|
Post by Annabel Vargas on Mar 26, 2012 7:39:25 GMT
if the people we loveare stolen from usTag: Gawain Morcant ● Outfit: Here Annabel ville ikke have opdaget om Gawain rent faktisk svarede eller ej og hun tilføjede ikke mere efter han bekræftede sin forståelse. I stedet satte hun kursen mod døren og åbnede den for ham, mens hun med en dyb indånding tog imod den velkendte aroma og tunge luft der lagde sig omkring hende.
Havde situationen ikke været så alvorlig som den var, ville Annabel nok have sluppet en spøgende kommentar over den andens tydelige anspændthed, men i det øjeblik observerede hun blot og fandt intet andet at sige, end forklaringen på lokalets oprindelse.
Hun lukkede døren efter hun selv havde fulgt ham helt ind og løftede lidt op i skørterne igen, som hun bevægede sig i retning af det lave bord midt i lokalet. Det var så lavt at det udelukkende var puder der fungerede som siddeunderlag, men opmærksomheden blev nemt stjålet fra dem og givet til den mørke, ensomme krystalkugle midt på bordet.
Annabel satte dog ikke kursen derover med det samme, men knælede i stedet ved siden af en tungt udseende kuffert. Med en lavmælt besværgelse skød låsen på magisk vis fra og hun kunne åbne den, efter at have stukket tryllestaven tilbage under tøjet. "Jeg går ikke ud fra at du har noget af mistænktes til rådighed?" antog hun og rodede lidt i kufferten, før hun fandt hvad hun søgte efter.
Annabel skubbede sig op på benene igen og havde nu en bunke pergament og et sort stykke kul med sig op. Hendes blik var rettet imod Gawain i et øjeblik, før hun trådte over imod bordet og gled ned at sidde på en af puderne.
[/blockquote]
|
|
|
Post by Gawain Morcant on Mar 26, 2012 8:49:06 GMT
Where ever your are we will find you* Annabel Vargas * Outfit *
Gawain blev stående lige indenfor døren, mens rummets egen atmosfære lukkede sig sammen om ham og som hans øjne vænnede sig til den anderledes dunkle belysning, der adskilte sig fra den almene dunkelhed i kælderens gange på en måde han ikke helt kunne sætte fingeren på, slappede han umærkeligt af. Der var intet truende i den bedøvende duft, ingen hjørne mørke nok til at skjule nogen og hans magiske værn fortalte heller ikke om skjulte fare.
Han lod sit blik finde og følge Annabel igen, som døren lukkede sig bag ham og hun mod forventning ikke satte sig hen til den opstillede krystalkugle med det samme. En rynke vidste sig i hans pande ved hendes ord og endnu engang gled hans hånd af sig selv til stavens skæfte. ”Desværre ikke. De få ting han lod bag sig befinder sig i London hos seerne der.” Han tøvede lidt usikker på om det var øjeblikket til at fortsætte og vægtede så for at tidspunktet ikke ville blive bedre eller lettere senere. ”Jeg har noget vi ved han har rørt ved dog… din farmors halskæde var revet fra hendes hals…”
Han åbnede stille sin tunge kappe til han kunne få en hånd ind og fiske en delikat guldkæde med et fint lille vedhæng op fra en af de mange små indre lommer. ”Jeg tænkte du gerne ville have den, men måske har den oplevet nok til at være nyttig også…?” De havde fundet en svag besværgelse ved halskæden ved de rutinemæssige undersøgelser, men det var en gammel en og kærligt ment. Nogle ting opsamlede dog en form for hukommelse ved voldsomme begivenheder. Han trådte frem og holdt den frem mod hende, før han tøvende lod sig synke ned på en af puderne.
|
|
|
Post by Annabel Vargas on Mar 26, 2012 9:41:12 GMT
if the people we loveare stolen from usTag: Gawain Morcant ● Outfit: Here Annabel forventede intet andet end det svar der kom fra Gawain og hun var allerede begyndt at gruble koncentreret over andre indgangsvinkler før han fortsatte. Hendes forsøg på at skubbe alle personlige følelser tilbage var indtil nu gået stabilt, men denne gang fik hans ord hendes hoved til at flyve op igen og hun fandt ham med blikket. Hendes hals snørede sig med ét sammen og knuden i maven voksede sig hurtigt til dobbeltstørrelse.
Annabel ville for alt i verden undgå at vise svaghed overfor nogen og især de som hun ikke i forvejen kendte. Alligevel mærkede hun en klump tage form i halsen og hun forsøgte at synke den, mens Gawain rodede under sin kappe. Det prikkede insisterende bag Annas øjne som den delikate guldkæde kom til syne, men hun nægtede at give efter for den impuls. Hendes blik strøg kortvarigt op til hans ansigt og dvælede der lidt, før hun rakte hånden lettere rystende frem og tog imod guldkæden.
Det var ikke udelukkende hendes Seer-evne der rørte på sig over den direkte kontakt, men også alverdens minder der med et sprang frem. Hun huskede nøjagtigt kæden fra da den havde siddet om hendes farmors hals og hvordan den altid havde været en del af hende. Annas hånd rystede stadig svagt og hun kæmpede hårdt imod den mere og mere insisterende trang. Hun trak vejret dybt ned i lungerne, lagde stramme bånd på sig selv og så på Gawain med et blik der afslørede mere end hun selv ville. Hendes stemme dirrede svagt af lige dele raseri og sorg, men ellers var hendes ansigt udtryksløst, før et lavmælt "tak," hun ikke helt kunne hindre gled over hendes læber. Kort efter blev hun bevidst om at hendes parader var faldet lidt igen og hun vendte brat blikket imod de ting hun havde lagt frem foran sig.
[/blockquote]
|
|
|
Post by Gawain Morcant on Mar 26, 2012 11:01:34 GMT
Where ever your are we will find you* Annabel Vargas * Outfit *
Gawain havde droppet blikket fra Annabel, som han åbnede frakken og fandt det lille smykke frem fra inderlommen. Hendes udtryk, som han så tilbage på hende igen, var dog ikke til at tage fejl af, hvor tillukket og sammenbidt hun end var på overfladen og det kaldte på hans beskytterinstinkt om noget stærkere end tidligere. Som ramte sandheden hende først rigtig nu ved synet af det lille gyldne objekt. Han holdt kæden frem og slap den først da han var sikker på hun havde hånden lukket helt om den. Uden videre tanke lod han sin hånd finde hendes og lukke sig om den med et lille beroligende klem. ”Jeg forstår…” Han fandt hendes blik og lod de to ord stå alene uden videre uddybning.
Så slap han hendes hånd igen og flyttede lidt uroligt på sig. En pude var bare ikke et ordentligt siddested i fuldt overtøj og bevæbning for ikke at tale om hvor varmt det var ved at være. Gawain tvang sig dog i ro, nikkede let til den unge kvinde som sad overfor ham, før hans blik faldt til pergamentet og kullet der var lagt frem. Et øjenbryn blev hævet spørgende, som han atter så på hende, men intet sagt. Det var hende der kendte reglerne for det de var på vej ud i og det eneste han kunne gøre var at sidde uvirksom og se til. Roen faldt på ham, som hans fokus samlede sig om pigen, krystalkuglen og pergamentet. Jagten var indledt og byttet skulle indkredses. Det kunne han forholde sig til. Det kunne han vente for evigt mens skete.
|
|
|
Post by Annabel Vargas on Mar 26, 2012 12:54:52 GMT
if the people we loveare stolen from usTag: Gawain Morcant ● Outfit: Here Annabels hjerte hamrede af sted ved synet af guldsmykket Gawain fandt frem fra en inderlomme i hans kappe og hun kæmpede for at synke klumpen, der meget mod hendes vilje blev ved med at vokse sig større. Ubevidst gav hun sig lidt da han lidt efter lukkede hånden omkring hendes, stadigvæk klamrende sig til sin selvkontrol, der ikke blev bedre af den beroligende og forstående gestus.
Derfor nikkede hun blot stift og trak hånden lidt mere til sig, samtidig med at han trådte væk og i stedet satte sig på den anden side af bordet. Hun så ikke mere på ham, men havde i stedet lukket øjnene i, stadig med fingrene lukket stramt omkring sin farmors smykke. Det krævede selvkontrol at kunne fremprovokere evnen på den måde, men Annabel havde brugt det meste af sin fritid de sidste fire år på at træne netop det.
Da hun slog øjnene op igen, så hun ikke længere Gawain eller rummet omkring ham. I stedet faldt smykket ud af hendes hånd og ned på bordet og hun stirrede blot mælkehvidt ud i luften foran sig. Hun formåede at bevare en eller anden form for kontrol for sig selv som hun som yngre ikke havde kunnet styre og sorterede i de mange glimt der strøg forbi hendes indre blik.
Nogle af dem var mere grusomme og personligt rammende end hun kunne bære, men den del af hende der stadig var til stede nægtede at lade synet afbryde. Uden at Anna selv var klar over det havde hun lukket fingrene om det lille stykke kul og hendes hånd bevægede sig abnormt hurtigt hen over pergamentet, som hun så småt gengav lige nøjagtigt hvad hun så.
[/blockquote]
|
|
|
Post by Gawain Morcant on Mar 26, 2012 13:15:40 GMT
Where ever your are we will find you* Annabel Vargas * Outfit *
Gawain lod stilheden vokse mellem dem, som Annabels bevidsthed så ud til at falde væk og hendes ansigt blev tomt for udtryk og følelser. Værst var hendes tomme blik der så, men alligevel ikke så. En ubevidst gysen gled over Gawain som smykket ramte bordet og blev liggende. Hans blik havde søgt det skinnende metal, men fulgte Annabels bevægelse, som var han hypnotiseret. Aldrig før havde han set en ægte seer arbejde uden forstyrrende elementer omkring sig. Sidst havde der været snak, musik og masser af mennesker, som han havde grebet kvinden og fået en besked han helst havde været foruden.
Nu var hans blik låst ved den yngre kvinde overfor ham, men mest af alt til hendes hånd, der med en flygtighed og i afbrudte bevægelser skabte en skitse af hvad der virkede som tilfældige strøg, men som samlede sig til et tydeligere og tydeligere motiv. Et motiv sammensat af mindre billeder om et stort. Langsomt lænede Gawain sig frem, mens hans blik fokuserede på bygningen der trådte frem, de to personer på vej hen mod den, et skilt med en flygtig landkending, men mest af alt et flammehav i det nederste hjørne. Et tegn han ikke helt brød sig om, men resten….
Tålmodigt rettede han sig op igen og lod sit blik finde Annabels ansigt. Ugenert nu hun ikke helt var hjemme tog han rigtig hendes træk ind og hæftede dem fast i hukommelsen. En køn pige og en nyttig allieret. Han håbede hun ville finde plads at give sin sorg, men vidste fra personlig erfaring hvor svært det var overfor en fremmed. Et var dog sikkert. Det billede hun havde tegnet kunne hjælpe dem i jagten, hvis hun da var sikker på det var den rigtige jagt det vidste. Han lod hende komme tilbage før han stille brød stilheden. ”Er det dér han er?” Igen sneg løftet om brutalitet sig ind i hans ellers så kontrollerede stemme og blik.
|
|
|
Post by Annabel Vargas on Mar 27, 2012 6:46:24 GMT
if the people we loveare stolen from usTag: Gawain Morcant ● Outfit: Here Normalt var Annas øjne en dyb, brun farve, men det ville selv ikke den bedste kunne have gættet i det øjeblik og som det kendetegnede Vargas-slægten dominerede det mælkehvide slør foran fuldt ud. Billederne fløj hastigt foran hendes underbevidsthed og hendes hånd bevægede sig hurtigt frem og tilbage over pergamentet. Hun hørte dog ikke den kradsende lyd, men derimod lyden af råb, skrig og rungende stilhed, alt efter synenes skiften.
Havde Anna været helt sig selv havde hun måske bemærket at en af de skikkelser der glimtede forbi virkede velkendt, men hun var trods ikke helt sig selv lige nu. Den kraft hun havde tvunget ud fra halskæden begyndte så småt at aftage og billederne blev langsomt mere utydelige. Den tunge luft i lokalet hjalp hende dog med at holde fast på det så længe som muligt, før der ikke længere var mere at komme efter.
Annas bevægelser med hånden blev langsommere, før de til sidst stoppede og hun bøjede nakken lidt frem med lukkede øjne. Der passerede endnu nogle sekunder, før hun glippede lidt med øjnene, der så småt var ved at vende tilbage til sin naturlige kulør. Som altid summede hendes hoved svagt over den milde anstrengelse, men hun tog sig ikke af det og rakte i stedet frem efter pergamentet i det øjeblik hendes krop tillod det. Hendes kæbe spændtes lidt, før hun drejede tegningen på bordet, så den vendte mod ham. "Det er hvor I finder Teodor Delaney."
[/blockquote]
|
|
|
Post by Gawain Morcant on Mar 27, 2012 11:38:30 GMT
Where ever your are we will find you* Annabel Vargas * Outfit *
Gawain lod blikket glide tilbage til Annabel, som han havde bestemt hvad det var hun kredsede ned på pergamentet, og betragtede hende tålmodigt, som hun så tomt ud i luften tilsyneladende bag hans hoved. De lette strøg af kul mod pergament var den eneste lyd i rummet ud over deres åndedræt og uden at tænke over det var han faldet ind i hendes tunge rytme. Hypnotisk. Som at se hendes mørke øjne miste farve og nu langsomt genvinde den igen.
Han tog farveskiftet som den advarsel det var om hendes sinds tilbagekomst til ham. Respekten var tydelig i hans blik, som hun rettede ansigt op og fuldt mødte hans blik med sine uudgrundeligt mørke. Han så ikke ned på pergamentet som hun drejede det, men hævede et øjenbryn, halvt i overraskelse og halvt i en sigende gestus. ”Og det er der vi tager ham.” Sikkerheden fyldte hans stemme, som han mødte og holdt hendes blik, for at lade sit eget falde til pergamentet, som en del af en bevægelse der mindende meget om et siddende buk. ”Det vil være os til umådelig hjælp, som det vil give os muligheden for en hurtig pågribelse – før han handler igen.” Og det var det sidste nogen ønskede krybet skulle få mulighed for.
Han tog pergamentet fra det lave bord og indprintede sig billedet, før han rullede det sammen med en øvet bevægelse og ud af en inderlomme fiskede et lille grønt silkebånd, som han bandt om det. Først da hævede han blikket til Annabels igen og rejste sig fra puden. ”Tak for din bistand i denne jagt og endnu engang min kondolence for dine tab. Hvis du kommer til London og har brug for assistance af nogen art, så tøv ikke med at spørge efter mig.”
|
|
|
Post by Annabel Vargas on Mar 28, 2012 7:26:16 GMT
if the people we loveare stolen from usTag: Gawain Morcant ● Outfit: Here Annabels kæbe var tydeligt spændt da hun skubbede pergamentet over imod Gawain og hun nikkede blot til hans konstateringer, mens en del af hende brændte for selv at deltage i jagten. Der var dog flere faktorer der hindrede hende, blandt andet den endnu ikke færdiggjorte træning og den kraftige personlige indblanding.
Hun fulgte ham med blikket som han rullede hendes tegning sammen og stak den ind under sin kappe, før også hun kom på benene uden at tage blikket til sig. Annabel nikkede endnu engang. "Mange tak," svarede hun og skønt hendes ansigt var kontrolleret, afslørede øjnene mere end hun ville. "Tøv endelig heller ikke med at opsøge mig, hvis I har brug for den hjælp jeg kan tilbyde igen."
Da han lidt efter forsvandt og hun stod alene tilbage i rummet, rakte hun rystende ned til det lave bord og lukkede fingrene om staven, før hun rettede den imod døren de tidligere var kommet ind af og mumlede et skælvende ”colloportus.” Hun hørte låsen i døren skyde for og i samme øjeblik faldt hun sammen på den pude hun før havde siddet på, begravede hovedet i hænderne og græd.
[/blockquote]
|
|
|
Post by Gawain Morcant on Mar 28, 2012 8:20:04 GMT
Where ever your are we will find you* Annabel Vargas * Outfit *
Gawain nikkede endnu engang til svar på hendes ord, før han reelt åbnede munden. ”Det vil jeg huske. Tak for denne gang Annabel.” Han smilede let ved at bruge hendes fornavn, som fæstede han dem tættere derved end de flygtigt bekendte de egentlig var. Så stak han pergamentet ind under kappen og i sikkerhed, før han hurtigt og rutineret lukkede den igen. Endnu et nik fulgte, før han stadig med blikket på hende fandt det rette armbånd i sit bælte og aktiverede det. Øjeblikket efter var han forsvundet i den blå luft, som transitnøgle bragte ham tilbage til London og et lille aflukke der.
CLOSED
|
|