I've lost all control and I need you now

[Eric Wolfe]

I'll be there for you...
...when the rain starts to pour.

Eric flyttede lidt på sig igen og satte det ene knæ i gulvet i stedet for at sidde på hug, så han sad bedre, uden at slippe hverken hendes hånd eller hendes blik. Han rynkede panden lidt ved hendes første ord og forsøgte hurtigt at regne op, hvem han kendte til, som hun havde haft et opgør kørende med siden deres skoletid. Flere navne og ansigtet vendte igennem hovedet på ham, men blev efterhånden sorteret fra, så han tilsidst sad tilbage med et par stykker og var rimeligt sikker på hvem hun mente.

Rynkerne blev kun mere fremtrædende som hun fortsatte og tårene fik frit løb. Han brød sig på ingen måde om at se hende på den måde og selvom de ikke havde snakket mere om, hvad de egentligt var eller ikke var, så bremsede det på ingen måde den trang til at beskytte hende som vældede op i ham nu. Han så alvorligt på hende og rystede på hovedet, uden helt at vide hvad han skulle svare på hendes indtrængende ord om død og mord.

Han forblev tavs mens hun gjorde en kort pause og så forklarede så han denne gang fik nogle brikker sat sammen. Hans bryn trak sig op i gryende forståelse mens han så spørgende på hende ”I, duellerede?” han tav igen da hun let hakkende fortsatte og tog så en tung indånding og åndede ligeså tungt ud som den sidste brik faldt på plads. Han bøjede hovedet og så ned i gulvet et øjeblik mens panden igen blev rynket dybt. Så løftede han hurtigt hovedet igen ved Carolines sidste sætning og fangede hendes blik ”Carrie.. sådan kan du ikke se på det. Det må du ikke. Maverick gik, hvis jeg kender hende ret, ind i den duel komplet velvidende hvad det går ud på. Og hvilke risici det kan have. Og siden du ved hun var..” han slog sigende ud med den frie hånd i luften og fortsatte ”..så går jeg ud fra hun også selv vidste det.” han satte det andet knæ i gulvet og lagde så i stedet begge arme omkring hende og trak hende tæt ind til sig.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Caroline Abbey]

It's a quarter after one, I'm all alone
and I need you now
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here

Caroline snøftede ind, midt i sin ordstrøm. Hun kunne ikke længere forhindre tårerne i at vælte ud af sine øjne igen og opgav at gøre forsøget. Det kunne alligevel være lige meget hvor meget hun græd. Det gjorde ingen forskel.

Hun nikkede som svar på Erics spørgsmål og fortsatte frem til den uundgåelige konklusion, som efterlod hende stirrende tavst ud i luften. Hendes blik fandt hans, da han sagde hendes navn, men ordene trængte ikke rigtig ind, selvom hun hørte hver og et. Hun løftede sin ene hånd for at tørre sine kinder, i et umuligt forsøg på at se mindre forfærdelig ud, på trods af at hun stadig følte sig som et monster. ”Blodet,” gentog hun håbløst, før hun blev hevet ind imod Eric. Hun lagde instinktivt armene omkring ham, men følte ingen lettelse ved omfavnelsen. Til gengæld var han varm og hun var, uden at have registreret det, iskold efter badet.

Uden at tænke over det, gled hun ned fra sengen og landede selv på knæ på gulvet foran Eric, med hovedet begravet ved hans brystkasse. Hun holdt lige så hårdt fast i ham nu, som hun før havde haft i hans hånd. Det var krampagtigt og ubehageligt, men hun var både bevidst og underbevidst så rædselsslagen for, at han ville rejse sig op og gå sin vej, at hun ikke kunne lade være. ”Du må ikke gå,” mumlede hun ind imod ham, hamrende ligeglad med hvor afslørende hendes ord var. ”Du må ikke slippe mig, heller selvom jeg fortjener det.” Hun strammede sit greb omkring ham og snøftede lavmælt, imens hendes stille tårer fugtede hans jakke.

[Eric Wolfe]

I'll be there for you...
...when the rain starts to pour.

Eric nikkede selv kort da Caroline bekræftede hans formodning, men forblev ellers tavs indtil hun endte med at blive stille og stirre tomt ud i luften, tilsyneladende uden rigtigt at se noget alligevel. En usynlig hånd knugede hårdt om hans mellemgulv over det ene ord der efterfølgende forlod hende. Det gjorde ondt at se hende så ulykkelig, hvad enten han ville indrømme det overfor sig selv eller ej. Han skænkede det heller ikke mange tanker, før han rettede sig lidt op, lagde armene beskyttende omkring hende og trak hende ind til sig.

Han rykkede sig kun lidt da hun gled ned fra sengen og endte med ansigtet mod hans bryst, ligesom han ikke lod sig mærke med hendes krampagtige greb omkring ham. I stedet knugede han hende lidt fastere og lagde kinden mod hendes uglede, mørke hår, mens han uden at tænke over det, udstødte nogle små beroligende lyde og flyttede den ene hånd op at hvile mod hendes baghovede ”Jeg går ingensteder, Carrie...” forsikrede han hende lavmælt ned mod hendes hår, mens det først nu gik op for ham hvor kold hun var.

Han flyttede lidt på sig igen uden at slække sit greb, satte sig helt ned og vendte sig så han endte siddende med ryggen mod sengekanten og trak blidt Caroline med sig, så hun endte siddende hen over hans ben. Han løftede hovedet lidt og så sig søgende omkring, før han slap hende med den ene hånd for en kort bemærkning og rakte ud efter det tæppe han havde ledt efter med blikket. Han trak det til sig og pakkede det rundt om hende, uden på noget tidspunkt at slippe hende med begge hænder. Så snart han var tilfreds, lå begge arme igen omkring hende og han lagde igen kinden mod hendes hår, mens han strøg hende blidt over ryggen uden et ord.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Caroline Abbey]

It's a quarter after one, I'm all alone
and I need you now
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here

Caroline klyngede sig til Eric, fuldstændig ligeglad med hvor desperate hendes ord eller det alt for faste greb omkring ham var. Han kunne ikke forsvinde lige nu, for hun havde en alt for klar fornemmelse af det sorte hul hun ville synke ned i, hvis hun var alene. Det var ikke engang så meget det, at det var ham, men nærmere bare det, at det var et andet menneske, der ikke synes hun var fuldstændig fortabt, på trods af det hun havde gjort.

Hun slækkede grebet om ham en anelse ved hans gentagelse af tidligere forsikringer og mumlede sin taknemmelighed utydeligt ind imod ham, før hun snøftede ind igen. Han var varm og duftede menneskeligt og beroligende og hun fulgte hans træk, uden at forstå hvad han lavede, men samtidig også ufattelig ligeglad.
Hun græd stadig lydløst, rystende svagt af både gråd og kulde, men indså først at hun rent faktisk frøs, da hun mærkede et tæppe blive viklet omkring sig. Med endnu et snøft, løftede hun hovedet og tørrede øjnene med bagsiden af sin ene hånd. Hun tog en dyb indånding, sank en klump og så på ham med en svag antydning at et taknemmeligt smil, der hurtigt var væk igen og erstattet af alvor. ”Jeg har alle hendes ting,” sagde hun, som om det lige var gået op for hende. ”Hendes taske, jakke og... Tryllestav,” kom det lavmælt, uden at hun slap Eric med blikket. ”Fordi... Emrys kom. Og tog hende til Skt. Mungos.” Hun spærrede øjnene lidt op. ”Emrys så det alt sammen. Min forbandelse, blodet. Så han ved det...” I et øjeblik stirrede hun blot ind i hans lyse øjne, lettere forfærdet, så rystede hun lidt på hovedet, en anelse heftigere end det var nødvendigt. ”Det var ikke sådan her i dag skulle have været,” fastslog hun lavmælt, som om han ikke var klar over det.

[Eric Wolfe]

I'll be there for you...
...when the rain starts to pour.

Eric rørte sig kun ganske lidt som han sad med benene strakt ud foran sig, Caroline på skødet og ryggen mod sengen. Han vedblev at stryge hende over ryggen udenpå tæppet og bare sidde. Være der, uden at kræve noget eller tale, indtil Caroline selv løftede hovedet med et snøft. Han trak selv hovedet lidt tilbage og så ned på hendes forgrædte ansigt og smilede svagt, før han løftede den ene hånd lidt og igen strøg håret væk fra hendes ansigt.

Han rynkede brynene lidt igen da hun tog en dyb indånding og så talte igen og en egentligt ligegyldig information om tryllestaves loyalitet i forhold til dueller meldte sig kort hos ham før han så spørgende på hende ”Jeg kan sørge for at få det afleveret til hende hvis du vel?” han overvejede kun kort hvorfor hun overhovedet havde den anden kvindes ting, men undlod at spørge for nu.

Han rakte op igen og strøg hende blidt over håret mens hun fortsatte og føjede endnu nogle detaljer til det scenarie, der åbenbart havde udfoldet sig i ministeriet samme dag. Han nikkede tænksomt uden helt at vide hvad han skulle sige, selvom han alligevel talte igen sekundet efter ”Men ikke andre end Emrys?” han så spørgende på hende igen, mens han fandt et ansigt frem at sætte sammen med navnet i sin hukommelse. Det undrede ham lidt hvordan de havde undgået ikke at alarmere hele huset, men det var endnu et spørgsmål han valgte at gemme lidt. I stedet smilede ham svagt igen, denne gang så det nåede hans øjne med et varmt glimt ”Det kan du godt bilde mig ind..” han bøjede hovedet lidt, og lod igen sine læber strejfe hendes pande, uden at gøre anstalter til at ville flytte på sig foreløbigt.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Caroline Abbey]

It's a quarter after one, I'm all alone
and I need you now
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here

Caroline rystede lidt på hovedet og trak ganske svagt på smilebåndet over Erics blide kærtegn. Hun vidste virkelig ikke hvad hun havde gjort for at fortjene den omsorg, tryghed eller varme, men der var ingen chance for, at hun ville trække sig væk eller bede ham om at gå sin vej igen. Hans selskab var beroligende, på trods af den milde panik, ved tanken om, at Emrys vidste at Fenella og hende havde opført sig som to ustyrlige teenagere, grebet af raseri.

Efter hans spørgsmål rystede hun atter engang på hovedet og skar en lille grimasse. ”Det var sent,” mumlede hun. ”Jeg aner ikke hvad vi tænkte på.” Hun stirrede ud i luften igen, imens hun talte, men flyttede så blikket til Eric igen og lukkede øjnene i et kort sekund, som han kyssede hendes pande igen. ”Det var ligesom... Dengang.” Hun rynkede panden svagt og blokerede det stædige billede af Fenella Maverick, der lå blødende på gulvet, som blev ved med at presse sig på.

Så længe hun talte om noget bare lidt andet, virkede det som om det var muligt at holde det nogenlunde på afstand. ”Jeg mistede styringen. Fuldstændig. Og det gør jeg ellers aldrig. Det mindede mig næsten om dengang jeg... Slog dig,” Hun rystede lidt på hovedet og sukkede, før hun lænede sig ind imod ham igen og lukkede øjnene. Atter engang meldte trangen til at fortælle ham, at han ikke måtte gå, sig, men hun forholdt sig tavst og forsøgte at berolige sig selv med, at han havde lovet hende at lade være flere gange.

[Eric Wolfe]

I'll be there for you...
...when the rain starts to pour.

Eric lod hånden vende tilbage til det øverste af Carolines ryg, efter at have strøget håret væk fra hendes ansigt igen. Så nikkede han forstående da hun talte igen og besvarede hans spørgsmål. Han så tænktsom ud i rummet et øjeblik før han svarede ”Måske er det kun godt at der ikke var andre...” han skar en lille grimasse, og et lille muntert glimt passerede kort hans blik ”Jeg tror aldrig jeg var så tæt på jeres kampe dengang, men der var vist ingen af os der var i tvivl om, at I ikke var hinandens yndlings-personer.”

Han tav lidt igen og lyttede blot, mens han ubevidst igen begyndte at stryge fingrene på den ene hånd gennem hendes hår. Så stoppede den midt i en bevægelse og han trak hovedet lidt mere tilbage og så ned på hende med hævede øjenbryn et øjeblik, før en kort, spontan latter undslap ham. Han bed den hurtigt i sig og så undskyldende på hende ”Undskyld...” han rømmede sig svagt, men det tog et øjeblik endnu, før smilet helt forsvandt ”Det var... heller ikke mit mest stolte øjeblik kan jeg betro dig.”

Han skar en lille grimasse og trak hende i stedet lidt tættere ind til sig og blev tænksom igen før han stillede endnu et spørgsmål ”Hvad startede alt det her, Carrie? Jeg har aldrig hørt om at I rent faktisk røg i totterne på hinanden, kun verbalt.” han løftede hovedet lidt og bøjede det til siden for at kunne se hendes ansigt igen, mens hans en hånd igen fandt hendes hår, helt på egen akkord.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Caroline Abbey]

It's a quarter after one, I'm all alone
and I need you now
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here

Caroline nikkede lidt og hævede selv en hånd for at stryge sit uglede hår om bag ørerne, med en voksende rynke i panden. Hun matchede ikke Erics kortvarige munterhed, men kørte mentalt rundt i cirkler omkring sine egne stridigheder med Fenella Maverick. Der var ingen tvivl om i hendes hoved, at aftenens begivenheder havde været skelsættende, men hvad de ville ende med at betyde havde hun alligevel ikke den fjerneste anelse om. Et enkelt hævet øjenbryn brød det eftertænksomme udtryk i et sekund og hun fandt hans lyse, venlige øjne, uden at kommentere den åbenlyse observation tilbage fra deres skoletid.

Da han, for en kort bemærkning, tabte taget og grinede, var hun lige ved at løfte hovedet fra dets ellers glimrende genfundne position imod hans skulderparti. Hun undlod dog og brummede blot lavmælt, uden at kunne forhindre skyggen af et smil i at strejfe sine egne læber. ”Jeg var verdens største idiot. Jeg troede jeg hadede dig lige så meget som Maverick dengang,” bemærkede hun. ”Latterligt... Jeg er latterlig,” lød det tonløst og lavt.
Lige præcis den erklæring passede fint sammen med Erics efterfølgende spørgsmål og hun sukkede dybt, før hun alligevel løftede hovedet lidt, for at se på ham igen. ”Jeg ved det ikke. Det skete bare. Hun skulle absolut sige noget. En ligegyldig kommentar... Og jeg kunne ikke lade være med at svare igen. Stikke til hende.” Hun rynkede panden alvorligt og sænkede blikket, før et fnys forlod hende. ”Så meget for at være blevet voksen, fornuftig og ikke opfarende. Måske var det i virkeligheden ikke et suk længere henne af vejen end den dag jeg slog dig? Konsekvenserne er bare større nu...” Hun rystede lidt på hovedet og tog en dyb indånding, uden at synke tilbage imod Erics varme krop igen, på trods af det fristende i det.

[Eric Wolfe]

I'll be there for you...
...when the rain starts to pour.

Eric fortrød som sådan ikke sin spontane latter, selvom den i den nuværende situation var lettere malplaceret og han bed den hurtigt i sig igen med en undskyldning. Hans ene hånd fandt igen vej til hendes hår som hun lå med kinden hvilende mod hans skulder, og til trods for grunden til, at hun lige nu sad hvor hun gjorde, så var det tæt og intenst på en helt ny måde. Alvoren indfandt sig dog på hans ansigt igen som hun fortsatte med flere ord og han rynkede panden et øjeblik selvom hun ikke kunne se det.

Uanset hvordan tingene havde udviklet sig mellem dem, nu fem år efter, så var gav det et let stik af ubehag at høre nogen ligefrem havde hadet ham. Især hende, en han sagde intet til lige den del af hendes ord ”Og Maverick... hader du hende?” det var et ord han selv trådte varsomt omkring og sjældent, så godt som aldrig, brugte. Han lod fingrene i hendes hår standse op, og lagde i stedet hånden fladt mod hendes baghovede, mens han bøjede hovedet lidt og lod kinden hvile mod hendes hår ”Du er ikke latterlig...” konstanterede han kort.

Han lod hånden falde til hendes ryg da hun løftede hovedet igen og mødte hans blik. Han lyttede opmærksot og igen uden at afbryde før hun var færdig, mens han endnu en gang rynkede brynene tænksomt ”Så... ikke noget nyt eller en åbenlys grund.” han så spørgende på hende mens han fortsatte og den logiske del af hans hjerne allerede arbejdede på at finde en mulig grund ”Men alligevel må der havde været et eller andet, der fik jer til at gå skridtet videre.” han sla hende kort med den ene hånd for at klø sig på siden af halsen ”Hvem skød først?” spurgte han, og kom et øjeblik til at tænke på de oldgamle cowboy-film hans far yndede at se ind i mellem.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Caroline Abbey]

It's a quarter after one, I'm all alone
and I need you now
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here

Caroline tænkte ikke over, at det måske ikke faldt i god jord hos Eric at hun nævnte hvad hun havde ment om ham tidligere. Det var jo ikke hvad hun mente nu. Hun havde været en forskruet teenager, og selvom dagen i dag på mange måder havde mindet hende om den tid, så var hun ikke den teenager. Ikke længere.

Hun trak på skuldrene uden at løfte hovedet og åbnede øjnene for at se ud i luften, imens hun indsnusede hans duft og nød hans varme, efter at have været kold så længe. Det var ikke så simpelt længere, som det havde været en gang. Faktisk virkede det bare som om verden blev mere og mere forvirrende for hver dag der gik. Eric, der overnattede i hendes lejlighed, Fenella Maverick, der var gravid – og så alligevel ikke var det længere. Hun gemte ansigtet ved hans hals lidt endnu og sukkede lavmælt, uden at kommentere hans konstatering. Det var lige meget hvad han sagde. Hun var ganske aldeles latterlig - og forfærdelig - men det varmede hende alligevel, at han benægtede det.

Da hun sad ret op igen, stirrende lidt ud i luften, rystede hun igen på hovedet. Det gjorde hende ubehageligt til mode at gennemgå den sidste halve time i ministeriet trin for trin og hun rynkede panden i let misbilligelse over emnet. ”Maverick,” svarede hun alligevel, kort for hoved og uden at tilføje, at hun selv havde været den første til at hæve sin tryllestav. Det gav hende mavekneb at tænke på.

Efter et par sekunders tavshed, drejede hun hovedet for at se på ham, med samme rynke i panden. Hun tog en dyb indånding og spændte i mavemusklerne, som hun hev sig selv op, uden at tage tæppet med sig. Hendes ansigtsudtryk var alvorligt, som hun så ned på ham, men så administrerede hun alligevel et lille smil og strøg selvbevidst det uglede hår om bag øret igen. ”Jeg... Ligner sikkert lidt et monster,” mumlede hun lavmælt, uden at nævne, at hun også følte sig lidt som et. Tyggende på sin underlæbe drejede hun sig langsomt, før hun tog sig selv i nakkeskindet og gik mod badeværelset.

[Eric Wolfe]

I'll be there for you...
...when the rain starts to pour.

Eric lod tankerne om teenage-årene fare igen. De var aldeles ligegyldige nu, selvom de stadig var en del af både hans, hende og deres fælles historie og vel på en eller anden måde, også en af grundene til, at de lige nu sad her. Han havde altid haft en tro på, at alting var bundet sammen på den ene eller den anden måde.

Han var tavs igen nogle lange minutter og fortsatte blot med at stryge hendes hår, mens han nød nærheden med hende på trods af situationen. Hendes varme ånde mod hans hals. Hendes krop der langsomt blev varmere ind mod hans og hendes duft der fyldte hans næsebor og efterhånden var både velkendt og ønsket og ikke mindst savnet når hun ikke var i nærheden.

Han løftede let modvilligt hovedet da hun satte sig op igen og betragtede alvorligt hendes ansigt, som hun stirrede ud i luften og svarede ham kort, men informativt. Han nikkede langsomt en enkelt gang, uden at spørge yderligere ind. I stedet grublede han i tavshed indtil hun drejede hovedet og så på ham. Han mødte hendes blik med et lille smil og blev så spørgende, da hun rejste sig. Han fangede hendes ene hånd mens hun gjorde det og bøjede nakken tilbage for at kunne følge hende med blikket. Så smilede han svagt og rystede på hovedet, før han slap hendes hånd igen, og lod hende gå.

Han fulgte hende med blikket indtil hun forsvandt ud af syne. Så løftede han den ene hånd og strøg den ned over sit ansigt med et dybt suk, før han selv kom på benene og som det første lynede den grønne jakke ned og krængede den af. Han foldede den en enkelt gang og lagde den over stolen ved skrivebordet, før han gik ud i stuen for at hente sin taske der var blevet efterladt der. Tilbage i soveværelset så han sig lidt omkring, mens han modstod trangen til at gå ud til Caroline på badeværelset. I stedet satte han det ene knæ i madrassen, lænede sig ind over den og åbnede vinduet for at få noget frisk luft ind.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Caroline Abbey]

It's a quarter after one, I'm all alone
and I need you now
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here

Caroline havde egentlig ikke den store lyst til at slippe Eric, rejse sig op eller fjerne sig fra hans varme, beroligende selskab i det hele taget. Hendes egen selvbevidsthed bød hende dog at få styr på uglet hår, røde øjne og ikke mindst sig selv og det gjorde hun ikke, så længe hun sad hvilet ind imod ham og snakkede om Fenella Maverick.

Lige så snart hun gik imod badeværelset, vendte den mørke tavshed dog delvist tilbage. Hun lukkede døren efter sig, standsede og stod i adskillige sekunder lænet op imod døren med begge øjne vidt åbne, stirrende på ingenting. Stilheden var rungende, før hun rettede sig op og bevægede sig over imod vasken. Hendes spejlbillede kiggede direkte tilbage med øjne, der var præcis så forgrædte, som hun havde forestillet sig. De mørke lokker var i vild uorden og hun havde i det hele taget en slående lighed med en, der lige havde sovet helt utrolig dårligt. I flere sekunder kiggede hun bare på sig selv, usikker på hvad hun skulle forestille at foretage sig igen. Hun overvejede i et øjeblik simpelthen at transferere sig væk, forsvinde, men så kom hun i tanke om Eric igen og nøjedes med at tænde for vandet.

Adskillige minutter senere lignede hun næsten sig selv igen. Hendes øjne var stadig unægtelig temmelig røde og hun virkede træt, men håret var redt og samlet i en knold, resterne af makeup var fjernet igen og hun præsterede næsten at se samlet ud, da hun så på sig selv i spejlet. Med en dyb, dyb indånding slap hun det glatte porcelæn, som hendes hænder havde været knuget omkring, og forlod badeværelset, uden at lukke døren efter sig.

Hun søgte Eric i stuen. Da hun ikke fandt ham, stak hun i stedet hovedet ind på sit soveværelse, hvor hun havde efterladt ham. Hun stirrede på hans ryg i et øjeblik, men rømmede sig så, trådte helt ind i det lille værelse og gik hen imod ham. Det ville være et perfekt tidspunkt at sige noget, næsten hvad som helst, bare et eller andet, men der var ikke rigtig nogen ord, der faldt hende ind. Hun følte sig stadig sårbar, hudløs, som om hele episoden havde blotlagt et lag lige under hendes sædvanlige facade og afsløret hende som mere end nøgen. Det var ikke nogen videre behagelig fornemmelse, men han var der stadig, på trods af, at hun havde fortalt ham hvad hun havde været skyld i. På trods af, at hun havde været en lille klump af ulykke og rædsel. Hun tyggede på sin underlæbe, krydsede armene over hinanden, kun for at løsne dem igen, og så ubeslutsomt på ham.

[Eric Wolfe]

I'll be there for you...
...when the rain starts to pour.

Eric havde på ingen måde lyst til at slippe Caroline igen. Både fordi han som altid nød at være tæt på hende, men lige nu mest fordi hun tydeligt var rystet. Ikke at han på nogen måde kunne fortænke hende i at være det. Det var en, for at sige det mildt, ubehagelig situation, som kunne eskalere endnu mere og potentielt skade flere mennesker på langt sigt. Han tænkte dog ikke meget længere, end hvad det kunne betyde for Caroline.

Han skævede adskillige gange mod døren ud til stuen og da han endelig fik sig rejst og gik derud for at hente sin taske, stod han nogle sekunder med den i hånden, og så ubeslutsomt mod badeværelset. Han kunne høre vand løbe og så blive slukket igen, før han sukkede tungt og gik tilbage ind i soveværelset blot for at sætte den fra sig nær skrivebordet og kravle halvt ind over sengen, for at kunne nå hasperne på vinduet og lukke det op.

Han hørte ikke Caroline komme tilbage før hun rømmede sig og gav sig til kende. Han drejede hovedet og blev siddende med det ene knæ og den ene hånd i madrassen et øjeblik. Så smilede han svagt og rejste sig op igen "Bedre?" startede han spørgende, mens han vendte sig helt om mod hende og som det naturligste i verden rakte ud igen og strøg to fingre flygtigt over hendes kind. Han tøvede et øjeblik, løftede så den anden hånd også, lagde dem begge på hendes kinder og bøjede sig ned for at plante et flygtigt kys på hendes læber.

Han lod panden hvile mod hendes da han brød kontakten igen, og strøg begge tommelfingre over hendes kinder mens han så hende i øjnene. Så lod han hænderne falde og lagde i stedet armene omkring hende og trak hende tæt ind til sig, mens hans kind endnu en gang endte hvilende mod hendes hår "Hvornår har du sidst fået noget at spise eller drikke?" han rettede sig lidt op igen uden at slippe og så spøgende på hende.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Caroline Abbey]

It's a quarter after one, I'm all alone
and I need you now
Tag: Eric Wolfe ● Outfit: here

Caroline smilede halvhjertet og nikkede lidt som svar på Erics spørgsmål. Hendes pande forblev rynket, men hun formåede at se helt tilforladeligt menneskelig ud, imens han drejede sig rundt og kærtegnede hendes ene kind blidt. Hans varme, beroligende selskab var så rigelig tillokkende og hun lukkede øjnene uden skyggen af protest, da hans læber strejfede hendes for en alt for kort bemærkning. Hendes hænder fandt begge to om på hans ryg, som hun atter engang mødte hans blik, med sin pande hvilende imod hans. Det var evindelig ligegyldigt at hun stadig i sit stille sind var nervøs for, at han skulle vende sig om at gå, når han blev ved med at give utvetydige signaler om, at han blev lige hvor han var.

Hun trak vejret langsomt ned i lungerne og lod sig hive tæt ind til han igen, med den ene kind hvilende imod hans varme brystkasse og et lettere fjernt blik. I et øjeblik stod de bare sådan, tavse. Det var betryggende, komfortabelt, uanset at det måske var alt for tidligt i det de havde gang i, som ikke engang var defineret som et forhold. For hende var det ligegyldigt i lige det øjeblik. Hun havde brug for nærheden med et andet menneskeligt væsen og Eric udfyldte rollen glimrende. At det havde andre implikationer spekulerede hun ikke rigtig over i øjeblikket.

Hun så på ham, da han rettede sig op igen og rynkede panden lidt, før hun trak på skuldrene. ”Jeg er ikke sulten,” sagde hun, uden at svare på spørgsmålet. Det fremgik ikke af hendes hukommelse hvor mange timer siden det var, men det måtte være en del. En sen frokost på kontoret engang om eftermiddagen. Alligevel havde hun ikke den mindste lyst til mad. Hun vidste i det hele taget ikke hvad hun havde lyst til, ud over at sove – noget hun fornemmede hun slet ikke ville være i stand til alligevel.

[Eric Wolfe]

I'll be there for you...
...when the rain starts to pour.

Eric havde egentligt ikke lyst til at røre sig da han først havde fået trukket Caroline ind til sig. Hun føltes underligt lille i hans arme, selvom han med al fornuft godt vidste, at hun ikke magisk var skrumpet siden sidste gang han så hende. Alligevel føltes det som en side af hende han aldrig havde set. Ikke hverken nu eller tidligere i al den tid de efterhånden havde kendt hinanden og det vækkede en helt ny, let skræmmende følelse i ham, som dog hverken lod sig fortrænge og som han endnu mindre havde lyst til at fortrænge.

Han sukkede stille ned mod hendes hår og strøg kinden let mod det uden helt at tænke over det før han trak sig lidt tilbage igen for at kunne se på hendes ansigt med et spørgende blik. Hendes benægtende ord kom ikke bag på ham, men han rynkede alligevel panden lidt i skepsis, selvom han valgte ikke at presse yderligere på, uanset hvad han selv mente.

Han stod lidt igen og bare så på hende. Holdt om hende, og havde i og for sig ikke behov for meget andet. Og alligevel var der én ting mere der tiltrak sig hans opmærksomhed. Han tøvede kort, før han så igen bøjede hovedet uden et ord og lod sine læber finde hendes. Denne gang på ingen måde flygtigt, men stadig lige blidt. Da han trak sig modvilligt tilbage igen, lå hans ene hånd bad hendes nakke, uden at han havde opdaget den havnede der. Han så spørgende på hende endnu en gang og lagde hovedet lidt på skrå ”At sove på det var måske en god idé... hvad siger du til det?” han smilede svagt og strøg fingerspidserne let over hendes nakke lige over kanten på t-shirten.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---