|
Post by Caroline Abbey on Oct 14, 2012 15:37:14 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carolines smil voksede en anelse over Erics gentagne forsikringer og ikke mindst det kys han plantede på hendes pande. Hun nikkede let og betragtede ham i et øjebliks tavshed, uden noget synderligt behov for at understrege, at hun troede på ham. Det lå alligevel så tydeligt i hendes ansigtsmimik og kropssprog.
Med et dæmpet suk rykkede hun på sig, lettere uelegant, men med det mål at komme lidt længere op. Øjeblikket efter havde hun trykket læberne blidt imod hans og aflastede sin vægt en anelse med en hånd i madrassen ved siden af hans hoved.
Hun dvælede i kysset, lidt længere end hun måske ellers normalt fandt på, og åbnede først langsomt øjnene, da hun trak sig væk. ”Det er meget lyserødt,” konstaterede hun, med en hentydning til deres fælles drømmerier. ”Men jeg tror på at vi kan få det meste.” Hun smilede ned til ham og kyssede hans næsetip, før hun løftede den ene hånd og strøg sit eget hår bagud og væk fra ansigtet.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 15, 2012 9:51:13 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here For sig selv, var tanken om flere børn end det der var på vej, ikke en ny tanke for Eric. Det var dog stadig ikke en han havde tænkt sig at sige højt og selvom den var der, var det med overbevisning han beroligede Carrie igen. Han var ærlig. Efter at have skudt en hvid pil efter nogensinde at skulle have børn, var den næsten usynlige bule på hendes mave, stadig en både fantastisk og virkelig skræmmende. Det ændrede dog ikke på, at han var komplet sikker på, at det hele ville løse sig.
Han blev effektivt afbrudt i sine tanker da Carrie skubbede sig længere op og han smilede allerede før hendes læber ramte hans. Hans øjne gled i og han gav sig villigt hen, med en utilfreds brummen da hun trak sig væk. Hans arme havde helt på egen akkord fundet halvt omkring hende og hans kærlige blik da hun talte, blev nydeligt komplimenteret af hans smil "Ja, vi kan.." han flyttede lidt på hænderne og trak hende i en ubesværet bevægelse op til sig igen, så hun endte liggende hen over ham selv "..det hele og lidt mere til." han strøg hænderne synkront ned over hendes ryg før han spændte mavemusklerne og løftede sig det korte stykke op for at lade sine læber finde hendes igen.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 15, 2012 13:57:08 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Der var ingen protester at høre, se eller mærke, da Eric hev i hende. Hun endte med et ben på hver side af ham og så smilende ned i hans lyse øjne med tydelig varme i blikket. ”Mmh,” bekræftede hun uden nogen reelle skrupler, inden hun selv mødte hans læber igen og lagde lidt mere kraft bag end før. Denne gang trak hun sig ikke væk, men flyttede sig kun et par millimeter tilbage, før hun kyssede ham let igen med et tydeligt træk i begge mundvige.
Det var uimodståeligt at blive liggende, eller halvt siddende, stryge sine fingre let hen over hans hals og vende tilbage til hans læber. En lille smule høj på situationen, gemte hun hovedet ved hans skulder og kyssede ham også der, før hun blidt markerede med tænderne, uden på nogen måde at være ude på at skade ham. ”Du dufter af æg og shampoo,” konstaterede hun halvmuntert, mumlende lige ved hans øre, før hun kyssede ham igen, denne gang lidt nærmere hans kæbe.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 15, 2012 15:45:09 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric gav sig ubevidst lidt under Carrie, da han først havde trukket hende insisterende hen over sig selv og villigt fik sit kys besvaret. Hans nakke endte hvilende mod puden igen og han åndede tungt ud da hun skabte luft mellem deres ansigter igen. Der gik et sekund før han åbnede øjnene igen, nu med et ganske tilfreds smil spillende på læberne.
Hans øjne gled i igen da hun gentog succesen og en dyb brummen undslap ham ved følelsen af hendes tænder mod sin hals "Bliv ved med det der, og så kommer du ikke herfra den næste time." mumlede han lavmælt og ganske utvetydig i sin hentydning, mens hans hænder gled ned til kanten af hendes t-shirt og fortsatte ind under den "Du er ikke til at snyde." han slap en munter lyd og lod hænderne glide op over hendes varme ryg og, ikke overraskende, lettere tabt i hendes drillende kærtegn.
Uden egentligt at være utålmodig eller forvente yderligere udvikling på en ellers behagelig situationen, drejede han hovedet lidt og åbnede igen øjnene "Du er vanedannende.." han så uudgrundeligt på hende et langt øjeblik og løftede så hovedet igen for at kræve hendes læber med et smørret smil.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 15, 2012 15:56:41 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
En lille, munter lyd forlod Caroline, som hun fjernede sit tandsæt fra den sarte hud ved hans hals igen. ”Hvem siger at jeg er ude på at komme væk herfra?” Hun smilede smørret ind imod ham og gav sig lidt, da hans hænder gled op under hendes t-shirt og ramte mere end et enkelt kildent punkt på vejen. ”Jeg har ikke andre planer for formiddagen end at læse... Og jeg kan læse dig som en åben bog,” konstaterede hun drillende, før hun kyssede ham på halsen igen.
Da hun efterfølgende trak sig en anelse væk, kun for at se ned på ham, var det med et temmelig selvtilfredst smil. Hun tog en enkelt dyb indånding, ubevægelig i et sekund eller to, inden hun fulgte hans tydelige signaler og trykkede sine læber imod hans igen.
En lavmælt, nydende lyd slap ud midt i kysset og hun krummede fingrene på sin ene hånd omkring hans nakke. Det var helt umuligt ikke at være påvirket af deres nærhed, af hans hænder imod hendes bare hud og af deres i stigende grad krævende kys.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 15, 2012 17:31:44 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Erics hænder nåede op til Carries bh. Han smøg en enkelt finger ind under den mens han gengældte hendes smørrede smil "Jeg var bare på forkant.. hvis du skulle begynde at overveje det." han lod hænderne tage turen ned over hendes ryg igen for til sidst at ende med et let greb om hendes hofter "Er jeg så en bestseller.." han gav sig let under hendes læber igen, men fortsatte "..eller en billig knald-roman?" han løftede brynene lidt med et blik der spillede af indestængt latter og mødte hendes læber uden en eneste protest.
Hans ene hånd blev imens trukket ud fra under t-shirten og lagde sig i stedet bag hendes nakke for blidt at holde hende lige hvor hun var. Hans anden hånd krummede sig mod hendes hofte mens han lod fingrene glide ind i hendes hår og løftede hovedet en næsten umulig smule op mod hende.
Han lod nakken synke tilbage mod puden med et tydeligt hurtigere åndedrag, mens han så op på hende med et blik der stadig spillede af både munterhed og noget helt andet "Min.." gled det lavmælt over hans læber, mens han strøg fingerspidserne dovent over de små hår i hendes nakke og fik sværere og sværere ved at ignorere hvor og hvordan hun sad.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 15, 2012 18:30:48 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Caroline fnes dæmpet ind imod Erics hals, men svarede ham ikke med andet et et spillende blik, før hun pressede læberne imod hans og hengav sig en lille smule mere. De løfter hun allerede halvt havde givet ham blev understreget og hun smilede midt i kysset, som hans fingre gled ind i hendes hår.
Også hendes åndedræt var accelereret en smule, da hun løftede hovedet for at se ned på ham. Hun fugtede sine læber med tungespidsen, inden et varmt smil trak op på hendes læber over hans ene ord. Selv fjernede hun den ene hånd fra hans nakke, kun for at stryge ham kærligt over kinden igen. ”Kun din,” bekræftede hun, før hun plantede et drillende kys på hans næsetip.
”... I den næste halve time.” Hun satte sig lidt op og slap ham i samme omgang, hun for at lade sine fingerspidser stryge ind under hans T-shirt og lægge sig imod hans sider. ”Eller ti minutter.” Med et temmelig skævt smil og et tydeligt drillende glimt i øjnene fangede hun kanten af det gule stof og skubbede det langsomt opad, imens hun selv lænede sig en smule frem.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 15, 2012 23:02:27 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric forventede ikke noget reelt svar på sine flabede drillerier, men var langt mere insteresseret i at fastholde Carrie, og sig selv, på det særdeles velkendte spor de var kommet indpå. Det var sket naturligt, som et resultat af netop grunden til de overhovedet var hvor de var, en tiltrækning både fysisk og psykisk der ikke var til at ignorere. Han svømmede på en dønning af behagelige fornemmelser, alle skabt af Carries nærhed og den måde hun til stadighed vækkede alle hans sanser på én gang.
Det tog ham et øjeblik at få sin vejrtrækning under kontrol igen. Hans blik hvilede roligt i hendes og som tusinde gange før, fik hendes mørke øjne ham til at smile lettere forgabt. Det ene ord, der alligevel var meget indforstået røg ud før han nåede at tænke over det, men uden fortrydelse da han lænede kinden ind mod Carries hånd og rynkede på næsen med en lille semi-utilfreds lyd "Og efter den?" han slap hende modvilligt da hun satte sig op og lod hånden bag hendes nakke, finde tilbage ned på hendes hofte.
Han gav sig svagt da hendes hænder gled ind på hans bare mave, uden at ville indrømme, at han måske også var bare en lille smule kilden, hvis man ramte de rigtige steder. Så fnøs han muntert og fastholdt hendes blik mens hun lænede sig frem "Du har ikke særlig meget tiltro til mig længere." anklagede han tørt og halvhjertet for så at spænde i mavemusklerne igen og sætte sig op, et øjeblik med fingrene krummet fast om hendes hofter. Det bragte ham kun tættere på hende og han benyttede ugenert chancen til igen selv at lade hænderne glide ind på hendes ryg og skubbe hendes t-shirt opefter i en handling med et ret åbenlyst mål "Jeg ved ikke om jeg skal være skuffet eller bare bevise det modsatte."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 15, 2012 23:44:38 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Caroline smilede drilsk, som hun så ned på Eric og strøg sine fingerspidser over hans bare hud. Hun svarede ikke på hans spørgsmål, men så ham i øjnene med et muntert glimt i sine egne. Hans anklage ændrede ikke på det, ligesom tætheden, da han spændte i mavemusklerne og hævede sig op imod hende, kun fik hendes smil til at vokse. Uden protester opgav hun midlertidigt at hive T-shirten over hans hoved, som han i stedet fangede kanten på hendes egen. En munter lyd gled over hendes læber og hun så udfordrende på ham. ”Det sidste. Bestemt det sidste,” svarede hun uden fortrydelse, inden hun hævede begge arme i vejret, for at lade ham trække den hvide beklædningsgenstand af sig. Til det forestående var den alligevel bare i vejen.
Hun sænkede armene igen, da de var fri, fandt hans nakke ned den ene hånd og trykkede insisterende sine læber imod hans igen. Hendes fingre gled ind i hans hår, imens hun selv blev gjort opmærksom på hvor da lige var hun sad, da hun rykkede en smule på sig. Hun smilede smørret midt i kysset, før hun brød fri, med hænder der havde fundet hver deres side af kanten på hans T-shirt. Denne gang gav hun sig til at hive den af ham med en lidt mere insisterende attitude og blikket hvilende i hans – både indfanget og indfangende. De var muligvis ikke nogen nyhed længere, men han kedede hende stadig ikke. Spillet imellem dem var spændende endnu, selvom det måske var begrænset med overraskelser, og hun havde en tendens til at ville indfange alle de udtryk, der passerede over hans ansigt.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 16, 2012 0:47:44 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric var ikke sen til at følge Carries opfordring da hun slap hans t-shirt og i stedet løftede armene og opfordrede ham til at fortsætte som han var begyndt med hendes. Han lod hænderne blive mod hendes varme hud så langt han kunne. Lod dem følge hendes naturligt kurver og forsætte op langs hendes arme, indtil han kunne lade t-shirten falde til gulvet ved siden af sengen. Han lod begge hænder tage samme vej tilbage, såvidt muligt og endte igen med et let greb om hendes hofter, mens han lænede sig lidt frem og intensiverede presset mod hendes læber.
Han brød væk med en lavmælt, let anstrengt lyd da hun flyttede på sig og så sigende på hende under et hævet øjenbryn, uden at behøve sætte ord på hvorfor hun fik lige det blik. I stedet løftede han armene og mistede kun øjenkontakten med hende da hans egen t-shirt blev trukket over hans hovede. Så snart han fik armene ned igen, lænede han sig frem og kyssede sig insisterende vej hen over hendes hals mens hans ene hånd lagde sig mod hendes nøgne ryg og den anden uden på de røde shorts.
Han dvælede lidt med ansigtet gemt mod hendes hals og strøg næsen mod den tynde hud hvor han kunne mærke hendes puls. Han smilede bredt ind mod den varme hud og tog så drillende hævn ved at markere med tænderne med en lavmælt knurren. Så genoptog han sine kys, mens han lod hænderne mødes midt på hendes ryg og uden fumlen åbnede hægten der befandt sig der.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 16, 2012 15:19:17 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Det var med let skilte læber og et definitivt mørkere blik, Caroline betragtede Eric, som hendes -t-shirt tog vejen gennem luften og hans strøg sine hænder ned over hendes sider igen. Hun havde ikke meget brug for yderligere udfordring til at kræve hans kys igen, men blev derimod blot mere insisterende, da han selv lænede sig frem imod hende, imens hans fingre lukkede sig omkring hendes hofter. Der var ikke rigtig længere nogen tvivl om hvor de var på vej hen og det var efterhånden også ved at være tilpas lang tid siden de sidst havde været netop der, til at hun havde brug for det.
Med et smørret smil og uden skyggen af fortrydelse, besvarede hun Erics sigende blik med et drillende. Hun var lige ved at gentage sin egen bemærkning om at kunne læse ham som en åben bog, men undlod for blot at befri ham fra hans egen t-shirt. Hans bare hud var varm imod hendes fingerspidser, som de gled over den og hun havde lyst til at undersøge den yderligere, finde velkendte ar og kysse sig vej ned over hans krop. Den plan blev dog skubbet temmelig grundigt i baggrunden, da han bøjede sig frem og genfandt hendes Akkileshæl – halsen. Hun lukkede øjnene, imens hendes fingre stivnede imod hans skuldre, og tog en langsom, dyb indånding. Som sædvanlig virkede det alt for effektivt og hun tiltede hovedet til den anden side, for at give ham plads til at plante flere af de lammende kærtegn imod hendes sarte hud. Da han øjeblikket efter i stedet brugte sine tænder, formåede hun ikke at holde et gisp tilbage. Hun smilede dog sekundet senere, mumlede utydeligt og fugtede sine læber, imens hun svajede let i ryggen for at gøre det lettere for ham at nå de to hægter, der holdt hendes bh samlet.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 16, 2012 22:57:35 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric behøvede ikke nogen særlig overtalelse for at lade alle tanker om huse, haver og fremtidig flytning fare og i stedet give sig hen i følelsen af hendes bløde læber og varme krop imod sin egen. Følelsen blev kun intensiveret da hans egen t-shirt fulgte hendes på vej og han gøs svagt under hendes fingres vandring der trak kildrende spor ned over hans blotlagte hud. Hans hænder fandt helt på egen akkord tilbage på hendes ryg mens han med fulgt overlæg begyndte at kysse sig vej ned over hendes hals.
Det smørrede smil på hans ansigt voksede kun i styrke da Carrie reagerede lige som han vidste hun ville, som en pakke smør efterladt i solen. Det fik ham dog kun til at fortsætte og hendes ganske utvetydige reaktion på hans bid, fik ham til instinktivt at stramme grebet omkring hende et sekund eller to. Grebet blev slækket igen mens han behændigt åbnede bh'en og lod den ene hånd fortsætte op over hendes, nu helt blottede, ryg og ind under det løse hår til hendes nakke. Flere pirrende kys blev sat i et spor langs hendes kæbe indtil han igen krævede hendes mund, nu med et fast greb om hendes nakke.
Uden at bryde væk gled hans frie hånd i modsatte retning. Uden ophold eller tøven smøg han fingrene ind under det røde stof der udgjorde Carries shorts og smilede ind mod hendes læber over den velkendte kurve hans hånd sekundet efter kunne følge nedefter. Han brød væk for luft og åbnede øjnene for at se på hendes ansigt med et blik der var ligeså sultent som hans handlinger. Hånden i hendes nakke slap sit greb og gled i stedet drillende langsomt ned over hendes ryg, lod pegefingeren følge hendes rygsøjle under huden og forsvandt ind under shortsene som den anden.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 16, 2012 23:51:17 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Caroline gad ikke engang forsøge at lade som om Eric ikke havde stort set komplet kontrol med situationen, når bare han blev ved med at kærtegne hendes hals. Hun overgav sig villigt, selv efter hans markering med tænderne og åbnede kun øjnene for at se tomt ud i luften, imens hun trak vejret mellem skilte læber. Hendes fingre tegnede et fraværende mønster fra hans ene skulder og ned over hans ryg og en instinktiv, dæmpet lyd af nydelse forlod hende, som han fortsatte sine kys langs hendes kæbe. Hun mødte hans læber villigt, ansporet af hans bestemte greb omkring hendes nakke, hans pirrende kærtegn og følelsen af bar hud imod bar hud.
Det var blevet væk fra hendes bevidsthed at det var morgen, at de ikke havde ryddet op efter maden, der stadig stod på natbordet, og at der var pligter at tage sig af senere. Meget vigtigere var det at kysse Eric og at suge til sig af fristende fornemmelser og kildrende nærhed. Hun gav sig en anelse, som hans ene hånd gled ned over hendes bagdel, løftede på sig per refleks og mødte hans blik med mørke øjne. Igen fugtede hun sine læber, uden at se væk, imens hans enlige fingerspids tegnede en streg ned langs hendes ryg. Hun slap ham for at befri sig selv for sin bh, men havde knapt smidt den fra sig, før hun selv bøjede hovedet for at finde hans hals. Det ville være nemt at gentage hans mønster, kysse sig hele vejen op til hans kæbe og kræve hans læber. I stedet dvælede hun et sekund eller to ved hans skulder, før hun indfangede hans øreflip let imellem sine fortænder. Hun lod den slippe fri, plantede et kys lige nedenunder og sukkede dæmpet, uden at trække sig væk igen. ”Jeg vil ikke have, at du er blid, Eric” hviskede hun nærmest uhørligt, men dog vanen tro med et udpræget tryk på hans navn. Hun kyssede ham igen på halsen og modsagde sine egne ord med lette, drillende kærtegn.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 17, 2012 10:37:35 GMT
The littlest things that take me there sounds lame, but it's so true the things that remind me of you
Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: [url=http://www.polyvore.com/its_cold_out_here/set?
id=60154107]Here
[/url][/center] Eric kendte måske nok Carrie og hendes krop mere end godt, men det blev alligevel aldrig kedeligt eller trivielt, at være lige hvor de var nu. Efter den seneste tids hændelser kunne han heller ikke sige sig fri for, at han rent instinktivt behøvede lige den nærhed mere end ellers. Han gav sig hen, men tog ubevidst lidt lettere på hende end ellers for så at slippe en anstrengt lyd ind mod hendes læber, da hun løftede sig lidt. Lungerne blev fyldt med luft igen og hans hænder gled naturligt længere ned under hendes bagdel, så meget som de nu kunne for de løse shorts der i sidste ende alligevel var i vejen for forehavendet.
Han trak ikke hænderne til sig da hun lænede sig lidt tilbage for at kassere bh'en, men hans blik slap hendes og faldt i stedet til hendes overkrop med et ganske utvetydigt smil. Han trak hænderne lidt op og lænede sig frem for at undersøge netop hendes overkrop nærmere, men nåede aldrig så langt, før hun lænede sig frem og forhindrende ham i det. Hans øjne gled i og en halvkvalt lyd undslap ham da hendes tænder lukkede sig om hans øre. På samme tid krummede han selv fingrene omkring hendes baller og gik så lidt i stå over hendes hviskende ord.
De havde samme klare effekt som altid, men han trak alligevel hovedet lidt tilbage og så undersøgende på hende et langt øjeblik. Så trak han hænderne til sig og lod dem glide synkront op over hendes ryg. Den ene stoppede på hendes lænd mens han lod den anden fortsætte indtil han kunne mærke hendes bløde hår mellem sine fingre. Han krummede dem lidt og førte hendes hovede bagover for selv at sende hende et begærligt blik og igen gå efter hendes hals. Den modsatte side af før fik samme opmærksomhed, før han slap hendes hår og, med begge hænder støttende bag hendes lænd, pressede hende lidt bagover, så han kunne fortsætte sine krævende kærtegn ned over hendes blottede overkrop.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 17, 2012 13:17:51 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
På én måde var alt ved situationen velkendt, vane og måske nærmest lidt små-trivielt. Caroline kendte Erics reaktioner, han kendte hendes og der var ikke nødvendigvis de store overraskelser at finde ved deres læber eller for enden af deres fingerspidser. Alligevel var der noget, der var en lille smule anderledes næsten hver gang de fulgtes ned af den samme vej og det samme gjaldt denne gang.
Caroline smilede antydningsvist over den lyd, der undslap Eric, som hendes tænder lukkede sig blidt omkring hans øreflip. Ordene, der øjeblikket efter hang imellem dem, var komplet bevidste, nøglemærkede til at fremkalde noget bestemt i ham og give hende det, som hun havde besluttet sig for hun ville have for intet mere end sekunder siden. Hun kyssede hans hals en enkelt gang, før han trak hovedet tilbage og så på hende med et blik hun besvarede lige dele beslutsomt og afventende. I teorien var der ingen sikkerhed for at de var på bølgelængde, men det var de normalt mere end noget andet på soveværelset, selvom de var dybt uenige så mange andre steder og hun følte sig selvsikker og en lille bitte smule utålmodig. Hendes fingre var strandet imod hans ryg og forblev på det nederste af den, imens han slap hende midlertidigt, kun for at indfange hendes hår. Hun skilte læberne og tog en hurtig indånding, som hun fulgte det insisterende træk bagover og blottede sin hals for ham med overgivelse skrevet hele vejen over sit ansigt og indlejret i de brune øjne, hvor hendes pupiller dominerede kraftigt. En dæmpet, nydende lyd forlod hende som reaktion på hans anstrengelser og hun så lettere fortabt op i loftet, imens hun krummede fingrene sammen imod hans ryg.
Selv da han slap hendes hår igen forblev hendes hoved en anelse tilbagelænet, imens hun trak vejret dybt, tydeligt påvirket. Hun løftede på sig igen, lukkede hænderne omkring hans sider og fulgte hans pres bagover med overkroppen for at give ham den plads han krævede, alt imens hun lukkede øjnene i ren nydelse og sukkede tungt. Hele verden var essentielt forsvundet for hende og tilbage var der kun Eric, hende, den bløde seng under dem og et tidsperspektiv, der lige så godt kunne være uendeligt. Hun havde ikke travlt med at komme videre i teksten. Ikke rigtig. De havde al den tid det krævede at hengive sig totalt til hinanden og forsvinde i mere eller mindre krævende bevægelser og fælles nydelse.
|
|