Unwanted truths..

[Matthew Blythe]

When you have eliminated the impossible
...whatever remains, however improbable...
must be the truth


Tag: Simon Lithgow ~ Wearing: This

Matt havde undret sig en del, da en ugle ankom ved hans vindue sent aftenen før og hans undren var ikke blevet mindre da han fandt ud af hvem den var fra efter at have læst brevet den havde med. Således havde han også undret sig hele formiddagen, og gjorde det stadig mens han ankom til Den Utætte Kedel for at benytte deres pejs til at komme til Edinburgh for at møde Simon på det foreslåede sted. Han hilste kort på den rødhårede servitrice bag baren før han tog en pose med susepulver op fra den ene af frakkens lommer, afmålte en passende portion og stillede sig ind i pejsen hvor han med et højt og tydeligt "De Tre Koste" lod det falde og forsvandt i grønne flammer.

Sekundet efter dukkede han op i værtshuset i Hogsmeade, børstede en smule aske af sin sorte frakke og fandt sin tryllestav frem fra en anden lomme mens han fortsatte udenfor. Nogle skridt udenfor døren slog han et lille svip med staven og forsvandt med et smæld i den blå luft, blot for kort efter at dukke op i en mennesketom baggård ikke langt fra det aftalte mødested. Han rystede transferensen af sig og fortsatte målrettet ud på gaden og det sidste lille stykke.

Så snart han skubbede døren op spejdede hans blik efter Simon og fandt vennen med blikket nogenlunde samtidigt med at døren faldt i bag ham. Han løftede hånden kort til hilsen og krydsede rummet for så at lade sig dumpe ned på stolen overfor den anden med let rynkede bryn "Skal det til at være en vane at sende ugler efter midnat?" antydningen af et smil trak lidt i hans mundvige, men hans blik forblev alvorligt og afventende mens han krængede den lange frakke ud over skuldrene og lod den falde tilbage over stoleryggen.

[Simon Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
where is that glory now?

Tag: Matthew Blythe ~ Outfit: Here

Simon var på forkant med tingene. Han havde ikke ventet på Matthews ankomst, men blot bestilt to tallerkner med fastfood-stedets ”specialitet” i form af en god spandfuld temmelig potent fish and chips. Dertil havde han bedt om to glas med en temmelig tynd øl, der udgjorde hans forsøg på en reparationsbajer. Da auroren gjorde sin entre sad han hængende halvt hen over sin egen portion i gang med at væde en pomfrit i en klat af syrlig sovselignende substans.

Han så op med let hævede øjenbryn, trak en anelse på smilebåndet og tyggede sit bytte i sig, før han svarede. ”Forhåbentlig ikke. Jeg har ikke tænkt mig at blive din penneven imens jeg er på kontinentet,” konkluderede han med en antydning af drilleri, som dog relativt hurtigt var væk. Han tog en tår af sin øl, så kortvarigt ud på gaden udenfor og tog derpå en dyb indånding. ”Jeg er ikke meget for at blande mig i dit privatliv, men præcis hvor meget holder du af hende pri... Af pigebarnet. Aisling?” Det var et fornuftigt valg, havde han besluttet sig for, at starte med den ægte blondine. Han kunne stadig nå at lade være med at sige et pip om Mary, selvom han havde en fornemmelse at, at det nok skulle snige sig ud alligevel. Hvad hovedet var fuldt af...

”... Jeg siger det ligeud. Det er en voldsom gang rod med hende. De annoncerede hendes forlovelse i går. Med Jonathan Young – Julie Youngs storebror.” Han rynkede panden en anelse, så søgende på vennen overfor og undlod ud af høflighed at spise videre, selvom han var dødsulten.

[Matthew Blythe]

When you have eliminated the impossible
...whatever remains, however improbable...
must be the truth


Tag: Simon Lithgow ~ Wearing: This

Matt fnøs muntert over Simons svar mens han satte sig overfor ham og krængede frakken af "Jeg kommer til at hensygne i bekymring over ikke at høre fra dig." kommenterede han tørt og med tydelig sarkasme, uden dog at kunne holde et skævt smil tilbage, Han så ned på tallerkenen foran sig og stak en pomfrit i munden som efterfølgende blev skyllet ned med en mundfuld øl. Han var midt i bevægelsen at sætte glasset fra sig igen og samtidigt spørge hvad der var sket til festen dagen før, der var så vigtigt, da Simon selv fortsatte.

Han stivnede tydeligt et sekund, før han fortsatte bevægelsen og lod glasset ende sikkert på bordet igen, mens han så vagtsomt på vennen med rynkede bryn "Hvorfor spørger du pludselig om det?" meget mod sin vilje flakkede hans blik før han igen stædigt fik det under kontrol og så afventende på den anden "Blev der sagt noget igår+" han var fuldkommen klar over, at han ikke svarede på det temmeligt direkte spørgsmål og han forblev forsvarsberedt mens han så afventende hen over bordet.

Det der efterfølgende blev serveret af ord kom dog i den grad bag på ham og han spærrede øjnene op i lige dele forvirring og vantro og så blot på Simon i adskillige sekunder, sikker på han måtte have hørt forkert. Så rystede han langsomt på hovedet og rynkede panden dybt igen "Hvis det er en joke, så er det seriøst den dårligste du til dato har lavet.." hans blik skiftede mellem vennens øjne adskillige gange før han fortsatte "Jeg har en aftale med hende i aften, men.." han gik i stå og vidste ikke helt hvad han skulle sige og endte med blot at se forvirret på Simon, uden at kunne benægte at føle sig ganske overrumplet.

[Simon Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
where is that glory now?

Tag: Matthew Blythe ~ Outfit: Here

Simon fnøs ligeledes, men sagde ikke noget til Matthews tørre bemærkning. Han sænkede blot blikket ned i sit glas for en kort bemærkning, tog en enkelt tår deraf og samlede sig om begyndelsen på det, der var halvdelen af formålet med at hale vennen til Skotland. At svaret kom i form af ikke bare et men hele to spørgsmål vakte ikke den store undren. Simon hævede blot begge øjenbryn med et letlæseligt udtryk i ansigtet, trommede kort i bordet og formulerede en sætning i hovedet, før han nåede at ombestemme sig og være komplet direkte. Hans let vattede tilstand efterlod ham ikke voldsomt tålmodig og han plaprede da også informationen ud temmelig ligefremt og uden en pæn indpakning af mulige årsager til at Matthews lille kæreste hverken havde vidst noget eller taget afstand fra sine forældres beslutning. Endnu.

Eks-slangen overfor ham reagerede som forventet og Simon måtte tage en enkelt dyb indånding, for ikke at himle med øjnene af ham. Det lykkedes ham blot at se alvorlig ud og han rystede benægtende på hovedet en enkelt gang. ”Måske ville hun have fortalt dig det der,” funderede han, før han trak lidt på skuldrene med en enkelt dyb rynke i panden. ”Men… Jeg har en ret klar fornemmelse af, at det allerede figurerer et sted i profeten.” Han skævede lidt til siden, klarede halsen og tog beslutsomt to pomfritter i munden og tyggede dem i sig, før han fortsatte. ”Det var nemlig ikke helt det eneste, der skete,” bemærkede han, forsøgsvis henkastet, uden den store succes. ”Din kæreste valgte at benytte et lidet flatterende udtryk om undertegnede og lad mig bare sige ud fra det, at hendes families holdninger virker temmelig fast imprægnerede i hende stadig… Man kan heller ikke ligefrem sige, at hun protesterede over forlovelsen. Ikke højlydt i det mindste.” Han kneb øjnene lidt sammen og så overvejende på Matthew, uden helt at kunne lure hvorvidt han sad med en mand med et knust hjerte, sådan som han halvt om halvt havde forventet at han ville.

[Matthew Blythe]

When you have eliminated the impossible
...whatever remains, however improbable...
must be the truth


Tag: Simon Lithgow ~ Wearing: This

Matts blik veg tydeligt mens han svarede Simons spørgsmål med ikke bare ét, men to spørgsmål og så hurtigt løftede glasset med øl for at tage endnu en mundfuld. Det reelle svar burde være både simpelt og ligetil, og det var det faktisk også, men det var ikke et han havde rygraden til at sige højt eller rent faktisk indrømme fuldt overfor sig selv.

Simons næste oplysning skabte dog alligevel en mindre knude i maven på ham og han så lettere vantro på den anden hen over bordet, før nogle impulsive ord røg ud af ham. Han skar en lille grimasse over dem straks efter og nikkede så med dybe rynker i panden "Måske, ja.." han tog en dyb indånding og strøg en hånd over sin hage "Jeg takkede nej til at komme med igår, så, ja.." han fandt det pludseligt umuligt at færdiggøre en sætning og hele situationen var dybt surrealistisk og mere end svær at forholde sig til.

Uden at tænke over det begyndte han at dreje glasset med øl på bordpladen med en skurrende lyd og blikket stift rettet mod det, mens Simon fortsatte. Et kort fnys undslap ham og han så op et øjeblik "Det skulle ikke undre mig." han så ned igen og betragtede maden på tallerkenen foran sig uden at have den store lyst til at spise noget. I stedet kredsedde hans tanker omkring det insisterende faktum, at han var mere oprørt over, at Aislings forældre kunne finde på at give hende væk til nogen uden hendes samtykke, som en brugt støvle, end at det ville sætte hans egen position i hendes liv i farezonen.

Han blev dog effektivt afbrudt i sine tanker og så op på Simon igen "Det skulle vel ikke have noget med mudder at gøre?" spurgte han og kendte allerede svaret, selvom han stadig håbede på det ikke ville være tilfældet. Han skar en grimasse mens Simon fortsatte og så ned igen. Selv efter den anden tav, gik der stadig nogle øjeblikke før Matt selv talte igen "Hvad kom I lige op at diskutere om der førte til den?" han løftede hovedet og så indgående på Simon "Jeg tror ikke hun vidste noget.." han rynkede brynene endnu mere "Hun har i hvert fald ikke sagt noget, men.." han gik i stå endnu en gang og kunne alligevel ikke holde en spirende tvivl væk.

[Simon Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
where is that glory now?

Tag: Matthew Blythe ~ Outfit: Here

Simon rynkede panden og nikkede en anelse, uden at vide præcis hvad der var kvikt at sige omkring Aislings bevæggrunde. Han endte med helt at undlade at sige noget og fortsatte i stedet blot andetsteds. Tilpas alvorlig og uden skyggen af selvtilfredshed kom han med sin side af historien, temmelig blottet for personlige følelser, men fuld af hans egne holdninger. Dem kunne han trods alt aldrig nogensinde holde væk fra noget som helst og han mindedes vagt at have fortalt Matthew at Aisling var en dårlig nyhed, uden nogen reel succes med at trænge igennem.

En rømmen forlod ham, før han hævede begge øjenbryn lidt. ”Selvfølgelig,” bekræftede han, en kende bister ved mindet. Hans appetit var dog ikke forsvundet og der røg både en luns fisk og et par pomfritter, før han svarede på nogen spørgsmål. Det blev skyllet ned med en tår af den kolde øl og han bøvsede diskret – efter hans egen mening. ”Helt almindelig snak,” begyndte han, uden at anstrenge sig for at lyde overbevisende. ”Jeg spurgte hende om du var lykkelig for nyheden, okay?” Han skar en anelse ansigt. ”Ja ja, jeg ved godt at jeg er en blandemaskine, men hun er fandme sgu da for meget en medløber, til at det er til at holde ud, Matt. Køn, bevares, men er det virkelig nok til at gide finde sig i alt det lort, der følger med?”

[Matthew Blythe]

When you have eliminated the impossible
...whatever remains, however improbable...
must be the truth


Tag: Simon Lithgow ~ Wearing: This

Matt skar en lille grimasse og nikkede en enkelt gang da Simon bekræftede hans formodning. At han var skuffet over at hun ville bruge lidt netop det ord lagde han ikke skjul på, men han havde også en smule svært ved at tro, at helt almindelig snak ville føre til det. Blikket han sendte vennen var derfor tydeligt skeptisk, omend han løftede glasset med øl til læberne fremfor at sætte ord på sin egen tanke.

Da der alligevel kom mere uddybelse, rynkede han brynene og så indgående på Simon mens han sukkede dybt "Du sagde det selv." kommenterede han tørt og med et lettere utilfreds blik og panderynker der kun blev dybere mens den anden fortsatte. Da han tav slog han frustreret ud med den ene arm "Aisling er ikke så slem som du gør hende, Simon." han tav et kort sekund før han fortsatte "Det lyder så nemt bare at sige fra, men det er det måske ikke når man selv står der. Ikke lige i den her situation." forsvarede han halvhjertet, igen uden at have svaret på Simons ganske direkte spørgsmål.

Han var stadig klar over at han netop veg udenom, ganske uvillig til at indrømme, at selvom han nok holdt af den omtalte blondine, så kunne han ikke se sig selv blive gammel med hende. Eller ret meget andet der mindede om den slags forpligtelse eller engagement der ellers var ganske naturlige når man var i et forhold.

[Simon Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
where is that glory now?

Tag: Matthew Blythe ~ Outfit: Here

Simon hævede begge øjenbryn en anelse og så lettere skeptisk på Matthew, tydeligvis uden at købe at Aisling ikke var helt så slem, som vennen valgte at udtrykke det. I stedet for at sige noget indledningsvist tog han sig dog blot endnu en mundfuld mad og skyllede det ned med en grundig tår øl. Reparations-delen af deres møde fungerede foreløbig aldeles udmærket. En dyb indånding senere så han lettere opgivende ud og trak på skuldrene. ”Jeg skal ikke kunne gøre mig klog på jeres forhold. Jeg ville bare umiddelbart betragte en forlovelse med en anden mand som en deal-breaker.”

Han trak på skuldrene en enkelt gang og stak en pomfrit i munden på sig selv, gumlende den i sig med et tænksomt udtryk i ansigtet. ”Men hey. Hver sit usunde kønsliv. Det skulle ikke undre mig om flere af de der små pæne fuldblods-husmødre har affærer ved siden af. Det kan være du kan komme ind der, om jeg så må sige.” Et temmelig sigende blik blev fulgt op af antydningen af et opblødende smil og han sukkede tungt, imens han lukkede øjnene i for en kort bemærkning. Var det kun Aisling og Matt han tænkte på, så ville han næppe tale som han gjorde, men hans tålmodighed var tyndslidt af gårsdagens hændelser og hans egne forsøg på ikke at tænke på hvordan natten var sluttet. Det gjorde ham om ikke andet temmelig kort for hoved og muligvis en anelse grov i munden.

[Matthew Blythe]

When you have eliminated the impossible
...whatever remains, however improbable...
must be the truth


Tag: Simon Lithgow ~ Wearing: This

Matt himlede åbenlyst med øjnene og så så på Simon igen med rynkede bryn "Jeg ved godt hun ikke er din yndlings-person, okay?" han tog en pomfrit fra tallerkenen og stoppede den i munden uden egentligt at være sulten "Men det betyder altså ikke der ingen gode sider er." han slog ud med den ene hånd og fortsatte svagt forsvarsberedt "Du af alle mennesker burde vide det med alt det lort folk har sagt om dig de sidste par år." han tav og så ned med en dyb panderynke over Simons ord og sukkede så dybt "Lige der er vi enige." indrømmede han drævende og så op igen "Men jeg vil vil stadig godt høre hendes side af historien først. I hendes egne ord."

Han tog en pomfrit mere op mellem to fingre, men undgik strategisk dressingen, som han af erfaring vidste ikke var hans smag. Han så halv-fornærmet på vennen "Jeg har ikke noget usundt...kønsliv." han skar en lille grimasse over ordvalget der bestemt ikke var et han selv ville have brugt "Og jeg skal ikke være nogen husmors lille affære." slog han bestemt fast og lod på samme tid pomfritten falde ned på tallerkenen igen.

Han sad lidt og stirrede olmt på pomfritterne for så at sukke tungt, stryge en hånd over hagen og tage en forsvarlig mundfuld af sit halvtomme ølglas "Jeg ved ikke hvad det i det hele taget er jeg har gang i, okay." indrømmede han og løftede et flakkende blik til Simons ansigt "Det gik fint før hun dukkede op igen." fortsatte han lavmælt, og talte tydeligvis ikke om Aisling mere.

[Simon Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
where is that glory now?

Tag: Matthew Blythe ~ Outfit: Here

Simon himlede diskret med øjnene, da Matthew læste det, der lå i hans sigende blik, alt for præcist. Han svarede dog ikke, men nøjedes med at stikke en pomfrit i munden for at beskæftige sig selv med et eller andet tenderende fornuftigt. Da han rent faktisk sagde noget, var det tydeligvis sarkastisk og han gjorde intet for at tage det tilbage eller undskylde for nøjagtig hvor direkte han var. I stedet fortsatte han blot uhindret, malede et temmelig utiltalende billede og skjulte sin egen kulsorte samvittighed over den foregående aften og nat i noget, der mindede om lettere brutal kærlighed i form at et wake-up call, som han egentlig lige så godt selv kunne bruge.

Et enkelt muntert fnys forlod ham, som Matt reagerede nogenlunde forudsigeligt på hans ord, og Simon trak lidt på smilebåndet, imens han så på vennen overfor sig. Han sagde dog ikke noget til konklusionerne og trak blot lettere underholdt – men mest af alt bister – på skuldrene. I stedet spiste han endnu en bid friturestegt fisk og havde blikket på tallerkenen, da auroren bragte et velkendt emne op. Et lydløst suk forlod Simon og han så temmelig sigende på Matt. Der lå endnu en sarkastisk bemærkning på hans tunge – denne gang om at hænge i fortiden –, men med ét rystede han blot på hovedet og bed den i sig. Billedet af Mary med udtværet rød læbestift, som følge af hans egne kys, stod lige pludselig temmelig klart på hans nethinde igen og han rømmede sig, før han tog en ordentlig tår øl, som om det ville skylle det friske minde væk. ”Ja sådan kan det gå,” bemærkede han udsvævende, efter at have nærmet sig bunden af det solide glas. ”Skal du ikke have noget? Du spiser lidt ligesom en pige i dag...”

[Matthew Blythe]

When you have eliminated the impossible
...whatever remains, however improbable...
must be the truth


Tag: Simon Lithgow ~ Wearing: This

Matt havde ikke rigtigt forventet andet end meget direkte sandhed fra Simon. Ikke hvis han skulle være helt ærlig overfor sig selv og det var da også grunden til, han kapitulerede i stedet for at tage det personligt og blive fornærmet. Derfor fortsatte han stadig med tydeligt indigneret og sendte Simon et svagt irriteret blik over at den anden tilsyneladende morede sig en smule.

Han så ned på tallerkenen da Simon hentydede til den og skar så en lille grimasse "Den der eddike-ting I er så glade for bliver aldrig min favorit." forklarede han sig og rynkede så brynene lidt "Og det er ikke en skid sjovt det her, Simon." han skar ansigt igen og tog så alligevel en pomfrit fra tallerkenen og stoppede i munden. Så rystede han på hovedet med et skævt smil "Niks.. det smager sært. Hvad har I lige imod mayonnaise måske?" det trak antydningsvist i hans ene mundvig, før han i stedet lagde hovedet lidt på sned og så undersøgende på vennen "Hvordan var den fest egentligt?" han skyllede smagen af eddiken væk med en mundfuld øl før han fortsatte "Lige så opstyltet og falsk som jeg antog, eller var det rent faktisk til at holde ud."

[Simon Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
where is that glory now?

Tag: Matthew Blythe ~ Outfit: Here

Da først det havde sat sig fast igen, var det genstridigt og nærmest umuligt at lade være med at tænke på. Han gjorde dog en seriøs indsats, forsøgte at drukne det og svævede lidt rundt i sit temmelig ligegyldige spørgsmål om Matthews manglende fødeindtag. Det havde ikke generet ham at tale om Annabel før, men nu tjente det kun til at få ham til at overveje hvordan helvede han og vennens situation var gået hen og mindede så meget om hinanden. Lettere utilpas – og ikke kun fordi hans stadig havde tømmermænd – sænkede Simon blikket og rystede lidt på hovedet. Han stirrede på fisken og så først op med en enkelt rynke i panden, da Matt alligvel gav sig til at snakke om maden. Antydningen af et skævt smil hev i hans mundvige, som han trak lidt på skuldrene. ”Intet. Det passer bare ikke til fish and chips. Men du forventer vel helt ærligt ikke gourmet af det her sted?” Han hævede begge øjenbryn, så lettere sigende på vennen og stak halvhjertet endnu en pomfrit i munden, gumlende den i sig uden det store velbehag.

Spørgsmålet, der fulgte, fik ham nær til at få den galt i halsen. Han rømmede sig, rystede lidt på hovedet og tømte sit glas, før han, tvunget til at svare, atter engang trak på skuldrene. ”Begivenhedsrig. Det er ikke hver dag man bliver kaldt mudderblod op i sit åbne ansigt.” En rynke formede sig i hans pande, som han koncentrerede sig tydeligt om fisken og bevidst ikke så Matthew i øjnene. ”... Mary var der,” tilføjede han, uden at formå at lyde henkastet.

[Matthew Blythe]

When you have eliminated the impossible
...whatever remains, however improbable...
must be the truth


Tag: Simon Lithgow ~ Wearing: This

Matt skævede op på Simon og et øjeblik trak det også i hans egne mundvige, selvom nyheden han lige havde fået serveret sammen med øl og mad, stadig rumsterede insisterende i hans baghovede "Det er det eneste der passer til.." gav han igen i en efterhånden gammel og spøgefuld kamp "Det er jer skotter der har en brist et eller andet sted." fortsatte ham tørt og rystede så på hovedet med en næsten munter lyd "Nej, det er nok for meget at forlange alligevel." han løftede hovedet lidt og kastede et blik ud i rummet før han igen vendte sin fulde opmærksomhed mod Simon og gik med fuldt overlæg ikke yderligere ind på emnet Annabel.

I stedet vendte han tilbage til festen dagen før, uden dog at bore mere i den proklamerede forlovelse og stillede i stedet et ret ligegyldigt spørgsmål. Simons reaktion på det fik ham til at rynke brynene lidt og se mildt overrasket på kammeraten med ølglasset løftet halvt til læberne og et spørgende blik. Så drak han alligevel og nikkede med en lille grimasse "Hvilket trods alt må være en god ting." kommenterede han og satte glasset fra sig igen. Simons næste ord fik hans øjenbryn til at skifte retning og i stedet stryge et godt stykke op i panden på ham og det var nu hans tur til at se overrasket ud "Dén Mary?" spurgte han og havde allerede der besvaret sit eget spørgsmål og fortsatte derfor uden at vente på bekræftelse "Snakkede du med hende?"

[Simon Lithgow]

Glory of youth glowed in his soul
where is that glory now?

Tag: Matthew Blythe ~ Outfit: Here

Simon fnøs, himlede med øjnene og ignorerede Matthews holdning til mayonnaise. ”Siger waliseren,” kommenterede han tørt, uden at uddybe eller stikke vennen en af de mange jokes han havde oppe i ærmet om folkeslaget. Denne gang. I stedet rystede han blot lidt på hovedet med et insisterende træk i sine mundvige, der dog blev total-udryddet over spørgsmålet om festen. Simons blik landede på den panerede fisk og han ledte efter en udgangsbillet, uden at finde den. Før han så sig om var hans mund løbet over og han så lettere panisk ud.

Han så op på Matt med halvt åben mund, lukkede den igen og rømmede sig igen, før han stak endnu et par pomfritter i munden med et skuldertræk. På trods af forsøget på at købe tid havde han ikke noget mere intelligent at sige da først han havde sunket og han tog en enkelt dyb indånding, inden han sparkede sig selv i gang. ”Jeg... Ehm. Jeg kyssede hende,” indrømmede han kortfattet og uden ligefrem at se ud som om han var stolt over situationen. ”Faktisk kyssede hun mig først. Det var... Meget mærkeligt.” Han rynkede panden, tog lettere forfjamsket endnu en bid fisk og sank den med en meget lille portion velbehag over handlingen.

[Matthew Blythe]

When you have eliminated the impossible
...whatever remains, however improbable...
must be the truth


Tag: Simon Lithgow ~ Wearing: This

Matts momentære smil trak lidt længere op da Simon vendte hans egne ord imod ham, men han nikkede blot lidt "Og det bliver jeg ved med herfra og til dommedag." han smilede skævt igen et øjeblik og fortsatte så videre i snakken, uden at have specielt travlt med hverken at komme videre, eller at tale om Aislings forlovelse eller navnet på det hunkøn han ikke sagde højt.

Simons indrømmelser fik også effektivt afledt hans opmærksomhed og hans øjenbryn røg yderligere op i panden på ham "Hold da kæft..." udbrød han, men den andens udtryk viste ret tydeligt at det ikke var en joke. Matt lagde igen underarmene mod bordkanten og lænede sig lidt frem, mens han forsøgte ikke at tænke på, at det mindede lidt for meget om den situation han selv havde stået i bare uger forinden "Hun kyssede dig.. har i set hinanden siden '83?" han rynkede panden lidt og rakte så ud efter ølglasset igen "Du er nødt til at uddybe det her lidt mere. Start ved begyndelsen. Hvordan faldt I lige i snak til den famøse fest der?" han løftede glasset til læberne og holdt blikket afventende på Simon mens han drak.