|
Post by Henrietta Owens on Feb 16, 2013 1:03:06 GMT
Music has charms to sooth a savage beastto soften rocks or bend a knotted oakTag: Loverboy - Outfit: Here Henrietta sad på hug foran ovnen i den lejlighed i det centrale London, der, hvad enten hun sagde det højt eller ej, mere eller mindre havde været hendes base, måske ligefrem hjem, siden efteråret. Hun stirrede intenst ind i ovnen som om det kunne få fadet med lasagne til at bage færdigt alene ved tankens kraft. At hun allerede havde haft ringet hjem til sin mor to, måske faktisk tre gange, for at være sikker inden hun gjorde noget radikalt forkert, var noget hun havde alle planer om at holde for sig selv.
Hun rejste sig og strøg en hånd ned over sin sorte bluse for at glatte folder der ikke var der mens hun for guderne måtte vide det hvilken gang, gennemgik i hovedet om hun havde husket det hele. Hun løftede hovedet og så på uret der hang på væggen i det store køkken og bedømte at ejeren af lejligheden kunne melde sin ankomst hvornår det skulle være. Hun havde forlængst erkendt at hun følte sig spændt som en teenager og havde savnet ham de dage han havde været væk for at klare nogle ting med landsholdet i Ukraine og besøge sin familie. Hendes fortænder lukkede sig kortvarigt om hendes underlæbe mens hun vendte sig og så mod det dækkede bord og skar en lille grimasse over sig selv og det uvante i det hun havde gang i. Faktisk kunne hun ikke huske hun nogensinde havde gjort noget lignende, men dømte at en gang skulle være den første.
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Feb 16, 2013 9:34:25 GMT
Don't sorrow - no don't weep For tonight at last I am coming homeTAG - HEN OUTFIT PLAN [/color] Rodger var i godt humør som han begav sig hen mod sin lejlighed, det havde været dejligt at se familien, men nu glædede han sig allermest til at se Henrietta igen. Han havde været væk et godt stykke tid, men der havde også været en del at ordne. Hans træner var vældig utilfreds med deres præstationer og der var lavet en del udskiftninger, men han var så heldig stadig at kunne forblive på det Ukrainske landshold og tilmed fik han en ny kost med hjem til London.
Han bankede ikke på da han skulle ind i sin lejlighed, han vidste hun ville være der og derfor åbnede han den ulåste dør med et bredt smil på læben. Han lukkede døren efter sig og satte kufferten fra sig på gulvet, hvorefter han skyndte sig videre ind i lejligheden og da han ikke kunne se hende i stuen, forsatte han med hurtige skridt videre ud i køkkenet. Der gik ikke lang tid før han omfavnede hende i et kæmpe kram, da han virkelig havde glædet sig til at se hende.
”Min skønne, smukke, fantastiske Henrietta! ” Sagde han rungende og kyssede hende på læberne. Derefter blev hans opmærksomhed fanget af den skønne duft der svævede i køkkenet og han så vantro på hende og så derefter på ovnen. ”Hvem er du og hvad har du gjort af min kæreste?” Bemærkede han med et mistænksomt blik og et skævt smil på læben. Han gav derefter slip på hende et øjeblik, for at tage sin rygsæk og sin meget varme og uldne vinterfrakke af, der var alt for meget til Englands temperaturer.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Feb 16, 2013 11:15:59 GMT
Music has charms to sooth a savage beastto soften rocks or bend a knotted oakTag: Loverboy - Outfit: Here Henrietta havde netop åbnet ovnen for hundredeogsyttende gang da hun hørte døren gå og rettede sig op i en hurtig bevægelse. Ovnlugen smækkede i med et lille smæld mens hendes mave slog en forræderisk kolbøtte og hun let nervøst strøg det krøllede hår om bag ørerne. Hun blev dog stående i køkkenet og ventede på Rodger kom ud til hende frem for at gå ud til ham. Ikke af nogen egoistisk grund, men fordi hun ikke helt turde gå fra maden selvom den passede sig selv glimrende i ovnen.
Hun lyste naturligt op i et bredt smil da hun fik øje på ham og lod sig uden protester omfavne, selvom hendes fødder var faretruende tæt på at miste forbindelsen med gulvet. Hun smilede lige bredt da hun fik et, alt for kort, kys og himlede med øjnene over den lettere overdrevne hilsen hun fik "Mindre kunne ikke gøre det?" hun så anklagende på ham, uden helt at kunne lægge overbevisning bag og glemte for en gangs skyld at skære ansigt over brugen af hendes fulde fornavn.
Hun slap ham modvilligt og lænede sig tilbage mod køkkenbordet mens han tog sin jakke af og så et øjeblik helt selvbevidst ud "Jeg byttede hende til en ny og bedre model. Du burde takke mig." hun trak på skuldrene og rømmede sig lidt "Jeg fik bare lige lyst. Der er ingen garantier for det er spiseligt." forsvarede hun sig og trak på skuldrene igen mens hun mest af alt havde lyst til at springe i armene på ham igen. Det kom en smule bag på hende selv. Der havde før i tiden gået meget længere perioder mellem hun så ham, men noget var uden tvivl forandret uden at hun helt kunne sætte en finger på det, eller ville "God tur?" spurgte hun, oprigtig interesseret og lagde hovedet lidt på sned.
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Feb 16, 2013 11:31:02 GMT
Don't sorrow - no don't weep For tonight at last I am coming homeTAG - HEN OUTFIT PLAN [/color] Rodger kunne ikke helt holde en mindre latter tilbage da hun så anklagende på ham og klappede hende et par gange på ballen. ”Nej da – og slet ikke efter jeg har fået en omgang ukrainsk ekstravagance tilbage i blodet” Bemærkede han mens han tog jakken af, han havde mest af alt lyst til at slæbe hende direkte ind i sengen, men da han kunne se hun havde gjort en del ud af at han kom tilbage, valgte han at lade det blive ved kram og kys indtil videre.
Rodger så overvejende på hende mens hun forklarede, mens han smilede skævt. ”Smart” Kommenterede han hurtigt, hvorefter han lod hende forsætte, nysgerrig efter at vide hvad der mon havde forårsaget denne forvandling. Han lagde jakken fra sig mens hun forklarede og gik over til ovnen for at se nærmere på hendes kreation. "Jeg er sikker på det smager godt – desuden har jeg fået mine forældres mad i virkelig lang tid nu og det er altså ikke noget at skrive hjem om.” Forklarede han og rejste sig op med en hånd på hvert lår. Derefter vendte han sig mod hende og tænkte et øjeblik over hendes spørgsmål. ”Tjoeh, jeg har fået en ny kost – det kan være du vil have en tur på den” Svarede han med et glimt i øjet og et fjoget smil, hvorefter han stillede sig hen til hende og lagde en arm om hende for at trække hende lidt tættere på.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Feb 16, 2013 13:12:02 GMT
Music has charms to sooth a savage beastto soften rocks or bend a knotted oakTag: Loverboy - Outfit: Here Henrietta gav en lille overrumplet lyd fra sig da hun blev klappet bagi, men kunne stadig ikke hverken se rigtig utilfreds ud eller holde op med at smile "Så det du siger er, at jeg kommer på dobbelt arbejde den næste uge for at banke det ud af dig igen?" hun løftede brynene lidt og så sigende på ham.
Hun fulgte ham med blikket hen til ovnen og krydsede armene over brystet med en lydløs bøn om, at alt stadig så ud som det skulle derinde "Så slemt?" hun så underholdt på ham "Jeg troede mødre bare automatisk var fantastiske til at lave mad. Står det ikke i jobbeskrivelsen?" det flabede, og ret platte, svar hun fik på sit spørgsmål fik hende til at fnyse muntert og igen vende øjne "Jeg skal overveje det." hun blev stående lænet tilbage mod bordpladen da han igen kom hen til hende, men løftede armene for at lægge dem hen over hans skuldre "Hvis jeg havde vist du kom hjem med en ny kost er jeg ikke sikker på jeg havde ulejliget mig med alt det her og risikeret min egen stolthed." hun måtte lægge nakken et godt stykke tilbage for at bevare øjenkontakten med ham, men tænkte ikke over det mens hun flettede fingrene sammen bag hans nakke og insisterende trak hans ansigt ned til sit eget for at kræve et kys mere. Hun tog sig god tid og var igen en smule overrasket over, hvor meget hun rent faktisk havde savnet ham.
Da hun endelig trak ansigtet lidt væk, stod hun på tæer og så uudgrundeligt på ham "Hej.." mumlede hun lavmælt og konstaterede at han duftede af frisk luft endnu, godt blandet sammen med en duft af en velkendt aftershave "Du er en flab.. det ved du godt ikke?" et drillende, men på ingen måde utilfredst smil trak i hendes mundvige, mens hun lod fingerspidserne stryge over de små hår i hans nakke.
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Feb 17, 2013 15:44:07 GMT
Don't sorrow - no don't weep For tonight at last I am coming homeTAG - HEN OUTFIT PLAN [/color] Rodger lo over hendes kommentar og rystede let på hovedet, hun kunne nok ikke få det banket helt ud af ham, han ville dog med glæde se hende forsøge. "Ikke min mor, hun træner drager og det er nok for hende." Svarede han med et skævt smil. Det var normalen at mødrene var gode i et køkken ja, men hans mor havde altid været ret anderledes, hvilket han i dag kun var stolt over. Han mente det var rimelig råt at have en mor der kunne håndtere sådanne store væsener.
"Nååh godt jeg ikke sagde det så for den lasagne ser umådelig lækker ud." Bemærkede han med et glimt i øjet og smilede kækt inden han mødte hendes læber. Derefter lagde han armene tættere om hende og nussede hendes ryg. Han havde savnet hende en del, alt ved hende, hendes flabede kommentarer og hendes smukke ydre såvel som hendes karakter. Han åbnede sine øjne da han hørte hendes stemme igen og gengældte hendes drillende smil. "Den har jeg hørt før." Svarede han igen og lagde hovedet let på skrå. "Sååh.. Hvordan har du det min smukke engel? Jeg ved godt du ikke ynder at tale om dig selv, men for min skyld kan du vel gøre en undtagelse?" Spurgte han med det samme smil på læben, men var dog oprigtig interesseret i hvordan det gik hende. De havde selvfølgelig holdt kontakten over breve, men det var dog ikke altid så nemt at få et godt indtryk når det kom til det skrevne sprog.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Feb 17, 2013 22:23:36 GMT
Music has charms to sooth a savage beastto soften rocks or bend a knotted oakTag: Loverboy - Outfit: Here Et tenderende flabet smil vedblev at lure i Henriettas mundvige mens hun fik svar på tiltale og diskret lod blikket glide ned over ham. Bare for at sikre sig han var i ét stykke og ikke pludselig havde forandret sig mens han havde været væk "Så hun kan træne drager, men når det kom til dig måtte hun give op?" hun så uskyldigt på ham og noterede for sig selv, at hun rent faktisk havde lyst til at møde hans familie, engang, uden dog at sige det højt.
Hun så et øjeblik helt lettet ud da han dømte lasagnen godkendt, på udseendet i hvert fald og hun åndede mentalt lettet op mens hun insisterende trak hans ansigt ned til sit eget og igen måtte strække sig på tæer for at kunne gennemføre et kys der fik det til at krible behageligt i hendes mave mens hun slappede af i hans faste greb.
Hun smilede stadig da hun trak ansigtet lidt væk og betragtede ham varmt de få sekunder før han åbnede øjnene igen og mødte hendes blik. En lavmælt latter trillede over hendes læber mens hun strøg ham over kinderne med tommelfingrene en enkelt gang og så lod hænderne falde til hans skuldre igen "Og du kommer til at høre det virkelig mange gange endnu. Bare så du er forberedt." hun blottede tænderne i et klædeligt smil og havde nogle skønne øjeblikke glemt de ting der skurrede i baghovedet på hende "Jeg er nødt til at blive ved indtil det trænger ind, ikke?" hun skar en lille grimasse da han fortsatte og trak på skuldrene, for en gangs skyld uden at brokke sig over det sukkersøde ordvalg "Fint." lagde hun ud og lænede sig frem for at kunne hvile panden mod hans kraveben mens hun lod armene glide omkring livet på ham "Der er ikke sket det helt store." hun lukkede øjnene et øjeblik og tog en dyb indånding for at fylde næseborene med hans duft mens hun fortsatte "Tim har fundet sig en trunte. Cecilia. Hun er rigtig skøn. Det jeg har snakket med hende." hun løftede hovedet lidt igen uden at trække sig tilbage for alvor "Og jeg fik lov at komme med ud til en Wimbourne-kamp i mandags. De havde et større uheld."
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Feb 20, 2013 15:22:59 GMT
Don't sorrow - no don't weep For tonight at last I am coming homeTAG - HEN OUTFIT PLAN [/color] Rodger grinede og nikkede over hendes kommentar og trak på skuldrene. Da han efter havde rejst sig, nydt et dejlig langt kys fra sin elskede og lagt armene om hende, åbnede han sine øjne og smilede til hende. "Garanteret.” Svarede han med et vedvarende flabet smil på læben og lagde hovedet let på skrå, hvorefter han spurgte til hendes liv mens han havde været i Ukraine og så tålmodigt på hende mens hun fortalte.
”Tim en pige? Jeg var ved at tro at han ville slå sig ned som den evige ungkarl.” Svarede han med et skævt smil, men på trods af spøgen kunne man se at han var glad på hans vejne. ”Nåda? Du påstod ellers der ikke var sket det helt store – et større forhold og et nyt uheld – jeg mener omvendt.. Det er da en del.. Var det alvorligt uheldet?” Spurgte han undrende og bøjede hovedet ned mod hende så han kunne se hende i øjnene. ”Jeg vil for resten rigtig gerne møde Cecilia og se om hun er god nok til at blive en del af familien, der er jo en del der skal være i orden, slægt, penge og ikke mindst hårfarve.” Kommenterede han med en så overdrevet mimik at han var sikker på at hun forstod det var for sjovt.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Feb 20, 2013 18:21:02 GMT
Music has charms to sooth a savage beastto soften rocks or bend a knotted oakTag: Loverboy - Outfit: Here Henrietta fnøs muntert, uden at kunne virke ærligt indigneret på sin bror vegne "Han er ellers næsten nuttet at se på når han smiler som en flækket træsko." hun endte med at smile mildt, ganske tydeligt ganske tilfreds med sin bror valg, selvom hun kun havde mødt omtalte kvinde en gang eller to. Hun håbede dog det blev til flere.
Hun trak på skuldrene med antydningen af et smil stadig lurende i mundvigene da hun, en smule modvilligt, løftede hovedet og mødte hans blik igen "Det kommer vel an på hvad man anser for store ting." hun skar en lille grimasse, men rystede på hovedet før hun fortsatte "Delvist. Deres Søger tørnede frontalt sammen med en af Baskerne fordi besværgelsen på hendes briller af en eller anden grund satte ud mens de trænede. Hun brækkede armen og trykkede et par ribben i faldet og Baskeren brækkede næsen og fik en grim flænge på det ene ben." hun trak på skuldrene igen og måtte endnu en gang lægge nakken tilbage for at kunne se ham i øjnene "De fik begge to en overnatning på Mungos, men de er ude igen og igang såvidt jeg ved."
Hun smilede igen lidt bredere, uden at have travlt med at give slip på ham igen. Smilet trak længere op synkront med hendes øjenbryn og hendes brune øjne spillede drillende imod ham "Og du mener selv du falder i kategorien godkendt?" hun løftede den ene hånd lidt og prikkede ham i siden hvor hun vidste det som regel havde en effekt "Du er lidt for sikker på dig selv. Trænger du til at blive pillet ned?" hun så udfordrende på ham, som altid både charmeret og tilfreds med den positive stemning han bragte med sig "Med fare for at lyde som en tøs.." begyndte hun og smilede skævt, men varmt "..så tror jeg nok jeg har savnet dig."
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Feb 20, 2013 19:15:32 GMT
Don't sorrow - no don't weep For tonight at last I am coming homeTAG - HEN OUTFIT PLAN [/color] Rodger rynkede tænksomt øjenbrynene da hun påstod sin bror var nuttet, men besluttede sig for ikke at svare, da den sjove kommentar han ville komme med endte lidt kringlet i hans tanker. Han trak derefter på skuldrene da hun nævnte at det var relativt og var egentlig ikke interesseret i at tage en diskussion op over en så lille ting. Han lyttede interesseret til hendes fortælling og mens hun fortalte rynkede han øjenbrynene mere og mere og skar en mindre grimasse til sidst. "Det lyder slemt - men ikke værre end det jeg har prøvet." Bemærkede han med et skævt smil og lagde hovedet på skrå.
"Er jeg da ikke det?" Spurgte han overdrevet klynkende og smilede derefter bredt til hende. Han hoppede derefter lidt da hun prikkede ham og kom på den måde et stykke væk fra hende igen. "Hov hov du - ikke nogle feje træk" Kommenterede han og prøvede at se vred ud, men det lykkedes ikke rigtigt. Da hendes ord blev lidt mere kærlige valgte han at tro på at faren var overstået og at han godt kunne taget et skridt hen til hende. "Du er en tøs - altså sådan fysisk set - og jeg har også savnet dig, men gør det mig til en tøs?" Bemærkede han og strøg fingrene gennem hendes hår.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Feb 20, 2013 20:54:00 GMT
Music has charms to sooth a savage beastto soften rocks or bend a knotted oakTag: Loverboy - Outfit: Here Henrietta rynkede brynene et kort øjeblik og brummede utilfredst da hun fik påpeget, at Rodger selv havde oplevet værre "Tak. Der var lige en overgang jeg synes jeg ikke lavede andet end at besøge dig på Mungos. Det må være delvist din skyld jeg endte med at møve mig ind på den uddannelse her." hun så halvhjertet anklagende på ham, men foretrak nu alligevel, at han lod være at komme til skade alt for tit, selvom det var uundgåeligt at det skete fra tid til anden.
Hun lagde hovedet lidt på sned og rynkede tænksomt på næsen mens hun betragtede ham vurderende et øjeblik og så trak på skuldrene "Spørg min mor, eller far.. eller Knold og Tot. Det er ikke mig der skal bestemme det." hun blottede tænderne i et nyt klædeligt smil mens hun prikkede ham i siden og grinede smørret da han trak sig væk i et hurtigt ryk "Altid feje træk. Det er den eneste måde jeg kan klare mig på."
Hun benyttede chancen til at sætte af og hoppe op at sidde på bordkanten mens hun fulgte ham med blikket da han igen kom tættere på. Hun vendte øjne, men et forræderisk smil sitrede på hendes læber over hans ord, mens hun instinktivt lænede hovedet ind mod hans hånd "Yup.." svarede hun uden tøven og fortrydelse, ganske tilfreds med at få gengældt sin indrømmelse, selvom hun reelt set ikke havde været i tvivl "Du er lidt en tøs. I hvert fald når man kildrer dig." hun vrikkede med øjenbrynene og indfangede ham så med benene for at kunne lægge anklerne over hinanden bag hans lår "Men det kan jeg leve med."
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Feb 23, 2013 18:52:33 GMT
Don't sorrow - no don't weep For tonight at last I am coming homeTAG - HEN OUTFIT PLAN [/color] Rodgers blik blev en smule mildere da hun snakkede om Mungos og kunne ikke få sig selv til at lave sjov med det hun havde på hjerte af hensyn til hans skader. "Hvorfor ikke det? Du er da familiens diva - noget magt må du da have" Svarede han med et skævt smil og grinede derefter let over hendes næste kommentar.
Et par hop og nogle skridt senere stod han ovre ed køkkenbordet ved hende igen og trak på skuldrene. Det var først nu han lagde mærke til hvor sulten han var og var derfor glad for at hun havde sørget for maden her til aften. Desuden fik lugten af lasagnen hans mave til at knurre. Han smilede tilfreds til hende og nikkede. "Godt så." Derefter lagde han armene om hende og løftede hende op og gav hende et kys på hagen. "Det bliver du i hvert fald nødt til" Bemærkede han med et skævt smil og så på hende.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Feb 24, 2013 14:15:24 GMT
Music has charms to sooth a savage beastto soften rocks or bend a knotted oakTag: Loverboy - Outfit: Here Henrietta fnøs indigneret, men kunne til stadighed ikke lade være at smile. Hun tog ikke beskyldningen seriøst på nogen måde, men morede sig som altid glimrende over den drillende ping-pong der var startet det øjeblik Rodger trådte ind i køkkenet "Mindre end jeg ville ønske mig. Min mor er stadig matriarken, så det er hende du skal fedte for." hun hævede brynene lidt og så sigende på ham, mens hun satte af og tog plads på kanten af køkkenbordet.
Hun så ganske tilfreds ud da han efter en undvigemanøvre igen kom tættere på og smilede tenderende smørret mens hun blev løftet og lagde instinktivt armene om halsen på ham igen, mens hun trak på skuldrene og stolede fuldt ud på han kunne holde hende oppe "Og jeg begynder at tro det ikke er så slemt som jeg måske troede." hun så halvt undskyldende på ham og lod blikket falde til et sted mellem dem et øjeblik "Selvom jeg egentligt har lyst til at slæbe dig ind i seng med det samme, så lyder det som om din mave ikke er enig." hun så ham drillende i øjnene igen og bøjede hovedet lidt for at kunne stryge næsen mod hans et kort øjeblik "Hvis du nu sætter mig ned igen og sætter den taske der væk, så er der mad om fem minutter." hun gjorde dog ingen anstalter til rent faktisk selv at lade sig glide ned, alt for godt tilfreds med at være lige hvor hun var og et sted i baghovedet ikke hundrede procent sikker på hun ville havne der igen den aften.
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Feb 27, 2013 21:14:25 GMT
Don't sorrow - no don't weep For tonight at last I am coming homeTAG - HEN OUTFIT PLAN [/color] Rodger grinede let over Hens bemærkning og nikkede et par gange. Han kendte hendes mor godt nok til at vide hvad hun mente med matriaken, der var ikke noget der kunne slå hende ud.
"Hov hov - det bliver det skønneste liv at leve sammen med mig" Erklærede han og grinede derefter af hendes følgende kommentar. "Er du da allerede træt? Så må jeg virkelig være kedelig." Bemærkede han og blinkede drillende til hende, med et skævt smil på læben. Han lod sig dog overtale og sænkede hende ned mod gulvet til hun var så langt nede at hun kunne nå med fødderne. Da han var sikker på hun var på benene igen, tog han sin taske af og satte den henne ved døren. Han var hurtigt henne ved ovnen igen, lagde hovedet let på skrå og kastede et kort blik på lasagnen. "Tallerkner!" Udbrød han pludseligt og gav sig derfor til at finde et par tallerkner frem, hvorefter han fandt noget bestik i en skuffe. "Hov jeg glemte det vigtigste - rødvin" Bemærkede han og var hurtig tilbage i tasken hvorfra han fiskede en flaske op og viste den til hende med et bredt smil.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Feb 27, 2013 22:16:53 GMT
Music has charms to sooth a savage beastto soften rocks or bend a knotted oakTag: Loverboy - Outfit: Here Henrietta vippede drillende med øjenbrynene et par gange uden at fortsætte på hvorvidt det var skønt at bo sammen med ham eller ej. Den tankerække havde hun været ude i ret mange gange de sidste måneder, og ikke mindst den sidste uge inden han kom tilbage til England. Hun kunne ikke længere helt bilde sig ind, at hun kun havde en skuffe i kommoden, men måtte nærmere indrømme at det sidste hun manglede for at gøre det ganske officielt, var at flytte sin adresse fra Witney til London.
Hun fnøs muntert og skubbede spekulationerne lidt på afstand igen mens hendes fødder fik kontakt med gulvet igen "Det er dig der er gammel. Du burde være træt, men jeg skal nok putte dig senere." hun prikkede ham drillende i maven, uden at indrømme, at hun faktisk havde været betydeligt mere træt på det seneste end hun plejede. At hun nu også kendte grunden var nok til at hun rynkede brynene let, men så snart han vendte sig mod hende igen fandt hun et nyt smil frem og fulgte ham med blikket.
Hans udbryd fik hende til at hæve brynene en smule og før hun nåede at sige noget, havde han allerede åbnet det rigtigt skab og taget tallerkener ned. Hun betragtede ham med slet skjult morskab og sagde ingenting før han havde hevet en flaske vin op fra sin taske "Jeg burde være smigret over at du ikke ser andet end mig, ikke?" hun lagde hovedet lidt på sned, lagde armene let over kors og nikkede mod det lille spisebord lidt derfra der allerede var dækket "Du må godt tage to portioner af den samme tallerken. Bare lige så du ved det." hendes blik faldt til vinflasken og en næsten usynlig rynke sneg sig ind over hendes næseryg, godt camoufleret bag et varmt smil "Men vin lyder perfekt." hun lod armene falde og gik hen til ovnen hvor hun snuppede grydelapperne på vejen. Hun åbnede ovnen efter at have slukket den, og kantede fadet længere ud mod sig selv, meget koncentreret lige indtil en af hendes fingre sneg sig udenfor den beskyttende grydelap og fik et øjebliks nærkontakt med det brandvarme fad "Av for.." udbrød hun højt og slap fadet før det overhovedet forlod risten og tilføjende adskillige kreative eder der bestemt ikke var for sarte ører mens hun fortsatte hen til vasken og resolut stak fingeren under den kolde hane, stadig knurrende for sig selv.
|
|