Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 17, 2012 17:13:48 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here En lille del af Eric tøvede med blikket låst fast i Carries, men kun et øjeblik. Så lod han den ene hånd glide op i hendes hår med et smørret smil lurende i den ene mundvig, mens han insisterende trak hendes hovede lidt bagover og så brød øjenkontakten for igen at markere med tænderne mod den sarte hud på hendes hals. Han tog sig god tid mens han langsomt arbejdede sig ned over hendes overkrop. Endnu en lettere anstrengt lyd slap fra ham da hun igen flyttede lidt på sig. Ikke noget der ellers ville have en betydning, men i den nuværende situation var han inerverende klar over alle hendes bevægelse.
Han tog en dyb indånding ind mod hendes bryst, smilede tilfredst og lænede sig så lidt tilbage igen mens han løftede hovedet og betragtede hende med tydelig beundring "Du er smuk, Carrie.." hans stemme var lav, næsten brummende. Hans ene hånd gled ned under hendes bagdel igen, før han løftede lidt på hende og lagde hende ned ved siden af sig og selv fulgte med. Han endte hævet over hende med hænderne i madrassen og bøjede sig uden videre for at fange hendes læber endnu en gang.
Han trak sig væk igen da luften slap op, uden hast, fangende hendes underlæbe blidt mellem sine fortænder et øjeblik, før han igen fortsatte nedefter. Da han nåede hendes mave smilede han for sig selv og plantede et dvælende kys lige over hendes navle, satte sig så op og lod blikket finde hendes ansigt mens han med den ene hånd løsnede snøren i de røde shorts. Fingre smøg sig ind under linningen og han strøg dem langsomt ud til hendes sider, før han insisterende begyndte at trække ned i det røde stof.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 17, 2012 19:36:21 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Caroline indså at hun havde lukket øjnene, da følelsen af Erics læber forsvandt fra hendes brystkasse. Hun åbnede dem igen, rettede sig op og mødte hans blik med åbenlyst begær i sit eget. I et langt øjeblik inden han gav sig til at løfte på hende så hun bare på ham med antydningen af et smil i mundvigene, men uden at sige noget. Så fulgte hun med hans insisterende bevægelser, havnede på ryggen og hævede sig en anelse op for at møde ham på halvvejen.
Da Eric fangede hendes underlæbe imellem tænderne spærrede hun øjnene bare en anelse op og så op på ham. Hun lå stille i et sekund, tog en dyb indånding og gav sig derpå lidt over hans fortsatte kærtegn ned langs hendes overkrop. Hendes fingre fandt flygtigt hans ryg og skuldre, men forsøgte ikke engang bare en lille smule at holde fast i ham, som han satte sig op. Hun fulgte ham med blikket og betragtede ham med et selvsikkert, udfordrende smil, velvidende hvad han var i gang med. Han havde naturligvis ikke brug for nogen opfordring, men hun løftede alligevel lidt på sig i netop det, for at gøre det lettere for ham.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 17, 2012 22:52:29 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric besvarede uden tøven Carries smil med et lignende og et let udfordrende blik. Ord var aldeles overflødige når alt kom til alt og han var uanset langt mere interesseret i at udforske hendes mund med sin egen, end at sige en masse mere. Hendes fingre trak flere behagelige spor over hans ryg og skuldre da han igen arbejdede sig ned over hendes bryst, men han stoppede ikke op før han nåede hendes mave og med et kærligt smil kyssede den, med en tanke på det lille liv der voksede inde bag det varme maveskind.
Han satte sig op på knæ, stadig med et letlæseligt smil på læberne og trak i den ene af halerne der holdt sløjfen på hendes shorts på plads, for så at smyge fingrene ind under linningen. Han hævede et øjenbryn drillende mod hende da hun løftede sig, men fulgte den utvetydige opfordring og trak både shorts og trusser fri under hende og videre ud over hendes lår. Han lænede sig tilbage for at kunne få dem hele vejen ud over hendes ankler og fødder, med lidt hjælp og lagde dem fra sig et sted ved siden af.
Et øjeblik blev han siddende og betragtede hende, ganske åbenlyst og ugenert. Smilede så varmt og lænede sig frem over hende endnu en gang for at presse læberne med hendes. Uden at bryde væk for alvor, lod han sig glide ned at ligge ved siden af hende, mens hans ene hånd strøg langsomt op langs hendes ene lår og fortsatte op på hendes mave. Der lod han den blive liggende nogle lange øjeblikke for så at føre den nedefter igen og kort efter hvile mod hendes venusbjerg. Han brød kysset, uden at bryde kontakten med hendes læber og lod fingerspidserne stryge drillende gennem de bløde dun der nu var under hans håndflade.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 19, 2012 11:30:42 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Caroline var ikke ligefrem blufærdig overfor Eric. Hun bøjede i knæene, som han trak hendes shorts og trusser helt af, og lod dem forblive bøjet, med begge fødder i madrassen, imens han sad og betragtede hende. Hendes blik hvilede på hans ansigt og hun hævede begge øjenbryn i en tavs opfordring til at holde op med bare at se på hende og rent faktisk komme nærmere igen. Men hun hev ham ikke ned til sig, lå blot med det løse hår flydende ud over lagnet under sig og begge hænder hvilende imod sine bare ben.
Først da han lænede sig frem for at kysse hende igen slap hun sine egne lår og lod fingrene filtre sig ind i hans lokker og finde om på hans varme ryg. Hun protesterede dæmpet imod ham, som han rykkede rundt og var nær ved at forsøge at forhindre ham med sit ene ben. I sidste ende strakte hun det dog ud og lod ham glide ned halvt ved siden af sig og halvt endnu hen over. Det sitrede i hendes hud over hans kærtegnende hånd og hun gav sig under den, imens hun forsøgte at tøjle sin utålmodighed. Da han fortsatte, uden nogen tegn på at have tænkt sig at komme videre i teksten, sukkede hun imod ham og flyttede sig millimeter væk uden at åbne øjnene. ”Tease,” mumlende hun dæmpet anklagende, uden at kunne løbe fra at hun selv havde hævet sig op for at møde hans fingre. Hendes egne var krummet sammen om hans hår og hun trykkede krævende sine læber imod hans igen, uden at give ham rum til et egentligt svar. Desuden var hun egentlig ret ligeglad med hvad han havde at sige lige i situationen.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 19, 2012 12:48:37 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric lod sin hånd blive liggende og sine fingre fortsætte med de drillende strøg. Han smilede smørret ind mod hendes læber over at mærke hende reagere mærkbart og gav sig selv let, over hendes greb i sit hår "Mhmm.." brummede han uden fortrydelse, før hun effektivt forhindrede ham i at sige mere. Han fulgte hende villigt, men det smørrede smil blev siddende i hans mundvige, mens han samtidigt lod sin hånd glide længere ind mellem hendes ben med en ganske åbenlys hensigt.
Han lagde ubevidst mere kraft bag sit kys og brød en millimeter væk, for at fylde lungerne med luft igen. Han overvejede et øjeblik, uden at stoppe sine fingres pirrende kærtegn og gemte så ansigtet mellem hendes skulder og hals, kun for at fortsætte sine kys der. Alligevel var han tilbage ved hendes mund kort efter igen, uden at gøre noget forsøg på at skjule hvor meget situationen påvirkede også ham. Han trak hovedet et lille stykke væk igen med en stærk trang til at se hendes reaktioner og ikke blot mærke og høre dem.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 19, 2012 13:35:49 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Uanset sin delvise utilfredshed med Erics fremgangsmåde protesterede Caroline ikke, da hans fingre forsvandt mellem hendes ben. Tværtimod undslap en lille, utvetydig lyd hendes læber, som de stadig var imod hans. Hun strammede sit greb en anelse i hans hår og slog øjnene op uden at slippe, da han fortsatte sine kys over hendes skulder og hals.
Upåvirket var formentlig det sidste man ville kalde hende. Det fremgik tydeligt at hun egentlig ikke havde brug for hans kærtegn for at kunne eskalere situationen, men samtidig kunne hun næppe sige sig fri for at de var mere end behagelige og trak flere dæmpede lyde ud af hende inden han igen trykkede sine læber imod hendes igen. Hun skød en smule ryg og mødte hans blik med åbenlyst og utilsløret begær. I flere lange øjeblikke lå de sådan og hun gav ham gerne det han ville se, uden at slippe ham med blikket.
På et sekund traf hun dog en ny beslutning og trak sin hånd i hans hår til sig for at bruge den til at skubbe til hans skulder og vippe ham bagover og ned på ryggen. Hun fulgte selv med, genfandt sin position overskrævs på ham og smøg sig ned til ham. Hendes læber fandt hans hals og brystkasse, imens hendes fingre bandt snøren på hans natbukser op. Hun var tålmodig i sine bevægelser, selvom netop tålmodighed ikke ligefrem havde kendetegnet hendes handling for et øjeblik siden.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 19, 2012 14:38:53 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Erics bevægelser var alt andet end famlende eller tøvende, men vidnede i sin enkelthed tydeligt om, at det langt fra var første gang han gjorde lige det. Igen var det er frynsegode ved at kende en anden person så godt som han efterhånden kendte Carrie. Han vidste nøjagtigt hvad der ville få hende til at reagere på bestemte måder og blev aldrig træt af at være vidne til det. Heller ikke nu. Tværtimod var det med tydeligt udvidede pupiller han betragtede hende i adskillige sekunder efter at have løsrevet til fra hendes læber.
Han nåede at rynke brynene ganske lidt fra hun trak hånden til sig og gøs under en mindre kuldegysning. Så blottede han tænderne i et smørret smil da hun uden videre skubbede ham op på ryggen og han, ret naturligt, måtte trække hånden til sig. Han strittede halvhjertet imod et øjeblik, uden nogen reel indsats og koncentrerede sig i stedet om at løfte hovedet for at møde hendes læber på halvejen.
En lille utilfreds lyd undslap ham da hun i stedet gik efter hans hals og han lukkede fingrene om hendes lår uden helt at tænke over det. Det intense blik der hvilede på hende blev ikke mindre udtalt da hendes fingre fandt snoren i linningen på hans bukser, men smilet voksede igen mens han vendte hendes drillende ord mod hende selv "Hvem var mest en tease?" han hævede brynene udfordrende og gav hendes lår et fast klem med begge hænder.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 19, 2012 18:31:18 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Caroline så op på Eric fra sin foroverbøjede stilling og løftede hovedet en anelse, som hun fik snøren på hans bukser bundet op. Et drillende smil trak op på hendes læber og hun løftede øjenbrynene lidt. ”Er det en konkurrence?” Uden at vente på hans svar gav hun sig til at trække bukserne af ham og fulgte hans eksempel fra før ved at gøre kort proces og hive hans boxershorts med i processen. Hun satte sig helt op, løftede sit ene ben og endte siddende halvvejs på knæ på madrassen ved siden af ham, imens hun fik det sidste stykke beklædning kasseret til gulvet.
Tilfreds vendte hun tilbage til sin tidligere placering og fugtede læberne, imens hun så ned på ham med hovedet lidt på skrå og et svagt smil lurende i hendes mundvige. Hendes hænder strøg op over hans overkrop med spredte fingre og hun fulgte selv med. Lænende sig ind over ham endte hun hvilende imod hans brystkasse og fandt hans læber. Hun plantede hænderne i madrassen på hver side af ham og brød væk, kun for at kysse hans hals igen. ”Jeg bad dig pænt” hviskede hun ind i hans øre, uden at kunne lade være med at smile. ”... Hvad mere skal der til?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 19, 2012 21:36:13 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Erics smil blev om muligt bredere, mens han slap hendes lår da hun rykkede længere ned og tog hans bukser med sig. Han løftede sig lidt for at gøre det nemmere og nikkede uden tøven "Altid.." han vrikkede med øjenbrynene og rakte ud efter hende da hun vendte tilbage til sit udgangspunkt, nu en del mere opmærksom på hvordan hun sad.
Han tog en dyb indånding mens hendes hænder gled op over hans overkrop og tog imod hende med tilbageholdt utålmodighed, da hun et al for kort øjeblik, hvilede mod hans overkrop. Den varme fornemmelse af hud mod hud var uden sammenligning og fik ham til at sukke tilfreds, da hendes læber i stedet fandt hans hals. Han smilede, nu med lukkede øjne og lod begge hænder glide ned over hendes nøgne ryg til de hvilede mod hendes lænd.
Han svarede ikke, men nød fornemmelsen af hendes varme ånde mod sin hals et øjeblik endnu. Så strammede han grebet om hende lidt og vippede hende i en hurtig bevægelse til siden og ned at ligge på ryggen igen. Han genindtog sin plads over hende, på knæ mellem hendes ben, med et flabet smil. Han holdt sig hævet over hende med strakte arme "Måske, gøre det modsatte. Man ved aldrig." han vrikkede med øjenbrynene og sænkede sig så ned for at kunne fange hendes læber flygtigt. Efterfølgende flyttede han lidt på sig og skubbede sig så langsom helt tæt på hende med et enkelt skælvende åndedrag.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 19, 2012 22:00:45 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Caroline smilede ned imod Erics hals og afkrævede ham ingen svar. Hun ville være fortsat ned langs hans overkrop igen i en lang række kys og provokationer, der kun var designet til at få ham til at reagere, men det viste sig overflødigt. Da han strammede grebet omkring hende og væltede hende om på ryggen undslap et grin hendes læber og hun så op på ham med spillende øjne. Hurtigt forlod morskaben hende igen dog for alvor og begær og hun ignorerede hans forsinkede svar, for blot at møde hans læber.
Hun skød ryg igen det øjeblik han førte dem videre fra drillerier og lette kys. Hendes læber skiltes endnu engang for at lade en lille halvkvalt lyt ryge ud og hun så op på ham med et uudgrundeligt blik. Hvor mange gange havde de efterhånden ligget her i hendes seng præcis som nu, med blikkene låst i hinandens og mere eller mindre gispende åndedrag? Hundrede? Tohundrede? Det var både præcis det samme og anderledes, da hendes fingre fandt hans varme ryg og gled kærtegnende ned over den. Hun bøjede i knæene igen og trykkede sig op imod ham, før hun stønnede dæmpet. Det var så simpelt og de var gode til det sammen. Sikkert bedre end de fleste.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 20, 2012 0:22:01 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here I det han skiftede magtbalancen igen, selvom det kunne diskuteres, om der overhovedet var noget andet end villighed og drillende dominans mellem dem, kunne han ikke lade være at smile for sig selv. Han smilede stadig da han igen pressede læberne mod hendes for en kort bemærkning før han tog skridtet videre og med en anstrengt lyd lukkede øjnene et øjeblik eller to.
Han krummede fingrene omkring dynen og tog en dyb indånding mens han mødte hendes blik igen. En flygtig følelse af at have glemt noget vigtigt, en indgroet vane, slog ham. Så smilede han svagt og gemte ansigtet ved hendes hals da han huskede det ikke helt var så vigtigt mere. Ikke lige foreløbigt igen. Han tog en dyb indånding mod hendes varme hud før hun uundgåeligt tvang et mindre udbrud fra ham da hun løftede sig op mod ham.
Han var ikke sen til at følge hendes ordløse opfordring og pressede sig ned mod hende med tilsvarende kraft som hun lagde i at trykke sig op mod ham. Han plantede et enkelt kys lige under hendes øre og begyndte så langsomt at bevæge sig mod hende og fandt ind i en rytme før han endnu engang krævede hendes læber.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 20, 2012 13:58:07 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Det var ikke faldet Caroline ind, at der manglede noget. Ikke denne gang i det mindste, for det var trods alt ikke første gang siden hendes graviditet at de befandt sig i samme situation, selvom der efterhånden var gået lidt tid. Hun lukkede øjnene, som han gemte ansigtet ved hendes hals, og lod sine fingre finde hans nakke, før hun trykkede sig op imod ham.
Allerede nu var hendes åndedræt tungere og hun flød lidt væk over følelsen af hans varme ånde imod hendes hals og deres fælles bevægelser imod hinanden. Da hans læber fandt hendes besvarede hun villigt hans kys. Hendes fingre gled igennem hans hår igen og hun undertrykte en halvkvalt lyd, før hun brød fri uden at flytte sig mere end en millimeter væk.
Hængende fast i hans læber fandt hun ind i en rytme sammen med ham. Hun trak vejret dybt ned i lungerne og åbnede først øjnene da en anderledes bevægelse hev et utvetydigt støn ud af hende og fik hende til at stramme sit greb om ham en smule. Et mat smil hev op i hendes mundvige og hun så op på ham med et lettere fjernt blik.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 20, 2012 20:47:48 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Erics vejrtrækning blev et langt øjeblik forstyrret, slået en smule ud af kurs over den helt unikke følelse det altid var, når han lod sig omslutte af Carries varme. Den var ikke ny, men stadig fantastisk og han tillod sig at ligge helt stille og blot nyde den et øjeblik. Han smilede ind mod hendes hals da hendes fingre gled over hans nakke og udstødte en anstrengt lyd, da hun forpurrede hans forsøg på at ligge stille. han kunne dog ikke foregive nogen formfor utilfredshed, hvilket var ganske tydeligt, da han løftede hovedet lidt, pressede læberne krævende mod hendes og samtidigt begyndte at bevæge sig ind mod hende.
Hans bevægelser var langsomme og kontrollerede, til en start. Hans muskler arbejdede mærkbart og synligt under huden, mens et lavmælt støn fik ham til at bryde kontakten med hendes læber. Dog kun et kort øjeblik, så fangede han dem igen med sine egne, mens han lagde mere kraft bag sine bevægelser uden helt at være bevidst om det. Han spændte instinktivt mod hendes strammede greb og slap selv en nydende brummen og gengældte hendes smil med et lignende.
Han satte tempoet ned igen, men stoppede ikke mens han så intenst ned på hende. Hans fingre var krummet omkring dynen på hver side af hende og lige i øjeblikket eksisterede der ikke andet end hende og ham i en særdeles behagelig boble som han ikke havde travlt med at punktere. Instinktivt blev hans rytme igen hurtigere, uden af stand til selv at holde fuld kontrol og egentligt i sidste ende uden at ønske det.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Oct 21, 2012 0:02:55 GMT
Up is wherewe go from hereTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carolines læber var adskilte, som hendes blik både fangede Erics og selv blev indfanget. Intensiteten i deres øjenkontakt var ikke til at løbe fra, selv hvis hun havde villet det, og der lå noget i den måde de så på hinanden, imens de begge satte farten ned og fokuserede en anelse mindre på umiddelbar tilfredsstillelse. Hun trak vejret dybt og strøg begge hænder ned over hans ryg i et simpelt kærtegn, uden at bryde øjenkontakten.
Det eskalerede igen, som det altid gjorde, og hun fulgte med uden protester, indtil det punkt hvor hun besluttede sig for at det var nok. Ganske simpelt. Bestemt trak hun sig væk fra ham, manøvrede sit ene ben om på den anden side, så de var samlet, og drejede sig rundt. Hun spildte ikke tid på at forklare sig, men plantede begge knæ og begge håndflader i madrassen, før hun drejede hovedet og så tilbage på ham med et skævt smil. For ligesom at understrege det hele vrikkede hun en anelse med sit bagparti og hævede øjenbrynene sigende.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Oct 21, 2012 10:20:05 GMT
The littlest things that take me theresounds lame, but it's so truethe things that remind me of youTag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Erics læber krusede sig igen i et lille smil da Carrie strøg hænderne op over hans ryg. Han sitrede svagt et øjeblik i en ufrivillig kuldegysning over kærtegnet, men uden at gøre anstalter til at trække sig væk. Det var vitterligt det sidste han overvejede og i stedet gjorde han nøjagtigt det modsatte og genop tog sin rytmiske bevægelser ned mod hende.
En tydeligt utilfreds lyd undslap ham helt spontant da Carrie kort efter selv trak sig væk og et øjeblik strammede greb han ud efter hende for at forhindre det. Det var dog uden nogen egentlig indsats og hendes plan var hurtigt gennemskuet, kun for igen at plante et skævt smil på hans læber. Det blev kun bredere da hun vrikkede og sendte ham et blik der på ingen måde kunne misforstås.
Han var ikke sen til at følge den meget direkte opfordring og rykkede sig det lille stykke helt tæt på hende igen. Han trak dog det uundgåelige lidt alligevel, mens han lod den ene hånd stryge kærtegnende op over hendes ryg og tilbage igen før han tog et fast greb om hendes hofter og pressede sig helt tæt på hende, med en del mere styrke end før. En halvt undertrykt stønnen undslap ham og hans fingre krummede sig om hendes bløde hud mens han begyndte at bevæge sig ind mod hende igen.
|
|