Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on May 5, 2013 20:58:17 GMT
Sarah hørte sin mors komme og gå igen, alt sammen uden at se op. Først da Aeron ret konkret tog fat i hende, snøftede hun ind igen. Hun flyttede hænderne fra sit ansigt, tørrede kinderne med sin ene håndryg og tog en dyb indånding, før hun så ham i øjnene.
Hendes tænder bed ned i underlæben igen og hun rystede på hovedet. “Undskyld,” gentog hun sig selv, i en halv benægtelse af, at det var ham, der skulle sige det. “Jeg... Jeg fortjener det ikke,” sagde hun spagt. “Men jeg elsker dig. Jeg... Det hele – Jeg ved ikke... Jeg ved ikke hvad jeg har brug for. Det er så tomt og mørkt og når du ikke er her kan jeg ignorere det alt sammen og læse og drikke te og så kommer du og så...” Hun tog en hastig indånding midt i sin snublende sætning, før hun fortsatte. “Det føles som om jeg falder og jeg kan ikke gøre noget, men jeg vil ikke have dig til...Men jeg vil have dig og så bliver det forfærdeligt og mørkt igen og jeg elsker dig jo og...” Hun snøftede hårdt ind, rakte ned og trak ringen af sin finger igen og holdt den op foran ham. “Fuck. Det føles stadig som om jeg bliver kvalt, men jeg kan ikke og... Jeg vil skubbe dig langt væk, men jeg vil ikke have at du går nogensinde og... Aeron... Du må ikke gå. Du må aldrig nogensinde gå. Forstår du det?” Hun så nærmest bedende på ham og knugede nu ringen i sin hånd igen, uden at have taget den på.
|
|
Aeron Owens
Hogwarts - H
Tatoverende troubadour
Posts: 138
|
Post by Aeron Owens on May 5, 2013 22:23:32 GMT
T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s Aeron fastholdt grebet om Sarahs håndled lidt endnu, også selvom hun havde sænket hænderne og han igen havde frit udsyn til hendes forgrædte, grå øjne. Han rystede på hovedet da hun undskyldte. Undskyldninger var det han havde ønsket de første måneder hun havde været væk, men efterhånden som flere og flere måneder gik, falmede den selvretfærdige vrede og tilbage var kun ønsket om at få hende hjem i ét stykke. Han lyttede til hendes snublende talestrøm med rynkede bryn og med hænder der et eller andet sted mellem de mange ytringer endte mod hendes knæ i stedet. Han hørte alt hun sagde, men alligevel var det kun brudstykker der satte sig fast. De få ting der gav ham grunden til at kæmpe videre, både for hende og sig selv.
Da hun trak ringen af igen forventede han halvt at se den blive kylet ad pommern til, men det skete ikke. Hun tav til sidst og han så uudgrundeligt på hende før han for første gang siden han havde sat sig på knæ på gulvet, skiftede stilling, satte sig helt ned og skubbede sig op at sidde ved siden af hende med ryggen mod væggen "Jeg er her og jeg har altid været her." han strakte benene ud foran sig og rakte en arm hen mod hende i klar opfordring "Kom her." bad han lavmælt, stadig ikke sikker på hun ville tage imod tilbuddet, men mere rolig ved at give det end for bare en time siden.
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on May 5, 2013 22:55:15 GMT
Sarah punkterede en lille smule efter sin egen rablende ordstrøm. Hun vidste ikke engang selv hvad der var op eller ned I den og bebrejdede på ingen måde Aeron, hvis han heller ikke gjorde. Alt hun vidste var, at han ikke havde rejst sig op eller forladt hende endnu og med en dyb indånding mindede hun sig selv om, at det var alt hun kunne håbe på. Han sad der stadig. På trods af alt det hun sagde og gjorde, så sad han der stadig.
Med et tøvende blik, fulgte hun ham, imens han rykkede på sig. Hun åbnede hånden igen og så ned på ringen, uden at placere den på sin finger. I stedet knugede hun den atter engang og drejede hovedet imod Aeron. Den vageste antydning af et smil trak I hendes mundvige og hendes blik flakkede til hans arm. Med tydelig tøven, flyttede hun på sig. Først et lille stykke med sine usikre ben og siden helt. Hun kom helt tæt på ham af egen fri vilje og hvilede sit hoved imod hans skulder med en overvældet følelse.
Alting var så gammelkendt med ham, men samtidig så nyt på alle mulige måder. Hun havde lyst til at lade som om at intet var sket, men hendes hoved bombarderede hende alt for konstant med grunde til, at det ikke kunne lade sig gøre. Alligevel holdt hun sin ene hånd frem og gav ham ringen tilbage, før hun strakte selvsamme hånd frem, med den ene finger strittende mere end de andre fire. “Gør det ondt? Der hvor jeg... Mærkerne?”
|
|
Aeron Owens
Hogwarts - H
Tatoverende troubadour
Posts: 138
|
Post by Aeron Owens on May 6, 2013 11:29:11 GMT
T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s Aeron løftede armen lidt mere og lagde den let omkring Sarahs skuldre, da hun fulgte hans opfordring. En minimal lille sten faldt fra brystet på ham og han lænede hovedet forsigtigt ind mod hendes. Han var stadig på vagt og klar til at trække sig tilbage, men han kunne heller ikke helt lade være. Den dominerende impuls til at være tæt på hende, mærke hun var der, beskytte hende, var stærkere end alt det andet.
Han konstaterede halvt fraværende, at hun ikke havde brugt samme shampoo som hun plejede. Naturligt nok, siden den stadig stod i lejligheden i London han var kommet fra. En ny rynke dannede sig i hans pande da han fik rakt ringen tilbage og den synkende fornemmelse meldte sig momentært igen. Han rystede halvt fraværende på hovedet mens han drejede ringen mellem fingrene og ikke kunne finde meget mening mellem hendes ord og handlinger "Ikke længere. Min kæbe havde det værre." svarede han ærligt, skævede til sin egen underarm og rakte så samme arms hånd frem mod hendes med ringen "Det er din. Den hører til hos dig, ikke mig, uanset hvad du gør med den." han havde løftet hovedet igen og først efter er sekund eller to, faldt brikkerne på plads.
Det troede han i hvert fald de gjorde og han så spørgende på hende, før han langsomt lod ringen glide tilbage ned på sin plads på hendes ringfinger. Han sank en lille klump ved tanken om første gang han lod samme ring glide ned over hendes finger, greb så impulsivt let fat om hendes hånd og løftede den nok til at plante et kys på hendes fingre, tæt på ringen.
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on May 6, 2013 18:12:52 GMT
Sarah skar en mindre grimasse, før hun lod ringen dumpe ned I Aerons hånd og stak sin egen frem. Hans alvorlige konstatering gled hen over hende som var det ingenting.
Hun var mere optaget af den følelse, der voksede I hendes mave, da han satte sølvet på plads. Det var så stort, selvom det virkede småt, og hun så på ham med et både undersøgende og anspændt blik.
Som han kyssede hendes fingre, bed hun atter ned I sin underlæbe. Hun trak ikke hånden til sig, før han slap den. “Undskyld,” sagde hun, denne gang med blikket rettet imod hans kæbe og en mindre rynke I panden. Hun lænede hovedet imod hans skulder igen og lukkede øjnene.
Et tungt suk forlod hende, før hun åbnede dem igen og stirrede ud I luften. “Det ville være så meget nemmere for dig, hvis du ikke elskede mig...”
C L O S E D
|
|