I morgen er i dag i går.

[Aeron Owens]

T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s

Aeron smilede skævt og halvt undskyldende. Det havde ikke været hans mening at stikke til emner der stadig var ømme og han rømmede sig igen uden at se trækningen i hendes mundvige. Han tog sig selv i nakken og mødte hendes blik igen da hun tog ordet, nikkede, rystede så på hovedet og så afventende på hende med et blik der igen flakkede svagt "Til at..?" han flyttede uroligt på sig da hans blik blev draget mod fortænderne der fangede hendes underlæbe. Det havde altid haft en effekt på ham og havde det også nu, hvor meget han end forsøgte at benægte det.

Han flyttede uroligt lidt på sig og så ned med en rynke i panden og en udstråling der ret tydeligt afslørede at han havde samme tanke, uden at han behøvede at sige det. Han sad et øjeblik og turde ikke røre sig for så at gøre det alligevel ved at se op på hende igen "Du.." han skar sig selv af og begyndte forfra, mens han blev bevidst om hvor varmt han faktisk havde det. Om det var fordi han stadig havde sin jakke på, eller på grund af hende og emnet var han dog ikke sikker på "Vi kunne prøve." hans blik flakkede mellem hendes øjne "Og hvis det er for meget, så stopper vi. Det er okay." han sank og klarede halsen mens han ubevidst lænede sig den mindste smule over mod hende.

[Sarah Owens]

Sarah så nærmest skyldig ud i et kort øjeblik. Hun kunne se det hele køre en tur rundt i Aerons maskineri og fik en lille smule dårlig samvittighed over hvad hun satte i gang. Det at emnet overhovedet var til debat, understregede med fuldstændig sikkerhed hvor de var. Med ham havde hun gjort alt tænkeligt og utænkeligt og nu sad de her og talte om hvorvidt det var fornuftigt at kysse hinanden.

Hun indså ironien, men smilede ikke. I stedet så hun på Aeron med et uudgrundeligt blik og sank en klump, da han tydeligt nærmede sig. Med en lille rynke i panden, åbnede hun munden for at protestere, før hun bed det i sig og nikkede langsomt. ”Ja... Bare...”

Hun så på hans læber med et lettere omtåget blik, fugtede sine egne mere eller mindre bevidst og mødte ham forsigtigt på halvvejen med et kraftigt sug i maven. Det var overvældende på mange måder og hun følte sig svagt beruset, da hun trak sig væk igen. Langsomt åbnede hun øjnene, bed endnu engang ned i sin underlæbe og så på ham med en svigtende kontrol. ”Aeron, jeg...” Hun mumlede lavmælt, men fik heller ikke færdiggjort den sætning. I stedet trykkede hun sine læber imod hans igen og blev belønnet med en solid dosis sommerfugle i maveregionen.

[Aeron Owens]

T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s

Aeron var ikke bevidst om at han langsomt lænede sig over mod Sarah som et bedre romantisk klimaks-øjeblik i en gammel sort-hvid mugglerfilm. Han krop fulgte sine helt egne impulser og han kunne ikke helt se væk da han først havde låst blikket fast i hendes "Bare.." gentog han hende mumlende, blinkede langsomt og brød så alligevel øjenkontakten da hendes læber ramte hans. Det gjorde på ingen måde øjeblikket mindre intenst og han krummede fingrene hårdt omkring dynen han sad ovenpå i et stædigt forsøg på ikke at lade sig rive mere med end han allerede var og kræve mere end hun kunne give.

Det lykkedes næsten og han tog en dyb indånding da hun trak sig væk igen. Det susede svagt for hans ører og han følte sig en smule svimmel. Et sted fjernt i hans bagovede pippede en svag stemme op om noget med immunitet, men han lyttede ikke til den. I stedet åbnede han langsomt øjnene igen da hans eget navn blev mumlet bare centimeter fra ham.

Han sank og hans blik flakkede et splitsekund før hun lænede sig frem igen og gentog forsøget. En impulsiv overrumplet lyd blev kvalt i opløbet og guderne skulle vide det var lige hvad han havde lyst til, men samtidigt vidste han burde lægge en dæmper på. Lige det formåede han ikke at gøre. Hans ene hånd forlod den sammenkrummede plads på dynen og sneg sig i stedet op at ligge mod siden af hendes hals mens dens ejermand langsomt mistede grebet om hvad han burde, og ikke burde, gøre.

[Sarah Owens]

Sarah mistede langsomt kontrollen over både sig selv og sine medfødte evner. Hun var ikke rigtig opmærksom på, at det skete. Nærkontakten med Aeron var berusende og hendes erfaringer var ikke spækket med en masse hensyn længere. Den mand hun havde forladt, kunne ikke svinges rundt i manegen ved udnyttelse af williegenerne, eftersom han var blevet ganske immun overfor dem. At ham hun nu sad overfor var en anden sag, skænkede hun ikke en tanke.

Tanker var der i det hele taget mangel på. Hendes fingre forsvandt på egen akkord i hans hår og hun tog en hurtig indånding med sine læber faretruende tæt på hans. De lyse øjne var endnu lukkede og hun åbnede dem ikke imellem det ene kys og det næste, som hendes instinkter bød hende at tage initiativ til.

Mere ville have mere og hun var knapt i stand til at stoppe igen, før hun med et gisp trak sig væk, drejede i kroppen og blinkede hastigt et par gange. Hendes læber smagte af ham, da hun fugtede dem og hun kom til at smile, uden at ville det. ”Hov,” kommenterede hun dumt, inden hun rømmede sig lidt og skævede til ham.

[Aeron Owens]

T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s

Aeron havde effektivt glemt alt om hvor han var. Alle forbehold, al sund fornuft. Der eksisterede kun Sarah og alt der var gået forud for den boble han sad i lige nu var ligegyldigt. Modsat alt det andet, var det simpelt og rigeligt belønnet at tage imod hendes kys og blive bekræftet i at de følelser der ellers var blevet lagt i dvale, stadig levede i bedste velgående. Luft var et uvelkomment afbrud mens hans hjerte bankede hurtigere og hans hånd på hendes hals fandt ind under hendes mørke krøller og i stedet lagde et insisterende pres mod hendes nakke.

Han gibbede da hun trak sig væk med en lyd der virkede højere end den egentligt var og nogle lange øjeblikke sad han bare og så uendeligt forgabt på hende. Han blinkede langsomt, som en søvngænger og et smil der bedst kunne beskrives som fjoget hvilede på hans læber over hendes ene ord. Smilet blev kun bredere mens hans hånd forlod hendes nakke og halvt i slowmotion landede mod dynerne igen.

Endnu et par sekunder gik før det fjerne udtryk i hans blik aftog og hans blinken blev hurtigere. Samtidigt aftog smilet og hans bryn krøb igen nedefter mens han virrede med hovedet "Pis." mumlede han og lagde den ene hånd over øjnene, som han ydermere kneb hårdt sammen og tog flere dybe indåndinger. Tanken om kolde styrtebade, den tandløse heks der plejede at komme på pubben hjemme i Witney og den mest kedelige bog han kunne komme i tanke om virkede ikke helt så godt som han kunne have ønsket og en halvt frustreret, halvt underholdt lyd undslap ham før han lod hånden falde og skævede nervøst til hende "Undskyld.. jeg havde glemt..det." han gned sin pande, men kunne ikke tænke på noget som helst andet end at fortsætte lige hvor hun havde afbrudt.

[Sarah Owens]

Sarah lukkede øjnene og tog en enkelt dyb indånding, før hun åbnede dem igen ved Aerons ene ord. Hun drejede hovedet imod ham igen med en svag rynke i panden og var et lille stykke tid om at indse, hvad i alverden hans store problem var. Da det gik op for hende, bed hun selvbevidst ned i underlæben igen, før hun rømmede sig og så væk. ”Det... Havde jeg også,” indrømmede hun skyldigt. ”Men det var rart.”

Hun skævede imod ham igen, løftede sin ene hånd og kløede sig i nakken, hvor hans hånd havde været for et øjeblik siden. Det hele havde efterladt hende temmelig forvirret og ikke så lidt frustreret, fordi hun tydeligvis havde lysten til det, men ikke vidste om det var særlig godt på den lange bane. ”Hvordan går det med salonen?”

Hun skævede imod ham igen, pillede lidt ved sit hår og følte sig for første gang som en teenager igen. Afholdenhed havde ganske vist været en del af hendes liv i lang tid nu, men det var der en anden grund til end den nuværende. Hun smilede vagt og så lige frem for sig igen, som om hun ikke engang kunne se ham i øjnene mere.

[Aeron Owens]

T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s

Aeron så kort op på Sarah igen og fortrød så snart hans blik blev fanget af underlæben der igen var fanget mellem fortænderne. Han så hurtigt væk igen og kvalte et frustreret udbrud i opløbet "Mere end rart." mumlede han spontant og skar en grimasse over hvor meget han følte han opførte sig som en hanhund i brunst. Han vred hænderne i skødet på sig selv, lige indtil han blev opmærksom på det og i stedet knyttede dem hårdt og hårdnakket afholdt sig fra at vippe hende bagover på sengen og fortsætte. Behovet for at være tæt på hende var nærmest umuligt at ignorere, endnu mere nu hvor han stadig havde smagen af hende på læberne for første gang i syv måneder.

Han trak på skuldrene over hendes spørgsmål og kunne ikke være mindre interesseret i sit arbejde på nuværende tidspunkt "Fint. Det går fint." mumlede han videre og tog en dyb indånding uden helt at kunne sidde stille eller forholde sig til at snakke om arbejde "Jeg får en lærling engang til sommer." tilføjede han alligevel i et forsøg på at aflede sig selv. Det lykkedes ikke og efter et øjeblik rejste han sig i en hurtig bevægelse, med siden strategisk lidt til hende og gik et par skridt væk fra sengen "Du drømmer slet ikke om hvor meget jeg vil have dig." han så tilbage mod hende med et blik der talte sit eget tydelige sprog. Så så væk igen mens han lynede sin jakke op, krængede den af og kasserede den på en stol for at få luft.

[Sarah Owens]

Sarah så ned på sine egne hænder og tyggede på underlæben, imens Aeron affærdigede hendes spørgsmål. Hun nikkede til tilføjelsen og fulgte ham med blikket, som han rejste sig op. En svag rynke formede sig igen på hendes pande og hun rømmede sig lidt igen. Hvis ikke han havde brudt tavsheden, ville hun have spurgt ind til den lærling han nævnte. I stedet endte hun med begge øjenbryn hævet og åben mund, over hans ret utvetydige information.

Det sitrede afslørende i hendes mundvige, som han smed jakken fra sig på rummets enlige skrivebordsstol. Hun trykkede læberne sammen omkring en munter lyd, der således aldrig fik lov til at slippe ud. Alligevel var det temmelig tydeligt på hendes ansigt, at hun ikke kunne lade være med at finde hans erklæring komisk og hendes øjne spillede, imens hun rømmede sig.

”Aeron det...” Hun stoppede sig selv, forlod sengen og gik hen til ham. Hendes blik flakkede over hans ansigt, før hun løftede den ene hånd og lagde den imod hans kind. ”Hey...” Forsigtigt strøg hun sin tommel over hans hud, imens hun så ham i øjnene med et svagt smil. ”Flodhest,” mumlede hun dæmpet, før hun plantede et enkelt kys på hans kind. ”Undskyld... Det er bare så... Kunstigt. Jeg ved ikke om jeg skal gøre det jeg har lyst til eller ej...”

[Aeron Owens]

T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s

Aeron skar en ret selvbevidst grimasse og rystede på hovedet da Sarah begyndte at tale igen "Jeg ved det godt. Undskyld." mumlede han ligeså frustreret som før og gned sig hårdt over panden. Da han åbnede øjnene igen stod hun foran ham og han så opgivende på hende. Det hele var dybt uoverskueligt. Hendes hånd mod hans kind fik hans skuldre til at falde mærkbart og han lænede igen automatisk hovedet ind mod hendes hånd for at tage imod det blive kærtegn. Om hun så var begyndt at kradse igen ville han have taget imod det.

Sommerfuglen rørte igen på sig da hendes læber strejfede hans kind, dog allermest vækket af det spøgefulde kælenavn der, hvis det var kommet fra enhver anden end hende, ville have resulteret i en lige højre. Overfor hende fik det ham i stedet til at punktere mentalt og han bøjede hovedet med let ludende skuldre mens han sukkede tungt. Forsigtigt lagde han armene omkring hende, uden at trække hende helt tæt på og bøjede hovedet for at gemme ansigtet ved hendes skulder "Du driver mig til vanvid, Killing." mumlede han og sneg sig ikke særlig diskret til at tage en dyb indånding i hendes mørke krøller.

[Sarah Owens]

Sarah lod hånden falde, da Aeron lagde armene omkring hende. Hun holdt vejret i et kort sekund og lukkede så øjnene. Fornemmelsen af hans omfavnelse var overvældende, men hun følte sig ikke kvalt.

Det i sig selv var en lille smule vidunderligt og hendes egne arme fandt langsomt omkring ham, før en lavmælt, munter lyd forlod hende over hans mumlen. ”Så er der da i det mindste én ting, der ikke er forandret,” kommenterede hun dæmpet, imens hun strøg sin ene hånd over hans ryg udenpå blusen.

Hun bøjede hovedet og gemte ansigtet ved hans hals, hvor hans aftershave var så uendelig nem en duft af opfange. Det gjorde hende en smule svimmel og hun strammede sit greb lidt omkring ham, før hun strøg næsetippen imod hans hals. ”Hvad... Hvad sker der, hvis jeg siger, at jeg også har lyst til dig?” Hun tog en dyb indånding og sukkede lavt. ”Vi må ikke, vel? Det er for risikabelt og skrøbeligt... Men... Jeg savner dig sådan...”

[Aeron Owens]

T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s

Aeron trak alligevel Sarah en anelse tættere på da hun spejlede hans handling og også lagde armene omkring ham. Et dæmpet fnys undslap ham mens han fyldte næsen med duften af hendes hår uden at svare med ord. Det var berusende at stå med hende så tæt og med hendes krøller kildrende hans ansigt på en aldeles velkendt måde.

Han dirrede svagt da hun igen fulgte hans eksempel og den svage fornemmelse af hendes varme ånde ramte hans hals. Fingre krummede sig let mod hendes ryg da næsetippen strøg samme sted og den anden hånd gled uendeligt langsomt op over hendes ryg, mod hendes nakke mens hun talte. Hendes ord fik hans mellemgulv til at slå en mindre knude på sig selv og han kæmpede forgæves imod den tiltrækning, både reel og magisk, han havde i forhold til hende.

Det gjorde det ikke nemmere at slå bak, at få at vide han ikke var helt alene med visse impulser og han dristede sig til også at stryge næsen mod hendes bløde hud for så at plante et enkelt kys bag hendes øre "Jeg savner også dig." mumlede han lavmælt og en smule åndeløs, uden reelt at svare på hendes bekymrede spekulationer.

[Sarah Owens]

Sarah tog en hørlig indånding, da Aeron strøg sine næse over hendes hals. Hun gav sig lidt, uden at åbne øjnene, og brummede bekræftende, med en stigende mangel på kontrol. Hendes tanker var temmelig ensporede og alle sammen fokuseret på én ting, der ikke ligefrem indeholdt hverken grundig samtale eller dyb sjælesøgen. ”Til helvede med det,” mumlede hun, før hun kyssede hans hals, markerede let med tænderne og fortsatte videre op imod hans kæbe.

Da hun nåede hans læber, var hendes fingre allerede på vej ind i hans korte hår og hun selv var klar over, at der ikke var nogen vej tilbage. Hun forsøgte at trække sine williekræfter ud af ligningen, men det var svært og krævende, når hun i den grad ønskede at besidde ham.

Det var skræmmende at blive overvældet af, men det lå så dybt i hendes natur, at hun alligevel ikke satte spørgsmålstegn ved det. Hun var menneske mest, men også en lille bitte smule noget andet og det var aldrig tydeligere, end i situationer som den nuværende. Hendes fingre krummede sig sammen om hans korte hårstrå og hun bed let ned i hans underlæbe, før hun åbnede øjnene, slap den igen og sank en klump. Hendes vejrtrækning var en anelse anstrengt, som hun sænkede blikket til hans bluse og trak begge hænder til sig for at begynde at knappe den op.

[Aeron Owens]

T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s

Aeron havde overgivet sig længe før Sarah talte igen og et halvkvalt udbrud gled over hans læber da hendes tænder markerede mod hans hals. Han dirrede mærkbart denne gang da et stød forplantede sig ud i hele kroppen på ham og fik ham til at krumme fingrene hårdt mod hendes ryg. Han var komplet tabt da hendes læber nåede hans. Han tog villigt imod dem. Der var ikke skyggen af protest eller forbehold noget sted i kroppen på ham, kun den berusende følelse af hende. Hele verden var hende og intet andet eksisterede.

Han slap endnu et lavmælt udbrud over det greb hun tog i hans hår og følte sig mere levende end han havde gjort i nogen af de måneder hun havde været væk. Han holdt hende hårdt, besvarede hendes kys hårdt og var i hendes vold i en grad han ikke engang var klar over. Han havde krænget stropperne på hendes skuldre halvt ud over samme da hun brød væk og han så omtåget på hende da hun begyndte at løsne knapperne i hans trøje "Du behøver ikke.." begyndte han hæst og valgte så i stedet at gøre kort process med trøjen, trække den over hovedet og kassere den ligegyldigt på gulvet før han greb fat om hendes nakke og krævede hendes læber igen med en smule desperation.

[Sarah Owens]

Sarahs verden bestod af Aerons læber imod hendes, hans fingre, varme hud og det endeløse begær, som han havde optændt i hende. Det var for længe siden, der var sket alt for meget og hun kunne kun tænke på at være tæt på ham, på at rive hans tøj af og på at tage det, som hun selv havde smidt væk, for at rejse til Berlin. Hele hendes frihedssøgen og kvælningsfornemmelse var midlertidigt glemt, som hun genopdagede hvordan det føltes at kysse og bide ham.

Da hun brød fri, ville hun bare have hans bluse af. Hun trak hænderne til sig, som han selv hev den over hovedet, og brugte sekunderne på at skubbe sin nederdels seler helt ud over skuldrene og række bagud, for at lyne lynlåsen i den op. Synet af hans overkrop fik et nærmest rovdyragtigt smil frem på hendes læber, men det blev hurtigt tværet af igen.

Hun mødte villigt hans læber, slap den åbne nederdel og vrikkede en anelse, før den faldt imod gulvet. Hendes hænder havde begge fundet hans hals og kæbe, imens hun fortabte sig i endnu et altopslugende kys, der efterlod hende med luftmangel og udvidede pupiller. Hun trak sig i midlertidig ikke helt væk, men blev stående med halvt åbne øjne og læberne få centimeter fra hans. ”Jeg prøver,” mumlede hun dæmpet og småforpustet. ”Ikke at påvirke dig for meget. Sig at det virker?”

[Aeron Owens]

T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s

Aeron gøs da han trak trøjen over hovedet i en næsten hidsig bevægelse og den kølige luft ramte hans nøgne overkrop. Han gav dog ikke hverken sig selv eller hende lov at tænke overhovedet, før han greb ud efter hende og igen pressede læberne hårdt mod hendes. Mens hendes hænder fandt hans hals og adrenalinen brusede i kroppen på ham sammen med rendyrket begær, gled hans egne hænder ned på hendes ryg og trak insisterende hendes top opefter i den klare intention at befri hende for den.

Han gispede anstrengt da hun brød væk og lænede sig med det samme fremad igen, men blev stoppet af det lette greb hun havde om hans ansigt. Han dirrede mærkbart og krummede fingrene utålmodigt mod hendes varme ryg under toppen mens hendes mumlende ord langsomt trængte gennem tågerne. Hantvang øjnene op med en kraft anstrengelse og nikkede mens han igen strakte hals for at kunne nå de læber der var lige der, centimeter væk så han hele tiden kunne mærke hendes åndedrag mod sine egne "Jeg.. det.." mumlede han usammenhængende og rynkede brynene frustreret over modstanden der holdt ham fra at fortsætte på samme spor og de uvelkomne realiteter der prikkede bagerst i hans bevidsthed "..mere.." mumlede han videre og så sløret på hende mens hans fingre formålsløst krummede sig mod hendes ryg.