|
Post by Caroline Abbey on Jan 5, 2012 1:51:51 GMT
Each age has deemed the new-born yearThe fittest time for festal cheerTag: Eric, Alice and Alexander - - - Outfit: Here
Carries fingre var flettet ind imellem Erics, som de standsede ved et lyskryds. Hun kendte ikke destinationen, andet end at det var en mugglerpub lige i nærheden – eller tæt nok på til at transferens ville være mere besværligt end bare at gå. Det var dog ikke noget problem, eftersom Eric virkede ganske sikker på at kunne finde den. Klokken nærmede sig halv to om natten den 1. januar og hendes hoved summede behageligt at rigelige mængder rødvin, drinks og champagne. På toppen af hendes beruselse var en nærmest teenageagtig forelskelse i ham hun gik hånd i hånd med og hun havde det en smule som om hun svævede, selvom hendes fødder havde været styltet op i et par høje, glitrende hæle i adskillige timer efterhånden. Det var længe siden hun havde haft helt så godt en nytårsaften og selvom de havde tabt resten af selskabet for ikke så længe siden, var hun stadig i aldeles højt humør. Hun gav hans hånd et klem imens der stadig var ganske rødt for fodgængere – et af de koncepter i mugglerverdenen hun trods alt kendte aldeles godt – og trådte først ud, da en enkelt anden fulderik også valsede frem.
Et minuts tid eller to senere spottede hun skiltet til en pub ud af øjenkrogen og fulgte med til døren, der konstant gik op og i, for at lukke rygere ud. Der stod en tilsyneladende konstant mængde på fem-syv mennesker derude og sugede på deres smøger, men Carrie stoppede ikke for at betragte dem, selvom en enkelt virkede svagt bekendt. Hun fortsatte blot med Eric indenfor i varmen, der slog imod dem sammen med den insisterende lugt af sprut og øl. Uden at tage sig videre af de omgivende mugglere, som alligevel med al tydelighed var rigeligt optagede af deres egne sager, stoppede hun sin kappe ned i den lille glitrende pung og lod sit halstørklæde følge efter. Pungen endte i den lille lomme i kjolens inderstof, der også husede den godt skjulte tryllestav. Hun så sig nysgerrigt rundt og rakte hånden ud efter Erics igen, før hun nikkede imod baren med et skævt smil og let hævede øjenbryn.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 5, 2012 15:20:42 GMT
Cheers to a New Year!and another chancefor us to get it right- - - - - - - - - - -(Tag) :: Carrie, Alice & Alex ~ (Outfit) :: Here Eric var et sted i baghovedet stadig lidt overrasket over, at det rent faktisk var lykkedes ham at lokke Carrie med videre, men det var på alle måder en positiv overraskelse og han følte sig lige dele høj på forelskelse, stemning, og alkohol, uden at han på nogen måde var virkelig beruset. Han kendte sine egne grænser glimrende, men dermed også nok til at vide han bestemt ikke var i nærheden af ædru.
Han drejede hovedet og så på hende med et varmt smil mens de stod stille og han mærkede hende give sin hånd et klem. Han løftede impulsivt sin egen hånd, og dermed også hendes og plantede et ømt kys på hendes håndryg, før han lod begge deres hænder falde igen, og fortsatte over fodgængerfeltet da der blev grønt igen.
Der var festglade mennesker som dem selv alle steder og det var svært ikke at føle sig opstemt alene af den grund. Inden længe fik han øje på det velkendte skilt til den pub der var målet. Han havde været der flere gange når han var i London efterhånden, både med venner og et par gange sin søster, og han fandt at han søgte tilbage til den gode stemning han altid fandt der. Han gik et enkelt skridt foran hende sekundet inden de nåede døren og åbnede den for hende, så en mur af musik og varme slog dem i møde.
Han lagde ikke mærke til de folk der stod i røgskyen udenfor, men fortsatte blot indenfor med den ene hånd hvilende mod det nederste af Carries ryg. Han stoppede ligesom hende og afførte sig sit overtøj. Dog lagde han jakke og tørklæde over den ene arm da han, modsat hende, ikke havde nogen steder at gøre af det. Han så sig søgende omkring og sendte så med blikket på hendes ansigt. Han fulgte hendes nik og besvarede det med et smil, for så at sætte kursen i den givne retning gennem mylderet.
Da de nåede frem stillede han sig bag hende og lænede sig lidt frem, så han kom til at stå ganske tæt på hende, med hænderne hvilende mod kanten af bardisken. Han bøjede hovedet lidt og lagde ugenert hagen let mod hendes skulder mens han plantede et flygtigt kys mod hendes hals og derefter løftede hovedet til hans læber var lige ud for hendes øre "Hvad har du lyst til.." hans ord var med fuldt overlæg ganske tvetydige og han smilede drillende, sekundet efter de var gledet over hans læber.
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on Jan 5, 2012 21:18:30 GMT
another fresh new year is hereto love and laugh and give!Tag: Alexander, Carrie & Eric ● Outfit: Here Alice tog sig uden nogen skrupler tid til at tjekke sin make-up og rette lidt på håret i badeværelsesspejlet, velvidende om at Alexander med al sikkerhed stadig ville være udenfor pubben. Hun var udmærket klar over at hun ikke var helt ædru og kunne også spore det i sit eget blik, men alligevel gjorde det hende ikke det fjerneste. Det var trods alt nytår. Som det sidste rettede hun en enkelt gang på kjolen også og satte så kursen imod den menneskefyldte pub igen.
I stedet for at sætte retning mod døren, som hendes selskab befandt sig på den anden side af, gik hun i stedet op imod baren hvor hun havde aftalt at mødes med ham. Hvad hun ikke havde forventet at se var dog den meget velkendte skikkelse der stod lænet ind over en anden lidt for velkendt skikkelse. I mild overraskelse gled hendes øjenbryn lidt op, inden et smørret smil voksede frem mod hendes læber.
Hun kastede et enkelt blik imod døren der endnu var lukket og satte så direkte kurs imod sin ældre bror og hans damebekendtskab. I stedet for at prikke nogen af dem på skuldrene, gik hun direkte til at læne sig op ad baren ved siden af dem og hæve øjenbrynene igen. "Hvor mange pubber tror I der er i London i gennemsnit?"
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jan 6, 2012 0:37:42 GMT
Each age has deemed the new-born yearThe fittest time for festal cheerTag: Eric, Alice and Alexander - - - Outfit: Here
Carrie var stadig lige så meget i feststemning som hun havde været klokken tolv, da hun faldt Eric om halsen og plantede årets første kys på hans læber. Hendes smil var skævt da hun så ham i øjnene indenfor på pubben og fangede hans hånd i sin igen. Hun fulgte uden protester med ham over imod baren og stillede sig op med et fokuseret blik, der svagt antydede at hun var en del mere ædru end det egentlig var tilfældet.
På trods af lige netop sit fokus på den travle bartender kunne hun dog ikke helt lade være med at blive distraheret, da Eric lænede sig frem imod hende bagfra og hun mærkede hans ånde imod sin hals. En lavmælt, munter lyd forlod hende og hun gav sig en anelse, før hun drejede hovedet halvt imod ham med spillende øjne. Inden hun nåede at komme med et svar, lød der dog en anden bekendt – men temmelig uventet – stemme ved siden af dem. Carrie hævede begge øjenbryn og spærrede de mørke øjne en anelse op, som hun vendte sig imod Alice.
Et tenderende flovt smil blev komplet spoleret af morskaben, der var svær at undertrykkke. Hun rømmede sig lidt, uden helt at kunne finde sin sædvanlige alvor i en mild beruselse, der tilsyneladende gjorde alting temmelig plausibelt – også at støde ind i Erics lillesøster på en pub klokken halv to nytårsaften. ”Gennemsnittet af hvad?” fik hun dog forholdvis hurtigt frem, uden at slippe den yngre pige med blikket. Øjeblikket efter fik hun tilføjet et munter ”hej Alice” og skævede imod Eric med et skævt smil.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 6, 2012 1:35:07 GMT
Cheers to a New Year!and another chancefor us to get it right- - - - - - - - - - -(Tag) :: Carrie, Alice & Alex ~ (Outfit) :: Here Eric bevægede sig ubevidst svagt til musikken i pubben mens han fulgte med Carrie op til baren. Han følte sig mere afslappet og veltilpas end han havde gjort længe og det var svagt begyndt at dæmre, at han for alvor var hjemme igen, og ikke skulle tilbage til ulidelige dagtemperature og dimentralt modsatte nattetemperaturer, søvnløse døgn, savn til dem derhjemme og værende konstant på vagt. For en sjælden gangs skyld havde han tværtimod efterlad både soldaten og størstedelen af fornuften tilbage i lejligheden i Diagonalstræde, der for nogle uger var hans base.
Han slap hendes hånd da de nåede baren, men han havde ingen intentioner om at komme alt for langt væk fra den, i hans øjne, mere end yndige skikkelse der var hans foretrukne selskab for tiden. Instinktive impulser havde forlængst overtaget hvor selvkontrol og fornuft plejede at være og det var uden nogen form for tøven, han lænede sig frem mod hendes ryg og lod læberne strejfe hendes varme hals.
Han løftede hovedet lidt da hun drejede hovedet og indledende besvarede hans tvetydige spørgsmål med et blik han efterhånden kendte ganske glimrende og som til stadighed fik de små hår i hans nakke til at rejse sig. Han løftede øjenbrynene i opfordrende drilleri og var klar med de første ti svar på hvad hun end måtte komme med. Han nåede dog aldrig at få brugt et eneste af dem, da en alt for velkendt stemme nåede hans ører og han løftede hovedet blot for at se lige ind i sin søsters smilende øjne. Han revnede i et drenget, bredt smil mens hans ene øjenbryn igen skød i vejret og han så påtaget anklagende på sin yngre søster "Åbenbart ikke nok når du lige skal vælge den jeg er på. Er det så svært at undvære mig?" han trak begge hænder til sig og rettede sig helt op, men lod den ene lande trygt på Carries hofte, mens han med den anden rakte ud og indfangede Alice i en varm omfavnelse "Godt nytår, Stump.." han slap hende igen, men lod et øjeblik sin store lap hvile bag hendes nakke "Du ligner en million!" han blinkede drilsk til hende, før han lod hånden bag hendes nakke falde igen og i stedet lod den lande på Carries skulder. Han lod hurtigt blikket løbe over rummet før han så spørgende på sin søster igen "Hvor har du gjort af din trofaste skygge, Ms. Harris?"
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on Jan 6, 2012 9:47:26 GMT
another fresh new year is hereto love and laugh and give!Tag: Alexander, Carrie & Eric ● Outfit: Here Alice kunne virkelig ikke andet end at se det komiske i situationen, uanset hvor usandsynligt et tilfælde det måtte være. Og alligevel var det langt fra så usandsynligt igen, ved nærmere eftertanke. Alice nåede at hæve øjenbrynene svagt over Carolines første spørgsmål, men nåede aldrig videre end det. I stedet fnes hun let og smilede bredt i retning af den kvindelige del af de to. "Halløjsa," svarede hun muntert og drejede hovedet mod sin ældre bror.
I en vant bevægelse placerede hun sin ene hånd på den hofte der ikke var ind imod baren. "Mmmmmh. Jeg har faktisk brugt hele min nytårsaften på at vente på at du langt om længe kom ud i det åbne, nu hvor jeg ikke bare kan komme uanmeldt," svarede hun drillende og var egentlig stadig mildt utilfreds med at han så sandelig havde slået sig ned bag lukkede mure, hun i hvert fald ikke kunne forcere på egen hånd. Sådan i hvert fald lige på trods af det faktum at hun egentlig mest af alt bare var glad på hans vegne.
Hun lod sig uden protester indfange af armen med et grin og udnyttede muligheden til at prikke ham mildt en enkelt gang i siden. "Godt nytår, Lightyear." svarede hun og flyttede lidt på sig for at slippe for hånden i nakken. Da det lykkedes drejede hun ansigtet imod Caroline. "Og godt nytår, Carrie." Hun smilede varmt og så lidt frem og tilbage fra dem begge to, indtil Eric stillede et nyt spørgsmål.
Et hemmelighedsfuldt smil lagde sig hurtigt til rette og hun strøg fingrene en enkelt gang igennem det for en gangs skyld løse hår, for samtidig at kunne kigge diskret i retning af døren ind til pubben, der ganske vist var gået op et par gange, men ikke af den grund Alice ville det. "Hende har jeg pakket sammen i et tykt tæppe i selskab med et krus the, hjemme i lejligheden," fortalte hun og så tilbage op imod Eric, stadig med et hemmelighedsfuldt blik og et tenderende smørret smil.
|
|
|
Post by Alexander Young on Jan 6, 2012 12:41:41 GMT
Many people look forward to the new yearfor a new start on old habitsTag: Caroline, Eric and Alice - - - Outfit: Here
Alexander klemte kortvarigt øjnene sammen, men nåede først at overveje om det havde været dem han troede det var, da de to skikkelser allerede var forsvundet igen. Uden at bekymre sig yderligere omkring sine syner, sikkert hjulpet godt på vej af de relative mængder alkohol, hev han velbehageligt den efterhånden alt for velkendte røg ned i lungerne og lænede sig op af muren udenfor, temmelig ligeglad med den kulde, der sneg sig ind på ham. Så snart han havde taget de sidste par sug og udskiftet smøgen med et tyggegummi af hensyn til sin kønne ledsagerske indendørs, som ikke tilbragte tiden som skorsten, havde han alle planer om at defilere tilbage på pubben og skamløst benytte hende til at få varmen igen.
Med det glimrende billede i hovedet indhalerede han de sidste rester af nikotin, før han nåede filteret, smed smøgen på jorden og trådte den ud. Han nappede et stykke tyggegummi i lommen, smed det i gabet og knuste den hårde skal imens han satte retningen imod indgangen igen. Et øjeblik efter kunne han mærke det varme pust, som blev fulgt af et højere lydniveau og lugten af alkohol og mange mennesker samlet ét sted. Han søgte efter Alice i nærheden af baren med blikket og hævede begge øjenbryn mærkbart, endnu tyggende med kæberne, da han fandt både hende og sit ellers formodede fatamorgana i form af hendes meterhøje bjergtrold af en storebror og dennes... Kæreste?
I et øjeblik stod han bare og så forundret på den underlige lille gruppe mennesker, alle af hvem han kendte ved navn. Så satte han dog sine ben i gang og kunne kort efter slutte sig til dem. Uden rigtig at tænke over det lagde han som det første sin venstre hånd imod Alices lænd og gemte tyggegummiet i den ene side af munden. ”Det er dælme den mærkeligste forsamling jeg længe har set,” konstaterede han tørt, før han rakte hånden ud imod Eric med et skævt smil. ”Godt nytår, Wolfe, Abbey.” Efter at have trykket Erics hånd rakte han den i stedet imod hans ledsagerske.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jan 6, 2012 14:53:48 GMT
Each age has deemed the new-born yearThe fittest time for festal cheerTag: Eric, Alice and Alexander - - - Outfit: Here
Den varme glød i Carries øjne forsvandt på et splitsekund, som hun vendte hovedet imod Erics lillesøster og øjeblikket efter fik et enkelt forbløffet spørgsmål ud. Hun smilede forundret og så fra den ene til den anden, uden at have nogen idé om hvad ”lightyear” dækkede over eller hvad Alice mente med at hun ikke kunne komme uanmeldt.
Resignerende til det faktum at hun alligevel aldrig havde forstået halvdelen af samtalerne imellem de to søskende smilede hun blot underholdt og rettede sig en anelse op. ”Godt nytår, Alice.” Hun undlod at forhindre Erics hånd i at forblive på hendes hofte, som hun måske nok ville have gjort, hvis hun var fuldstændig ædru og i det pågældene selskab. I stedet forsøgte hun atter at fange bartenderens opmærksomhed, men fejlede, idet endnu en sluttede sig til selskabet og gjorde det endnu mere pudsigt end det var i forvejen.
Begge hendes øjenbryn røg op, som et ansigt hun ikke havde set i fem år, men dog hørt om adskillige gange igennem Bree, dukkede op og lagde armen om Alice. Et pudsigt og lettere vantro smil formede sig på hendes læber imens han rakte ud og trykkede først Erics og siden hendes egen hånd. ”Godt nytår Young,” svarede hun, nu endnu mere undrende, imens hun så spørgende fra Alice til ham.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 6, 2012 17:38:24 GMT
Cheers to a New Year!and another chancefor us to get it right- - - - - - - - - - -(Tag) :: Carrie, Alice & Alex ~ (Outfit) :: Here Erics tommelfinger strøg helt på egen akkord over Carries hofte udenpå de glitrende palietter der dækkede hendes kjole, men havde ellers både blik og opmærksomhed primært på sin yngre søster, der, ganske overraskende, havde sluttet sig til dem. Det var dog en overraskelse han absolut intet havde imod og han fnøs muntert over hendes ord mens han trak hende ind til sig med den frie arm og gav hende et varmt klem "Det piner dig virkelig, ikke?" han slap hende igen, dog med hånden lukket bag hendes nakke et øjeblik endnu og så så tydeligt forgabt på Carrie et øjeblik, uden at smilet på nogen måde blev bredere "Hun passer godt på mig.." han løftede den ene hånd igen og viftede med fingrene "Se selv. Ti fingre og ti tæer." han lod hånden vende tilbage til Carries skulder og strøg flygtigt en finger mod siden af hendes hals, mens han var tavs et øjeblik og blot så smilende fra sin søster til Carrie.
Han rynkede brynene svagt over hendes underfundige blik da han spurgte til hendes veninde, som nu også var hendes bofælle og så spørgende på hende "Du siger ikke staklen ligger syg?" han skar en lille grimasse "Hils hende når du får øjne på i morgen, vil du?" han tav igen og flyttede blikket tilbage på Carrie et øjeblik, mens han strøg sin flade hånd lidt op over hendes side og tilbage igen, før han vendte ansigtet mod Alice igen for at stille et nyt spørgsmål.
Han nåede det dog aldrig da en skikkelse i den ene øjenkrog fangede hans opmærksomhed og på et splitsekund fik ham til komplet at glemme hvad det rent faktisk var han ville have sagt. Nogle sekunder stod han bare og så overrasket fra Alice, til Alexander og til den hånd der lå bag hans søsters ryg og talte sit eget tydelige sprog. Det flyttede sig til den hånd der blev rakt frem mod ham og han slap Carries skulder igen, for at tage den og give den et fast tryk. Nogenlunde samtidigt revnede han i et bredt grin og rystede på hovedet med et blik der spillede af morskab "Man kan sgu da heller ikke vende ryggen til i to sekunder." han så fra Alexander til Alice igen og fortsatte mest henvendt til sin søster "Hvornår har du lige samlet ham der Wiz-kid op, Bambi?" han så drillende på Alexander med et påtaget vurderende blik "Hvis hun påstår lige om lidt at du er Emmeline, så skal jeg ikke have mere at drikke i nat." han smilede bredt og rystede endnu engang på hovedet.
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on Jan 7, 2012 1:05:36 GMT
another fresh new year is hereto love and laugh and give!Tag: Alexander, Carrie & Eric ● Outfit: Here Alice fnøs muntert af sin storebrors ord og slog fingrene imod sin hofte en enkelt gang, efter hun var sluppet fra hans greb igen. "Det er irriterende, det er hvad det er," pointerede hun muntert, men smilede så alligevel over hendes storebrors fjogede opførsel overfor både hende og Caroline. "Jeg ville ikke forvente andet," pointerede hun og havde nemt lagt den drillende attitude fra sig igen, skønt hendes hoved summede lidt af den mængde alkohol hun havde indtaget. Med de ord sendte hun Caroline et smil, før denne vendte hovedet i retning af bartenderen.
Af samme grund rettede hun opmærksomheden tilbage imod sin bror og lænede sig lidt ind imod baren igen. Hun skar kortvarigt en ærgerlig grimasse indimellem det hemmelighedsfulde. "Influenza. Og selvfølgelig. Jeg har allerede lovet prima-hygge i morgen foran fjernsynet," hun smilede let og drejede hovedet da en bevægelse i deres retning gled ind i hendes synsvinkel.
Et varmt smil gled over hendes læber da hendes blik faldt på Alexander og hun lod blikket dvæle ved hans ansigt lidt længere end det var nødvendigt, efter han var nået hen til dem og placeret sin hånd imod hendes lænd. Hun så tavst til da han rakte hånden frem for at ønske de andre to godt nytår, uden helt at kunne lade være med at smile. Hendes blik landede på Eric og hun trak let på skuldrende med et smørret smil. "Engang efter jeg var ved at blive ædt i den butik der," svarede hun blot og så kortvarigt op på Alexander, før hun drejede ansigtet tilbage imod Eric. "Og jeg bliver først bekymret hvis det er dig der begynder at påstå det."
|
|
|
Post by Alexander Young on Jan 7, 2012 1:32:21 GMT
Many people look forward to the new yearfor a new start on old habitsTag: Caroline, Eric and Alice - - - Outfit: Here
Alexander kunne godt have følt sig bedre tilpas end han gjorde overfor Eric Wolfe og Caroline Abbey, med armen halvt rundt om den førstes søster. Det var nu primært de første par sekunder hvor de begge to så overrasket på ham, der fik det til at knuge en anelse i hans mave, uden at han af den grund fjernede sin venstre hånd fra dens placering imod Alices lænd. Som Eric trykkede den anden bredte et skævt smil sig hurtigt på hans læber og han trak på skuldrene, inden han også trykkede Carolines.
Han ville svare på spørgsmålene, men blev overhalet indenom af den lille brunette og vendte blikket imod hende med et varmt smil, inden han kortvarigt sneg sig til at plante et kys på hendes pande, som erstatning for de andre kys hun kunne få senere, når de ikke lige stod overfor hendes knap to meter høje storebror. Øjeblikket efter drejede han dog hastigt hovedet imod netop Eric med hævede øjenbryn.
Et bredt grin hev effektivt i hans mundvige, før han vrikkede lidt med øjenbrynene. ”Synes i ikke jeg ligner hende? Come on...” Han fnøs muntert. ”Det kan jeg slet ikke forstå. Hvad er det, der afslører mig?” Han skævede lidt fra den ene til den anden Wolfe og endte så med at give Alice et lille klem i siden, imens han så ned på hende med et skævt smil. ”... Sagde du i øvrigt ikke, at du ville skaffe os noget at drikke?”
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jan 7, 2012 10:54:11 GMT
Each age has deemed the new-born yearThe fittest time for festal cheerTag: Eric, Alice and Alexander - - - Outfit: Here
Carrie hævede begge øjenbryn en anelse, som Eric forsikrede sin lillesøster om, at hun passede godt på ham. Et skævt smil hvilede på hendes læber og hun løftede sin ene hånd, for at lægge den over hans på hendes skulder, før hun så på den yngre pige. ”Du må altså også gerne komme forbi en dag, Alice,” bemærkede hun. At hun mente hvad hun sagde, i hvert fald lige i det øjeblik, fremgik af varmen i det smil hun sendte hende. Der var mange ting, der lød helt plausible og almindelige i hendes nuværende tilstand. At invitere Erics lillesøster forbi sin lejlighed var åbenbart en af dem.
Hun slap hans hånd igen for at lade sin hånd falde til bardisken og havde nær fået øjenkontakt med bartenderen, da hendes forsøg blev afbrudt af Alices – Alexander. Efter at have set på den tidligere løve med store øjne i et øjeblik blødte også hun op i et smil, pænt hjulpet på vej af sin i forvejen muntre tilstand.
Hun smilede skævt, men droppede så halvvejs i samtalen at følge med og vendte tilbage til sit oprindelige formål. Endelig fik hun fat i kvinden bag baren og tog en dyb indånding. ”En Strongbow, tak,” sagde hun med hævet stemme, før hun forsøgte at fange Erics opmærksomhed ved atter at lægge hånden ovenpå hans på hendes skulder.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 7, 2012 15:03:48 GMT
Cheers to a New Year!and another chancefor us to get it right- - - - - - - - - - -(Tag) :: Carrie, Alice & Alex ~ (Outfit) :: Here Eric grinede smørret og vrikkede kort med øjenbrynene over sin søsters drillende anklage og sendte hende et udfordrende blik "Fordi du har kunnet valse ind og ud af baserne jeg har været på som det passer dig? Hvor er forskellen? Ud over at der måske er knap så mange uniformerede mænd du kan kigge efter i Diagonalstræde." han vendte hovedet ned mod Carrie igen da hendes hånd lagde sig over hans og hun brød ind i drillerierne. Det varme, og ganske afslørende smil, vendte tilbage på hans læber og helt spontant bøjede han hovedet lidt, og plantede et kærligt kys i hendes tinding, uden at kommentere yderligere på invitationen.
Han glemte også hurtigt og effektivt da en fjerdemand sluttede sig til dem og nogle sekunder fik ham til at stirre lettere vantro fra sin søster til ham. Det lå dog ikke til ham at gruble for meget over tingene, heller ikke selvom hans søster tydeligvis var mere end venskabeligt involveret med en af hans gamle skolekammerater, og absolut slet ikke klokken sent nytårsnat. At han nok ville tænke mere over det i dagene efter var ikke relevant i øjeblikket og han trykkede Alexanders hånd med et bredt smil og et let vurderende blik.
Han udstødte en lille munter lyd over Alices prompte svar og svarede hende mens han lod hånden vende tilbage til Carries skulder "Så du mener jeg aldrig skulle have taget dig med derind alligevel?" drillede han ufortrødent videre, før han flyttede blikket til Alexander endnu en gang, stadig ubevidst med storebroderens vurderende blik et sted i baghovedet "Jeg er ikke helt sikker.. manglen på krøller ud over det hele og dit fnis er ikke helt tøset nok tror jeg." han blinkede skælsmk og så tilbage på sin søster et øjeblik "Jeg tror desværre jeg har sammenlignet Young med værre ting end en sød brunette, Bambi.. Du skulle bare vide." han vrikkede hemmelighedsfuldt med øjenbrynene igen og blev så afledt da Carries hånd igen lagde sig over hans.
Han så ned på hende og bøjede hovedet lidt, før hendes mening gik op for ham og han så op på bartenderen med et oplagt smil "Snakebite, tak.." han drejede hovedet mod de to andre med et spørgende blik "Og jer, nu vi er i gang? Jeg giver en omgang." han smilede oplagt igen, mens bartenderen flyttede sit afventende blik til Alice og Alexander og han i mellemtiden sned sig til at stryge hånden diskret over Carries hofte i skjul af baren.
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on Jan 9, 2012 14:35:04 GMT
another fresh new year is hereto love and laugh and give!Tag: Alexander, Carrie & Eric ● Outfit: Here Alice skar en lille, påtaget grimasse over Erics ord, før hun himlede med øjnene. "Det er helt noget andet," pointerede hun, stadigvæk med den drillende undertone der passede sig så godt til det ikke særligt seriøse emne. "Der var immervæk bedre adgang til mors og fars hus, end der er til den der gyde af en art," pointerede hun og vippede let med øjenbryene, før hun drejede ansigtet mod Carrie. "Mange tak. Så må jeg bare overtale ham bavianen der til at lukke mig ind," hun smilede kækt og kastede lidt med hovedet i retning af Eric, før hun vendte blikket mod selv samme. "Men mændene var dog helt klart en fordel," tilføjede hun fuldstændigt upåvirket af at hun stod overfor sin storebror og egentlig for tiden ikke havde særligt meget lyst til at kigge efter andre mænd, end ham den lyshårede hun vidste stod og røg udenfor.
Netop som hun havde tænkt den tanke, dukkede han op ved siden af hende og Alice nød i et kort øjeblik godt af de andres mildt overraskede ansigtsudtryk og hun fulgte tavst med da de gamle skolekammerater hilste på hinanden. Et smørret smil faldt hurtigt på plads over Erics spørgsmål, som hun vendte ansigtet kort op mod Alexander inden hun svarede. Hun gav en munter lyd fra sig over Erics svar og trak let på skuldrende, mens hendes ene arm helt på egen akkord fandt vejen omkring Alexander og lagde sig imod hans ryg. "Du overfortolker bare alt det du har lyst til," opmuntrede hun Eric og undlod at svare på hans retoriske spørgsmål, hun selv mente at svaret var ret åbenlyst på.
Da Alex kort efter blev sammenlignet med Alices bedste veninde kunne hun ikke holde det smørrede grin tilbage igen, der blev effektivt hjulpet på vej af alkoholen og hun så kritisk på Al som han talte. Hun nåede dog ikke selv indskyde noget før Eric havde svaret og hun løftede nysgerrigt øjenbrynene lidt. "Fortæl endelig mere om det," opmuntrede hun med hævede øjenbryn og så kortvarigt op imod den højere troldmand ved siden af hende, som Eric og Caroline kortvarigt havde hinandens opmærksomhed. Et skævt smil tog over for det smørrede og hun trak på skuldrene. "Jeg blev lidt distraheret pludseligt."
Manglen på drikkevarer skulle dog ikke vise sig at være et problem da hendes bror kort efter henvendte sig til de to igen og som altid tog Alice gladelig imod tilbuddet. "Jeg tager bare en øl," fortalte hun bartenderen, der allerede havde serveret for hende mere end en enkelt gang i løbet af aftenen, før hun så afventende imod Alexander.
|
|
|
Post by Alexander Young on Jan 9, 2012 21:10:48 GMT
Many people look forward to the new yearfor a new start on old habitsTag: Caroline, Eric and Alice - - - Outfit: Here Alexander smilede skævt, men hævede så hurtigt øjenbrynene og så fra Alice til Eric, rystende kort på hovedet. ”Det tror jeg ikke er nødvendigt,” sagde han en anelse hastigt, selvom hans øjne stadig spillede af morskab og mild beruselse. Han var kun komfortabelt opmærksom på den arm Alice havde lagt omkring ham og kærtegnede diskret hendes ryg udenpå kjolen.
Da hun svarede ham på hans drillende anklage lænede han sig da også blot frem og kyssede hende på toppen af det mørke hår, imens han gav hendes side et klem. Han skulle til at sige noget men nåede ikke rigtig til det, før Eric tog opmærksomheden igen, dog med et langt mere tiltalende koncept end at opliste gamle historier om Alexander selv. ”Excellent. Tak Wolfe,” bemærkede han, før han selv leverede sin bestilling. ”En Bass smooth.”
Han strøg den lille brunette over ryggen igen før han så sig lidt over skulderen. ”Vores bord blev nappet, Alice,” konstaterede han, før han rynkede panden en anelse. ”Var det noget med at du sagde, at der også var nogen ovenpå?”
|
|