|
Post by Rodger Pasternack on Mar 3, 2013 21:52:21 GMT
Don't sorrow - no don't weep For tonight at last I am coming homeTAG - HEN OUTFIT PLAN [/color] Rodger stoppede midt i bevægelsen da han var ved at tage flasken op og så betuttet på hende, hvorefter hans blik gled over på bordet med et skævt smil. Han så en smule overrasket på hende og trak på skuldrene. "Jo flere tallerkener desto bedre - du taber dem jo altid" Svarede han med et glimt i øjet, hvorefter han bevægede sig tilbage til køkkenbordet, satte flasken fra sig og satte servicen tilbage i skabet.
Rodger betragtede hende undersøgende mens hun tog lasagnen ud og rynkede øjenbrynene let over synet af hendes lettere utrænede bevægelser. Et øjeblik ville han spørge om han skulle gøre det, men ville ikke såre hendes stolthed. Han fik et mindre chock da hun pludselig bandede og kastede et hurtigt blik på hende, før han tog lasagnen ud og lukkede ovnen. Lasagnen placerede han på køkkenbordet på grydelapperne. "Er du okay?" Spurgte han med oprigtig bekymring, men var dog sikker på at hun af nogen, med sit arbejde, vidste hvad der skulle gøres. Det stoppede ham dog ikke fra at nærme sig hende med et spørgende blik og tog derefter en kop i et af skabene.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Mar 4, 2013 13:46:14 GMT
Music has charms to sooth a savage beastto soften rocks or bend a knotted oakTag: Loverboy - Outfit: Here Henrietta fnøs indigneret og ville ufortrødent have langet ud efter hans skulder, eller endnu bedre, givet ham et forsvarligt nakkedrag, hvis han havde været indenfor rækkevidde "Hallo! Det gør jeg da ikke!" hun skulede olmt, uden at kunne lade være at smile lidt for bredt "Jeg har smadret én og det var et uheld! Du kan bare lade være at snige dig ind på mig på den måde." gav hun igen og fangede grydelapperne for at tage lasagnen ud af ovnen.
Hun nåede dog aldrig så langt som til rent faktisk at få den ud, før hendes fingre kom i utilsigtet nærkontakt med det varme fad og hun i stedet bandende søgte hen til vasken. Hun beholdt fingrene under det kolde vand mens lasagnen blev taget helt ud af ovnen og nikkede en smule sammenbidt til spørgsmålet "Jeg overlever. Det er kun min stolthed der har lidt varig skade." hun så undrende på koppen han tog ud af skabet, uden at slukke for vandet "Jeg var uopmærksom. Ikke noget Episkey ikke kan klare." hendes fingre var næsten følelsesløse af kulden fra vandet, men sved stadig da hun lukkede for vandet og tørrede hånden i kluden ved siden af vasken "Jeg skal bare lige huske hvor jeg lagde min tryllestav." hun så sig omkring og stak den brændte finger i munden mens hun skar en grimasse og så en smule selvbevidst på ham "Så meget for at lade som om jeg har styr på det hele."
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Mar 5, 2013 17:43:21 GMT
Don't sorrow - no don't weep For tonight at last I am coming homeTAG - HEN OUTFIT PLAN [/color] Rodger grinede og rystede på hovedet, hvorefter han så på hende med et flabet smil, men det blev dog mindre da hun brændte sig på fadet. Da han havde fået fadet ud af ovnen og var nået over til den tilskadekomne, smilede han venligt og så tænksomt på hende. "Jeg er sikker på smagen kan lappe sammen på din stolthed" Svarede han og lænede sig op ad køkkenbordet og lagde armene over kors mens han betragtede hende.
"Jeg ville hjælpe dig - hvis ikke det var fordi du er meget bedre til besværgelser end mig. Du kunne risikere at ende uden fingre." Sagde han med et skævt smil og kløede sig derefter på hagen. "Godt spørgsmål - det kan jeg heller ikke hjælpe med - men du kan låne min." Svarede han og gik hen for at få fat i sin egen i sin rygsæk. Han viftede lidt med den og ventede på hendes reaktion, men da hun skiftede emne så han undersøgende på hende og smilede så bredt. "Man kan ikke have det hele, du må vælge mellem mig eller at have styr på det hele" Bemærkede han og så på hende med et glimt i øjet og kunne ikke lade være med at grine let over hvor sød hun så ud med fingeren i munden.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Mar 5, 2013 20:02:23 GMT
Music has charms to sooth a savage beastto soften rocks or bend a knotted oakTag: Loverboy - Outfit: Here Henrietta himlede med øjnene mens hun stak fingeren i munden "Du tror ikke du undervurderer dig selv? Bare en smule." mumlede hun, stadig med fingeren i munden og fulgte ham med blikket og let rynkede bryn, da han gik efter sin rygsæk igen. Det var ikke en helt lille ting at låne sin tryllestav ud til andre, heller ikke for en så simpel besværgelse som der var tale om og tilliden der lå i tilbuddet, fik hende til at se uudgrundeligt på ham, mens hun tænkte sit. Hun så et øjeblik på staven før hun rakte ud og tog den med et lille smil "Tak, skat." mumlede hun, uden egentligt at tænke over det, vendte den uvante tryllestav i hånden og rettede den mod sin egen hånd med et lydløst 'Episkey'. Spidsen på staven lyste op et øjeblik og den røde plamage på hendes finger svandt ind og forsvandt helt sammen med den svidende fornemmelse. Hun smilede tilfredst, strakte sig på tæer og plantede et flygtigt kys på hans læber før hun takte staven tilbage til ham "Du må hellere tage det fad hen til bordet før jeg brænder hele hytten ned." hun strøg hånden over hans arm på vej forbi, slukkede for ovnen og fortsatte så hen til spisebordet. - - - - - - - - - - - - - - -
[/b][/center] Henry rejste sig og rakte ud efter Rodgers tomme tallerken for så at tage både den og sin egen med tilbage til køkkenvasken. Hun kunne have gjort det magisk, men at gøre det manuelt, gav hende et øjeblik til at tage en dyb indånding og prøve at finde det mod Fordelingshatten i sin tid havde påstået hun besad. Hun havde ikke selv spist så meget som hun måske ellers ville. Ikke fordi lasagnen på nogen måde havde været mislykket, faktisk var hun ret stolt af sig selv, men fordi den nervøse knude i hendes mave var vokset betydeligt mens de spiste. Vinen havde været virkelig god, men hun havde alligevel kun nippet til den, fordi det ville bringe undrende spørgsmål op hvis hun helt havde undsagt sig at ville have af den. Hun tændte for hanen og ventede til vandet blev varmt, skyllede så begge tallerkener og bestikket af før hun stillede dem ved siden af vasken og gik tilbage til bordet for at fortsætte afrydningen "Du er sikker på du ikke er begyndt at få det dårligt, ikke?" drillede hun med et halvt drillende blik mens hun nikkede mod det halvtomme, og nu kun lune, fad. Hun tog det fra bordet og blev stående med det i hænderne uden at gå direkte tilbage til selve køkkenet.[/justify][/blockquote]
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Mar 5, 2013 20:22:36 GMT
Don't sorrow - no don't weep For tonight at last I am coming homeTAG - HEN OUTFIT PLAN [/color] Rodger kunne ikke meget andet end at gengælde hendes smil. Han havde ikke skulle tænke to gange over om hun måtte låne den, han stolede fuldt ud på hende og derfor var det intet dilemma for ham. Han betragtede hende mens hun helede sit sår og tog imod staven efter det flygtige kys. Derefter gik han hen og tog fadet, placerede det på bordet med grydelappen imellem og satte sig ned med et begejstret glimt af forventning i øjnene.
***
Et godt måltid og nogle gode samtaler efter, hvor Rodger for det meste havde snakket om hvad han havde foretaget sig i Ukraine, sukkede han dybt og lagde tilfreds en hånd på sin mave. Han tog et sip af vinen, hvilket han overraskende havde taget det meste af efterhånden og smagte smilende på den. "Det var perfekt Hen! Sikke en overraskelse - jeg er væk i noget tid og du bliver forvandlet om til en pæn og lydig kæreste, det kan være jeg skulle holde mig væk noget mere" Bemærkede han med et drillende smil og løftede glasset let, hvorefter han hævede sine øjenbryn og betragtede hende over glasset.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Mar 5, 2013 20:49:23 GMT
Music has charms to sooth a savage beastto soften rocks or bend a knotted oakTag: Loverboy - Outfit: Here Henrietta smilede skævt og slap fadet med den ene hånd for at give Rodger et halvhjertet nakkedrag "Drøm videre, Casanova." hun sendte ham et udfordrende blik og gik et skridt baglæns mens hun fortsatte "Jeg bliver aldrig lydig. Og jeg er altid pæn." hun vippede med øjenbrynene og vendte sig så og gik ud i køkkenet igen, stadig med et lille smil i mundvigene. Mens hun skyllede fadet af overvejede hun, om det måske bare en fordel at han klart var i ekstra godt humør over vinen, eller om det ville ende med at give bagslag lige om lidt. Mens hun satte fadet ved siden af de skyllede tallerkener konkluderede hun at det hele var en gevaldig bunke 'hvad nu hvis?' og sukkede dybt.
Hun gik tilbage tl døren og stak hovedet ud for at kunne fange hans opmærksomhed igen "Vil du have te hvis jeg sætter vand over?" hun så spørgende på ham og formåede at smile næsten overbevisende mens hun tilføjede "Der er noget jeg skal snakke med dig om." hun blev stående længe nok til at få et svar, rystede på hovedet med et skævt smil og fik øje på sin tryllestav på en hylde på vej tilbage. Hun greb den og fik hurtigt kedlen fyldt og sat over med et svip eller to. Så lagde hun den igen, denne gang på bordet og fandt to krus frem fra et skab sammen med æsken med tebreve. Hun gik ikke ud i stuen igen mens hun ventede på vandet kogte, men blev stående og så skiftevis fra kedlen til døren, mens hun i hovedet vendte de første ti formuleringer til hvad hun skulle have sagt.
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Mar 6, 2013 8:08:07 GMT
Don't sorrow - no don't weep For tonight at last I am coming homeTAG - HEN OUTFIT PLAN [/color] Rodger smilede skævt over hendes kommentar og nikkede bekræftende. ”Det er du bestemt, men lydig det bliver du aldrig.” Gav han hende ret og grinede let, mens han betragtede hende som hun gik ud i køkkenet. Derefter hældte han endnu et glas op til sig selv, men da han så hun ikke havde drukket særlig meget af sit, lod han være med at hælde mere op til hende. Han kiggede undrende efter hende da han syntes det tog lidt for lang tid, men blev siddende alligevel, uden at tænke mere over det.
”Ja – med cognac i” Svarede han med et glimt i øjet og et smil på læben, der dog blev mindre da hun pludselig meldte ud at hun skulle snakke med ham om noget. Rodger blev pludselig meget urolig og overvejede om hans ide om at flytte sammen ville blive afvist endnu engang og han skævede nervøst mod køkkenet, mens han ventede på hun kom tilbage. Han følte sig en smule rastløs og gik derfor ud i entreen for at hente sin nye kost. Han satte sig derefter ned ved bordet igen og gav sig til at stryge den hen over skaftet.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Mar 6, 2013 13:41:50 GMT
Music has charms to sooth a savage beastto soften rocks or bend a knotted oakTag: Loverboy - Outfit: Here Henrietta skævede endnu en gang mod døren til stuen og mens vandet i kedlen begyndte at rumstere, hørte hun Rodger gøre det samme. Hun tog kedlen af før vandet spilkogte og fyldte begge krus, uden at brænde sig denne gang, satte kedlen på risten ved siden af før hun fortsatte tilbage i samme rum som Rodger, med et dampende krus i hver hånd.
Hun stoppede et øjeblik og betragtede ham med kosten på skødet. Et skævt smil krusede sig uanset nervøsiteten på hendes læber og hun så drillende på ham "Jeg vender ryggen til i fem minutter og så har du en ny kost på skødet." hun slog misbilligende med tungen og rystede på hovedet for så at nikke mod sofagruppen "Kommer du ikke med herover?" hun blev stående et øjeblik og så opfordrende på ham før hun selv førte an da hun var sikker på han fulgte med.
Hun satte krusene fra sig på sofabordet og satte sig sidelæns i sofaen med korslagte ben og ryggen mod det ene armlæn. Hendes blik fulgte ham indtil han også satte sig og hun nervøst strøg håret om bag ørerne igen. Den sidste rest af morskab var væk og erstattet med let anspændt alvor, selvom hun vidste der ikke rigtigt var nogen vej udenom "Det her, dig og mig på den her måde.." begyndte hun kryptisk og gjorde en inkluderende gestus med den ene hånd "Det fungerer ret godt, gør det ikke?" hun tav og så spørgende på ham, velvidende at hun kunne være sprunget direkte ud i det som hun havde gjort med sine brødre, men hun følte et behov for en smule bekræftelse først.
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Mar 6, 2013 17:20:41 GMT
Don't sorrow - no don't weep For tonight at last I am coming homeTAG - HEN OUTFIT PLAN [/color] Fokuseret sad han og betragtede sin nye kost, indtil han hørte Hen komme tilbage i stuen igen og så derfor op på hende med et bredt smil. "Ja, undskyld, ved godt du af nogen vil være på mit skød" Sagde han og sendte hende et drillende blik. Han rejste sig derefter da hun foreslog sofaen og lod kosten stå ved sin stol, hvorefter han tog vinglasset med sig i stedet.
Rodger satte sig ned i sofaen, med front mod sofabordet og en albue på hvert ben. Han betragtede teen et øjeblik, men vendte sin opmærksomhed mod hende da hun begyndte at tale. Starten på sætningen bekræftede hans tanker om hvad hun ville sige, men da hun forsatte og bemærkede at det fungerede godt, hævede han øjenbrynene let og trak sine mundvige nedad mens han vippede en anelse på hovedet. "Tjoeh det vil jeg mene - bortset fra vores utallige skænderier selvfølgelig." Svarede han med et glimt i øjet og smilede derfor til hende. Han vidste ikke rigtig hvor hun ville hen med den her samtale, men var i så godt humør at han ikke skyndte på hende.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Mar 6, 2013 18:41:24 GMT
Music has charms to sooth a savage beastto soften rocks or bend a knotted oakTag: Loverboy - Outfit: Here Henrietta smilede bare skævt som svar til den ikke helt stuerene hentydning hun fik for sin drillene kommentar, men besvarede den ikke lige så flabet som hun ellers ville have gjort. Hun var mere koncentreret om stadig at finde en perfekt formulering, uden dog at komme perfektion noget som helst nærmere mens hun satte krusene fra sig og selv tog plads i sofaen.
Hun var fuldkommen klar over, i hvilken retning hans tanker gik og det gav hende en lille smule tilfredsstillelse, at kunne udrydde i hvert fald en bekymring "Jeg prøver at være seriøs her!" udbrød hun uden at kunne lade være at smile svagt og uden at kunne lyde helt så anklagende som hun havde prøvet på "Jeg mener bare.." hun tog en dyb indånding "Jeg ved godt det var mig der satte hælene i, men jeg er glad for jeg gjorde det. At vi gjorde det." hun så ned og vred hænderne, ikke særlig diskret, nervøst om hinanden mens hun fortsatte "Jeg er lidt tykpandet ind i mellem og skal have skåret ud i bølgepap hvad det er jeg måske siger nej til." hun så op igen, med hovedet lidt på sned og et blik der afsøgte hans ansigt for en reaktion "Jeg vil gerne blive boende, sådan for alvor, hvis du stadig vil have det." mens hun talte stak hun to fingre i den ene lomme og fiskede noget aflangt og hvidt op, som dog forblev skjult i hendes lukkede hånd.
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Mar 6, 2013 18:53:50 GMT
Don't sorrow - no don't weep For tonight at last I am coming homeTAG - HEN OUTFIT PLAN [/color] Rodger havde virkelig problemer med at finde ud af hvad det var de snakkede om og hvorfor det skulle være så seriøst, når det bare handlede om det de havde snakket om tusinde af gange før. Udefra så han dog meget tålmodig og lyttende ud og betragtede hende med et mindre smil på læben. "Ja?" Bemærkede han kort og lyttede til hende mens hun forklarede videre. Han havde det fint med ikke at få særlig mange ord indført i øjeblikket. Han følte sig dog stadig en smule urolig, da det virkede som om der kom et 'men' lige rundt om hjørnet. "Jada! Du skal være meget velkommen - det troede jeg egentlig du vidste. Jeg har da altid gjort det klart for dig at du kunne flytte ind hvert øjeblik det skulle være." Svarede han med et skævt smil, men dog med et lettere spørgende blik i øjnene.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Mar 6, 2013 19:13:12 GMT
Music has charms to sooth a savage beastto soften rocks or bend a knotted oakTag: Loverboy - Outfit: Here Henrietta følte sig ikke specielt lettet selvom hun fik bekræftet at hans ønske om at flytte permanent sammen med hende stadig var det samme. Problemet var, at hun ikke var sikker på, om det også stadig ville være det om et minut eller to. Hun nikkede dog hurtigt og uden tøven før hun i en glidende bevægelse satte sig op på knæ, lagde en hånd bag hans nakke og kyssede ham med en del mere intensitet end hun måske havde behøvet. Hun rømmede sig selvbevidst da hun igen sank tilbage at sidde mod sine egne lægge og strøg tommelfingeren over de mærkbare skægstubbe på hans kind mens hun så ham i øjnene med et blik der stadig var domineret af alvor og nervøsitet "Det har du. Altid." bekræftede hun og smilede svagt, men varmt og lod så hånden falde igen. Uden at sige mere løftede hun modsatte hånd og rakte den hvide plastic-pind med de to lyserøde streger frem mod ham med et ukarakteristisk flakkende blik, et hjerte der bankede lidt hurtigere og en knude i maven på størrelse med en vandmelon.
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Mar 6, 2013 19:38:00 GMT
Don't sorrow - no don't weep For tonight at last I am coming homeTAG - HEN OUTFIT PLAN [/color] Rodger smilede for sig selv da hun kyssede ham og gengældte det tilfreds uden at ville give helt slip på hende da hun lænede sig tilbage igen. Han havde næsten lagt armene om hende, men endte med at lægge en hånd på siden af hendes ribben og kiggede hende ind i øjnene da hun strøg ham over kinden. Han sagde ikke noget som svar, men nøjedes med at betragte hende indgående mens hun bevægede sig. Hans blik endte på hendes hånd i lommen der trak en hvid mugglerting frem, der fik hans blik til at se kort spøgende på hende, inden det faldt tilbage på dimsen, da det virkede som om hun ville have ham til at kigge på den.
Han tog imod den og studerede den nærmere uden at reagere lige med det samme, da han ikke helt kunne komme sig over hvor fremmed han fandt den. Han endte dog på de to ord og det var først der det begyndte at dæmre. Det virkede som om at to streger betød at man var gravid og siden der var to streger på midten og Hen havde givet den til ham med et ukarakteristisk blik, kunne han nærmest kun drage en konklusion. Han mumlede utydelige ord på ukrainsk indtil han endelig fik taget sig sammen til at sige noget der rent faktisk var muligt at forstå for hende. "Er du gravid? Men vi har jo brugt.. Har jeg glemt det? Lort.. Øhmm.. Undskyld - jeg mener - hvordan har du det?" Spurgte han en anelse anspændt og betragtede hende med et bestemt og undersøgende blik, men rørte sig ud over det ikke ud af stedet, men tog i stedet hendes hånd og så ind i hendes øjne.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Mar 6, 2013 20:58:15 GMT
Music has charms to sooth a savage beastto soften rocks or bend a knotted oakTag: Loverboy - Outfit: Here Henrietta samlede hænderne i skødet så snart Rodger havde taget den utvetydigt positive graviditetstest fra hendes hånd og lukkede fortænderne om sin underlæbe med rynkede bryn og et tilbageholdt åndedrag. Hun knugede hænderne hårdt uden at tænke over det og følte der gik en evighed før han reagerede. At der nok kun gik nogle få sekunder var ligegyldigt og hun rynkede panden endnu dybere da han brød den anspændte tavshed med ord hun ikke forstod. Selvom hun ikke forstod betydningen, forstod hun dog tonefaldet og slog blikket ned til sine egne hænder.
Hun nikkede da han talte igen. Først é gang, så en gang til og så op igen mens hun tredie gang rystede på hovedet i stedet og mødte hans blik "Ja.." mumlede hun tøvende og slog igen blikket ned da han tog hendes hånd. Nervøsiteten tog lidt af og hun listede fingrene ind mellem hans før hun så op igen "Ja, jeg er og ja vi har og nej du har ikke." svarede hun hans tre første spørgsmål på én gang og tav igen et øjeblik mens hendes blik flakkede undersøgende over hans ansigt ikke helt sikker på hvordan hun skulle forholde sig til hans reaktion.
Hun skar en lille grimasse. Et halvt smil og trak på skuldrene "Fint.. tror jeg. Jeg fandt først ud af det sidste weekend, men jeg ville ikke fortælle dig det med en ugle." hun flyttede lidt på sig, stadig siddende på knæ i sofaen ved siden af ham "Jeg ved desuden ikke hvad du undskylder for. Jeg tror vi er lige gode om det." hun smilede skævt igen, uden at det helt nåede hendes brune øjne og rynkede så brynene igen "Hvordan har du det?" hun så indgående på ham, igen lidt nervøst, men smilede igen "Ud over forståeligt granatchok altså." ubevidst strøg hun tommelfingeren over hans håndryg mens hun så afventende på ham.
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Mar 6, 2013 21:25:24 GMT
Don't sorrow - no don't weep For tonight at last I am coming homeTAG - HEN OUTFIT PLAN [/color] Rodger betragtede hende opmærksomt og rynkede øjenbrynene med en bestemt mine. Han var ikke helt sikker på at han var enig og mente han skulle have sikret sig bedre, men der måtte være sluppet noget igennem på trods af deres sikkerhedsforanstaltninger. Han lyttede eftertænksomt til hendes ord og nikkede en smule. Han ville ikke have en ugle med den slags informationer heller, men det måtte have været svært for hende at gå rundt og vente på ham siden hun fandt ud af den.
"Måske." Svarede han kort på hende udmelding om at de begge var lige gode om det og han studsede derefter over hendes spørgsmål, mens han rynkede sine bryn og så væk et øjeblik. "Det er ligemeget med mig, det er dig det handler om - og ligemeget hvad du vælger så støtter jeg op om din beslutning." Bemærkede han og så på hende igen, stadig uden at slippe hendes hånd. "Jeg kan ikke rigtig forestille mig at få et barn - det virker ret abstrakt for mig..." Begyndte han og trak på skuldrene med et skævt smil. "Men jeg har ikke tænkt mig at løbe fra mit ansvar hvis det er det du er nervøs for" Bemærkede han og gav hendes hånd et lille klem, mens han undslap en mindre latter for at lette stemningen lidt.
|
|