Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 20, 2012 14:03:52 GMT
A brand new mindsetI can finally seeI'm gonna call it home..- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric skævede diskret til Carrie flere gange mens han spiste med en svag anspændt følelse i kroppen. Tanken havde strejfet ham før, men det var som om den nu satte sig fast for alvor, ved den meget virkelige udsigt til, at han alligevel skulle rykke teltpælene op og starte et nyt sted.
Han flyttede lidt på sig i sofaen og stak til maden i æsken mens han forsøgte at få en sætning formuleret i hovedet, der ikke lød komplet impulsiv og uigennemtænkt. Det blev dog Carrie der brød tavsheden først og han smilede svagt og lod blikket glide rundt i den lille, hyggelige stue, mens han nikkede sin enighed og så lod blikket vende tilbage til hende som hun føjede en enkelt sætning mere til.
Han rynkede brynene lidt mere, mens et lille smil krusede sig på hans læber og han næsten var sikker på deres tanker kredsede om samme emne "Mhmm.." brummede han til en start og stak lidt mere til nudlerne "Det ville være en fordel lige der. En af fordelene.." han stak let fraværende nogle nudler i munden igen, tyggede og sank før han igen rettede blikket mod hende og tog en dyb indånding "Har du.. overvejet den mulighed nogensinde?" fik han let tøvende frem og så alvorligt på hende, uden at det lille smil helt forsvandt.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jan 20, 2012 15:07:27 GMT
I'll put them in a secret placebring them with me for that dark spaceTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie så lettere anspændt på Eric og fulgte med i hans reaktion på det, der lå i hendes forsigtige ord. Hun tyggede ned i sin underlæbe med et svagt smil spirende i mundvigene og fangede endnu et grøntsagsstykke imellem de to spisepinde, inden hun stak det i munden.
Da han fortsatte ud i et spørgsmål, som markerede helt klart hvilken vej emnet var drejet ned af, trak hun en anelse på skuldrene. Hun sank sin sidste mundfuld, drejede hovedet imod ham igen og så undersøgende på ham, lettere tøvende. ”Måske,” svarede hun ham lidt svævende, før hun klarede halsen og rettede sig lidt op med et eftertænksomt ansigtsudtryk. ”Ja.”
Hun rynkede panden lidt og rodede uopmærksomt i bøtten med sursødsovs og svinekød. ”Men det er alt for tidligt, ikke?” Atter engang fangede hun sin underlæbe mellem tænderne, før hun indså at det var det hun gjorde og i stedet vendte blikket imod maden, som hun nappede et stykke kød og stak det i munden, inden hun fik sagt mere, som hun måske ville fortryde.
Sommerfuglene virrede rundt i hendes maveregion ved den nu komplet dominerende tanke om hvordan det ville være, at bo i samme lejlighed som Eric på et mere permanent plan end en enkelt måned, uge eller weekend.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 20, 2012 15:27:29 GMT
A brand new mindsetI can finally seeI'm gonna call it home..- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric så tiltagende anspændt på Carrie efter at have stillet sit ikke særligt tvetydige spørgsmål før han ene øjenbryn igen gled en smule drillende i vejret ved hendes første, tøvende svar. Det beroligede ham på en sær måde, at hun uden tvivl traskede ligeså forsigtigt omkring emnet som han selv gjorde, men ikke desto mindre var sækken nu åben og katten sluppet ud, metaforisk set. Et forsigtigt smil trak dog igen hans mundvige opefter da hun efter et øjebliks betænksomhed eliminerede den lille tvivl, ved klart at slå fast han ikke var den eneste der havde tænkt lige den tanke.
Han sagde dog ikke mere, men gjorde i stedet endnu et beskedent indhug i nudlerne indtil hun fortsatte. Han så op igen, med et lille skævt smil og trak på skuldrene "Måske.." gentog han drævende hendes tidligere ord og lagde så hovedet lidt på sned mens han betragtede hende og hans blik et kort sekund faldt til hendes mund da hun lukkede fortænderne om sin underlæbe "Men, hvornår er det så ikke det længere?" han løftede blikket og mødte hendes spørgende igen mens han slog ud med hånden der holdt spisepindene "Jeg mener, det skal ikke være fordi det bare lige er praktisk nu, men selvfølgelig fordi vi har lyst.." han skar en lille grimasse og så ned i sin æske igen "Men hvis vi begge to har tænkt på det, så må der vel være et eller andet om sagen." han så forsigtigt op igen og følte det lidt som om han gik på glødende kul, uden at det egentligt alligevel var en ubehagelig fornemmelse han havde i kroppen "Eller er det noget vi skal begrave for nu og tage op om et år igen?" han smilede varmt og hævede brynene i diskret drilleri.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jan 20, 2012 15:48:17 GMT
I'll put them in a secret placebring them with me for that dark spaceTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie tyggede det stegte svinekød lige såvel som på det temmelig alvorlige emne de havde bevæget sig in på. Hun betragtede Eric eftertænksomt uden at svare på hans halv-retoriske spørgsmål og satte den halvtomme bøtte fra sig, før hun tog fat i flasken med cider igen og drejede den lidt imellem fingrene. ”Det virker bare meget tidligt,” konkluderede hun overvejende. ”Men jeg kan ikke sige, at jeg ikke har overvejet det før – efter du var her i januar.” Hun tog en tår, rynkede panden og så på ham hen over flasken. ”Det er altså en ret tiltalende tanke at falde i søvn ved siden af dig hver aften,” indrømmede hun med et lille, skævt smil.
Med det lukket ud imellem dem byttede hun atter engang cideren ud med en bøtte, denne gang Erics, som hun nappede fra ham uden de store skrupler. Hun tog sine egne spisepinde fra den med ris og svinekød og nappede et stykke kylling, imens hun så på Eric. ”Sidder vi rent faktisk og snakker om muligheden for at flytte sammen?” Med begge øjenbryn let hævet over det på sin hvis unødvendige spørgsmål stak hun kødet i munden og betragtede ham lige dele alvorligt og småmuntert. Det føltes komplet uvirkeligt.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 20, 2012 16:06:44 GMT
A brand new mindsetI can finally seeI'm gonna call it home..- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric smilede skævt igen mens han tyggede endnu et stykke kylling i sig og nikkede uden betænkning sin enighed "Ja, men jeg kan ikke påstå tanken alligevel er helt så skræmmende som den måske kunne have været." han skævede i hendes retning igen mens hun fortsatte og sad nogenlunde afslappet med æsken hvilende mod sin egen mave og spisepindene i den ene hånd.
Han nikkede igen mens hans blik fulgte hendes hånd da hun rakte ud efter flasken med cider for så at finde hendes ansigt igen og smile varmt "Ligeså tiltalende som det er at vågne op ved siden af dig hver morgen mistænker jeg." han blottede tænderne et øjeblik i et bredere smil, uden at alvoren forlod hans blik.
Han lod hende uden protester tage æsken han sad med og lænede sig i stedet frem mod sofabordet, lagde spisepindene fra sig og tog i stedet sin egen flaske med cider. Hendes næste ord fik ham til at smile lidt for bredt igen, mens han satte flasken til læberne og lænede sig tilbage "Det tror jeg.." han slap et lille muntert udbrud og drejede hovedet mod hende igen med svagt rynkede bryn "Hvorfor føler jeg at jeg skulle gå i panik over tanken og alligevel gør jeg nøjagtigt det modsatte?" han skar en lille grimasse uden at kunne lade være at smil som han igen tog en slurk af cideren.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jan 20, 2012 17:04:12 GMT
I'll put them in a secret placebring them with me for that dark spaceTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie trak lidt på skuldrene med en svag antydning af et smil. Hun synes det var tilpas skræmmende som det var, selvom det også var en underligt tiltrækkende idé. Som han drejede hendes udsagn omtrent 180 grader hev det afslørende i hendes mundvige og hun rakte den frie hånd ud for at give hans lår et enkelt klem, imens hun smilede til ham.
Med sine spisepinde i den anden bøtte, munden fuld af kylling og nudler og blikket vendt imod ham, forlod en lavmælt, munter lyd hende. Hun tyggede og sank, før hun klarede halsen lidt og endnu engang trak på skuldrene, uden at den surrealistiske fornemmelse forsvandt. ”Det ved jeg virkelig ikke. Jeg er ved at dø af skræk,” kommenterede hun lettere tørt og ikke helt overbevist om at hun var ironisk.
Hun betragtede ham lidt i tavshed og fangede endnu en strimmel af nudler med pindene, imens hun tænkte videre og overvejede konceptet. Hendes pande var atter rynket, da hun tog en dyb indånding og talte igen. ”Jeg tror rent faktisk godt jeg kunne bo sammen med dig.” Hun hævede begge øjenbryn lidt og satte bøtten fra sig på sofabordet. ”Kunne du bo sammen med mig? Arbejdsvanvid, overdreven pertentelighed og ufleksibilitet inkluderet?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 20, 2012 22:35:51 GMT
A brand new mindsetI can finally seeI'm gonna call it home..- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Varmen i Erics smil genspejledes fint i Erics øjne, da Carrie rakte ud og gav hans lår et lille klem. Han lod blikket falde til flasken han nu holdt mellem begge hænder og drejede den nogle omgange, mens han hele tiden sad med et lille underfundigt smil på læberne. Han drejede hovedet nok til at se på hende da hun rømmede sig og hendes ord fik et lille, skævt smil frem hos ham. Han åbnede munden for at sige noget, men lukkede den igen og rystede let på hovedet før han forsøgte igen "Kan det ikke være en fordel at vi ikke begge to er det?" han smilede forsøgsvis og tog så endnu en mundfuld af cideren.
Han sad et øjeblik igen før han lænede sig frem og satte flasken fra sig, for så at samle spisepindene op igen og denne gang tage æsken med svinekød og grøntsager, blot for at læne sig tilbage mod sofaryggen igen. Som Carrie var han nogle øjeblikke optaget af sine egne tanker og spekulationer på emnet de var kommet ind på, men hans opmærksomhed var tilbage på hende da hun tog en hørlig indånding.
Hendes konstatering fik det til at kildre svagt i hans mellemgulv og han smilede svagt uden at tage blikket fra hende som hun fortsatte. Han kneb øjnene svagt sammen, men nikkede langsomt uden at betænke sig mere end et par sekunder "Ja.." svarede han kort og kontant, før smilet vandt lidt mere kraft og han med et skævt smil tilføjede "Jeg lægger mine sokker i farveorden i skuffen, jeg knækker fingre og jeg kan ikke fordrage når mine bøger ikke står alfabetisk på reolen.." han så afventende på hende mens hans blik blev svagt drillende "Kan du leve med det?"
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jan 20, 2012 23:06:07 GMT
I'll put them in a secret placebring them with me for that dark spaceTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie trak en anelse på smilebåndet og nikkede. Hun skænkede maden sin fulde opmærksomhed igen, imens hun lod tankerne tage over og for alvor overvejede det de sad og snakkede om. Det syntes fuldstændig surrealistisk at tænke helt seriøst på det som en mulighed at flytte sammen med Eric – eller nogen i det hele taget. Hun var blevet så glad for sin tilværelse som eneboer i den lille, nydelige lejlighed i Diagonalstræde. At give slip på det for en tilværelse med et andet menneske var skræmmende. Det mente hun i det mindste. Alligevel virkede det underligt tillokkende, når det andet menneske var ham. I sidste ende var det tanken om hvor meget hun savnede ham når han var væk, der satte standarden for den retning hendes overvejelser bar i og hun trak vejret dybt med en følelse af, at det var et monumentalt øjeblik.
Hun så afventende på Eric og smilede lidt over hans indledende reaktion. Den opfølgende opremsning af hvad der skulle forestille at være dårlige eller irriterende vaner fik smilet til at vokse og hun hævede begge øjenbryn en anelse med et muntert glimt i øjnene, der dog ikke rigtig overdøvede alvoren bag ved. ”Ud over det med at knække fingre – og det vidste jeg altså godt – så kan jeg ikke se hvad der er negativt ved det du lige sagde.” Imens hun betragtede ham fugtede hun sine læber tænksomt og lænede sig halvt sidelæns imod sofaryggen. ”Jeg hader når tingene ikke bliver gjort på min måde, jeg bruger lang tid på badeværelset og mere tid på at gøre rent i mit køkken end på at lave mad i det.” Hun hævede et øjenbryn og smilede skævt. ”Kan du leve med det?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 20, 2012 23:53:22 GMT
A brand new mindsetI can finally seeI'm gonna call it home..- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric var ligeså stille som Carrie nogle lange øjeblikke, selvom de uden mindste tvivl tænkte på nøjagtigt det samme. At bo sammen med nogen var i sig selv intet nyt. Det havde han mere eller mindre altid gjort. Et eneværelse på en militærbase talte ikke helt med som at have sit eget, men det var indtil nu det nærmeste han kom. Alligevel var der en verden til forskel på det og tanken om at flytte sammen med Carrie.
Han skævede diskret til siden flere gange, mens han vejede for og imod. Mentalt skrev en liste med fordele og ulemper og ret hurtigt endte med flere personlige fordele end det modsatte. Alvoren forsvandt aldrig fra hans blik selvom hans smil og stemme var svagt drillende da han svarede på hendes spørgsmål ved at stille sit eget. Han kneb øjnene påtaget tænksomt sammen og så vurderende på hende mens det trak forrædderisk i hans mundvige "Hvis jeg laver maden så passer det vel glimrende med dit rengøringsniveau?" han tænkte et øjeblik igen og nåede en mundfuld mad mere før han fortsatte "Jeg børster tænder under bruseren for at spare tid. Jeg sover bedst på venstre side af en seng. Jeg går helst rundt i bare tæer når jeg har fri og får altid en melodi i hovedet jeg er nødt til at fløjte kontinuerligt." han hævede brynene lidt for at besvare den drillende udfordring og tav igen.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jan 21, 2012 0:22:09 GMT
I'll put them in a secret placebring them with me for that dark spaceTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie løftede sin ene hånd og strøg en hårtot om bag øret, imens hendes skæve smil voksede lidt. ”Sandt.” Hun betragtede ham overvejende, selv temmelig mæt og mere opslugt af sine tanker og overvejelser end af at stoppe mere mad i munden.
En tydelig drillende mine indfandt sig på hendes ansigt og hun lagde hovedet en anelse på skrå, før hun rømmede sig. ”Så du indkøber også ørepropper til mig eller gør et værelse lydtæt?” Hun hævede et øjenbryn og ignorerede det tvetydige i den sidste mulighed. ”Mener vi det her? Tror du vi kan det?”
Som hun betragtede ham alvorligt rakte hun atter ud efter flasken med cider og tog en slurk. Hun rynkede panden lidt og drejede den mellem fingrene. ”Det er et temmelig stort skridt. Jeg mener... Jeg elsker dig jo, men alligevel. Det er ret voldsomt at dele postadresse. Jeg har aldrig boet sammen med andre end min familie. Det er virkelig... Monumentalt.”
Imens hun talte sænkede hun ubevidst blikket lidt, til det hvilede på et ubestemmeligt punkt omkring hans brystkasse. Hun løftede det dog atter engang, som hun rømmede sig lidt og smilede prøvende, fejlende lidt i forsøget. ”Hvad nu hvis det ikke går?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 21, 2012 12:14:59 GMT
A brand new mindsetI can finally seeI'm gonna call it home..- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric ene mundvig trak momentært lidt længere op end den anden og lænede sig så frem for at sætte æsken med den sidste mad fra sig på bordet. han blev siddende lænet fremad mens han drejede hovedet og så drillende på hende igen "Begge dele kan lade sig gøre." alvoren indfandt sig hurtigt igen og han rynkede brynene lidt uden at slippe hende med blikket. Han overvejede et øjeblik og nikkede så langsomt og velovervejet "Ja.. det tror jeg." han smilede svagt, for så at dreje sig lidt lod hende og trække det ene ben halvt op på sofaen mens han lænede sig tilbage igen.
Han lagde den ene arm henover ryglænet på sofaen efter at have kørt fingrene igennem sit hår og nikkede så, mens han strakte armen og fangede en lok af hendes mørke hår mellem sine fingre "Det er det.." gav han hende ret og kom til at smile mildt igen over hendes ordvalg. Han lod den mørkebrune lok glide mellem sine fingre i tavshed nogle sekunder, mens hans blik hvilede på selvsamme. Først da Carrie talte igen, slap han den, og så tilbage på hendes ansigt. En svag rynke viste sig på hans pande, uden at det lille smil forsvandt. Så lænede han sig roligt frem, lagde den ene hånd mod hendes kind og plantede et ømt kys på hendes læber, før han trak hovedet lidt tilbage og så hende alvorligt i øjnene "Så finder vi ud af det." han smilede svagt og strøg tommelfingeren over hendes kind "Men hvad nu hvis det gør? Der er kun én måde at finde ud af det på, ikke?" han løftede hagen lidt og plantede endnu et kys, denne gang på hendes pande "Vi kunne starte med måske at se på den lejlighed sammen og se om vi fortryder når vi står der?" han trak hovedet lidt tilbage igen og så afventende på hende.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jan 21, 2012 12:45:30 GMT
I'll put them in a secret placebring them with me for that dark spaceTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie nedkæmpede et skævt smil og ignorerede Erics svar, som hun kløede sig lidt på halsen med sin frie hånd. Hun betragtede ham alvorligt og nikkede langsomt og overvejende, endnu ikke fuldstændig overbevist om, at hun var enig. Hun var dog bestemt heller ikke det modsatte og sad i et øjeblik blot og tænkte sig om igen, før hun gav udtryk for sine tvivl og sin følelse af overvældelse, uden at slippe ham med blikket.
Hans smil virkede som sædvanlig svagt beroligende og hun lukkede øjnene kort, som han lænede sig frem og kyssede hende. En enlig sommerfugl fløj en runde og hun nikkede igen, da han fortsatte. Det var overraskende nemt at erklære sig enig i hans fornuft, selvom den irrationelle frygt for at hele verden faldt sammen blev siddende i hende.
Hun tog en dyb indånding og rynkede panden lidt, efter han havde plantet et kys på den. ”Jo... Ja. Du har ret.” Et lille smil hev i hendes mundvige og hun fandt sig selv nikkende atter engang. ”Det kan vi godt. Over... Floridors, siger du?” Hun så på ham med en spændt følelse i maven og tog endnu en tår af den snart tomme flaske, mest for at gøre noget, før hun satte den fra sig på bordet.
I en bevægelse, der var mere rolig end hun selv følte sig, løftede hun den ene hånd og fangede Erics i sin. Hun flettede fingrene ind imellem hans og sukkede lydløst, uden at antydningen af et smil forsvandt fra hendes læber.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 21, 2012 13:20:41 GMT
A brand new mindsetI can finally seeI'm gonna call it home..- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric lod fingrene glide helt ind i hendes hår efter at have ladet den anden forlade hednes kind igen. Han smilede igen da hun gav ham ret, uden selv at kunne sige sig fri for en nervøs knugen i mellemgulvet, som han dog formåede ikke at vise udadtil. Så nikkede han med en bekræftende brummen "Mhmm..." han lagde hovedet til siden og lod det hvile mod sin egen overarm, mens han fortsat lod fingrene glide gennem hendes hår "Anden sal mener jeg der stod. Med et ekstra værelse."
Han lod hånden falde til ryglænet ved siden af hende og faldt tilbage til bare tavst at betragte hende, med et uudgrundeligt blik og et smil lurende i den ene mundvig, indtil hun satte flasken fra sig på bordet og efterfølgende fangede hans hånd. Smilet blev lidt bredere og han løftede armen på ryglænet blot for at lægge den omkring hende og trække hende ind til sig "Jeg elsker dig.. ved du godt det?" han lagde kinden mod hendes hår og smilede bredt ned mod det mens en lille munter lyd undslap ham "Vi ville blive kuglerunde fordi det var alt for nemt at hente is." han gav hendes hånd et klem og trak hende lidt tættere på igen.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jan 21, 2012 13:54:39 GMT
I'll put them in a secret placebring them with me for that dark spaceTag: Eric - - - Outfit: Here
Carrie nød i stilhed følelsen af Erics fingre som de gled igennem hendes hår i en beroligende bevægelse. Hun betragtede ham med et lille smil, imens mentale billeder af lejligheden over Floridors tegnede sig i hendes hoved. Anden sal med et ekstra værelse. Et kontor med ordentlig plads til begge deres ting.
Hun rykkede sig tættere på ham og lod hovedet falde til hans skulder, som hun gav hans hånd et lille klem. Hendes smil voksede en anelse og blev varmt. ”Mmm,” bekræftede hun hans spørgsmål, imens hun for et kort øjeblik lukkede øjnene og nød hans kropsvarme, duft og den simple, skønne følelse af nærhed.
En munter lyd forlod hende og hun løftede hovedet igen, for at se på ham med let hævede øjenbryn. ”Næppe. Som du ser er min lejlighed heller ikke fuld af ugler eller ildsalamandre.” Hun kærtegnede hans håndfalde med sin tommel og drejede hovedet lidt, for at plante et kys på hans skulder.
Som hun sad der med en underlig spændt følelse i maven og så på ham, kunne hun ganske enkelt ikke lade være med at smile. Hun skævede til de hvide æsker med mad, men følte sig virkelig ikke mere sulten. Den dominerende fornemmelse var i stedet en sær variant af lykke, som hendes sortsyn eller frygt for at fejle virkelig ikke kunne overdøve.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 21, 2012 14:59:56 GMT
A brand new mindsetI can finally seeI'm gonna call it home..- - - - - - - - - - -(Tag) :: Caroline Abbey ~ (Outfit) :: Here Eric smilede tilfredst ned mod hendes hår der på vejen fik et kærligt kys og et lavmælt "Godt.." mens han strøg hende let over armen med den frie hånd og tillod sig bare at nyde at sidde sådan med hende, i hver deres tanker og alligevel på samme frekvens.
Han løftede hovedet lidt da hun gjorde og smilede bredt ned til hende, før han trak på skuldrene og gav hendes hånd endnu et klem "Man ved aldrig med dig. De kunne være usynlige eller gemt i et af skabene med en fiks lille besværgelse." han lod blikket falde til deres samlede hænder og smilede varmt da hun kyssede hans skulder.
Nogle minutter sad han tavs og nød det, mens det boblede spændt i hele kroppen på ham over det de lige næsten var blevet enige om. Pludselig kunne det ikke gå hurtigt nok, og i hovedet var han allerede begyndt at lave lister over ting der skulle gøre, skaffes, ses på. Han smilede for sig selv og lænede sig så lidt frem, lige nok til at nå den endnu uåbnede af de hvide æsker, uden at slippe hende helt og læne sig tilbage mens han satte den på sine lår "Jeg er nødt til at vide hvad der står i de lykkekager der nu." han så på hende med et skævt smil og beholdt armen liggende bag hendes ryg.
|
|