det omgivende samfund blev betragtet som farligt eller upassende af den ene eller den anden grund...”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Feb 14, 2012 21:46:03 GMT
It's good to ski for funbut I still want to win racesas often as possible- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric nikkede uden betænkning mens det smørrede smil truede med at sætte sig permanent fast på hans ansigt "Mhm.." brummede han bekræftende og klappede igen opfordrende på dynen ved siden af sig uden at slippe hende med blikket "Spejderære." tilføjede han med det nærmeste han kom på et uskyldigt ansigstudtryk.
han lod hånden blive liggende ved siden af sig selvom hun ikke fulgte hans opfordring med det samme og nikkede en enkelt gang igen "Uden tvivl." han løftede armen en smule da hun endelig lagde sig ned og udstødte så en lille munter lyd da hun begyndte at fortælle om sin rapport på en særdeles anderledes måde.
Han vendte sig om på siden med ansigtet vendt mod hende, og krøb uden videre helt op mod hende, satte den ene albue i madrassen og lod hovedet hvile mod sin hånd mens han lagde den anden arm henover hende og gav hendes side et lille klem. Hans blik var ikke fra hendes ansigt mange sekunder og han så opfordrende ned på hende fra sin let hævede position "Og hvad skete der så på kontoret lige den dag din historie foregår?" mens han talte, lod han hånden stryge ned til hendes hofte, stoppe kort og så vende tilbage til udgangspunktet.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Feb 14, 2012 22:12:57 GMT
Oh my sweet CarolinaWhat compels me to go?Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie skjulte et enkelt gab i den ene hånd, som hun fandt sig tilrette med hovedet på sin egen pude, liggende ovenpå dynen. Der var rigeligt varmt i den lille hytte og hun smilede skævt op til Eric, som han rykkede sig hen imod hende og lagde den ene arm over hende igen.
Hendes blik spillede af svag morskab efter at hun havde påbegyndt sin historie og hun betragtede ham med let hævede øjenbryn, afventende, før det hev en anelse mere i hendes mundvige. ”Godt spørgsmål,” bemærkede hun overvejende, før hun sukkede opgivende. ”Jeg ved faktisk ikke hvad der skete, men det udmøntede sig i hvert fald i en lang, tør rapport med alle de fine begrundelser for, at det nu er ulovligt at lære kommende magikere konkrete beværgelser inden de fylder elleve, medmindre man er en autoriseret underviser.” Hun tog en dyb indånding og løftede den ene hånd, for at stryge den over hans kind. ”Jeg må vist øve mig lidt på kunsten historiefortælling,” konstaterede hun lavmælt. ”Det er ikke den vi bruger mest til hverdag.”
Et lille smil spredte sig til hendes øjne, inden hun løftede hovedet lidt fra underlaget, for at plante et enkelt, blidt kys på hans læber. Det var tilbage igen lige så snart hun trak sig væk og atter lod sig synke ned imod puden. Hun tog sin hånd til sig igen og rykkede lidt på sig med let sammenklemte øjne i et halvt gab, som aldrig rigtig kom.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Feb 14, 2012 22:52:27 GMT
It's good to ski for funbut I still want to win racesas often as possible- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric så opmærksomt ned på Carrie efter at være krøbet helt tæt ind til hende og lyttede ligeså opmærksomt mens hun startede på den godnathistorie der var blevet sat i udsigt. Mens hun talte fulgte hans blik diskret linierne i hendes ansigt, uden at han rigtigt brød øjenkontakten og hans hånd mod hendes side, strøg helt på egen akkord ned mod hendes lår og tilbage igen, flere gange, i langsomme, blide bevægelser.
Det tenderende flabede smil brød igen frem på hans ansigt, da historien fik en brat ende og hans ene øjenbryn løftede sig lidt "Så nu bliver jeg snydt for den historie jeg blev lovet?" han udstødte en lille fornærmet lyd, men smilede varmt og drejede hovedet for at strejfe hendes håndflade med læberne, da hun strøg ham over kinden. Så nikkede han svagt en enkelt gang "Mhm.. det lyder sådan. Starten var ellers vældigt fangende."
Han tav igen, og kom ikke på mere at sige, før Carrie løftede hovedet og hans øjne gled i et kort øjeblik, mens hendes læber var imod hans. Han smilede ind mod hendes læber, og krummede fingrene ubevidst omkring hendes hofte. Han åbnede øjnene da hun lod hovedet falde ned på puden igen, stadig med smilet på læberne "Prøv lige igen.." hans ene mundvig trak forrædderisk lidt længere op, selvom han forsøgte at se ganske alvorlig ud "Jeg tror næsten jeg glemte hvor skuffet jeg blev over ikke at få den godnathistorie." han så afventende ned på hende, uden at lægge det mindste skjul på at han kunne lide hvad han så, mens han lod hånden glide op at hvile mod hendes side endnu en gang.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Feb 14, 2012 23:10:11 GMT
Oh my sweet CarolinaWhat compels me to go?Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Det hev forræderisk op i Carries mundvige, da Eric reagerede med påtaget skuffelse over hendes manglende evne til at forvandle den temmelig søvndyssende rapport til en spændende godnathistorie. Selv strøg hun ham blot kærtegnende over kinden, inden hendes hånd gled ned på hans hals og hun løftede sit hoved for en kort bemærkning.
Øjeblikket efter kunne hun med tilfredshed konstatere at den ubehagelige smag af hans aften var forsvundet. Hun smilede op til ham, hævede begge øjenbryn og udstødte en lille munter lyd ved hans ord. ”Du er så forudsigelig,” bemærkede hun drillende, velvidende at det bestemt i højere grad var hende selv, der passede på den beskrivelse. På trods af sin anklage gjorde hun øjeblikket efter præcis hvad han havde bedt om, hævede sig lidt op og fangede hans læber. Hun løftede hånden for at lade fingrene glide over hans nakke og ind i det korte lyse hår, imens hun med lukkede øjne kyssede ham dvælende.
Alt ved situationen var dybt velkendt og trygt. Selv hans nuværende tilstand ændrede ikke på det faktum, at hun efterhånden kendte til hver en centimeter af hans krop. Alligevel kedede han hende bestemt ikke og hun følte sig selv lettere beruset, da hun lod hovedet falde ned imod puden igen med et smørret smil. ”Kan du tilgive mig den manglende godnathistorie nu?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Feb 15, 2012 0:23:04 GMT
It's good to ski for funbut I still want to win racesas often as possible- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric vrikkede kort med øjenbrynene over Carries muntert anklagende ord og trak lidt på skuldrene "Kun når jeg vil være det." konstaterede han med et smørret grin og bøjede så hovedet lidt, da hun løftede sit igen og mødte hendes læber ganske insisterende, mens hans fingre igen krummede sig let om hendes side. Hendes fingre der gled ind i hans hår, fik det til at krible hele vejen ned langs hans rygrad.
Han fulgte hendes ubevidst nogle centimeter da hun igen lod hovedet falde tilbage mod puden, og havde en gevaldig lighed med en kat der lige havde fået en skål fløde, da han igen slog øjnene op og blev mødt af hendes smørrede smil. Et lignende trak uden problemer op på hans egne læber og han kneb øjnene lidt sammen i påtaget tænksomhed "Lad mig lige overveje det.." brummede han lavmælt og sneg hånden ind under hendes top og lægge sig mod hendes side igen, nu med varmen fra hendes hud direkte mod sin håndflade "Jeg er tilbøjelig til det, ja, men jeg skal lige være helt sikker." fortsatte han ligeså lavmælt og bøjede så hovedet ned til hendes og krævede hendes læber for tredie gang.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Feb 15, 2012 0:52:58 GMT
Oh my sweet CarolinaWhat compels me to go?Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie fortabte sig helt reelt i den berusende følelse af Erics bløde læber, hans ene hånds blide greb om hendes side og fornemmelsen af hans korte hår, som hendes fingre strøg igennem det. Hun tog en dyb indånding, lige efter hun brød fri med et smørret smil og så op på ham med lige dele tilfredshed og varme. Hendes blik faldt til hendes egen hånd, da hun lagde den imod hans skulder og hun fugtede sine egne læber, før hun atter så ind i hans lyse øjne med et skævt smil. Hun var lige ved at sige noget, men blev groft afbrudt af hans kys, som hun dog absolut ikke protesterede imod.
Tværtimod besvarede hun det temmelig villigt og lod sine fingre fortsætte deres rejse om på hans ryg i et roligt mønster. Hun bøjede benet længst fra ham og løftede sig instinktivt lidt op imod ham, for at bevare kontakten med hans læber, uvillig til at lade det stoppe, selv da hendes luft var ved at slippe op. Da hun alligevel måtte hive luft ned i lungerne forlod en munter lyd hende lige efterfølgende og hun kyssede ham flygtigt igen. ”Du burde virkelig komme beruset hjem noget oftere,” konkluderede hun fnisende, imens hun lod sine fingerspidser følge konturen af hans rygrad. ”Eller samle appetit ude...”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Feb 15, 2012 10:48:14 GMT
It's good to ski for funbut I still want to win racesas often as possible- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric brummede lavmælt og ubevidst over følelsen af Carries fingre i sit hår, der kombineret med hendes varme læber, fik adskillige nye kuldegysninger til at vandre ned over hans ryg. Hans smil var ligeså flabet som får, da han igen genvandt øjenkontakten med hende, men på samme tid mistede kontakten til hendes mund. Sidstnævnte fik han dog hurtigt genetableret og blev belønnet med endnu en kuldegysning der forplantede sig ud i hele kroppen på ham.
Han gav sig let under hendes fingre på sin ryg, men handlingen i sig selv fik ham kun til at læne sig yderligere ind over hende, mens hans hånd helt af sig selv, gled et stykke længere op under den lysebrune top. Han tog en dyb indånding og smilede bredt over Carries ord, der, efter et momentært kys, fik hans ene øjenbryn til at stryge i vejret igen og en lille munter lyd undslap ham "Det må være første gang jeg ligefrem er blevet opfordret til det." han morede sig tydeligt og gav sig igen lidt under hendes fingre mens han lod hånd glide ind på hendes mave og tegnede et usynligt ottetal med pegefingerspidsen "Appetit.." gentog han lavmælt og så på hende med et ganske utvetydigt glimt i de grå øjne "Nu du siger det, så er jeg faktisk lidt.. sulten." han bøjede hovedet og fangede hendes læber et øjeblik igen og fangede hendes underlæbe mellen sine egne da han trak hovedet lidt tilbage igen.
|
|