|
|
Post by Gawain Morcant on Feb 23, 2012 12:58:35 GMT
Where ever your are
we will find you* Annabel Vargas * Outfit *
Transitnøglen satte Gawain af i et tomt og mørkt værelse og blev til det kantede guldarmbånd det også var, når det ikke lige sendte folk til Ministeriet i Lissabon. Han lod jorden finde på plads under sine fødder de få sekunder det tog, mens han hængtende armbåndet fast i bæltet ved siden af det næsten identiske, som ville bringe ham tilbage igen. Så åbnede han døren til det lille rum og trådte ud, ikke bare i en varmere luft, men en helt anderledes kædt menneskemængde og drejede stedskendt til højre og ned mod velkomstskranken for enden af gangen og et lille stykke ude i den store indkomsthal. Han gik målrettet og uden at se til siderne, uden at hilse på dem han passerede, men læggende mærke til dem alle. Kun få kendte han fra tidligere besøg, men ingen der kunne hjælpe ham med hans ærinde her i dag.
"Boa noite, senhora." Gawain nikkede let til heksen bag skranken, men kunne ikke få sit sædvanlige hilsende smil frem på sine læber. "Kunne De fortælle mig hvor jeg monstro kunne finde Miss Annabel Vargas på dette tidspunkt?" Han var slået over i engelsk ved det sidste i håb om at få forklaringen i samme sprog og i forståeligt tempo. Hans portugisiske var rimeligt, men stod helt af ved skranke-heksens talestrøm havde han før erfaret. han gentog let instruksen som dobbelttjek, hilste af og satte i den angivne retning.
Ministeriet her var ikke mindre at finde rundt i en det han var ved at være vant til at færdes i derhjemme, men opbygningen var en anden, adgangsvejene andre og stemningen en anden. Han hilste kort på et par Aurorer han før havde haft med at gøre, som de passerede ham på en gang og fandt så til sidst døren til det angivne kontor. Uden tøven bankede han tre gange og stillede sig til at vente på svar indefra.
|
|
|
|
Post by Annabel Vargas on Feb 26, 2012 15:27:50 GMT
if the people we loveare stolen from usTag: Gawain Morcant ● Outfit: Here Annabel var i øjeblikket ladt alene på det lille kontor bag en velvoksen stak dokumenter og filer, der skulle gås igennem inden dagen var omme og det var i dyb koncentration hun var bøjet ind over skrivebordet med en fjerpen i den ene hånd, som hun ind i mellem brugte til at understrege ting på pergamentet eller til at tilføje noter på et andet hun havde til at ligge ved siden af.
Hun forventede at der endnu ville gå et stykke tid før nogen ville komme og forstyrre hende, så da det bankede på døren ind til kontoret rynkede hun svagt på panden og løftede fjerpennen fra dokumentet, for kort at lade den hvile mod bordpladen, uden at hun egentlig gav slip på den. Annabel rettede nakken og så i retning af den fortsat lukkede dør, før hun med et tydeligt "Entras," inviterede vedkommende ind.
[/blockquote]
- "du må komme ind"
|
|
|
|
Post by Gawain Morcant on Feb 27, 2012 19:42:15 GMT
Where ever your are
we will find you* Annabel Vargas * Outfit *
Ved det dæmpede svar indefra trykkede Gawain håndtaget ned, åbnede døren og gik ind i det lille, velfyldte kontor. Hans undersøgende blik faldt på den yngre pige bag skrivebordet og ignorerede alt andet, som hans ærinde i Portugal fik et muligt ansigt og blev det mere personligt. Ikke at det på nogen måde var nødvendigt, men ansigtet med de mørke øjne han mødte på tværs af rummet havde nok genkendelighed til det han mente at huske hos en af de yngre piger fra sit gamle kollegium til at det uvægerligt ville blive det. "Senhorita Vargas?" Han så spørgende på hende, givende øjeblikket det håb at han var i det forkerte kontor alligevel, før hun svarede.
Så lukkede han døren bag sig med en omhyggelighed, der gav mulighed for et blik ned af gangen, før dørens træ mødte karmens og hans blik var tilbage på pigen i rummet. "Mit navn er Gawain Morcant." Han betragtede hende stille, som han ledte efter ord til at komme videre med og langsomt stillede sig i fuld balance. Ind til denne sag havde det aldrig været ham der skulle fortælle de efterladte hvad der var sket. "Jeg kommer fra England i forbindelse med en sag, som..." Han gik i stå nu tydeligvis ledende efter et og fortsatte så uden at finde et der dækkede til fulde hvad han mente, "... som desværre vedrører Dem personligt."
|
|
|
|
Post by Annabel Vargas on Feb 29, 2012 7:58:11 GMT
if the people we loveare stolen from usTag: Gawain Morcant ● Outfit: Here Annabel så kortvarigt ned imod sit pergament igen efter det havde banket på døren og slog en streg over et enkelt ord, mens vedkommende trådte ind. Hun satte fjerpennen fra sig i det åbne blækhus ved siden af og vendte så blikket imod manden. Der var et eller andet svagt genkendeligt over hans ansigt, bemærkede hun, men hun kunne ikke sætte sted eller tid på.
Hun nikkede som svar på at han havde fundet den rigtige person og betragtede ham med antydningen af en rynke imellem de mørke øjenbryn. Selv samme røg en anelse op, da han pudselig slog over i engelsk og automatisk rettede hun sig lidt mere op i stolen, lettere overrasket over det pludselige kodeskift hun blev trukket ud i.
Hun så på ham med et varsomt, beregnende blik og det rørte uroligt på sig i hendes mellemgulv, over det klare fornemmelse af hvad end han var kommet med, bestemt ikke var godt. "Ja?" opfordrede hun ham blot og så fortsat afventende på ham.
[/blockquote] |
|
|
|
Post by Gawain Morcant on Mar 2, 2012 11:57:24 GMT
Where ever your are
we will find you* Annabel Vargas * Outfit *
Gawain holdt sit blik hvilende på den unge Vargas, mens han tog hendes holdning og udtryk ind, som det skiftede ganske let ved hans skift i sprog. At hun ikke var forberedt på en fremmed Auror fra iorden, men muligvis havde antaget ham som af ’sine’ egne smigrede hans tag om det portugisiske sprog eller mest sin efterhånden rimelige accent på samme, da det ikke kunne henvise til andet end denne. Han nikkede let ved hendes spørgende tonefald, før han fortsatte.
”En magiker af den mere yderliggående og ekstremt snævertsynede slags begik et efter alle beviserne at dømme totalt uprovokeret og ekstremt voldeligt overfald på et mugglerfødt ægtepar i Tinworth i går.” Hans stemme var beklagende med en umiskendelig undertone af vrede og en snert af sorg. Den sidste en han end ikke selv var klar over han følte. Han fortsatte lige så stille uden at slippe hende med blikket og glad for hun sad ned. ”En Sophie og Harry Baker. Jeg forstår I var i familie?”
At sige det højt, selv uden at være kommet til den værste del af sagen, havde ændret stemningen i rummet og gjort den trykkende, nærmeste kvælende og ladet med uudsagte ting. Gawain knyttede og åbnede hænderne ubevidst, som han holdt sine egne følelser for sagen i skak og gemt væk. Krybet der havde gjort det ville dog ingen barmhjertighed finde hos ham, når jagten fandt sin afslutning.
|
|
|
|
Post by Annabel Vargas on Mar 5, 2012 9:45:57 GMT
if the people we loveare stolen from usTag: Gawain Morcant ● Outfit: Here Ubevidst spændte Annabel forsvarsberedt i hele kroppen og en gnavende uro meldte sig i hende, mens hun ventede på at den fremmede - som hun inden længe havde bedømt måtte være Auror, ud fra skiltet på hans kappe – ville løfte sløret for sit ærinde. Da han begyndte, spændte hun blot musklerne yderligere og så på ham med en tydeligt spændt kæbe, uden ellers at fortrække en mine.
Annabel var kun svagt bevidst om at hun måtte være bleg, for hun kunne selv mærke blodet løbe fra sine kinder da han nævnte Tinworth. Langsomt og med et stadig varsomt blik rejste hun sig langsomt op fra sin plads bag skrivebordet af ren refleks, mens hun både afventede og frygtede hans fortsættelse, som alle hendes sanser skreg umuligt kunne være god.
Navnene på hendes farmor og farfar der næst kom fra ham fik hendes hjerte til at gå i stå i et øjeblik og dernæst var hun overbevidst om at den skærende smerte der gik i gennem brystet på hende, var fordi hendes, i forvejen ramponerede, hjerte slog endnu en revne. Selvom hendes fars forældre aldrig var dem hun havde tilbragt specielt meget tid hos, var de alligevel af større betydning end så meget andet og Gawains valg af ord afslørede tydeligt mere end hun kunne bære at høre. "Var..." undslap det hende åndeløst og hun satte kortvarigt hænderne imod skrivebordet og bøjede nakken, i et tydeligt forsøg på at sluge sine følelser.
Med en dyb indånding rettede hun ryggen igen og så på ham med påtaget ro og afklarethed, der dog tydeligt blev røbet som usandt af udtrykket i hendes mørke øjne, der blot var mørkere end sædvanligt af voksende vrede. "Sophie og Harry er... Var... min farmor og farfar," svarede hun endelig på hans spørgsmål, ubevidst om at hendes stemme skælvede lidt i det sidste. Med vold og magt slugte hun den klump der forsøgte at danne sig i hendes hals og da hun talte igen, var hendes stemme ufatteligt lavmælt. "Hvem gjorde det?"
[/blockquote] |
|
|
|
Post by Gawain Morcant on Mar 11, 2012 16:57:40 GMT
Where ever your are
we will find you* Annabel Vargas * Outfit *
Gawain tog ikke blikket fra den unge kvinde foran sig, som han talte eller bevægede sig på nogen måde. Han havde set nok få dårlige nyheder om dem de havde kære til at vente en del af hendes reaktioner på det sagte, men det gjorde det på ingen måde lettere gøre. At vide han med sine få ord fratog hende to personer uden mulighed for et sidste farvel og samtidig ikke havde sagt mere end at hendes fantasi kunne løbe med en halv vind, var hun en af dem der havde tendens til det.
Han følte med hende som hun lænede sig til bordet efter støtte og gentog det ene ord der understregede det endelig i det der var hændt, men forholdt sig fortsat tavs og gav hende tiden til at tage de første oplysninger ind, før han nikkede samtykkende. Noget sådan havde stået i de papirer han havde fundet hendes navn i. De samme papirer, der havde fået Matt til at udvise flere følelser end han havde troet hans nye partner var i stand til, før denne var lukket helt ned. Sandheden havde han dog fået ud af ham efter lidt tålmodig insisterende og tre efterfølgende krus øl.
Gawain så vurderende på hende, før han rystede ganske let på hovedet. "Jeg er ikke fri til at udlevere navnet til offentligheden endnu og da slet ikke til ofrenes efterladte. Det håber jeg De kan forstå." Hans blik blev mere undersøgende og som han genkendte stædigheden og det stramt holdte temperament i hendes sammenbidte træk og svagt glødende mørke øjne tilføjede han. "Ingen af os har nok undgået en nøje gennemgang af fejlene ved Firanzi-sagen og det blodbad det ledte til i vores oplæring." Et par navne var af sympati blevet lækket til ofrenes familie og en slægtsfejde var brudt ud der strakte sig gennem fire lande og var endt i 23 døde, måske flere.
Han tog hende ind endnu engang og opløste så sin forstenede stå'en foran skrivebordet for at gå om på siden af det og hvile en forsigtig hånd på hendes skulder. "Han vil dog blive fanget og bragt for en dommer." Om det var jordisk eller guddommelig var han ligeglad med og det kunne høres i hans stemme. Det og vreden over at det i det hele taget stadig var muligt for den slags at slippe ud i samfundet.
|
|
|
|
Post by Annabel Vargas on Mar 13, 2012 12:58:56 GMT
if the people we loveare stolen from usTag: Gawain Morcant ● Outfit: Here Det gjorde nærmest fysisk ondt i hele kroppen på Annabel og hun tog sig uden at tænke over det til sine ribben i den ene side, stadig med den anden hånds fingre krummet hårdt imod bordpladen, uden at registrere at det gjorde ondt i hendes negle. Heller ikke at det gjorde ondt der hvor hendes negle på den anden hånd ligeledes borede sig ind i siden. Den indre smerte var værre og hun kunne ikke lade være med at skære en smule ansigt, på trods af sit forsøg på at holde hovedet koldt.
Hun trak vejret dybt ned i lungerne over Gawains svar på hendes spørgsmål og nikkede hurtigt, med et lettere sammenbidt. "Selvfølgelig, selvfølgelig." Hun havde måske nok et eller andet sted vidst at det ikke ville hjælpe at spørge, men det virkede også som om at hendes handlinger kørte deres helt eget løb uden samtykke fra hendes hjerne.
Endnu engang trak hun vejret dybt ned i lungerne i et forsøg på at berolige sig selv, uden helt at kunne gøre noget ved at åndedraget tydeligvis var skælvende af lige dele vrede og snigende sorg. Hun gav sig den mindste lille smule da hun mærkede den andens hånd lande på sin skulder, dog uden at trække sig væk fra den. I et øjeblik kneb hun øjnene hårdt i og registrerede kun svagt Gawains lovende ord. Annabel spændte hårdt i kæben, fulgte op med endnu en indånding og rettede sig så lidt op og drejede ansigtet imod ham, med lige dele glødende raseri og beslutsomhed i de mørke øjne. "Jeg kan hjælpe jer med at finde ham."
[/blockquote] |
|
|
|
Post by Gawain Morcant on Mar 14, 2012 16:50:22 GMT
Where ever your are
we will find you* Annabel Vargas * Outfit *
Gawain slappede umærkeligt af, som frøken Vargas bekræftede sin forståelse for hans afslag. At hun var i ministeriet og i endnu højere grad i træning til at blive Auror, havde han forstået skrænkeheksens tale-strøm rigtigt, havde ikke nødvendigvis betydet at hun ville udvise så stor kontrol over sine følelser for emnet eller over hans svar. En selvbeherskelse han ikke havde ventet at finde under sydens sol. Ikke med de kvinder han til nu havde mødt hernede i baghovedet.
Han vedblev med at betragte hende undersøgende som hun lukkede øjnene ved hans berøring, men flyttede ikke hånden fra hendes skulder før hun rettede sig op og så op på ham. Et par indtagende mørke øjne hun havde der og stadig med mere kampvilje fremme end nogen andre former for følelser. Så hævede han ufrivilligt et øjenbryn halvt spørgende og halvt overrasket over hendes faste udbrud, men mest af alt over sikkerheden bag det. "Hvordan?" Han afviste aldrig hjælp uden at vide hvori den bestod eller hvilke strege den kom med.
|
|
|
|
Post by Annabel Vargas on Mar 15, 2012 8:52:03 GMT
if the people we loveare stolen from usTag: Gawain Morcant ● Outfit: Here Selvom raseriet stadig brændte dybt i Annabel og nærede sig af den langsomme dæmren, der gjorde det mere og mere klart at endnu to personer var forsvundet fra Annas liv for altid, var der en fornuftens stemme der urationelt pippede op et sted i baghovedet og gravede en smule professionalitet frem, i stedet for den ellers fristende trang til fortsætte sin graven efter den skyldige.
Endnu en dyb vejrtrækning blev nødvendig og hun bemærkede knap den beroligende hånd imod sin egen skulder, før den forsvandt da hun rettede sig op. Hun prøvede på at bekæmpe den knugende fornemmelse i mellemgulvet der udelukkende var af ubehag og kunne stadig mærke hvordan det skar i hendes bryst, som havde hendes hjerte slået endnu en revne. Annabel vidste dog med sig selv at dette ikke var et tidspunkt at være svag og de mange års kamp og træning med at skubbe følelserne til side i forbindelse med syn, kom hende trods alt til gode.
Det var af samme grund hun var i stand til at se stålfast på den anden, om end stadig med utilsløret, glødende raseri i blikket, og i samme omgæring tilbyde sin hjælp. Hans spørgsmål gik ikke hen over hovedet på hende, men til en start svarede hun med et bydende "følg med," og greb ud efter sin tryllestav på bordet, inden hun – med den i hånden – løftede let op i sit skørt så hun kunne gå med hastige skridt med den anden bag sig, ud af lokalet og videre af andre snirklede veje.
Hendes hoved summede og hun kunne ikke rigtigt finde op og ned på sine tanker og kunne som det eneste forholde sig til det stigende had imod en morder, hun endnu ikke engang kendte af navn. Hun drejede hovedet i retning af den ældre Auror og gjorde et kast med hovedet i retning af en anden gang. "Denne vej," informerede hun ham om og stoppede udenfor en høj, smal og helt sort port der bag sig gemte trapper som ville lede dem ned under ministeriet.
[/blockquote] |
|
|
|
Post by Gawain Morcant on Mar 15, 2012 19:41:50 GMT
Where ever your are
we will find you* Annabel Vargas * Outfit *
Den næsten synlige kræftanstrengelse det tog for den yngre kvinde at holde følelserne i skak og ikke lade dem styre sine handling vedblev med at imponere Gawain. især som han mødte hendes blik og deri så hvad der gemte sig under overfladen. Ganske nær overfladen, hvis hendes bydende væsen og pludselige udslyngning af ordrer til en der i de fleste sammenhænge var at betragte som hendes overordnede mere end ligestillede. Det trak antydningen af et skævt smil frem på Gawains læber og i dybden af hans mørke øjne, som han bukkede hovede let. "Javel, M'Lady." Der var også en munter undertone at spore i hans stemme.
Smilet var væk, som havde det aldrig været der, så snart han tog det første skridt efter hende ud på gangen igen og fulgte hende holdende blikket varsomt så meget på hende som dem de passerede. Hvor de skulle hen havde han ingen ide om, men hun virkede til at være sikker i sin sag og i at det kunne være ham til gav. Mere behøvede han ikke for at tage en detour med en smuk ung kvinde. Han nikkede igen, som hun så på ham og fulgte op med anvisningerne. De var på vej mod mere bekendt område for ham som kontorerne lå bag dem og en port dukkede op. Den var ikke en nogen glemte sådan lige. "Hvor præcis fører De os hen, Senhorita Vargas?"
|
|
|
|
Post by Annabel Vargas on Mar 19, 2012 8:43:40 GMT
if the people we loveare stolen from usTag: Gawain Morcant ● Outfit: Here Annabel lod sig ikke i et sekund smitte af det smil der tilsyneladende lurede på den andens læber, fordi hun bestemt ikke havde nogen grund til at gøre netop det. Tværtimod brændte vreden i hende. Hun bemærkede nærmest heller ikke hans muntre undertone, selv dybt seriøs i sine ord. Hun fandt ingen grund til at svare nærmere på hans ord og havde i stedet kort efter ledt ham ned af adskillige gange, der for hende var velkendte.
Hendes fingre knugede sig ubevidst strammere end normalt om stoffet på skørtet og i den ene side også omkring tryllestavens slanke træ. De bevægede sig med hurtigere skridt, lyden af skosåler dominerende imod det glatte stengulv. Annabel stoppede kort for at se på ham i et splitsekund. Hun svarede dog ikke med det samme, gav blot slip fra sin nederdel og fik med en glidende bevægelse med tryllestaven, døren til at gå op.
Foran dem var endnu en gang, mørk og nedadgående. Trinenes konturer kunne svagt anes igennem dunkelheden, men med endnu et lydløst slag med tryllestaven, tændtes en lang række lanterner og lyste op. Annabel havde allerede taget de første trin ned, før hun kom i tanke om Gawains spørgsmål igen og hun drejede sig halvt imod ham i et øjeblik, med det ene ben allerede nede på det næste trin. "Har du nogensinde hørt om Vargas-kvindernes gave, Mr. Morcant?"
[/blockquote] |
|
|
|
Post by Gawain Morcant on Mar 19, 2012 9:02:30 GMT
Where ever your are
we will find you* Annabel Vargas * Outfit *
Gawain havde fulgt den unge kvinde tavst, ladende sin opmærksomhed være rettet mod lydene omkring dem, skønt disse var få og med undtagelse af deres egne skridt langt væk af oprindelse. Han hæftede sig ved hver hjørne de tog og kortlagde, om end noget overfladisk, endnu en lille del af det vidtstrakte portugisiske ministerium. Porten de kom til havde han set før, men ført fra en anden kant. Det gav lidt brikker til det mentale puslespil, som optog hans tanker for at holde kontrollen sikkert på plads. Det var ikke her jagten skulle stå.
Han sagde intet som hans spørgsmål i første omgang blev overhørt men fulgte fortsat Annabel ned af den snørklede trappe. Indeklemtheden og det manglende udsyn fik hans hånd til at lukke sig om staven, han til nu havde ladet sidde på sin plads. Hans blik flakkede mere over omgivelserne og gled flere gange tilbage over skulderen, som kunne han mærke noget der. Hendes klare stemme bragte det frem med og brød lidt af trappens kraft. Skiftet til dus gjorde også sit. "Ikke som helhed, men din har jeg hørt omtalt. Den går langt tilbage?" Han så interesseret spørgende på hende. Matt havde omtalt seer-evnen i få ord, men mest hvordan den havde påvirket ham. Dens muligheder stod dog Gawain klart og et ulve-agtigt smil fandt hans læber og et farligt glimt hans øjne. Hun kunne i sandhed muligvis hjælpe i jagten!
|
|
|
|
Post by Annabel Vargas on Mar 20, 2012 9:37:31 GMT
if the people we loveare stolen from usTag: Gawain Morcant ● Outfit: Here Annabel stoppede kun i et øjeblik og så på ham mens hun stillede et spørgsmål og nikkede hurtigt til det svar han kom med. Så var hun allerede på vej ned af trapperne igen. "Længere end nogen kan huske," uddybede hun, uden at se sig tilbage, men knyttede blot hænderne lidt strammere om sit skørt, så hun nemmere kunne gå. Trappen snoede sig et godt stykke nedad endnu, men Annabel havde ingen intentioner om at fortsætte helt til bunden.
Tværtimod stoppede hun foran en dør til venstre for dem og skubbede slåen til side for at åbne den. "Jeg kan muligvis hjælpe jer med at finde ud af hvor han er," fortalte hun og drejede hovedet for kort at se på Gawain, inden hun lagde vægt imod døren og skubbede de tunge hængsler op. Rummet bag døren bar tydeligt præg af ikke at være meget i brug og var sparsomt indrettet.
Der var en meget officiel udseende dør i den fjerneste ende af lokalet og det var ikke et sted Annabel havde adgang til. Det var dog heller ikke den kurs hun satte, men tværtimod imod en anden dør til venstre for dem. Da de nåede den var den som forventet ulåst og aromaen i lokalet tyk. Allerede der påvirkede det Annabel og hun stoppede kortvarigt op og lod øjenlågene falde i et kort øjeblik, mens hun tog sfæren ind.
Så trådte hun til siden for at lade Gawain passere med en bydende håndbevægelse, mens hun fortalte: "Min familie har gennem mange generationer stået til rådighed for ministeriet. Det har sine naturlige fordele." At lokalet var indrettet lige netop til det formål var tydeligt og fra det øjeblik Annabel var flyttet til Portugal igen, var lige denne del af ministeriet så meget tilegnet hende som det var til enhver anden Seer.
[/blockquote] |
|
|
|
Post by Gawain Morcant on Mar 22, 2012 12:28:59 GMT
Where ever your are
we will find you* Annabel Vargas * Outfit *
Gawain nikkede tavst uden at tænke over at det som svar var utilstrækkeligt for Annabel der gik foran ham. Seer-evnen havde aldrig haft stor interesse for ham. Den var for flygtig og uvis til hans smag, men alligevel havde han respekt for at den kunne have sin nytte for de der forstod at tolke det sete. Han rømmede sig let, som hans lydløse svar gik op for ham og tilføjede. ”Jeg forstår.” Arvelige egenskabers oprindelse henlå som oftest i den passerede tids skygger eller var blæst væk fra sandheden.
Han stoppede lidt bag hende, følgende hende levende med blikket som hun åbnede døren, før han med et enkelt nik fulgte hende ind og så sig om. Hun havde givet udtryk for at kunne hjælpe. Derfor var han fulgt med hende, men gentagelsen brød stilheden opstået mellem dem og i deres omgivelser. Hvordan et så stort sted så kunne være så stille. Han smilede mentalt af sig selv, tilføjende et stille ’magi’ til den tanke som forklaring og lod den falde uden at det mindste udtryk havde nået hans ansigt og derved omverdenen.
Rummet var ikke hvad han havde ventet, men som de blot gik igennem det, slog han det til side som mindre væsentligt. Han træk vejret hurtigt ind som døren blev åbnet og fortrød, som luften lukkede sig om ham og bedøvede hans sanser til hårene rejste sig i hans nakke og han spændte op i forventning om angreb. Han tvang sig selv til at fortsætte frem og gå foran hende ind, staven nu synlig i hans hånd. Træet virkede svagt beroligende, mens hans blik løb over omgivelserne i søgen efter baghold såvel som andre udgange.
Han trådte ud til siden efter at have fundet stedet farefri og nikkede let til Annabel. Noget ved hende kaldte på beskyttelse, selvom han ikke tvivlede på hun kunne tage vare på sig selv. Måske var det hendes gave eller hendes udseende, men mest af alt, måtte han nok indrømme for sig selv, så var det hendes køn. ”Helt bestemt.” Han så fra hende til rummets indretning, før han tøvende lagde sin stav væk. ”Noget jeg kan gøre for at hjælpe processen?”
|
|
