Baby it's cold out there [R]

[Caroline Abbey]

Up is where
we go from here

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Carrie smilede smørret over Erics klare protest, men trak sig alligevel væk for en kort bemærkning, kun for øjeblikket efter at invitere ham temmelig åbenlyst tilbage. Hun vendte hovedet væk uden at det tværede smilet af hendes læber at bryde øjenkontakten med ham. Som han strøg hånden hen over hendes hud svajede hun instinktivt en anelse og trak vejret dybt. Samme indånding holdt hun lige indtil begge hans hænder lukkede sig fast om hendes hofter og trak hende tilbage imod ham, imens han selv bevægede sig frem. Hun undertrykte intet, men stønnede derimod åbenlyst og overgivent. Hendes fingre krøllede lagenet under dem og hun svajede yderligere i ryggen, samtidig med at hun skabte en smule mere afstand mellem sine knæ.

Smilet var forsvundet fra hendes ansigt og hendes blik var temmelig fraværende indtil hun lukkede øjnene og gled videre på den samlede, svært berusende fornemmelse af hele situationen. Hun forsøgte ikke at dæmpe sig selv eller tage hensyn til eventuelle naboer, men havde sluppet de tøjler, der normalt bandt hende, sådan som Eric havde en klar tendens til at få hende til at gøre. Hendes åndedræt var tungt og hendes krop anspændt i forventningen om mere, men hun var frigjort, som hans navn gled over hendes læber i en halvkvalt lyd.

[Eric Wolfe]

The littlest things that take me there
sounds lame, but it's so true
the things that remind me of you

Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here

En tung, skælvende udånding undslap Eric så snart han igen pressede sig ind mod Carrie og kunne genoptage hvad de lige havde været i gang med. Han tænkte ikke over hvor hårdt han et øjeblik havde fingrene krummet om hendes hofter, men lukkede i stedet øjnene halvt og gav sig hen til intense følelsen der, som direkte konsekvens af den ændrede stilling, nu kun var endnu mere intens da han begyndte at bevæge sig igen.

Lyden af sit eget navn i lige den sammenhæng og tone som det skete kort efter, fik ham til at smile skævt, uden at kunne sige sig fri for, at det virkede nøjagtigt ligeså effektivt på hans egen ophidselse, som det altid havde tendens til at gøre. Han svarede hende med en halvt undertrykt stønnen og slap hendes ene hofte, blot for i stedet at lade hånden glide op over hendes ryg igen. Han lænede sig automatisk lidt frem over hendes ryg, uden at stoppe og lod fingrene glide ind i hendes hår. For anden gang på kort tid tvang han blidt, men bestemt, hendes hovede bagover, med et blik der lettere mørkt og sløret, betragtede hende med tydelig fascination og forgabelse.

Det var ikke et hårdt greb, men alligevel var den momentære dominans i handlingen klar og han holdt det et øjeblik, indtil en modbevægelse fra Carrie, fik ham til at stønne halvkvalt, slippe og i stedet lade hånden falde til hendes ene skulder. Hans greb om både hendes skulder og hofte var mærkbart og fulgte hendes bevægelser tilbage mod ham, såvel som de forsøgte at forstærke hans egne frem mod hende, mens en lettere guttural brummen gled over hans læber.

[Caroline Abbey]

Up is where
we go from here

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Caroline havde allerede overgivet sig til simple, instinktive og decideret primale behov. Det skammede hun sig ikke det mindste over. I sig selv var det ganske menneskeligt og alt andet end ubehageligt at give slip og blive ført med. Hans navn, som det undslap hendes læber, var dertil efterhånden nærmest en vane. Det var noget velkendt, noget der altid virkede og ikke mindst var det noget, der markerede at hun trods sin overgivelse stadig var temmelig optaget af at der rent faktisk var ham og ikke enhver anden idiot, der befandt sig i sengen med hende. Hun gøs umærkeligt, som han slap hendes ene hofte og strøg hånden op over hendes ryg, men reagerede ellers ikke før hans fingre lukkede sig omkring hendes mørke hår og trak det bagud.

En hurtig indånding afslørede hendes overraskelse, modsat de opspærrede øjne, som han ikke kunne se. Hun bøjede hovedet bagud med let åben mund og spændte halvt ubevidst i usynlige muskler. Den lyd, der forlod ham som reaktion fik det til at trække i hendes mundvige og hun bed ned i sin egen underlæbe, imens hun halvvejs kvalte en nydende klynken. Hans hårdhændede bevægelser og det faste greb han havde i hende var nogenlunde eller præcis det hun selv havde bedt om og selvom det sikkert ville efterlade diskrete mærker og ømhed, så var det det hele værd. Helt så meget tænkte hun dog ikke over det i situationen. Faktisk tænkte hun egentlig ikke overhovedet. Hun svømmede rundt i en voldsomt behagelig blanding af forskellige impulser og signaler og nærmede sig hastigt et klimaks med rigelig assistance fra Eric.

[Eric Wolfe]

The littlest things that take me there
sounds lame, but it's so true
the things that remind me of you

Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here

Alle Erics sanser føltes forstærkede, selvom det nok mere var tilfældet, at han var dobbelt opmærksom på de signaler der fik hans puls til at stige og hans hjerne til at sende gavmilde mængder adrenalin ud i kroppen på ham. Det var var direkte berusende, synet, lyden og følelsen af hende, da hans eget træk i hendes hår, tvang en instinktiv reaktion fra hende, som forplantede sig videre til ham selv og fik ham til at slippe igen. Dog kun for at tage fat et andet sted, og i et anfald af lettere egoisme, holde hende fra at bevæge sig for langt væk, mens han lagde mere kraft bag sine stød.

For hver eneste bevægelse voksede den spændte, kildrende fornemmelse i kroppen på ham og centrerede sig i hans lyske, hvor den kun voksede sig større og større, og bragte ham tættere og tættere på målet. Han strammede grebet om sig selv med en anstrengt vejrtrækning, uvillig til at give helt slip, ikke endnu. Han slækkede grebet om hendes hofte og lod sin hånd følge hendes krops naturlige kurve ind under hende, lænende sig lidt mere ind over hende, så han kunne nå, uden at forstyrre sine stadigt krævende bevægelser ind mod hendes bagparti.

Endnu en ganske utvetydig lyd undslap ham og gled over i overgivende stønnen mens hans fingre fandt det de søgte og hjalp hende på vej, ligeså meget for hans egen skyld, som for hendes. Samtidigt slap han hendes skulder og lod fingrene glide ind i hendes hår og krummede igen fingrene omkring det mens han lukkede øjnene og krummede sig sammen hen over hende.

[Caroline Abbey]

Up is where
we go from here

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Caroline trak vejret anstrengt, stønnende tungt imens hun strammede grebet yderligere omkring lagnet. Hendes øjne var lukkede igen og hendes pande rynket i en koncentration hun ikke engang var opmærksom på hun havde. Målet var tæt på og nærmede sig hele tiden, hver gang deres bevægelser førte dem helt tæt på hinanden og et minimalt stykke væk. Det var berusende, virkelighedsfjernt og på samme tid noget af det nærmeste de kom på komplet autencitet. En underlig selvmodsigelse hun slet ikke skænkede en tanke i øjeblikket. Hun gav sig derimod blot umærkeligt under Erics vandrende fingre, før hun i et øjeblik spændte i hele kroppen, da de nåede deres destination.

Et hørligt suk forlod hende, som hun overgav sig til hans kærtegn uden at åbne øjnene igen. Hun løsnede grebet omkring lagnet igen, bed hårdt ned omkring sin egen underlæbe og stønnede åbenlyst. Hendes hoved summede med signaler fra en krop, der var dybt opmærksom på enhver lille ændring i alle bevægelserne og ikke ønskede at de ændrede sig den mindste smule. Der lå en halv sætning om at han virkelig ikke måtte stoppe på hendes tungespids, men den kom aldrig ud. I stedet rystede hun mærkbart under endnu en halvkvalt klynken og skød ryg, som hun gav helt slip. I flere, lange sekunder holdt hun vejret og først da Eric løsnede sit greb lidt omkring hende tog hun en dyb indånding igen.

[Eric Wolfe]

The littlest things that take me there
sounds lame, but it's so true
the things that remind me of you

Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here

Eric var komplet tabt for omverdenen og alligevel næsten pinagtigt tilstede, ridende på en bølge af nydelse der til stadighed voksede sig større og bragte både Carrie og ham selv tættere på et fælles mål. For hver bevægelse, hver lyd fra Carrie, mistede han grebet om sin egen kontrol lidt mere og svarede hende med tilsvarende udbryd uden egentligt at være bevidst om det.

Det var dog den tågede erkendelse af, at han ikke ville kunne holde selvsamme rest af kontrol ret meget længere, der fik ham til at slippe hendes hofte og i stedet lade sine fingre finde hendes mest følsomme punkt. Reaktion kom prompte og et øjeblik krusede et tilfreds smil sig på hans læber og han krummede sig yderligere sammen over hende, for at kunne plante et flygtigt kys på hendes let svedige ryg.

Den salte smag sad stadig på hans læber da han slap hendes hår igen og rettede sig lidt op. Hans nu frie hånd fandt tilbage om hendes hofte, tog fat og gav ham mere kraft til at fortsætte, mens Carrie både mærkbart og hørligt, fortsatte ud over kanten og belønnede ham med krampetrækninger, der fik ham til at ånde tungt og hårdt. Han stønnede halvkvalt, men lod sine fingre fortsætte et øjeblik endnu, før han trak hånden til sig, greb fat om hendes hofter med begge hænder og nogle få bevægelser mod hende, selv stivnede med et anstrengt udbrud og et krampagtigt greb omkring hende.

Endnu et øjeblik gik, før han med en lettere punkteret udånding faldt sammen hen over hendes ryg, uden dog at lægge hele sin vægt bag. Han trak vejret hurtigt og gispende, mens smilede saligt og en smule smørret ned mod hendes ryg "Du er fantastisk.. ved du godt det?" mumlede han hæst og retorisk, for så igen at løfte hovedet lidt og plante et dvælende kys mellem hendes skulderblade.

[Caroline Abbey]

Up is where
we go from here

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Kapituleret, udmattet og decideret ekstatisk, med sitrende nerveender og et saligt smil på læberne forblev Caroline på alle fire, som Eric faldt sammen hen over hende. Hun løsnede sit krampagtige greb omkring lagnet og trak vejret dybt ned i lungerne flere gange, før hun åbnede øjnene. ”Mmmh,” besvarede hun hans retoriske spørgsmål, inden hun gav sig lidt ved følelsen af hans læber imod hendes ryg, der dog var ganske behagelig. ”Jeg er også ret glad for dig.”

Hun sukkede velbehageligt, inden hun langsomt og bevidst kollapsede under ham, givende ham tid nok til at flytte sig, før hun lå nærmest fladt på maven på madrassen. En munter lyd forlod hende og hun lukkede øjnene igen, imens hun svælgede lidt i efterdønningerne af sit eget klimaks. Knaset i diverse muskler var til at leve med, ligesom ømheden andre steder og hun følte sig halvvejs dvask og lykkelig på en aldeles hormoninduceret måde, som hun ikke havde tænkt sig at kæmpe imod. ”... Og dét...” Hun standsede sin mumlen for i stedet at rulle om på siden og betragte ham med et smørret smil. ”... Det der var...” Tydeligvis temmelig positiv overfor deres nyligt overståede eskapader tog hun endnu en dyb indånding og strøg en filtret hårtot om bag sit ene øre. ”... Hvor har du gemt det henne?”

[Eric Wolfe]

The littlest things that take me there
sounds lame, but it's so true
the things that remind me of you

Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here

Eric havde sat hænderne i madrassen på hver side af Carrie da han faldt sammen hen over hende og tog på den måde af for det meste af sin egen vægt, uden at forhindre at hans overkrop nogle minutter, var i tæt kontakt med hendes ryg. Det allerede smørrede smil voksede i styrke selvom hun ikke kunne se det og han plantede endnu et par kys mod hendes ryg med en tilfreds brummen.

Han strakte armene igen da hun lod sig falde sammen under ham og en lille klemt lyd undslap ham, over bevægelsen. Så smilede han saligt igen og krøb ned ved siden af hende, lagde sig på maven og havde et øjeblik ansigtet begravet i dynen. Han løftede dog hovedet rimelig hurtigt og lagde i stedet kinden mod sine egne hænder der nu hvilede under hans hovede. Han så stille mens han fik sin vejrtrækning under kontrol og betragtede hende med det blik der var helt og holdent forbeholdt hende.

Da hun vendte sig mod ham var det smørrede smil dog tilbage på ingen tid og han trak på skuldrene så godt det lod sig gøre i liggende tilstand "Jeg er fuld af overraskelser. Det burde du vide efterhånden." han trak den ene hånd fri og strøg en finger drillende ned over hendes arm mens han selv fulgte den med blikket "Eller du har bare den effekt på mig."

[Caroline Abbey]

Up is where
we go from here

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Caroline smilede temmelig smørret selv, som hun betragtede Eric fra sin position på siden i sengen. Hun gav sig antydningsvist over hans finger, imens den strøg ned over hendes bare hud, men trak den ikke til sig. I stedet blev hun blot liggende i et kort øjebliks tavshed og samlede sig ovenpå deres udskejelser. ”Jeg har ikke noget imod at have den effekt på dig,” konstaterede hun roligt med et drillende glimt i de mørke øjne.

Hun plantede sin ene albue i madrassen og hvilede hovedet imod sin håndflade, uden at slippe ham med blikket. En kuldegysning fik hende til at rykke lidt på sig, men hun udskød det uundgåelige lidt endnu og strakte sig diskret en smule. ”Det er en ret god måde at tilbringe en søndag formiddag på, ikke?” Smilet trak i afslørende grad op i hendes mundvige igen og hun strakte sig lidt for at plante et kys på hans skulder med tydelig munterhed.

[Eric Wolfe]

The littlest things that take me there
sounds lame, but it's so true
the things that remind me of you

Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here

Eric smilede smørret og fremviste et øjeblik sine fortænder mens hans blik spillede skælmsk tilbage til Carrie ved siden af sig "Og jeg har ikke noget imod at du har den effekt på mig. Der er vist glimrende enighed her." han vendte sig om på siden mens hun rykkede sig lidt, men slap hende ikke med blikket. Han følte sig behageligt dvask og tappet for energi, og havde tænkt sig at nyde det så længe han kunne.

Han smilede stadig da hun lænede sig frem og lod læberne strejfe hans skulder og benyttede chancen til selv at løfte sig lidt op, række om bag hende og insisterende trække i dynen hun lå på "Ret god er en underdrivelse.." gav han hende ret og fik trukket dynen delvist hen over hende, med det resultat, at hun også endte en del tættere på ham end før. Det havde dog været en del af planen og han lagde den ene arm sikkert omkring hende udenpå dynen, for så at tilsnige sig et dvælende kys "Hvad er chancerne for at jeg kan overtale dig til at blive liggende resten af dagen?" han smilede bredt og gav hende et varmt klem, mens han sukkede dybt og veltilfredst.

C L O S E D