Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on May 11, 2013 0:01:13 GMT
W I T H : - A E R O N - O W E N S - - - W E A R I N G : - T H I S
Tiden tikkede forsigtigt afsted med Sarah som tilskuer. Hun spiste, hun sov og hun læste, imens hun lod som om hun tænkte store tanker om hvad helvede hun skulle stille op med den fremtid, som hun selv havde spoleret. Emnet var så betændt, at hun ikke engang kunne snakke med sine forældre om det, uden at nogen endte med at smække med dørene. Men det var bare ikke det eneste. Hendes omdrejningspunkt flere gange om dagen, endte med at være Aeron. Hun gennemgik hvert et sekund af deres tur på hans nye motorcykel og tanken om det fik hende til at smile. Langsomt begyndte hun at tro på, at det også var ham, der fik netop det smil frem. Det hele var så kompliceret og bundet ind i tusind forskellige følelser, men han fortsatte med at give hende en følelse af, at der måske stadig var noget. Det noget, havde hun brug for. Imens alt andet langsomt skrumpede væk, stod han tilbage. Af samme grund kunne hun helt ærligt indrømme overfor sig selv, at hun glædede sig til at se ham igen. Hun var nervøs og ukomfortabel, men hun glædede sig.
Eftersom de ikke havde lavet nogen aftale, forventede hun mere eller mindre, at han bare ville komme dumpende. Da der i stedet kom en ugle, lukkede hun sig inde på sit værelse med brevet og kom ikke ud igen i flere timer. Rødøjet og halvt i vildrede, gik rundt de næste dage, indtil den samme ugle kom igen. Denne gang svarede hun på brevet med en definitiv dato og begravede sig selv i bøger på sit værelse i al den tid, der ledte op til. Hun ventede utålmodigt den eftermiddag, selvom det var hende selv, der havde skrevet fire, i et åndssvagt hensyn til hans arbejde. Tiden gik langsomt fra klokken tolv og hun synes, at hun havde læst frygtelig meget, da først klokken nærmede sig ti minutter i. Det var dog her, at hun bevægede sig ned fra værelset, gik forbi hoveddøren med kriblende fingre og fortsatte ud i køkkenet, for at hælde et glas vand op til sig selv.
|
|
Aeron Owens
Hogwarts - H
Tatoverende troubadour
Posts: 138
|
Post by Aeron Owens on May 11, 2013 10:43:02 GMT
T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s Aeron kunne efterhånden transferere sig til Upper Flagley i søvne. Hver gang han dukkede op i et skjult hjørne af forhaven var det med en anspændt knude i maven og hver gang han tog derfra igen, følte han sig ikke klogere end da han kom. Han håbede dog stadig. Han var nødt til at håbe, også selvom han måske var den eneste der gjorde det. Derfor gjorde han det også nu, mens han stak tryllestaven indenfor jakken og gik det korte stykke op til hoveddøren.
Efter at have banket på gik han et halvt skridt tilbage, tog en dyb indånding og forsøgte at komme overens med den splittede følelse af både ikke at vide om han var købt eller solgt og at glæde sig til at se Sarah igen. Den sidste følelse dominerede, hvilket sikkert var grunden til han blev ved at komme igen. Denne gang var dog lidt anderledes, men han fortråd ikke det han havde sendt til hende nogle dage efter de sammen havde afprøvet hans nyindkøb.
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on May 11, 2013 10:58:16 GMT
Sarah rettede sig op, da det bankede på døren. Hun tog den sidste tår af sit glas med vand og forlod køkkenet. I det øjeblik hun standsede foran døren, kom hun til at smile. Hun tog en dyb indånding, placerede hånden på dørhåndtaget og åbnede den med en flaksende sommerfugl i maven. Synet af Aeron fik den ikke til at forsvinde. Tværtimod sugede det insisterende i samme region, som hun krydsede armene løst over hinanden og trådte til side, for at lade ham komme ind.
Hendes blik flakkede ned over hans velkendte skikkelse, uden at finde samme oplæg til nogen udflugt i denne omgang. I stedet lignede han sig selv så meget, at hun kom til at smile igen. Relativt hurtigt døde det ud og hun kløede sig selv på armen, før hun tog et skridt bagud imod trappen. ”Jeg gider ikke tilbyde dig te,” informerede hun ham, som det første. ”Hvis du er tørstig, er der vand i køkkenet.”
Hun tog endnu et skridt, så afventende på ham, og drejede sig så rundt, for at tilbagelægge den kort afstand til det første trin og gå op af trappen. Man kunne måske argumentere for, at der manglede noget hel basal høflighed i hendes velkomst, men hun var ligeglad i øjeblikket. Det var ham, der sendte sangtekster, som fik hende til at græde.
|
|
Aeron Owens
Hogwarts - H
Tatoverende troubadour
Posts: 138
|
Post by Aeron Owens on May 11, 2013 11:32:47 GMT
T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s Et smil krusede sig helt af sig selv på Aerons læber da døren gik op og hans blik faldt på Sarah. Smilet på hendes læber fik den ubeslutsomme sommerfugl i hans mellemgulv til at røre på sig og et øjeblik stod han bare og så på hende. Så fortsatte han ind over dørtærsklen, et lille stykke forbi hende og stoppede igen, stadig uden at have sagt noget. Hans blik flakkede momentært over hendes undersøgende blik og han fik en underlig fornemmelse af at have misset noget.
Han kastede et hurtigt blik mod køkkenet og rystede på hovedet "Nej, tak." mumlede han, så på hende med rynkede bryn og tydelig forvirring mens hun vendte sig helt væk og satte kursen mod trappen. Han fulgte tøvende efter hende, uden helt at vide om det var en god idé. Han havde villet fortælle hende, at han havde set på hendes motorcykel da han var i Witney og ville kunne gøre den køreklar på en dag eller to. I stedet endte han med tavst at gå op ad trappen til førstesalen med et blik der uvilkårligt løb ned over hende. Hun var et på alle måder glimrende syn som han gik bag hende, adskillige trin længere nede, men han sparkede sig selv mentalt for at komme ind i lige den tankerække.
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on May 11, 2013 11:49:15 GMT
Sarah bakkede langsomt, før hun rystede på hovedet og vendte sig rundt. Hun forcerede trappen uden at forsøge at starte nogen samtale og ledte vejen ind på det, der engang havde været hendes værelse. Nu var rummet i stedet indrettet til gæster og de fleste bidder af hendes sytten år derinde var slettet. Det var dog stadig det samme sted.
Atter engang, krydsede hun armene over hinanden. Hun så sig lidt rundt, før hun dumpede ned på sengen. Tavs, i hvert fald lidt endnu, rømmede hun sig diskret, imens hendes blik akavet strejfede Aeron. Hun havde ikke fundet på noget specielt, som hun skulle sige til ham på forhånd og brød kun stilstanden for at rejse sig igen, gå over til reolen og trække en skuffe ud.
Hun fremdrog to sider, der burde være genkendelige for ham – eftersom det var hans eget brev. Med fortænderne tyggende lidt på sin underlæbe, vippede hun hvor hun stod i de mørke sko. ”Det er på tide, at vi taler sammen,” begyndte hun prøvende, før hun rynkede panden lidt, over hvordan det lød. ”Jeg kan ikke holde det her ud...” Hun gestikulerede en smule med brevet og så på Aeron med et alvorligt blik, der flakkede lidt.
|
|
Aeron Owens
Hogwarts - H
Tatoverende troubadour
Posts: 138
|
Post by Aeron Owens on May 11, 2013 12:12:20 GMT
T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s Aeron følte bare en lille smule, at han var på forbudt grund da han trådte ind på det der engang havde været Sarahs teenageværelse. Han skubbede dog stædig fornemmelsen fra sig og forsøgte at overbevise sig selv om, at han havde al mulig ret i verden til at være der. I hvert fald så længe det var Sarah selv der ønskede han var der. Han havde stadig sin jakke på og gjorde ingen anstalter til at sætte sig, selvom der var flere muligheder for netop det.
I stedet stak han hænderne i lommerne på den sorte jakke og fulgte hende med blikket. Først siddende på sengen, så hen til reolen og endelig ned til brevet hun nu stod med i den ene hånd. Hjertet sank i livet på ham da hun brød den anspændte stilhed og han så ned "Nej, det var bare.." han gik i stå og vidste egentligt ikke hvad det var han ville sige. Han fortrød ikke brevet. Hvert et ord var sandt, men det havde samtidigt været et sats. Han flyttede uroligt lidt på fødderne og rømmede sig før han tog sig selv i nakken og så op igen og mødte hendes blik med lignende alvor "Hvor vil du starte?" han smilede skævt, uden at det nåede hans øjne og tog en dyb indånding.
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on May 11, 2013 13:16:46 GMT
Sarah sænkede hånden med brevet igen og så Aeron i øjnene, da han løftede blikket til hende. Et øjeblik glemte hun at trække vejret, men så åbnede han munden igen og hun forsøgte at besvare hans smil, selvom hendes eget falmede. ”Skal vi ikke prøve... Synes du ikke vi skal prøve, med lidt mindre drama?” Hun tyggede ned i sin underlæbe og rynkede panden. ”Lave nogen aftaler for hvordan det her skal gå, på en eller anden måde.”
Med endnu et halvhjertet smil, satte hun sig igen ned på sengen. Hun slap Aeron med blikket og så lige frem for sig. ”Du må ikke sende mig sådan noget. Det er for meget. Det er for overvældende. Jeg har brug for, at du er lidt mindre overvældende. Det tager tid. Du ville jo heller ikke have sendt mig den slags efter Wilderness, fordi det var for tidligt og for voldsomt. Tænk på det på samme måde.” Hun lukkede øjnene, tog en dyb indånding og slap den ud i et hørligt suk. ”Jeg har brug for, at du holder omkring mig igen og smiler. Ikke alt det mørke. Motorcykelture, kys på kinden, fingre og varme.”
Det sidste hun sagde, gav ingen mening ud af kontekst, men hendes svage smil og drømmende mine, gav alligevel en idé om hvad det var hun så for sig, bag de lukkede øjenlåg. Da hun åbnede dem igen, var de en smule blanke, men det blinkede hun hurtigt væk.
|
|
Aeron Owens
Hogwarts - H
Tatoverende troubadour
Posts: 138
|
Post by Aeron Owens on May 11, 2013 15:02:09 GMT
T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s Aeron var stadig tydeligt vagtsom og anspændt da Sarah tog ordet igen. Han slappede ikke direkte mere af, men hans skuldre faldt alligevel lidt, mens en lille, forvirret rynke blev siddende lige over hans næse da han nikkede "Jo.." begyndte han tøvende, stadig ikke helt sikker på hvad det var han blev tilbudt, om noget.
Han forsøgte stadig at få brikkerne til at falde på plads da hun satte sig og forsatte, men var kommet til den konklusion, at det i det mindste ikke var en blank afvisning. Sommerfuglen dalede slapt til jorden igen som hun fortsatte og han krympede sig umærkeligt "Undskyld. Det var ikke min mening." han havde måske lidt slået rod nogle lange minutter og kunne ikke finde ud af, hvordan han havde det med den middelvej hun fremlagde. Det ene hun sagde fik ham til at bakke, mens det andet uvilkårligt fik ham til at smile svagt.
"Sarah.." begyndte han mens hun stadig sad med lukkede øjne og lukkede så munden igen. I stedet trak han hænderne op fra lommerne og gik tøvende tættere på, indtil han kunne sætte sig på hug foran hende frem for at stå og se ned på hende "Undskyld.." gentog han igen og så mat op på hende "Du kan få lige det du vil have, jeg skal bare.." han gik i stå igen og så ned på hendes hænder der stadig holdt brevet "..finde ud af hvor jeg står i alt det her, for jeg aner det ikke." fortsatte han så lavmælt, rakte op for at tage brevet fra hendes hænder og krølle det sammen.
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on May 11, 2013 15:42:12 GMT
Sarah åbnede øjnene igen, da Aeron tog fat i brevet. Hun strammede sit eget greb og rystede på hovedet, imens hendes blik fæstnede sig i hans. ”Stop,” sagde hun lavmælt, før hun foldede papirer sammen, uden at slippe det igen bagefter.
Der var noget i hans udtryk, der var så utrolig trist, at hun fik helt ondt i maven over det. Det gjorde hun, fordi hun vidste, at hun var skyld i det alt sammen. ”Jeg har læst det. Bare... Ikke flere, vel? Jeg har forstået det. Du giver ikke slip. Det må du heller ikke.”
Hun smilede vagt og vendte sin frie hånd med håndfladen opad, før hun rakte den frem imod ham. ”Jeg vil have dig,” hviskede hun forsigtigt, imens hendes blik flakkede mellem hans øjne. ”Bare... Ikke alting på én gang. Bidder. Os?” Hun blinkede et par enkelte gange hurtigt og rømmede sig dæmpet.
|
|
Aeron Owens
Hogwarts - H
Tatoverende troubadour
Posts: 138
|
Post by Aeron Owens on May 11, 2013 16:11:35 GMT
T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s Aeron slap brevet igen og rynkede brynene endnu mere mens han så uforstående op på hende med en voksende klump i halsen. Det var ulideligt at være så tæt på hende og alligevel føle hun var uden for rækkevidde. Han nikkede stumt og så ned igen da hun fortsatte. Han var et eller andet sted mellem ordene havnet på knæ i stedet for på hug, med hænderne hvilende slapt mod sine egne lår. Han så ikke op igen, ikke engang da hendes hånd kom ind i hans synsfelt, ikke sikker på han ville kunne noget som helst tilbage hvis han så hende i øjnene lige nu.
Hendes simple konstatering, der ikke var så simpel endda fik den sidste modstand til at smuldre til støv og han så alligevel op, bare et øjeblik med et blik der flakkede ligesom hendes. Han formåede at nikke en enkelt gang før hagen faldt ned mod brystet. Hans ene hånd rakte op efter hendes fremstrakte og han bøjede sig yderligere for at plante et kys i hendes håndflade.
Det sved forræderisk i hans øjne og han lukkede dem hårdt i mens han krummede sig sammen og lænede panden mod hendes hånd. Hans skuldre sitrede svagt under det mørke læder og hvad enten han ville det eller ej pressede en fugtig fornemmelse sig ud mellem hans tæt sammenknebne øjenlåg. Han tog en hurtig indånding og åndede ud med en lille klemt lyd uden at rette sig op igen.
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on May 11, 2013 17:27:02 GMT
Sarah var ikke forberedt på, at Aeron ville begynde at græde. Hun åbnede munden for at sige noget, lukkede den igen og lagde brevet fra sig på sengen, for at stryge sin frie hånds fingre igennem hans hår. Handlingen var instinktiv og hun skulle måske ikke have gjort det, men da først det gik op for hende, var det for sent.
Hun brød sig ikke om situationen i det hele taget. Selvfølgelig vidste hun, at han havde lige så meget ret til at bryde sammen som hende, men det var bare for meget for tidligt at skulle håndtere hans sorg så massivt. ”Vil du ikke nok...” Hun tog en dyb indånding og slap den ud. ”Aeron... Jeg... Du må ikke græde. Undskyld. Jeg vil ikke have dig? Eller? Se på mig. Mindre drama, ikke?”
Hun rynkede panden og så bekymret ned på ham, imens hendes fingre strøg igennem hans hår igen og hendes mave gjorde rejehop over den velkendte fornemmelse.
|
|
Aeron Owens
Hogwarts - H
Tatoverende troubadour
Posts: 138
|
Post by Aeron Owens on May 11, 2013 19:18:28 GMT
T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s Det havde på ingen måde været Aerons mening at lade sine forsvarsværker falde på den måde han nu gjorde. Det hele blev dog for meget da han fra Sarah selv fik lige den forsikring han havde håbet på. Resten kunne gøre komplet lige meget. der var dog alt for mange indestængte følelser der ville ud og for et øjeblik vandt de over selvkontrollen.
Han stivnede da slanke fingre gled gennem hans hår og holdt vejret et øjeblik mens den intense følelse sendte ilinger helt ud i tæerne på ham. Så åndede han ud med en punkteret lyd "Undskyld." mumlede han ned mod hendes hånd og tvang sit udbrud af forvirrede følelser tilbage med magt og en hørlig indånding. Så åbnede han øjnene og løftede hovedet lidt, uden dog at se op.
Han hadede at være brudt sammen på den måde og hadede endnu mere, at han var som smør i hendes hænder. Hadede og elskede det, mens han stadig havde fornemmelsen af hendes fingre i sit hår. Han løftede begge hænder og tørrede sine kinder før han tøvende så op og ind i hendes grå øjne. Endnu en gang var han lige ved at undskylde, men tog sig i det, ligesom han undertrykte den dominerende impuls til at trække hende ned til sig og bare holde om hende. Hans blik flakkede et sekund til hendes læber, men også det tog han sig i og løftede blikket til hendes øjne igen "Jeg vil ikke have andre end dig, Sarah." begyndte han grødet og smilede mat "Jeg har aldrig villet have andre." han trak vejret dybt ned i lungerne mens han tørrede sin ene kind igen "Mindre drama." gentog han hende "Du bestemmer tempoet."
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on May 11, 2013 20:10:45 GMT
Sarah sænkede sin hånd, da Aeron løftede hovedet. Hun så ned på ham med et vagt smil og blinkede hurtigt en enkelt gang, for at tvinge de blanke øjne på afstand.
En munter lyd forlod hende over hans gentagelse af hendes opfordring og hun hævede begge øjenbryn lidt, før hendes ene tommel strøg over hans kind. ”Det er et løfte, der bliver svært at holde,” mumlede hun, imens hun lænede sig lidt frem.
Hun plantede et kys på hans pande med lukkede øjne, åbnede dem igen sekundet efter og rettede sig op. ”Kom nu væk fra det gulv, dramadronning.” Hun smilede svagt og tilbød ham sin hånd igen, denne gang som støtte.
|
|
Aeron Owens
Hogwarts - H
Tatoverende troubadour
Posts: 138
|
Post by Aeron Owens on May 11, 2013 21:04:03 GMT
T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s Aeron sank en enkelt gang ekstra da Sarahs hånd lagde sig på hans kind, alt for kort, og lænede helt automatisk hovedet ind mod den. Et øjeblik så han allermest fortabt ud da hun lod hånden falde igen "Jeg kan prøve." mumlede han og nåede ikke mere, før hun lænede sig frem og fik ham til at lukke øjnene mens hendes læber strejfede hans pande.
Han skar en lille grimasse, men tog hendes hånd og rejste sig uden at protestere eller kommentere på den titel han fik. Han tøvede et øjeblik eller to igen før han forsigtigt satte sig på sengen ved siden af hende og samlede hænderne i skødet mens han skævede til hende "Du kan selv selv være en dramadronning." mumlede han så, mens det trak afslørende i hans ene mundvig. Han lænede sig lidt til siden og puffede til hendes skulder for så at rømme sig og se ned på sine hænder.
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on May 11, 2013 21:30:33 GMT
Sarah så lige frem for sig, da Aeron sank ned at sidde ved siden af hende. Hun smilede svagt og drejede først hovedet, da han puffede til hende. ”Den største af dem,” medgav hun alvorligt, før det trak lidt i hendes mundvige igen.
Hendes blik på ham var undersøgende og hun rynkede panden, imens hun betragtede ham. ”Måske skal vi tale... Om normale ting? Ikke fordi vi skal lades som om alting bare er skide normalt, men fordi det er udramatisk. Så kan vi måske... Holde i hånd? Er det for kunstigt? Jeg har lyst til at...” Brat skar hun sig selv af, uden at nå at fortælle hvad hun havde lyst til.
Hun bed sig selv i underlæben, tog en dyb indånding og så kortvarigt ned. Antydningen af et smil, trak i hendes mundvige som hun løftede blikket. ”Kysse dig. Men det er for meget. Jeg tror det er for meget,” spekulerede hun, uden at hun kunne forhindre sig selv i at se flygtigt på hans læber.
|
|