|
Post by Caroline Abbey on Sept 11, 2011 15:45:12 GMT
It's a quarter after one, I'm all aloneand I need you nowTag: Eric Wolfe ● Outfit: here
Den lille lejlighed på tredje sal var stille og fredfyldt, som solens sidste stråler glimtede ind af de vestvendte vinduer. Der var pænt og ordentligt, alting var rent, sengen redt. Opvasken fra dagen før stod tør i stativet og ventede blot på lejlighedens beboers hjemkomst.
Selvsamme blev annonceret med det sædvanlige lille 'plop,' men Caroline kunne på ingen måde siges at ligne sit sædvanlige jeg, som hun dukkede op i sin stue. Hendes ansigt og overkrop var lettere sortsveden og på sin højre skulder kunne hun fremvise en smertefuld førstegrads forbrænding. Begge dele var resultatet af den sidste forbandelse Fenella havde sendt i hendes retning, inden hun bukkede under.
I sin venstre hånd havde Caroline både sin taske og sin kappe, men hun slap begge dele i det øjeblik hun ankom. Hendes venstre arm var blodig af en flænge lidt længere oppe og havde dryppet på indholdet i hendes hånd, men hun bekymrede sig ikke om tilstanden af nogen af delene. Hun var, temmelig tydeligt, i chok. Efter adskillige øjeblikke, hvor hun ganske enkelt bare stod og stirrede ud i luften, med tårerne størknet på sine kinder, gik hun direkte ud på badeværelset. Hun bekymrede sig ikke med at lukke døren, men smed blot skoene, før hun trådte lige op i karret med alt tøjet på og tændte for det kolde vand.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Tyve minutter senere stod hun stadig derude, rystende af både kulde og gråd. Hun gjorde en ynkelig figur, renskyllet, gennemblødt og fuldt påklædt, men hun registrerede det ikke selv. Alt hun tænkte på var blodet og det blodet symboliserede. Hun stirrede ud i luften og steg ud af badet. Tøjet endte kasseret på badeværelsesgulvet, før hun selv forsvandt ind på sit soveværelse. Alle minder om, at hun havde en aftale selvsamme aften, var forsvundet fra hendes bevidsthed. Der var kun hendes egen frygtelige og utilsigtede handling tilbage, som hun fraværende trak ligegyldigt tøj ud af skabet, inden hun krøb sammen på sin seng, stirrende lige ud i luften. Både hendes ene arm og hendes anden skulder smertede, men hun magtede ikke at gøre noget ved det.
Tårerne var standset. Hun klynkede lavmælt for sig selv, kiggede tomt ind i væggen og krummede sig sammen oven på sengetæppet. Det var uoverskueligt at krybe ned under dynen og hun var, uanset hvad, ganske overbevist om, at hun ikke ville kunne sove nogensinde igen.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Sept 11, 2011 19:19:41 GMT
I'll be there for you... ...when the rain starts to pour. Eric kastede endnu et hurtigt blik på sit eget ansigt i det krakelerede spejl på væggen. Han stod på et toilet på stationen i King's Lynn. Ikke fordi han ventede på et tog, men det var et glimrende og normalt uforstyrret sted at transferere sig fra. Netop det havde han gjort lidt oftere på det sidste end han plejede og han smilede underfundigt til sig selv i spejlet og åbnede så døren ud til gangen på klem, og sikrede sig der ikke var nogen lige i nærheden. Så lukkede han den igen, hankede op i den brune lædertaske og forsvandt sekundet efter i den blå luft med et lille smæld. - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Endnu et lille smæld bekendtgjorde hans ankomst i den snart velkendte lejlighed i Diagonalstræde, stadig med det lille forventningsfulde smil på læberne. Mødet med bælgravende mørke, fik dog smilet til blegne og han blev stående midt i stuen hvor han var landet. Han missede med øjnene et par gange, mens de langsomt vænnede sig til mørket og bøjede sig ned til den ene side og lod tasken lande på gulvet med et lille bump "Carrie..?" han drejede sig en omgang og trak på samme tid tryllestaven op fra sin lomme og tændte med dens hjælp en af de lamper han vidste var i den lille stue. Han missede lidt mod det dæmpede lys og gik så nogle skridt frem mod dørene til henoldsvis badeværelset og soveværelset mens et par svage rynker indfandt sig i hans pande "Caroline, er du her?" han skubbede døren til badeværelset op som den første og rynkede panden yderligere, over den bunke tøj han fandt på gulvet derinde. Et faktum der absolut ikke lignede Carrie. Han overvejede kort muligheden for, at hun stadig var i ministeriet, men det kunne han alligevel ikke forestille sig. Han lod døren stå og vendte sig i stedet mod døren til soveværelset der stod åben. Den snigende fornemmelse af at noget ikke var som det skulle være voksede, men han forholdt sig roligt mens han gik hen til døren, stadig med tryllestaven i den ene hånd og gik et skridt ind i det lille soveværelse der var ligeså mørkt som resten af lejligheden "Carrie..?"
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 423 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Sept 11, 2011 19:37:27 GMT
It's a quarter after one, I'm all aloneand I need you nowTag: Eric Wolfe ● Outfit: here
Caroline havde grædt sine øjne tørre i badet. Da først hun lå på sin seng, sammenkrummet til en lille kugle, var det derfor ikke det, der overtog hende. Gråd ville have været befriende. Det var i det mindste en handling. I stedet lå hun dog blot, fuldstændig stille, og stirrede tomt ud i mørket. Hun havde ingen anelse om hvor længe hun lå der. Smerterne i hendes arm og skulder forsvandt ikke, men omvendt fyldte de heller ikke nok i det tomme, tomme hul hun var røget ned i, til at hun orkede at gøre noget ved dem.
Det første hun registrerede, var hendes eget navn i en velkendt stemme. Hun reagere dog ikke på den. Vidste ikke hvordan hun skulle reagere, om hun kunne røre sig ud af stedet uden at bryde fuldstændig sammen igen. Inden hun nåede at finde ud af det, rynke så meget som panden, lød hans stemme igen, lige i døråbningen.
Hun klemte tænderne hårdt sammen og lukkede øjnene, i et forsøg på at holde det alt sammen inde, beholde aftenens hændelser i sig selv og forblive stille. I samme bevægelse fik hun dog rykket på sig og skrabet skulderen imod sengetæppet. Hun klynkede af smerte, krummede sig mere sammen på sengen og mærkede fugten presse sig på i sine øjne igen. "Gå din vej," kom det spagt, mere ynkeligt end agressivt.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Sept 11, 2011 20:33:21 GMT
I'll be there for you... ...when the rain starts to pour. Erics øjne var allerede halvt vænnet til mørket og omstillede sig ellers altid hurtigt, af flere grunde. Den han ville give hvis nogen spurgte var, at efter så mange natøvelser som han gennem årene havde været igennem, så var det kommet af sig selv. Derfor skimtede han næsten med det samme en sammenkrummet skikkelse på sengen og han tog en lettet indånding og smilede svagt. Måske var hun blot kommet tidligt hjem og var faldet i søvn.
Lettelsen veg dog igen som han gik et skridt nærmere sengen og så hende krumme sig endnu mere sammen med en klynken til følge. Rynkerne i hans pande vendte tilbage og fornemmelsen af, at noget var helt galt vendte tilbage for fuld styrke. Han fortsatte på trods af hendes spage, men klare ordre og satte sig langsomt ned på kanten af sengen. Han tøvede et øjeblik, og lagde så den frie hånd blidt på hendes side, mens han forsøgte at se hendes ansigt tydeligt i mørket, uden held ”Carrie, hvad sker der?” han løftede den anden hånd og lagde sin tryllestav fra sig på sengebordet, før han i samme bevægelse tændte den lille lampe på sengebordet og kneb af ren vane og rutine det ene øje i, imens.
Han havde med vilje ignoreret hendes halvhjertede afvisning. At gå igen var nogenlunde det sidste han havde tænkt sig. Endnu mere da han i det bløde lys fra lampen på sengebordet, nu tydeligt kunne se hendes forbrændte skulder og hendes ulykkelige ansigtsudtryk. Han rynkede panden dybt og hans blik flakkede kort fra hendes skulder til hendes ansigt, før det blev liggende det sidste sted og så tydeligt bekymret på hende.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 307 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Sept 11, 2011 20:58:33 GMT
It's a quarter after one, I'm all aloneand I need you nowTag: Eric Wolfe ● Outfit: here
Den mørke tomhed blev brudt af både lys og stemmer og Caroline forsøgte, først lydløst, at krybe helt ind i sig selv, som om hun kunne forsvinde eller blive en del af sengetæppet, hvis bare hun lå stille og koncentrerede sig nok. Hun fejlede dog - ikke overraskende og måtte se sig selv sat direkte overfor realiteterne i form af Eric, som hans vægt tyngede madrassen ned. Hun bed tænderne hårdere sammen for ikke at tude og lukkede begge øjne hårdt i. ”Gå din vej,” gentog hun, endnu mindre overbevisende. Hun gjorde dog intet for at skubbe ham væk, men snøftede blot lavmælt ind, da hans hånd lagde sig på hendes side i hvad der angiveligt var ment som en beroligende gestus. Hans spørgsmål var et forståeligt et af slagsen, men hun besvarede det ikke. Hun blev blot liggende, tavs og åbnede kun øjnene for at stirre tomt ud i luften, da natlampen ved siden af hende også blev tændt.
Hun vidste ikke hvad hun skulle bruge hans bekymring, spørgsmål eller omsorg til. Det eneste hun havde lyst til var at blive liggende præcis hvor hun var, tavs, i sin egen mørke verden. Han forhindrede det, men hun havde ikke skyggen af styrke eller vilje til overhovedet at forsøge at forhindre det. Ud af den indsigt voksede et helt andet behov, som hun ikke anede hvad hun skulle stille op med. Hun sank en klump, trodsede sine instinkter og så på ham med sine både røde og fugtige øjne. Ordene lå et sted udenfor hendes rækkevidde og frem for at række ud efter dem, rakte hun derfor ud efter hans hånd. Hendes skulder gjorde stadig ondt, men hun ignorerede smerten og lukkede sine fingre hårdt omkring ham, nærmest krampagtigt.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Sept 12, 2011 4:50:15 GMT
I'll be there for you... ...when the rain starts to pour. Eric rystede langsomt på hovedet uden at slippe hende med blikket, da hun for anden gang bad ham gå. Godt nok var han vant til at følge ordrer, men dette var stadig ikke en han havde tænkt sig at tage alvorligt ”Ikke en chance...” svarede han lavmælt, mens han strøg tommelfingeren over hendes side udenpå t-shirten og samtidigt lagde sin tryllestav fra sig og tændte lyset så han kunne se hende ordentligt.
Det han fik at se gjorde ikke ham hverken mindre bekymret eller mindre opsat på at blive og hans blik forlod hendes ansigt nogle øjeblikke, for kritisk at se på den forbrændte skulder. Det lignede ikke ligefrem en dagligdags skade der kom af papirarbejde i ministeriet og hans blik vendte tilbage til hendes ansigt. Det sugede svagt i hans mellemgulv over det blik hun sendte ham da hun endelig så op, men han forblev rolig og så blot afventende ned på hende.
Han gav hende villigt sin hånd da hun rakte ud efter den og lukkede fingrene blidt om hendes, uden at lade sig mærke med nøjagtigt hvor hårdt hun havde fat og hvad det fortalte ham. I stedet løftede han hånden på hendes side og strøg med to fingre det brune hår væk fra hendes ansigt mens han tålmodigt ventede. Han havde ikke travlt. Han havde ingen andre planer end at være lige her og det var nogenlunde de tanker, der kom på lavmælte ord og gled over hans læber, mens han nu strøg fingrene over hendes kind ”Jeg skal ikke være nogensomhelst andre steder end her.”
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 296 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Sept 12, 2011 8:44:09 GMT
It's a quarter after one, I'm all aloneand I need you nowTag: Eric Wolfe ● Outfit: here
Caroline samlede alt hvad hun havde tilbage af kræfter for ikke at hulke, lettere desperat. Gråd var selvmedlidende og hun fortjente det ikke. Hun fortjente heller Erics selskab eller hans blide kærtegn af hendes side, men indså tomt, at han ikke forsvandt. Det var lige dele frustrerende og beroligende, men hun formåede ikke at udtrykke nogen af delene. Hun lukkede blot sin hånd hårdt omkring hans hånd i en naiv forestilling om, at det ville hjælpe på en eller anden måde.
Som hans fingre strøg over hendes kind, lukkede hun øjnene igen. Hun krummede sig yderligere sammen på sengen, bed smerten fra flængen på den venstre arm i sig og forsøgte, uden held, at synke tilbage til sit tomme mørke, med hånden lukket fast omkring Erics. Hans ord spredte en unægtelig varme i hende, men hun forsøgte krampagtigt at skubbe den væk, imens hun mindede sig selv om hvad hun havde forårsaget.
Omsorg og medlidenhed var ikke det hun burde modtage, men alligevel kunne hun ikke lade være med at ønske det og holde fast i det, ligesom hun holdt fast i Eric. Hun snøftede ind igen og rystede lidt på hovedet. ”Du ved ikke hvad jeg har gjort,” fik hun frem, i en spinkel stemme. Gråden pressede sig på igen, men hun nægtede at lade den overtage, strammede blot grebet omkring hans hånd, selvom det fik det til at gøre mere ondt og gjorde hendes knoer hvide. ”Av,” kom det ynkeligt, som hun alligevel løsnede sine fingre lidt og kneb øjnene hårdere sammen.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Sept 12, 2011 12:25:53 GMT
I'll be there for you... ...when the rain starts to pour. Eric flyttede lidt på sig så han kunne trække det ene ben op på sengen og sidde bedre, uden at han på noget tidspunkt to blikket fra Carolines ansigt mere end et par sekunder. Han klemte lidt hårdere om hendes hånd som hun strammede grebet i et ubevidst forsøg på at forsikre hende om, at han stadig var der. En massiv mængde af spørgsmål summede omkring i hans tanker, men han holdt dem der og nøjedes til en start blot med at give hendes hånd endnu et lille klem uden at sige mere.
Flere øjeblikke passerede i tavshed mens han blot sad der, uden nogen tegn på utålmodighed, indtil Caroline talte igen og fik hans bryn til at trække sig lidt nedefter endnu en gang. Han rakte op og strøg igen fingrene blidt gennem hendes hår mens han valgte sine ord ”Men det fortæller du mig når du er klar håber jeg...” han lod sine fingre gentage deres vandring igen mens han tilføjede ”Og tilsyneladende er du ikke den eneste der har gjort noget.” hans blik faldt til hendes forbrændte skulder igen og han så kritisk på den igen ”Vil du ikke komme herop til mig så jeg kan se på det?” han så tilbage på hendes ansigt med et alvorligt opfordrende blik, mens han for tredie gang strøg fingrene langsomt igennem hendes hår.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 263 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Sept 12, 2011 13:04:05 GMT
It's a quarter after one, I'm all aloneand I need you nowTag: Eric Wolfe ● Outfit: here
Caroline snøftede igen og nikkede lidt, uden at svare på Erics formodning med ord. Hun forholdt sig i det hele taget fuldstændig tavs og åbnede kun øjnene igen for at stirre tomt ud i luften. Hans opfordring gik hende ikke over hovedet, men hun kunne ikke overskue at følge den. For hvert eneste øjeblik der gik, blev hun hevet længere og længere op til overfladen og hun mærkede sine øjne blive våde af de tårer, hun troede var tørret permanent ind. Hun snøftede ind og rykkede sig så endelig, efter adskillige minutters total radiotavshed lidt. En utilfreds lyd af smerte forlod hende ufrivilligt, da hun strakte sin ene arm, for at komme op og sidde.
Hun så stadig herrens ud. Blodet var ganske vist stoppet med at løbe fra flængen i hendes arm da hun sad i badet, men hendes hår var uredt og uordentligt, hendes øjne røde og hendes skulder tydeligt forbrændt.
Som hun sad der på sengen, med benene ud over kanten, gjorde hun en ynkelig figur. Hun var udmærket klar over hvor forfærdelig hun måtte se ud, men der var ikke plads til reel bekymring over det i hendes hoved. Hun drejede hovedet og så på Eric med et udtryk, der talte helt for sig selv om hvor tom hun følte sig. Hendes øjne var fugtige, men hun græd stadig ikke, snøftede blot og sænkede sit blik til sin højre skulder, uden nogen syndelig reaktion på dens tilstand, selvom den stadig dunkede utvetydigt af smerte.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Sept 12, 2011 15:11:54 GMT
I'll be there for you... ...when the rain starts to pour. Eric nikkede selv svagt en enkelt gang, da Caroline bekræftede hans formodning uden ord og fortsatte med at stryge fingrene gennem hendes hår. I lyset fra sengelampen var det mere end tydeligt at se, at hendes øjne blev gradvist mere blanke, hvilket kun gav ham om muligt, endnu større trang til bare at trække hende ind til sig og forsikre hende om at alting nok skulle ordne sig, selv uden at han havde nogen anelse om, hvad det rent faktisk var der var gået for sig.
Han slap hendes hånd da hun endelig rørte på sig, men fjernede ikke den anden hånd, der nu i stedet gled om på hendes ryg og støttede let mens hun kæmpede sig op at sidde og han selv tog benet ned igen. Han strøg hende uden at tænke over det blidt over ryggen, mens han så grundigt på hendes skulder og konstaterede at forbrændingen kunne have været værre, omend den måtte være smertefuld nok som den var, men ville hele uden ar, især hvis det hele blev hjulpet lidt på vej. Han skævede til sin tryllestav på sengebordet og mødte så hendes blik da hun drejede hovedet om mod ham.
Han åndede tungt ud og følte et stik i brystet over hvad han så i hendes blik. Han rynkede brynene let igen mens han løftede hånden og lagde den mod hendes kind. Så bøjede han sig lidt frem og plantede et let kys på hendes pande før han trak sig tilbage igen og så hende i øjnene med antydningen af et smil krusende sig på hans læber uden at bekymringen og alvoren forsvandt fra hans blik ”Det er dejligt at se dig..” han lod hånden falde igen og rejste sig for en kort bemærkning, rakte ud og tog sin stav på sengebordet og sank så på hug foran hende i stedet. Han rakte ud og tog let fat om hendes højre underarm, mens han noterede sig en flænge på hendes anden overarm også. Han koncentrerede sig dog i første omgang om den forbrændte højre skulder som han løftede sin stav imod og så spørgende på hende et sekund, før han med et lavmælt 'Episkey' fik sin stav til at sende et blødt gyldent lys ud, der lagde sig omkring det forbrændte område.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Words) :: 429 ~ (Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Sept 12, 2011 17:08:54 GMT
It's a quarter after one, I'm all aloneand I need you nowTag: Eric Wolfe ● Outfit: here
Caroline vidste ikke hvad hun ledte efter i Erics blik, som hun søgte det med sit eget. Måske var det en eller anden form for bekræftelse af, at hun ikke var ved at gro mørke vinger og forvandle sig til det monster, som hun havde tænkt var den eneste, der kunne tage et menneskeliv inden det overhovedet var begyndt. Hun vidste heller ikke rigtig om hun kunne se det eller ej, men bekymringen og den blide omsorg, var lige ved at sende hende over kanten igen. Hun bed tænderne hårdt sammen og holdt gråden inde, selvom en enkelt stædig tåre alligevel undslap hendes øje og gled ned af kinden på hende, som Erics læber et kort sekund var imod hendes pande.
Øjeblikket efter løftede hun sin hånd for at tørre den væk og snøftede ind. Hun præsterede ikke et smil til ham, men nikkede lidt og tog en dyb indånding. På trods af hendes indædte behov for at være alene, var hun ganske egoistisk glad for hans tilstedeværelse. Hun løftede hovedet og så spørgende efter ham, som han rejste sig op. ”Hvad laver du?” Sagde hun spagt, nervøst, fordi hun et eller andet sted stadig forventede at han ville gå sin vej igen og efterlade hende i mørket. Da han i stedet blot greb sin tryllestav og sank på hug foran hende, så hun i et øjeblik nærmest lettet ud.
Hun rakte ham villigt sin arm og så lidt fra den forbrændte skulder til Eric i tavshed. Besværgelsen var simpel og hun burde i virkeligheden sagtens selv have kunne administrere den. Eftersom det ikke var tilfældet, var hun dog taknemmelig for at han kunne. Hun lukkede øjnene i et kort øjeblik og bed tænderne sammen, som den virkede og det i et kort øjeblik sved, som om han havde hældt salt på, frem for at forsøge at fikse det. Så aftog smerten dog væsentligt og hun sank lidt sammen. Hun klarede sin hals, åbnede øjnene igen og så taknemmelig ind i de lyse øjne, som hun havde lært at kende så meget bedre over de sidste par uger. ”Tak,” mumlede hun lavmælt, før hun snøftede ind igen.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Sept 12, 2011 18:24:59 GMT
I'll be there for you... ...when the rain starts to pour. Eric besvarede roligt Carolines blik før han lagde hånden på hendes kind og plantede et hurtigt kys på hendes blege pande. Han holdt hendes blik mens hun tørrede sin kind og dernæst nikkede og rejste sig så, kun for at tage sin stav og sætte sig på hug foran hende. Han så kort op på hende og det trak svagt i hans mundvige igen ”Gør brug af den ret jeg fik i vuggegave...” han tog blidt fat om hendes arm og koncentrerede sig så om hendes skulder, mens han sendte helende magi mod den og tilfreds så det virke.
Han fastholdt det lette greb om hendes arm og skævede op på hendes ansigt som hun sad med sammenknebne øjne. Han vidste selv hvordan den simple besværgelse virkede, og hvordan den føltes. Det var en han havde brugt utallige gange i smug under øvelser og ikke mindst den ene gang han indtil nu havde været udsendt og den havde været ganske praktisk, hvilket den også viste sig at være nu.
Han sænkede staven igen og så kort op på Carolines ansigt igen, før han antydningsvist smilede igen og gav hendes arm et lille klem før han slap den. Han flyttede sig lidt til den ene side og rakte i stedet op og tog fat om hendes venstre arm. Han rynkede brynene igen mens han ligeså kritisk som før, tog flængen i øjesyn ”Jeg går ud fra det ikke bare har været en typisk dag på kontoret.” han løftede staven igen og mumlede lavmælt igen før det gyldne lys igen flød fra hans stav, til flængen på hendes arm. Så snart han kunne se magien virke, drejede han sig let og lagde staven på sengebordet igen, for så at lægge begger hænder let mod hendes kinder og se inspicerende på hendes ansigt "Er der mere end de to steder?" han beholdt hænderne på hendes kinder, uden at holde hendes ansigt fast og så afventende på hende.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Sept 12, 2011 19:19:57 GMT
It's a quarter after one, I'm all aloneand I need you nowTag: Eric Wolfe ● Outfit: here
Caroline rynkede panden svagt, men fandt ikke det morsomme i situationen. Hun lukkede øjnene, trods alt glad for, at han blev hos hende, selvom hun så forfærdeligt ud og få øjeblikke senere lettet over den indsvundne smerte.
Da hun åbnede øjnene igen, flyttede hun hurtigt blikket fra Eric til skulderen og noterede sig, uden den mindste overraskelse, at der ikke var andet tilbage end et lille mærke. Hun bed tænderne lidt sammen over hans ord og rystede på hovedet, uden at sige noget. Som han gentog besværgelsen, hev hun luft hurtigt ned i lungerne. Derudover holdt hun ellers den kortvarige smerte for sig selv, med en dyster strøtanke om, at hun fortjente den.
Hun stirrede ned i gulvet, da Eric lagde begge hænder imod hendes kinder, og løftede derpå sit blik til hans, for at ryste på hovedet igen. ”Nej,” svarede hun lavmælt, før hun sank en klump. Hun blinkede endnu et par tårer væk og løftede sin ene hånd for, for anden gang, at fange hans hånd, denne gang i et mindre krampagtigt greb. ”Det var ikke meningen du skulle se det her,” bemærkede hun spinkelt. Inden hun nåede at stoppe sig selv, talte hun videre. ”Det var slet ikke meningen noget af det,” fortsatte hun, med et tomt blik i de mørke øjne. ”Alt blodet...”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Sept 12, 2011 21:09:55 GMT
I'll be there for you... ...when the rain starts to pour. Eric noterede sig endnu en gang, at begge udøvelser af samme formular havde virket efter hensigten og lagde så staven fra sig på sengebordet igen. Begge hans hænder havnede derefter på Carolines kinder, mens han på én gang søgte at fange hende blik og at undersøge hendes ansigt for yderligere skader. Han sukkede kort, men lettet, da hun benægtede der var flere af dem og lod så hænderne falde fra hendes kinder igen, blot for at se den ene af dem indfanget af hendes endnu en gang.
Han gav den villigt fra sig mens han blev siddende på hug foran hende, så han måtte bøje nakken ganske lidt tilbage for at se hende i øjnene. Så smilede han svagt og rystede afværgende på hovedet ”Carrie... af alle de mindre pæne ting jeg har set, så er du ikke engang tæt på at kvalificere dig endnu.” han gav hendes hånd et hurtigt klem og gik så i stedet over til at stryge hendes håndryg stille med tommelfingeren mens hun fortsatte.
Han rynkede panden, men forblev tavs indtil hun blev stille igen ”Dit blod?” spurgte han ledende, selvom han hurtigt konkluderede, at flængen på hendes arm ikke kunne have skabt blødning nok til den udtalelse. Han rynkede brynene igen og tog en lille indånding, før han søgte hendes blik igen med fornyet alvor ”Start fra en ende af. Hvad skete der?” han tav igen og faldt tilbage til at se afventende på hende, mens han ignorerede hvor varmt han var ved at have det i den tynde, godt isolerende jakke han havde på.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Sept 12, 2011 22:35:17 GMT
It's a quarter after one, I'm all aloneand I need you nowTag: Eric Wolfe ● Outfit: here
Caroline fandt den samme tåbelige, imaginære tryghed i at have fat i hans hånd, som hun havde fundet før. Det var næsten muligt at bilde sig selv ind, at det var et sikkert holdepunkt, som hun sad der og så ind i hans grå øjne, som så mange gange før indenfor det sidste stykke tid. Tanken både skræmte og beroligede hende på én og samme tid, men hans ord fik hende effektivt væk fra den kortvarige, ligegyldige uro og tilbage til virkeligheden. Hun trak antydningsvis på smilebåndet i et kort sekund, men dvælede ikke ved den svage gnist af morskab. I stedet busede hun ud med det, der lå hende mest på sinde. Det efterlod hendes mørke øjne både tomme og blanke igen.
Hun klemte Erics hånd svagt og rystede lidt på hovedet til begge hans spørgsmål, rynkede panden og snøftede hårdt ind en enkelt gang. På trods af sit forsæt om absolut intet at sige, åbnede hun efter adskillige tavse øjeblikke alligevel munden igen. ”Det var vores tåbelige opgør. Jeg tror vi har varmet op til det lige siden vi gik i skole, men det var jo ikke meningen af nogen skulle komme til skade.” Hun fangede Erics blik og så indtrængende på ham, imens hun knugede hans hånd. ”Og nu er det dødt, men hun sagde selv... Hun sagde det skulle fjernes. Men jeg kan ikke være morder, Eric, det kan jeg ikke være.” Tårerne flød frit, men Carrie registrerede det ikke.
Hun spolede derimod tilbage igen, da hun blev opmærksom på præcis hvor usammenhængende hun lød. ”Jeg sloges med Fenella Maverick og jeg... Vandt.” I et øjeblik bremsede hun for at snøfte ind igen. Hun hulkede lidt og mærkede den ufortjente lettelse, der lå i både gråd og i at lukke ordene ud. ”Hun var... Var gravid...” Hendes blik blev forfærdet igen, som i det øjeblik på ministeriets etage, hvor hun indså præcis den sandhed. ”Jeg har slået et menneske ihjel,” udbrød hun, fuldstændig fortabt.
|
|