|
Post by Caroline Abbey on Jan 18, 2012 19:06:36 GMT
I'll put them in a secret placebring them with me for that dark spaceTag: Eric - - - Outfit: Here Carrie tog en dyb indånding og lukkede øjnene i et kort øjeblik. Hun sad i sofaen med næsen i en stak papirer om en komplet ligegyldig sag om ulovlige flyvende tæpper, der havde terroriseret hende hele ugen med tåbelige spørgsmål fra journalister, og en minister, som bestemt ikke var tilfreds. Efter endnu en lang dag på kontoret var hun snart temmelig klar til at glide direkte ned under dynen, men det var også i dag Eric skulle komme forbi og hun vidste, at hun burde glæde sig til at se ham igen.
Det ville naturligvis være løgn at sige, at det overhovedet ikke var tilfældet. Hun savnede ham, ligesom hun tilsyneladende gjorde hver gang de var adskilt, men hendes viden om at hun ville komme til at lægge arbejdet tilside for at suge en snert af deres tid sammen til sig, gav hende dårlig samvittighed på forhånd og grundigt ondt i maven. Det lagde en grundig dæmper på humøret og randende under hendes mørke øjne blev akkompagneret at en dyb panderynke, som hun kæmpede sig igennem artikler, påbud, oblivator-rapporter og udtalelser fra kontoret for uatoriseret brug af magi.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 18, 2012 23:56:11 GMT
A brand new mindsetI can finally seeI'm gonna call it home..- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric trykkede håndtaget til den efterhånden velkendte opgang ned med albuen og skubbede døren op, mens han kantede sig ind med både taske og pose i hænderne. Han så et øjeblik op mod de øvre etager og smilede for sig selv over den tydelige lyd af alle de forskellige beboere i Menageriet, på den anden side af væggen. Så satte han op ad trapperne, to trin ad gangen, indtil han nåede tredie sal, ikke synderligt forpustet og stod hurtigt foran den rigtige dør.
Det eneste der afveg fra sædvanen, var det faktum at han kom ad trappen og nu stod udenfor døren og ikke havde transfereret sig direkte ind i lejligheden som han ellers plejede, men der var også andre ting der ikke var helt som de plejede at være lige denne gang og han havde taget et ekstra stop, før han tog det sidste stykke til lejligheden i Diagonalstræde til fods. Han løftede hånden med posen og bankede på to gange, før han prøvende tog i døren, der, som forventet var låst.
Han gik et skridt tilbage og så utålmodigt ned ad gangen mens han var hensat til at vente på der blev lukket op indefra. Tanken om at transferere sig ind på den anden side fløj kort forbi, og fik ham til at ryste på hovedet af sig selv med et lille smil, før han rettede blikket afventende mod døren igen og glædede sig til både at se lejlighedens ejer ige og til at tilbringe det meste af en uge sammen med hende.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jan 19, 2012 6:06:17 GMT
I'll put them in a secret placebring them with me for that dark spaceTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie løftede hovedet, da det bankede på døren. Hun fiskede uret i den gyldne kæde frem fra under hendes varme trøje og tog et blik på klokken, konkluderende, at det både kunne være Eric og en nabo. ”Øjeblik,” sagde hun i en let hævet stemme til den lukkede og låste dør, imens hun rejste sig. Hvis det var Eric... Et smil bredte sig automatisk på hendes læber, som hun lagde papirstakken fra sig på sofabordet, stak ned i sine hjemmesko og gik over gulvet. Hun kørte en hånd igennem det mørke hår, inden hun tog i dørens håndtag, hviskede et par lavmælte, magisk ladede ord og fik den åbnet.
Da hendes blik fandt ham, voksede smilet og hun kæmpede en veritabel kamp med sig selv for at træde tilside, frem for blot at tage et skridt frem og direkte ind i hans arme, ignorerende hans last af bagage. Det lykkedes dog trods alt hendes fornuft at vinde for en kort stund og hun gjorde plads til at han kunne komme ind, lukkede døren bag ham igen og smed først derpå reservationerne langt væk, som hun passerede den ydmyge afstand imellem dem og hev ham ind til sig. Hun begravede hovedet ved hans brystkasse og strammede sit greb ubevidst omkring ham, komplet ligeglad med det faktum, at de endnu ikke havde udvekslet et ord, så længe han bare blev stående der lidt endnu. Han var varm under lagene af tøj og han duftede af sursødsovs – eller noget duftede af sursødsovs. Derudover var han hendes og hun vidste, at han ville kunne få hende til at glemme ugen. Det var både en forjagende og en lidt skræmmende tanke, eftersom hun vidste, at hun måtte kæmpe sig igennem papirstakken inden weekenden var ovre.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 19, 2012 10:26:51 GMT
A brand new mindsetI can finally seeI'm gonna call it home..- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric smilede forventningsfuldt da en stemme lød fra den modsatte side af døren og han holdt blikket på den, mens han hørte skridt nærme sig og sekundet efter fæstnede blikket på Carries ansigt og smilet truede med at trække helt op til ørerne "Hej skat.." fik han frem, mens han passerede hende og på få skridt var inde i lejligheden. Han lod sin taske dumpe ned på gulvet, men nåede ikke at sætte posen fra sig på disken til køkkenet, som det ellers var hans hensigt, før Carrie i stedet havde trukket ham ind til sig.
Han smilede varmt, men rynkede på samme tid panden svagt og lukkede instinktivt den frie hånd om hendes nakke mens han bøjede hovedet og lagde kinden mod hendes hår "Er du okay?" han lod hånden glide fra hendes nakke, ned mellem hendes skulderblade og løftede samtidigt hovedet for at se ned på hende efter at have plantet et flygtigt kys på hendes hår og ladet den velkendte duft af det fylde sine næsebor "Jeg gik ikke ud fra du havde spist endnu, så jeg smuttede ind forbi Fu Zhou's på vejen." han strøg hende blidt over ryggen og løftede posen i sin anden hånd antydningsvist, uden at gøre nogen anstalter til hverken at flytte sig eller slippe hende igen.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jan 19, 2012 11:23:36 GMT
I'll put them in a secret placebring them with me for that dark spaceTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie svarede ikke på Erics hilsen. Hun havde alt for travlt med at få ham ind i lejligheden og trække ham ind til sig. Da hun stod med armene omkring ham og hans hånd gled ned over hendes ryg, trak hun vejret dybt ned i lungerne.
Hun løftede hovedet for at møde hans blik og nikkede lidt. ”Det er jeg nu.” Et varmt, omend temmelig træt, smil, hev i hendes mundvige og hun sænkede blikket til posen i hans hånd, allerede svært beroliget af hans tilstedeværelse. ”Du er fantastisk,” bemærkede hun, inden hun strakte sig op, for at plante et blidt kys på hans læber.
Da hun efterfølgende sank ned på flad fod igen, løsnede hun samtidig sit greb omkring ham og trådte et enkelt skridt bagud. ”Jeg har levet af alt for hurtige måltider hele ugen,” informerede hun ham lavmælt, før hun strøg en hånd igennem håret igen og gav ham plads til at fortsætte ud i køkkenet.
Selv gik hun tilbage til sofabordet, hvor hun stak papirstakken ind i en mappe og satte den op på hylden. Resten af det måtte hun se på om lørdagen og søndagen, for uanset hendes dårlige samvittighed, så vidste hun, at hun havde gjort sig fortjent til at slappe af.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 19, 2012 14:03:29 GMT
A brand new mindsetI can finally seeI'm gonna call it home..- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Den svage, bekymrede rynke på Erics pande blev siddende mens han strøg Carrie blidt over ryggen og forsvandt heller ikke da hun løftede hovedet og svarede ham. Han gengældte dog uden tøven hendes varme smil, mens han på samme tid lod blikket glide vurderende ned over hendes ansigt og hæftede sig ved alle de små tegn på træthed og en arbejdsbyrde måske lidt større end normalen "Godt.." konstaterede han blot lavmælt og smilede skævt da hun så mod posen han holdt op og i sig selv afslørede indholdet ved duft og det velkendte logo på det hvide plastic "Jeg prøver." han bøjede hovedet igen da hun strakte sig og gengældte villigt hendes blide kys.
Han gav hende et hurtigt klem før han tog de få skridt hen til disken og satte posen fra sig, for så at tage den sorte hue af hovedet og stoppe den i den ene lomme og dernæst afføre sig vindjakken og hænge den ved siden af hendes på knagerne ved siden af døren, før han skubbede sine sko af og placerede dem på skohylden nedenunder. Han rettede sig op og så med et svagt bekymret glimt i de grå øjne på hende, for så med et par rolige skridt at gå hen til hende igen i stuen "Det lurede mig.." bemærkede han med et lille smil, før han rakte op med begge hænder og lagde dem blidt mod hendes kinder under det mørke hår og tiltuske sig et dvælende kys.
Han smilede ganske tilfreds da han trak hovedet lidt tilbage igen, selvom det bekymrede glimt ikke helt var forsvundet mens han strøg tommelfingrene simultant over hendes kinder "Jeg har savnet dig.." han strøg læberne flygtigt over hendes igen, før han slap hendes kinder og lod armene falde "Men jeg behøver jo ikke engang spørge om du er sulten så."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jan 19, 2012 14:39:51 GMT
I'll put them in a secret placebring them with me for that dark spaceTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie sendte Eric et taknemmeligt smil, før hun løsrev sig fra en omfavnelse, som hun ellers sagtens kunne være blevet stående i længe endnu. Hun kastede et enkelt blik på forsiden af den øverste samling papirer inden hun satte dem væk til senere læsning og tog en dyb indånding.
Paragraffer, holdninger og strafudmålinger summede stadig rundt i hovedet på hende, som hun vendte sig rundt imod køkkenet, kun for at se Eric komme imod hende igen. Hun smilede til ham, lukkede øjnene og lod verden vige en anelse, for at gengælde det dvælende kys han påbegyndte.
Da han trak hovedet tilbage fulgte hun et kort stykke med, uvillig til at lade det få en ende. Hun åbnede øjnene med et lille underfundigt smil og betragtede i et øjeblik sin egen hånd, som hun havde lagde imod hans brystkasse, inden hun så op i hans lyse øjne igen og rystede på hovedet. ”Skrupsulten.” Uden at slippe ham med blikket løftede hun selvsamme hånd og kærtegnede hans hals. ”Jeg har også savnet dig, Eric...”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 19, 2012 16:24:20 GMT
A brand new mindsetI can finally seeI'm gonna call it home..- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric skævede diskret i Carries retning mens han fik sko og overtøj af og hun til gengæld pakkede en massiv mængde papirer væk. Han smilede allerede inden han nåede helt hen til hende igen og krævede hendes fulde opmærksomhed et øjeblik før han talte igen.
Smilet sad der stadig da han slap hendes læber og i stedet så indgående på hendes ansigt mens han blidt kærtegnede hendes kinder et øjeblik. Så lod han hænderne falde og nikkede tilfreds, mens han nød følelsen af hendes hånd mod sin hals "Sofa-taffel eller mere civiliserede forhold?" han blev afventende stående, mens hendes bekræftende svar på hans anden udmelding fik smilet til at vokse lidt igen mens han nikkede til hendes valg.
Så strøg han hende flygtigt over den ene arm før han gik tilbage til køkkenet, tog posen fra disken og bragte den med sig tilbage til stuen, hvor han gav sig i kast med at tømme den for indhold på sofabordet. Sammen med de karakteristiske, hvide æsker med mad, var der også en mindre æske med lykkekager og to flasker med cider, som han havde taget med sig da han passerede gennem Den Utætte Kedel. Som han satte dem på bordet og foldede den nu tomme pose sammen så han op på Carrie igen "Jeg skulle hilse fra mary forresten. Hun havde vagt i dag." han nikkede forklarende mod de to flasker.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jan 19, 2012 19:56:40 GMT
I'll put them in a secret placebring them with me for that dark spaceTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie smilede skævt og drejede hovedet halvt for at se over på det lille bord, hvor hun netop havde siddet og læst, før Eric bankede på døren. ”Sofa-taffel,” medgav hun, før hun skjulte et gab i håndfladen og fulgte efter ham. Hun dumpede ned i sofaen, imens han tog de hvide æsker frem og fiskede selv tryllestaven op af en lomme, for at få kapslerne af begge flasker. ”Tak,” svarede hun ham enkelt, imens hun slog et lille slag med staven og den første røg af. Hun gentog bevægelsen og lagde staven fra sig igen, inden hun selv rakte ud og tog den sidst åbnede til sig og nappede en tår.
Hun betragtede æskerne, som hun satte flasken fra sig igen, ganske tilfreds med indholdet af i hvert fald den. ”Hvis ikke jeg allerede havde sagt flere gange, at du var et fund, så var det vist nu det passede ind,” bemærkede hun, imens hun åbnede den første æske og kiggede på indholdet af stegte grøntsager og kød i den sursødsovs, som havde præget duften af hele posen. ”Kan man hyre dig på en mere permanent basis?” Hun løftede hovedet og så på ham med et drillende smil og let hævede øjenbryn, før hun atter skænkede de hvide pakker sin opmærksomhed og fiskede et par spisepinde ud af deres lille papirindpakning.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 19, 2012 22:03:52 GMT
A brand new mindsetI can finally seeI'm gonna call it home..- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric smilede og nikkede bekræftende før han slap hende igen og hentede posen fra køkkendisken og tog den med hen til sofabordet. Han fortsatte med at tømme posen for indhold, mens hun befriede cider-flaskerne for kapsler "Hun havde travlt, så det var bare lige kort jeg fik sagt hej til hende mens hun fandt den cider til mig."
Han greb et sæt spisepinde og frigjorde dem fra papiret de var pakken ind i, mens han gik rundt om bordet og med et tilfreds suk, lod sig dumpe ned ved siden af hende i sofaen med et skævt smil "Måske.." svarede han uden at uddybe og knækkede i stedet pindene fra hinanden og brugte den ene til at slå let på en af de hvide æsker "Kylling i den der." han tog en tredie og åbnede den for kort efter at have fanget en miniature-forårsrulle med sine spisepinde og stukket den i munden.
Han nåede at sætte endnu en til livs før han drejede hovedet lidt og så på hende med let sammenknebne øjne "Om ikke andet får du nemmere ved at hyre mig med kort varsel til juli.." kommenterede han forsinket og med et lettere hemmelighedsfuldt blik, før han trak æsken med kylling i karrysovs over til sig og spiste videre.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jan 19, 2012 23:17:10 GMT
I'll put them in a secret placebring them with me for that dark spaceTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie smilede lidt over den korte benævning af hendes lillesøster. ”Jeg snakkede med hende i forgårs,” bemærkede hun en anelse unødvendigt, inden hun satte flasken med cider til læberne og drak. Hun fulgte hans bevægelse med blikket, nikkede og nappede selv bøtten med grøntsager og svinekød, før hun stak begge spisepinde ned i den og fiskede et stykke rød peber op derfra.
Som han svarede på hendes drillerier hævede hun et enkelt øjenbryn og vendte blikket imod ham. Hun kneb øjene lidt sammen og var lige ved at stille endnu et spørgsmål, da hun mente at lure baggrunden for hans svævende udsagn og i stedet spærrede selvsamme brune øjne lidt op. ”Du fik overflyttelsen?” Et skævt smil hev effektivt op i hendes mundvige og hun satte den hvide bøtte fra sig på bordet, uden at tage spisepindene op derfra ”Tillykke, Eric. Så flytter du til London?”
Hun betragtede ham interesseret, imens hun selv snuppede cideren og tog endnu en tår af den. Tanken om at have ham tættere på til hverdag var en ganske rar en af slagsen og de andre, som var poppet op engang tilbage i januar, var pænt blevet smidt ud i skraldebøtten engang omkring samme tidspunkt. De kunne tids nok dukke op engang når det passede bedre ind i deres forholds udvikling – eller aldrig. At de til tider stadig puslede i hendes øverse etage var ikke noget hun havde tænkt sig at afsløre overfor ham. Hun kunne sagtens leve med, at han boede i samme by til en start.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 20, 2012 1:16:14 GMT
A brand new mindsetI can finally seeI'm gonna call it home..- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric nikkede blot uden at fortsætte yderligere på emnet Mary, mens han lod sig dumpe ned ved sden af hende i sofaen og åbnede en af de andre æsker. Han spiste videre med en svag spændt fornemmelse i maven og kunne ikke holde et bredt smil tilbage da hun satte æsken fra sig og så på ham "Mhmm.." brummede han bekræftende og tyggede af munden før han fortsatte "Jeg fik lige besked i går." han nikkede igen og rodede lidt rundt i nudlerne i æsken med spisepindene, mens han nikkede igen "Det kunne se sådan ud." han så drillende på hende "Bliver du nervøs?" spøgte han og smilede skævt "Så skal jeg bare finde et sted, men det burde ikke være det store problem."
Han fangede et stykke kylling med pindene igen og spiste det før han fortsatte "Jeg kiggede på det her sted i Bayswater. Jeg skal have ringet til udlejeren på mandag og høre til det, men det så godt ud." han lænede sig lidt til siden og puffede blidt til hende "Jeg har sidste dag på Marham 30. juni og så starter jeg på Halton 1. august, så engang i juli bliver du slæbt med ud at se på møbler. Så er du advaret." han grinede lydløst, men oplagt og forsatte igen uden helt at overveje sine ord "Jeg kunne selvfølgelig også bare flytte herned. Der hang et opslag henne på Kedlen." han rystede let på hovedet og tog så æsken op fra bordet og lænede sig lidt tilbage i sofaen, mens en tanke meldte sig i hans hovede og fik ham til at se tænksomt på hende, uden at han satte ord på den.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jan 20, 2012 9:04:55 GMT
I'll put them in a secret placebring them with me for that dark spaceTag: Eric - - - Outfit: Here
Carries smil var både ægte og varmt og den svagt spændte følelse i maven kun behagelig. Hun kneb øjnene en smule sammen, rystede på hovedet til hans drillende spørgsmål og udskiftede flasken med bøtten med ris, svinekød og grøntsager igen, imens han uddybede.
Temmelig sulten, præcis som hun havde sagt, spiste hun i tavshed og lyttede interesseret. Hun trak på smilebåndet over hans advarsel og betragtede ham med spillende øjne, imens hun tyggede den sidste mundfuld i sig. Ved fortsættelsen fløj begge hendes øjenbryn dog op og hun sank en smule anspændt, før hun greb ud efter en af de små papirsservietter og tørrede sig omkring munden.
Hun satte bøtten fra sig med pindene stikkende ud i toppen og klarede halsen. ”Altså om en lejlighed herinde?” Med en lille indsats fik hun et skævt smil frem og så drillende på ham. ”Så kommer Alice og resten af din familie da først efter dig med deres bebrejdelser. Du kan jo hverken ringe eller få uanmeldt besøg af dem her... På Diagonalstræde mener jeg.” Hun rakte ud efter cideren igen og vendte blikket ud i lejligheden, endnu med svagt opspærrede øjne og en hurtigere puls end normalt.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 20, 2012 12:48:55 GMT
A brand new mindsetI can finally seeI'm gonna call it home..- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric løftede spisepindene lidt op og bøjede nakken tilbage for at fange en nudel, før han nikkede bekræftende til Carries spørgsmål og tyggede af munden igen "Mhm.." han sank og fortsatte mens han slog ud med spisepindene "Over Floridors tror jeg det var." han stak pindene i nudlerne igen og fangede behændigt endnu en mundfuld mellem dem mens han slap et lille muntert fnys "Det gør de jo allerede fordi jeg bruger så godt som alle mine friperioder hos dig." han så drillende på hende, uden at det alvorlige glimt helt forsvandt fra hans blik, og endte med at trække let på skuldrene "Mon ikke de nok skulle overleve.." spurgte han retorisk og puttede mere mad i munden.
Han spiste videre i tavshed nogle øjeblikke uden at tage blikket fra hende og endte så med at trække på skuldrene igen "Nej, du har nok ret.." han så ned og stak til nudlerne et par gange før han fortsatte uden helt at kunne slippe den tanke der havde sat sig fast "Den var også for stor til mig alene. Både størrelses- og prismæssigt." han smilede svagt og så op igen med let rynkede bryn "Det ville være lidt surt at hele overskuddet skulle gå til husleje." han rømmede sig let og koncentrerede sig så om sin mad igen.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jan 20, 2012 13:15:20 GMT
I'll put them in a secret placebring them with me for that dark spaceTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie koncentrerede sig ret bestemt om cideren i sin ene hånd, før hun satte den fra sig igen og i stedet så ned i bøtten, imens hun fiskede ris og svinekød op. Et lille smil hvilede i hendes mundvige som hun skævede til Eric og nikkede.
Hun spiste i stilhed og drejede først hovedet imod ham, da han atter var optaget af sin egen mad. Det var ikke til at sige om han tænkte det samme som hun gjorde og der var kun en måde at finde ud af det på. På trods af at hun nemt kunne se det, var det dog temmelig svært at tage sig sammen til rent faktisk at bringe emnet op og hun fandt sig selv tøvende i flere øjeblikke, før hun tyggede af munden og sank igen. ”Selvfølgelig. Man skal jo ikke bruge alle sine penge på husleje. Det var også derfor jeg blev så glad for min lejlighed her. Den passer lige til en enkelt person med en pæn indkomst og efterlader nok til et pænt forbrug og en opsparing.” Hun kiggede ned på et stykke med rød peber og fangede det fraværende imellem de to pinde, uden at tage det op til munden. ”Hvis man skal have noget større skal man være to...”
En lav rømmen forlod hende, før hun alligevel hævede pindene og nappede den røde peber, tyggende, inden hun atter hævede blikket og så på Eric med et forsigtigt undersøgende blik. Hun følte sig på glatis, med en underlig spændt følelse i mellemgulvet, som hun ellers troede hun var blevet befriet for efter at de for længst havde udvekslet kærlighedserklæringer tilbage i slutningen af december.
|
|