Playing house..

[Henrietta Owens]

Music has charms to sooth a savage beast
to soften rocks or bend a knotted oak

Tag: Loverboy - Outfit: Here

Henrietta rynkede brynene igen, bare få sekunder efter Rodger havde gjort det samme og så alvorligt på ham mens hun rystede lidt på hovedet "Det kan aldrig være lige meget, Yev.." hun gav hans hånd et næsten umærkeligt klem og tav mens han fortsatte. Rynkerne i hendes pande glattedes tydeligt ud i lettelse selvom alvoren ikke veg fra hendes træk. Mest af alt endte hun med en insisterende trang til at krybe ind til ham og bare krumme sig sammen til en lille kugle.

I stedet smilede hun svagt da han tav og rystede på hovedet "Det ville ligne dig dårligt." kommenterede hun tørt og gav så pokker i forbehold og lænede sig frem for at plante et kort kys på hans mund. Hun lod sig glide ned at sidde på den ene hofte da hun trak sig tilbage og så taknemmeligt op på hans ansigt "Tak.." mumlede hun og lænede sig ind mod ham med hovedet mod hans skulder.

Hun sad sådan et øjeblik før hun tog ordet igen, uden dog at løfte hovedet fra hans skulder "Abstrakt er en desuden en underdrivelse." hun fnøs modløst "Og valget tog lidt sig selv. Jeg er for langt henne til at gøre noget ved det for alvor." hun rynkede brynene lidt og gjorde en kort pause før hun fortsatte "Men selvom jeg ikke var det, så ville jeg stadig beholde det." tanken om at få en abort lå hende virkelig fjernt, uanset for uplanlagt og skræmmende tanken om at skulle have et barn var "Min healer på Mungos sagde, at nogen kvinder næsten ikke har nogen symptomer, eller de er så svage at man ikke tænker over det." hun sukkede dybt og trak på skuldrene for så at løfte hovedet lidt for at se op på ham "Han satte mig til juni." hun skar en lille grimasse igen "Lige omkring Aerons fødselsdag faktisk." hun lagde kinden ned mod hans skulder igen og stirrede fjernt på et ubestemt punkt på væggen overfor.

[Rodger Pasternack]

Don't sorrow - no don't weep
For tonight at last I am coming home
TAG - HEN
OUTFIT
PLAN

[/color]

Rodger smilede let ved hendes svar og selvom han mente han var mindre vigtig i øjeblikket, tog han ikke emnet op til diskussion. Han lagde en arm om hende og trak hende forsigtig ind til sig, mens et varmt smil spillede på hans læber da hun lagde hovedet mod hans skulder. Derefter lyttede han til hendes ord og grinede da hun fnøs. ”Sandt nok” Fik han indskudt inden hun forsatte og han skævede ned mod hende, blot for at konstatere at han ikke fik meget ud af at kigge på hendes næsetip. Han rakte ud efter koppen med te mens hun talte og rakte den til hende, hvorefter han tog sin egen og betragtede dampen stige fra det stadig varme vand.

”Virkelig? Jeg troede alle fik de der tegn som kvalme og sådan.. Har du slet ikke haft noget af det?” Spurgte han undrende og skævede hurtig til hende inden han tog en slurk af teen.
”Juni” Gentog han og brugte nogle sekunder på at tænke over hvad han skulle der og umiddelbart fandt han sig i lidt af en uheldig situation. ”Men..” Begyndte han og strøg sin frie hånd gennem håret, mens han frustreret kløede sig i nakken. Et par bandeord på ukrainsk fløj over hans læber og han så irriteret ned i gulvet. ”Lort. Jeg har altid mega travlt på det tidspunkt” Sagde han og rynkede sine øjenbryn mens han forsøgte at finde ud af hvordan han skulle få løst den situation. Han satte koppen fra sig og så tænksomt på den, men havde mest af alt lyst til at smide den i gulvet.

[Henrietta Owens]

Music has charms to sooth a savage beast
to soften rocks or bend a knotted oak

Tag: Loverboy - Outfit: Here

Henrietta trak på skuldrene og krøb en umærkelig smule tættere ind til ham, uden helt at være bevidst om hun gjorde det. I øjeblikket føltes det bare som det allermest sikre sted at være og selvom hun normalt ikke var en der klynkede over noget som helst, eller var nem at slå af pinden, så følte hun sig lige nu gevaldigt usikker på alting. Armen der blev lagt omkring hende var dog en velkommen forsikring og hun åndede tungt ud i ren lettelse over at have fået fortalt ham hvad hun bar rundt på - både fysisk og psykisk og hun tog imod kruset med te med et mat smil.

Hun nikkede for så at ryste på hovedet lige efter "Det gjorde jeg også, men åbenbart ikke. Alting har været som det plejede, også den tid på måneden. Jeg har været mere træt og sulten end jeg plejer, men jeg gav det skylden at jeg har haft så travlt." hun fik ikke mere indskudt før han fik tygget på hendes sidste oplysning og reagerede på den. Hun satte sig modvilligt op og lænede sig tilbage mod ryghynden med begge hænder lukket om det varme krus og et skyldigt udtryk på ansigtet "Jeg ved det godt." hun betragtede ham let beklemt og havde i hvert fald forstået én af de ukrainske eder. Han havde selv lært hende den "Jeg kommer også til at skulle lave om på mit forløb, men det må kunne lade sig gøre på en eller anden måde." hun tøvede et øjeblik, slap så kruset med den ene hånd og strøg ham over ryggen en enkelt gang.

[Rodger Pasternack]

Don't sorrow - no don't weep
For tonight at last I am coming home
TAG - HEN
OUTFIT
PLAN

[/color]

Rodger stirrede ned i det varme vand i koppen og rynkede øjenbrynene en smule mere. Hun afbrød dog hans tankegang da hun talte og han vendte sin opmærksomhed mod hende.
"Jeg må finde ud af det på en eller anden måde." Svarede han og tog fat i sit krus igen. Han havde ikke tænkt sig at sige mere om det, han ville ikke have hun skulle bekymre sig om mere end hun allerede gjorde. Han studsede lidt over hendes udtryk i ansigtet og sagde derefter: "Undskyld, det er ikke din skyld - jeg ville bare hade ikke at kunne hjælpe dig."

Det var en mindre hvid løgn at han kunne ordne det, da han havde skrevet sin kontrakt og derfor egentlig var bundet tre somre endnu. Det stod dog klart for ham at han ikke ville kunne få begge dele, hun ville ikke blive med ham hvis han ikke var der for hende i de sidste svære måneder. "Ved du hvad køn det bliver?" Spurgte han mest for at skifte emne efter sit lettere åndssvage udbrud og tog en slurk af sin te, mens han så afventende på hende for at høre svaret.

[Henrietta Owens]

Music has charms to sooth a savage beast
to soften rocks or bend a knotted oak

Tag: Loverboy - Outfit: Here

Henrietta rynkede panden endnu dybere mens han tog sit krus fra bordet igen og var på nippet til at rette hans 'jeg' til et 'vi'. Hun tog sig dog i det, mest fordi indskydelsen kom lidt bag på hende selv. Hans næste ord fik dog hendes udtryk til at blødes lidt op og hun så uudgrundeligt på ham uden at sige noget og med en mindre klump i halsen indtil hun rømmede sig lavmælt "Jeg kan klare lidt af hvert, det burde du vide." mumlede hun og puffede blidt til ham med skulderen "Jeg er lidt ligesom ukrudt." hun smilede svagt og tog så endelig første mundfuld af sin te der nu var den helt rigtige temperatur til at drikke.

Hun sad et øjeblik bare og betragtede ham igen, men havde trukket hånden til sig for igen at have dem begge omkring kruset. Et kort øjeblik nåede smilet dog hendes øjne da han stillede et nyt spørgsmål og hun nikkede langsomt en enkelt gang "Mhm.." brummede hun bekræftende og lænede sig så frem for at sætte kruset på bordet og efterfølgende plante et hurtigt kys på hans kind "Hold den tanke." beordrede hun og rejste sig for så at gå direkte efter sin taske i entréen.

Da hun kom tilbage havde hun hvad der lignede et stykke papir i den ene hånd "Jeg slæbte Jess med til min muggler-læge også, bare for at være sikker.." begyndte hun, satte sig ned igen ved siden af ham i sofaen igen og rakte papiret, der viste sig at være et grynet sort-hvidt billede hen foran ham "En dreng." hun tav, bed en smule spændt ned omkring sin underlæbe og så skiftesvis fra billedet til Rodgers ansigt.

[Rodger Pasternack]

Don't sorrow - no don't weep
For tonight at last I am coming home
TAG - HEN
OUTFIT
PLAN

[/color]

Rodger grinede af hendes bemærkning og rystede på hovedet. ”Du er alt andet end ukrudt.” Svarede han og tog en tår af sin te, mens han betragtede hende med et mindre smil på læben. Derefter spurgte han ind til kønnet og da hun rejste sig op hvilede hans blik på hende mens hun gik ud i entreen. Han overvejede hvor lang tid der ville gå før man kunne se det på hende og fik så samtidig den tanke at de måske skulle gifte sig, selvom det altid havde været en meget fjern tanke for ham. Han var desuden ikke helt sikker på at Hen var til den helt store fest og det hele, men derfor var det måske en god ide alligevel. Han ville dog ikke bringe det op idag, da han mente der havde været nok omvæltninger for nu.

Rodger tog papiret og betragtede det indgående uden rigtig helt at forstå at det var hans barn det på billedet. ”En dreng? Sikke en nitte, han bliver garanteret så urolig som jeg var."Svarede han og undslap en dyb latter, før han så over på sin kæreste igen. ”De mugglere kan da også de mest utrolige ting.” Bemærkede han og studerede billedet lidt nærmere igen. I virkeligheden kunne han ikke forstå hvordan det hele hang sammen, logisk fungerede det for ham, men det ville nok ikke gå helt op for ham før han stod med den lille i armene.

[Henrietta Owens]

Music has charms to sooth a savage beast
to soften rocks or bend a knotted oak

Tag: Loverboy - Outfit: Here

Henrietta slap billedet så snart Rodger havde fat i det og samlede i stedet hænderne i skødet mens hun så afventende og en smule spændt på ham. Selvom tanken stadig var komplet surrealistisk, kunne hun ikke helt benægte, at det havde været en emotionel udfordring at ligge på briksen i lægens lokale og se de lille bitte væsen bevæge sig på skærmen og vide, at det var inde bag hendes eget maveskind, der endnu ikke udviste nogen tegn på at gemme på noget.

Hun slap uvilkårligt et muntert fnys og himlede med øjnene da hun fik sin reaktion, men kunne ikke lade være at bløde op i et varmt smil "Hvis du lover det ikke stiger dig til hovedet, så vil jeg godt indrømme at du er alt andet end en nitte." hun følte sig godt tilpas da han lo og nøjedes med at trække på skuldrene med et skævt smil og nikke mens hun igen så ned på det lille billede. Hun rynkede brynene lidt, rejste sig igen og satte sig uden videre ned igen, denne gang på skødet af ham, med et knæ i sofaen på hver side af ham "Faktisk.." begyndte hun og lagde armene om nakken på ham, mens hun så på ham, stadig smilende, men også stadig med alvor i blikket "Så er du lige nu virkelig fantastisk."

[Rodger Pasternack]

Don't sorrow - no don't weep
For tonight at last I am coming home
TAG - HEN
OUTFIT
PLAN

[/color]

Rodger smilede varmt til hende og grinede lavmælt over hendes bemærknig. "Det troede jeg ellers." Han så ind i hendes øjne og betragtede hende så da hun rejste sig. Han lagde billedet fra sig da hun overraskende, for ham, satte sig på skødet af ham og han så på hende med løftede øjenbryn. Han ventede til hun var færdig med sætningen før han smilede og lagde armene om hendes talje.
"Tak - i lige måde." Hans blik flakkede et par gange hen over hendes ansigt og hans smil blev en smule bredere. "Tror dog ikke jeg kan gøre dig dobbelt gravid." Bemærkede han med et glimt i øjet og nussede hendes ryg, med et skævt smil på læben. Han kom dog i tanke om at det kunne være hun ikke havde lyst til at de hyggede sig på den måde længere og en lettere urolig tanke over hvor længe han skulle undvære det dukkede op og fik ham til at føle sig meget skyldig på samme tid.

[Henrietta Owens]

Music has charms to sooth a savage beast
to soften rocks or bend a knotted oak

Tag: Loverboy - Outfit:

Here

Henrietta trak på skuldrene og flettede fingrene ind mellem hinanden bag hans nakke "Så må du ændre opfattelse." hun satte sig umærkeligt lidt bedre til rette da stærke arme lagde sig omkring hende, uden at hun havde den mindste protest imod det, nærmere tværtimod.

Et varmt smil trak hendes mundvige lidt op da han gengældte hendes ord og hun slog blikket ned et sekund, underligt selvbevidst over det der lå i bekræftelsen. Så trillede en kort latter over hendes læber og hun så op igen med et hævet øjenbryn "Du kan prøve." kom det prompte svar, fulgt op af et alt andet end uskyldigt smil mens hun lænede sig lidt frem og lod panden hvile mod hans "Jeg ved godt det er noget rod og det var virkelig ikke noget jeg planlagde de næste ti år, men det har da visse fordele, ikke?" hendes blik flakkede spørgende mellem hans øjne og selvom hun stadig ikke anede hvilket ben hun skulle stå på i situationen, var hun umådeligt lettet over hvordan han tog det hele. Det i sig selv gjorde det hele lidt mere overskueligt og hun vidste der ikke var andet at gøre end at tage én dag ad gangen "Vi klarer det.. gør vi ikke? Dig og mig."

[Rodger Pasternack]

Don't sorrow - no don't weep
For tonight at last I am coming home
TAG - HEN
OUTFIT
PLAN

[/color]

Rodger grinede med et flabet smil på læben og så hende ikke i øjnene da hun lænede sig frem, da v-udskæringen i hendes top afslørede noget der krævede hans opmærksomhed et øjeblik eller to. Da hun talte om fordelene ved allerede at være gravid, så han hende dog i øjnene igen og smilede skævt. "Tjoeh, hvis du siger det på den måde." Sagde han falsk beskedent og undslap en dyb latter. "Tilgengæld er der nok et stykke tid hvor du ikke er så interesseret i at hygge under dynerne." Bemærkede han og kom til at tænke på hvordan hun ville end med at se ud, men havde aldrig fundet gravide kvinder utiltalende, ved mindre de havde været det i forvejen.
"Selvfølgelig - jeg skal nok tage mig af dig lille putteskat" Han strøg hende hen over kinden med et drillende smil og kyssede hende kort på læberne, hvorefter han prikkede hende flabet på næsen. "Glæder du dig ikke bare til at være helt afhængig af min hjælp? Jeg lover jeg ikke udnytter det til noget." Et skævt smil hvilede på hans læber og han så hende i øjnene med et glimt i øjet.

[Henrietta Owens]

Music has charms to sooth a savage beast
to soften rocks or bend a knotted oak

Tag: Loverboy - Outfit: Here

Begge Henriettas øjenbryn røg i vejret i et øjebliks overraskelse. Så kom hun til at le befriende og lukkede to fingre om hans nakkehår i en drillende gestus "Du tror måske du slipper så let?" hun så sigende på ham med et smørret smil. At det var et gran af sandhed i hans drillende påstand var hun klar over, men hun havde ikke tænkt sig, at tage den slags på forskud. Hun vidste slet ikke om det blev en realitet, og hvis det gjorde, ville hun tackle det til den tid.

Som han fortsatte og umuliggjorde den sidste rest af alvor der havde præget hende, skar hun en tydelig grimasse over hans ordvalg, men trak sig ikke væk fra hans hånd, eller læber. Da hans prikkede hende på næsen lænede hun sig dog tilbage og væk fra hans finger med et muntert fnys "Du mener jeg glæder mig til at have en komplet gyldig grund til at hundse rundt med dig uden at du kan gøre noget som helst for at forhindre det?" rettede hun ham og smilede englesødt.

Hun lænede sig langsomt frem igen og så uudgrundeligt på ham. Et sted i hendes bevidsthed var en impuls til at sige noget hun ikke var sikker på hun havde sagt til andre end sin familie, men også noget der bremsede hende. Hun var som sådan ikke i tvivl om det var sandt, men omfanget af de ord der formede sig i hendes tanker, var overvældende stort. I stedet for at sige noget lod hun begge hænder glide om på siderne af hans hals og tildelte ham et dvælende kys for efterfølgende at lægge armene om nakken på ham igen og gemme ansigtet mellem hans skulder og hals i et snigende behov for bare at være tæt på ham.

[Rodger Pasternack]

Don't sorrow - no don't weep
For tonight at last I am coming home
TAG - HEN
OUTFIT
PLAN

[/color]

Rodger rystede på hovedet og gengældte hendes smørrede smil, glad for at gravid ikke betød ingen sengelege i hendes øjne. Det ville gøre det lidt lettere for ham at klare. "Jeg kan ikke forhindre det siger du? Jeg kunne jo bare lade være med at gøre hvad du siger og så kan du se hvad du så gør med sådan en stor mave." Bemærkede han kækt og smilede drillende til hende, hvorefter han strøg fingrene gennem hendes hår.

Han betragtede hende afventende et øjeblik, uden at være helt glad for den larmende stilhed der opstod pludseligt. Det var trods alt mere trygt for ham at gemme sig bag flabede kommentarer og på den måde aldrig være helt seriøst. Han lukkede dog øjnene og gengældte blidt hendes kys inden han lagde armene lidt tættere omkring hende og placerede hagen mod hendes skulder.

[Henrietta Owens]

Music has charms to sooth a savage beast
to soften rocks or bend a knotted oak

Tag: Loverboy - Outfit: Here

Henrietta mistede lidt fornemmelsen af, hvor længe hun sad med ansigtet gemt ind mod Rodgers hals. Normalt var hun ingen puttehøne eller klistrede til sin kæreste så snart han var i nærheden og slet ikke typen der intet kunne gøre eller tænke selv. Ovenpå den indrømmelse hun var kommet med og endnu mere hans reaktion på den, fik hende til at sænke paraderne, gemme de flabede drillerier og i nogle få øjeblikke bare være en usikker ung kvinde på toogtyve, der lige havde fundet ud af, at hendes liv ville tage en drastisk drejning.

Hun tog en dyb indånding og fyldte næsen med den duft der var helt og holdent ham og strøg næsen let mod hans varme hals da han strammede sit greb. Hun blev siddende nogle sekunder endnu, før hun plantede et blidt kys lige under hans øre og satte sig op igen med antydningen af et smil lurende i den ene mundvig "Svaret er desuden nemt.." begyndte hun og tog samtalen op igen "Jeg lægger mig på dig og maser dig flad." hun vrikkede med øjenbrynene og løftede samtidigt den ene hånd, for at rode op i hans hår "Desuden forhindrer maven ikke at jeg kan bruge en tryllestav. Magi og hormoner. Du kan godt begynde at være nervøs allerede nu." tilføjede hun og så udfordrende på ham.

[Rodger Pasternack]

Don't sorrow - no don't weep
For tonight at last I am coming home
TAG - HEN
OUTFIT
PLAN

[/color]

Rodger sad og nød nerværet med hende og smilede for sig selv. Han tænkte på hvordan de mon ville klare det, hvordan sådan en lille en kunne forandre på deres liv og på om han skulle ud og anskaffe en ring til hende. På en måde var det en langt mere alvorlig beslutning for ham, måske var det det bindende i det, men det var det der gjorde ham usikker på om det var en god ide. Han ville nødig skræmme hende væk, som han vidste hun nemt blev, men måske ændrede deres kommende barn nogle ting?

Han smilede bredt til hende og rystede på hovedet. "Du får det til at lyde som om du mister din forstand, men det kan dårligt blive værre end nu" Svarede han og smilede drillende til hende, hvorefter han, noget mere forsigtigt end ellers, placerede en hånd på hver side af hendes numse og løftede hende op mens han selv kom på benene.
"Og siden du ikke kan gå selv, må jeg hellere bære dig ind i sengen." Konstaterede han med et flabet smil og begyndte derefter at gå ind i mod soveværelset, uden at skænke deres te en tanke.

OUT