Aeron Owens
Hogwarts - H
Tatoverende troubadour
Posts: 138
|
Post by Aeron Owens on May 3, 2013 22:34:17 GMT
T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s Aeron fortrød sit forsøg på at åbne døren med det samme og tørrede ubevidst hånden i bukserne efter at have trukket den til sig igen. Han var dog sekundet efter glad for hun ikke havde åbnet døren og dermed ville have kunnet se det skuffede udtryk han vidste han havde på ansigtet. Han lukkede øjnene igen, lænede panden mod døren og nikkede "Jo.." accepterede han drævende og lod sig tungt glide ned at sidde igen. Han gemte ansigtet i hænderne et langt øjeblik og ignorerede igen kulden fra underlaget han sad på "Nej." han strøg begge hænder gennem det korte hår og rystede på hovedet "Jeg går ingen steder." han lænede sig ind over sine knæ og stirrede formålsløst på en ridse i muren overfor. - - - - - - - - - - Han flyttede første mærkbart på sig da kulden for alvor krøb ind under alle lag af tøj. Det var måske nok forår, men varmen havde ikke helt fået tag i hverken jorden eller luften. Adskillige mennesker var gået forbi og han havde ignoreret dem alle, med større eller mindre held. Han strakte benene og skar en grimasse over den fod der snurrede ubehageligt før han så ind mod døren igen. Han vidste han ikke kunne blive siddende for evigt, men den minimale åbning han mente at have anet, fik ham til at blive hvor han var. Sikkert med en forkølelse til følge en af de nærmeste dage "Henry er flyttet sammen med ham ukraineren." han skar en grimasse for sig selv og undlod at fortsætte på hvad søsteren ellers havde gjort. Han talte bare for at tale, og finde ud af om hun stadig var der eller han sad som en stjernetosse på et dørtrin og talte til en dør.
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on May 3, 2013 22:52:47 GMT
Sarah åbnede øjnene igen og drejede på den ring, der havde sneget sig ned på sin gamle plads på hendes finger uden, at hun helt var sikker på hvad hun mente om det. Hun smilede svagt over Aerons valg af information og klarede halsen, for ikke at lyde hæs.
Hvad hun skulle sige til den glade nyhed, som egentlig ikke vedrørte hende overhovedet, kunne hun dog ikke finde ud af. Af samme grund blev hun siddende tavs og alle antydninger af smil forsvandt igen fra hendes ansigt.
Hun tog en dyb indånding og åndede tungt ud igen. Det var uvirkeligt at sidde der, lige så meget som det var uforståeligt. Langsomt formede et spørgsmål sig I hendes hoved og hun tyggede kort på det, før hun åbnede munden. “Hvorfor hader du mig ikke?”
Hun drejede hovedet og hvilede kinden imod væggen med en trist mine, som han ikke kunne se. “Jeg har prøvet at hade dig,” hviskede hun, uden at være sikker på om lyden nåede ham igennem træet.
|
|
Aeron Owens
Hogwarts - H
Tatoverende troubadour
Posts: 138
|
Post by Aeron Owens on May 3, 2013 23:34:11 GMT
T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s Aeron tav igen for en længere bemærkning og stirrede endnu mere indædt på revnen i muren mens han grublede over Sarahs spørgsmål. Svaret var egentligt ikke svært, men han værgede sig for at sige det højt. Den momentære våbenhvile føltes som skørt glas der kunne sprænge hvornår det skulle være og han havde ikke lyst til at risikere det. I stedet hagede han sig fast ved det lille stædige håb han valgte at se i, at han stadig sad hvor han gjorde fordi hun havde bedt ham om det.
Han lagde igen nakken tilbage og lod baghovedet hvile mod muren med et tungt suk og en hovedrysten hun alligevel ikke kunne se "Det kan jeg ikke. Jeg.." han bed brat sig selv af ..elsker dig fortsatte hans indre stemme mens han bed hårdt sammen, stadig uvillig til at sætte ord på ellers ganske håndgribelige grunde der alle ville have været bedre svar på hendes spørgsmål. Han så op på lampen der sad over døren, uden nogensinde rigtigt at have bemærket den før og uden at have fanget nøjagtigt hvad hun mere havde sagt til sidst "Jeg hader dig ikke, Sarah." slog han bestemt fast og flyttede sig igen beklemt så sålerne på de sorte støvler skrabede mod underlaget.
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on May 4, 2013 0:08:04 GMT
Sarah rynkede panden, så snart hendes egen hvisken var ude. På det han sagde, fornemmede hun at han ikke havde hørt det, men hun var ikke sikker. Hun var ikke sikker på noget som helst.
Tavst lyttede hun til ham, imens hendes fingre drejede ringen rundt. Hun lukkede øjnene kortvarigt igen, sukkede lydløst og tog en beslutning. Det var måske forkert, men det var en beslutning og det var noget hendes flyvske tanker kunne fæstne sig på.
Uden en lyd, rejste hun sig op fra gulvet på lettere rystende ben. Hun sagde intet til ham, men forsvandt ud i stuen og hen på badeværelset. Et blik på hendes eget spejlbillede fortalte hende, at hun lignede et værre rod og hun arbejdede hurtigt, da hun fandt vat, sæbe og vand. På ingen tid var det sorte smuds under hendes øjne forsvundet og hun lignede noget menneskeligt, selvom det var tydeligt, at hun havde grædt. Hun brugte et sekund på at studere sin egen hånd med ringen. Så tog hun den dybeste af indåndinger, samlede alt sit mod og forlod badeværelset igen.
Da hun var tilbage ved døren, standsede hun kort for at læne hovedet imod den. Hendes fingre fandt låsen og hun drejede den rundt, før hun tog et halvt skridt tilbage og ventede. Hun så på dørhåndtaget, krydsede armene foran sig og bed ned i sin underlæbe, imens hendes ene tommel strøg over sølvet.
|
|
Aeron Owens
Hogwarts - H
Tatoverende troubadour
Posts: 138
|
Post by Aeron Owens on May 4, 2013 9:28:12 GMT
T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s Aeron blev siddende med hovedet lænet tilbage mod muren og blikket på døren mens tavsheden blev dominerende igen. Han sukkede dybt og sagde ikke mere mens han mentalt forberedte sig på at skulle sidde på den kolde trappesten et stykke tid endnu. Tid var en usædvanligt svævende størrelse som han sad der og intentionen om rent faktisk at komme ind over dørtærsklen smuldrede stille og roligt.
Derfor gav det også et mindre sæt i ham da et klik fra døren brød stilheden. Han rynkede brynene og så op mod dørhåndtaget, halvt forventende at se det blive trykket ned, hvilket igen fik følelsen af at være til grin til at melde sig. Det skete dog ikke og han stablede sig selv møjsommeligt på benene uden at tage blikket af døren. Chancen for at han ville få noget i hovedet hvis han åbnede døren var i hans optik stadig rimelig stor. Alligevel trykkede han håndtaget ned og skubbede forsigtigt døren op, uden dog at fortsætte direkte ind.
Lettelsen indfandt sig da det første hans blik faldt på var Sarah. Omend hun stadig ikke lignede sig selv, var der sket en markant ændring fra sidste gang han så hende og skyggen af et smil flagrede over hans læber og var væk igen "Vil du ikke vælge en dør indenfor en anden gang." mumlede han og blev stående i døråbningen uden at tage det sidste skridt frem. Trangen til bare at marchere frem og lægge armene om hende var dominerende, men han holdt sig i skindet og bare så afventende på hende.
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on May 5, 2013 8:29:12 GMT
Sarah havde vitterligt ingen anelse om hvorvidt, det var en god idé at åbne døren for Aeron. Hun nøjedes da også med at låse den op, før hun trådte tilbage og ventede anspændt og med blikket fæstnet I øjenhøjde på træet. Der forblev det, lige indtil han trykkede håndtaget ned og stod foran hende.
Hun holdt vejret I sekund eller to, før hun tog en hørlig indånding. Han lignede sig selv som hun huskede ham, mere end hun synes han havde gjort de sidste to gange, hvor hun havde set ham uden at ønske at se ham. Hendes blik flakkede, som hun bed ned I sin underlæbe og skjulte sølvringen bag sin egen arm. I det samme, så hun ned for at finde dens tvilling på hans finger og rynkede panden en smule.
Hun sank en klump og mødte hans blik igen, uden at vide hvad hun skulle svare på hans mumlen. Der var en grund til, at hun havde låst døren op, men hun havde næsten glemt den igen, nu hvor han vitterligt stod der. “Jeg...” Hun stoppede igen, før hun rigtigt var begyndt. En svag undskyldning for et smil var kortvarigt med at hive I hendes mundvige, men døde lynsnart igen. Her stod alt hvad hun tidligere havde klynget sig til, men havde hun ret til at acceptere, at han ikke var færdig med hende? Usikker på rimeligheden og splittet på alle måder, endte hun med bare at stå der og se på ham I flere, lange øjeblikke. “Gør noget, Aeron,” endte det med at ryge ud af hende, som hun lod de krydsede arme falde og slog ud med den ene af dem. Hendes ben rystede svagt under hende.
|
|
Aeron Owens
Hogwarts - H
Tatoverende troubadour
Posts: 138
|
Post by Aeron Owens on May 5, 2013 11:30:54 GMT
T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s Aeron havde været komplet sikker på det hele. På trods af den anspændte situation og alt der var sket, så havde han været stædigt sikker. Den sikkerhed fordampede langsomt, men sikkert så snart han stod i den nu åbne dør og så på Sarahs røde øjne og grådafslørende ansigt. Mentalt sparkede han sig selv over den lamme kommentar han fik frem, rømmede sig og så ned på sine støvlesnuder. Han rystede let på hovedet "Du behøver ikke svare på det." mumlede han unødvendigt og løftede blikket til hendes igen.
Et splitsekund mente han at se antydningen af et smil, men det gik så hurtigt at han ikke var sikker og besluttede med sig selv, at han bare havde set det han gerne ville se. Hans blik flakkede over ordren han fik udstukket uden at det på nogen mulig måde gjorde ham mere sikker på sit næste træk. Han åbnede munden for at sige noget, uden at vide hvad, lukkede den igen og gik så et skridt tilbage for på den måde at skubbe døren i bag sig. Det lille klik lød højere end det reelt set var og fik ham til at tage en dyb indånding mens han forsøgte at finde en gylden middelvej mellem det der var hans impulsive reaktion på ordren og det hans fornuft belærte ham om han burde gøre, eller nærmere ikke gøre.
Hans blik vandrede kort længere ind i huset bag hende. Han var så godt som sikker på hun ikke var der alene. Alligevel tog han vagtsomt et skridt frem mod hende igen. Da først han var kommet i gang flyttede fødderne sig helt af sig selv de sidste få skridt hen til hende. Hans arme fandt helt af sig selv omkring hende og med en gavmild portion adrenalin på vej ud i kroppen, trak han hende tættere på, uden et ord og stadig nok på vagt til at være klar til at trække sig væk igen med det samme.
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on May 5, 2013 11:58:36 GMT
Sarah var ikke klar over hvad hun egentlig havde forventet. Den anspændte, akavede, tøvende tavshed var dog ikke helt en del af det. Hun kunne råbe af ham, rive ham til blods I raseri og ignorere ham med kølig afstand, men at stå foran ham uden at gøre nogen af de ting og med et stort ønske om at vide hvad hun egentlig burde gøre, det havde hun ikke regnet med.
Alligevel var det præcis hvad hun gjorde. I et sidste forsøg på at bryde stilstanden, slog hun ud med den ene hånd og gjorde sig klar til at blive forladt igen eller få at vide, at det måtte være hendes ansvar at gøre noget. Atter engang levede virkeligheden ikke rigtig op til hendes forestillingsverden. Hun gispede og stivnede, da Aeron I stedet hev hende ind I en omfavnelse, som hun ikke var sikker på, at hun kunne håndtere.
Hun skubbede ham I midlertidig ikke væk. I et længere øjeblik stod hun forstenet med hans arme omkring sig og en dyb indånding fanget I brystkassen. Det gik dog op for hende, at hun blev nødt til at trække vejret og hun skubbede luften ud, før mere blev trukket ind og førte en alt for velkendt duft med sig.
Hun flyttede tøvende på sig og lod sine arme finde omkring ham, uden at være fuldstændig sikker på, at det var det rigtige at gøre. Det føltes så tæt og kvælende, intimiderende og fysisk. Alligevel var der noget tillokkende og ønskeligt ved det og hun blev stående og trak vejret langsomt. “Undskyld,” mumlede hun uendelig lavt, før hun strammede grebet omkring ham, da hun mærkede benene give op under sig.
|
|
Aeron Owens
Hogwarts - H
Tatoverende troubadour
Posts: 138
|
Post by Aeron Owens on May 5, 2013 12:23:55 GMT
T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s Aeron var ikke sikker på hvad han havde forventet da hans krop fulgte hjernens anvisninger og han kort efter stod med armene omkring Sarah. Han slappede stadig ikke af og havde blikket rettet mod en ubestemmelig nipsting på en hylde på væggen bag hende. Han stivnede et kort øjeblik da hun endelig bevægede sig, hvor umærkeligt lidt det end var og havde halvt løsnet grebet om hende da han mærkede hendes glide omkring sig. En elastik sprang et sted inden i ham og han blev opmærksom på han selv havde holdt vejret da han åndede ud i et hårdt stød, kun for at stramme grebet om hende igen.
Hans skuldre faldt lidt under den åbne jakke og han lænede frygtsomt hovedet ind mod hendes mens han kneb øjnene hårdt sammen og bare blev stående. Der var ikke rigtigt nogen ord der var passende lige der og det blev Sarah der først brød tavsheden. Han åbnede ikke øjnene, men rystede svagt på hovedet uden at løfte det fra hendes "Du behøver ikke.." nåede han at mumle før hun strammede grebet og det et øjeblik føltes som om hun var på vej til at glide ud af hans greb. Han slog øjnene op og strammede instinktivt sit greb om hende igen for at forhindre hende i at falde om. Han løftede modvilligt hovedet lidt med bekymringen tydelig i hele ansigtet "Vil du ned at sidde?" mumlede han, uden at have bare en minimal smule lyst til at slippe hende igen, nogensinde. Hun føltes så skrøbelig og sårbar at det skar i ham, næsten mere end sidst han havde været i huset og han kunne ikke huske nogensinde at have oplevet hende sådan.
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on May 5, 2013 14:00:48 GMT
Sarah holdt hårdt fast i Aeron, da hendes ben svigede og han blev alt, der holdt hende fra at falde. Hun rynkede panden dybt og trak vejret anstrengt, imens hun forsøgte at få fodfæste. Det blev dog hurtigt tydeligt, at det var umuligt og med en utilfreds lyd, nikkede hun. “Ja,” svarede hun simpelt, før hun lod sig hjælpe ned på gulvet igen med de ubrugelige ben strakt ud foran sig.
Hun lukkede øjnene og tog en dyb indånding, før hun åbnede dem igen og så på Aeron med et blik fyldt af så mange og konfliktfyldte følelser, at hun næppe kunne have redegjort for dem alle.
Da hun brød den midlertidige tavshed igen, havde hun først set ned på sine ben med tænderne bidt sammen. Hun løftede det i midlertidig igen. “Aeron?” spurgte hun dæmpet, opmærksom på hvor fremmed hans navn føltes i hendes mund. “Vil du ikke nok være min ven?”
Hun rynkede panden og så alvorligt på ham, imens hendes ene tommel, i skjul af resten af hånden, strøg hen over sølvringen med poterne igen.
|
|
Aeron Owens
Hogwarts - H
Tatoverende troubadour
Posts: 138
|
Post by Aeron Owens on May 5, 2013 15:11:19 GMT
T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s Aeron havde svært ved at holde tankerne samlet om noget bestemt da han først stod med Sarah i armene og hendes duft i næsen. Han vidste han havde savnet hende, men hvor meget blev understreget mens han stod lige der. Ja, han havde prøvet at hade hende, været rasende på hende, ligget vågen om natten over ikke at vide hvor hun var og revet op til flere breve om skilsmisse i stykker, eller arkiveret dem lodret. Det spillede dog ingen rolle nu og det lille bitte håb rørte lidt på sig da hun ikke trak sig væk fra ham.
Det var modvilligt han løsnede grebet omkring hende og hjalp hende ned at sidde på gulvet. Selv havnede han på knæ ved siden af hende, stadig med den ene hånd på hendes arm. Hans blik løb over hendes ansigt mens hun ikke så på ham, hvilede momentært på hendes læber før han brat trak det til sig og mødte hendes blik med en markant rynke i panden "Mhm?" hans blik flakkede mellem hendes og sekundet efter havde han det grangiveligt som om nogen havde hældt en hel spand isvand ved over hovedet på ham.
Han kunne mærke skuffelsen og en følelse af modløshed sætte sig i sine ansigtstræk og som direkte konsekvens bøjede han hovedet lidt og så ned. Han lod langsomt hånden forlade hendes arm og sad tavs flere sekunder før han resignerede og nikkede en enkelt gang "Din ven.." gentog han hende lavmælt og tog en dyb indånding før han tvang et halvt smil, der ikke overbeviste nogen, frem og så hende i øjnene igen "Det er jeg allerede." han samlede hænderne på lårene og havde for første gang siden han kom, rent faktisk lyst til at gå.
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on May 5, 2013 15:46:20 GMT
Sarah rynkede panden dybere, da hun så Aerons modløse mine. Hun sænkede blikket med en synkende, ubehagelig følelse og skjulte dermed, at hendes øjne blev fyldt op af tårer. Det burde ikke overraske hende, at han reagerede som han gjorde, men tanken om at han kunne finde på at sige nej, fyldte hende med den samme tomme, uhyggelige følelse, som hun havde stiftet så glimrende bekendskab med hen over det sidste halve år.
Da han øjeblikket efter modsagde sig selv fuldstændig, blev hendes ansigtsudtryk decideret forvirret og hun glemte helt, at hun forsøgte at lade være med at vise, at hun var lige ved at græde. “Jamen...” Hæst brød hun ind, som hun så op og en tårer undslap de fugtige øjne. “Hvad...?” Hun snøftede ind og tørrede sig selv over kinden, før hun rømmede sig.
Hans afvisende adfærd gjorde hende ulykkelig, men hun samlede sig hurtigt og nikkede. Det måtte endelig være gået op for ham, det hun havde prøvet at minde sig selv om hele tiden. “Fint,” sagde hun derfor lavmælt, imens hun nikkede igen. Det hjalp ikke meget til at overbevise hende selv, men det var da et forsøg.
|
|
Aeron Owens
Hogwarts - H
Tatoverende troubadour
Posts: 138
|
Post by Aeron Owens on May 5, 2013 16:21:39 GMT
T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s Aerons blik flakkede igen under Sarahs tydelige forvirring og han var selv ulideligt klar over nøjagtigt hvor blandede signaler han sendte hende. Den synkende fornemmelse i maven på ham var dog umulig at ignorere og blev kun værre da hendes øjne blev blanke. Han så ned igen da den første tåre tog turen ned over hendes kind og knyttede hænderne hårdt mod sine lår, for ikke at række over og tørre den væk. Både den og de næste der fulgte.
Et øjeblik var stilheden kvælende, et faktum der ikke blev bedre over det ene lille ord han fik som svar. Om noget fik det ham kun til at føle sig som en lus. Han lukkede øjnene hårdt i og en lille frustreret lyd gled over hans læber "Hvad regnede du med?" det gav næsten et sæt i ham selv da frustrationen blev til ord, men der gik kun et øjeblik før han fortsatte "At den betød venskab?" han slog ud mod hendes samlede hænder, uden dog at vide om ringen var der, men i klar hentydning til den alligevel. Hans blik flakkede hurtigt mellem hendes øjne flere gange før han fortsatte med en stemme der knækkede midtvejs "Jeg elsker dig, for fanden." han punkterede mærkbart så snart ordene var ude og så ned igen.
De blev hængende usynligt i luften mellem dem indtil han fortsatte, arrig på sig selv over at have hævet stemmen, at have sagt det han gjorde og nu med garanti havde trampet alle håb til krummer "Jeg kan ikke.." begyndte han, lukkede øjnene og gemte ansigtet i den ene hånd et kort øjeblik "Jeg er her, uanset hvad du har brug for." han løftede hovedet og så på én gang undskyldende, trist og resignerende på hende "Også hvis det er at jeg bare er din ven." han løftede den ene hånd og gjorde denne gang alvor af at stryge en tommel over hendes ene kind "Vil du ikke nok holde op med at græde, Killing."
|
|
Sarah Owens
Hogwarts - H
Dalende dansemus
%\1\%
Posts: 140
|
Post by Sarah Owens on May 5, 2013 18:00:38 GMT
Sarah tørrede hastigt sine tårer væk. Hun rykkede sig instinktivt bagud, da Aeron hævede stemmen og sænkede selv blikket til hånden med den skjulte ring. Det var dog hurtigt tilbage ved hans øjne og hendes egne fyldtes afslørende hurtigt med flere tårer over udbruddet og knækket i hans stemme. Selv sad hun tavs og følte sig dum, indigneret, vred og forvirret på samme tid. Det var for meget til at hun kunne rumme det, men der var ikke så meget at gøre.
Der var til gengæld masser af sige, men ingen plads. Hun havde ikke viljen til at bryde ind, men betragtede ham med våde øjne, imens han bare fortsatte med flere ord, som hun ikke kunne tage stilling til. Først da han rørte ved hende igen, åbnede hun munden for at sige noget. Det kom dog aldrig ud. I stedet gibbede det i hende over hans brug af det gamle kælenavn. Hvis ikke hun græd før, så gjorde hun det i hvert fald lige derefter.
Et hulk forlod hende ufrivilligt og hun skjulte ansigtet i sine egne hænder. I samme nu, lød der skridt ude i stuen og et sekund senere dukkede Harriet Bones op i gangen med et ansigtsudtryk, der forvandlede sig fra undrende til stramt. Hun sagde intet, men betragtede blot de to unge mennesker og sendte Aeron et advarende blik, før hun ganske enkelt gik igen og efterlod dem til deres eget i anerkendelse af, at de trods alt var voksne – selvom de ikke opførte sig sådan.
|
|
Aeron Owens
Hogwarts - H
Tatoverende troubadour
Posts: 138
|
Post by Aeron Owens on May 5, 2013 20:29:17 GMT
T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s Aeron fortrød at have hævet stemmen allerede mens det skete. Det var dog ligeså umuligt at gøre om som det var at tage ordene i sig igen. I stedet dømte han det måtte briste eller bære. Om ikke andet ville han selv havde fået afløb og var kommet af med en smule damp og insisterende indrømmelser. Om han rent faktisk havde det bedre bagefter var han i tvivl om, men hvad han vidste var, at havde brændende lyst til at gøre meget mere end blot stryge Sarah over kinden.
Han løftede hånden lidt fra omtalte kind og strøg en en mørk krølle om bag hendes øre i et alt andet end venskabelig kærtegn og åbnede munden for at sige mere. Hans svigermor der pludselig stod i døren ind til stuen, uden at han havde hørt hende fik ham til at gå i stå med let åben mund. Så trak han lynsnart hånden til sig under hendes blik som om han havde gjort noget forbudt og følte sig lige der sytten år gammel igen og på besøg i selvsamme hus, dog med et noget andet ærinde end lige nu.
Han så kort efter den ældre kvinde og konstaterede hun stadig var ligeså intimiderende som han altid havde fundet hende og vendte så blikket mod Sarah igen. Han kunne ikke se hendes ansigt for hendes hænder og synet af ringen på hendes finger, lige hvor han helst så den sad, forvirrede ham mere end noget som helst andet "Sarah.." begyndte han igen spagt, rakte op og lukkede fingrene let om hendes håndled "Se på mig, vil du ikke nok." han tvang ikke hendes hænder væk, men tog en dyb indånding "Undskyld."
|
|