|
Post by Caroline Abbey on Jan 9, 2012 21:42:28 GMT
Each age has deemed the new-born yearThe fittest time for festal cheerTag: Eric, Alice and Alexander - - - Outfit: Here
Carrie smilede skævt af de to søskendes drillende uenigheder og lukkede ganske kort øjnene, da Erics læber ramte hendes pande. De var dog hurtigt åbne og blikket fæsnet på Alice igen, da en munter lyd undslap hende. ”Det må du. Men mon ikke også det kan lade sig gøre? Desuden er der også mænd i Diagonalstræde. De eneste du finder i uniformer er nok desværre... Du ved... Nisser,” konstaterede hun lettere tørt, men med et drillende glimt i øjnene.
I andre situationer ville hun måske i højere grad have overvejet at emnet ikke var det bedste i en fyldt muggler-pub i det sydlige London, men lige nu kunne hun virkelig ikke tage sig af den slags. Hun var aldeles veltilpas og manglede kun et glas cider for at gøre situationen komplet. Forstyrrelsen i form af Erics lillesøster var ikke rigtig en forstyrrelse. Tværtimod var det et temmelig underholdene og velkomment indslag.
Forstyrrelsen i form af Alexander Young var en anden, men til gengæld overhovedet ikke mindre underholdende. Carrie vendte dog relativt opmærksomheden væk fra deres snak, for at få fat i bartenderen. Han havde travlt, fremgik det tydeligt, men da hun endelig fik fat i ham smilede han nærmest overskudsagtigt – hvilket måtte kaldes en præstation på nytårsaften.
Hun leverede sin egen bestilling og lod derpå hånden finde Erics, uden at slippe med det samme hun havde fået hans opmærksomhed. I stedet kærtegnede hun oversiden af hans fingre i en simpel bevægelse, spejlende hans hånd på hendes hofte. Hun smilede antydningsvist, lettere distraheret af sine egne tanker.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 10, 2012 13:19:09 GMT
Cheers to a New Year!and another chancefor us to get it right- - - - - - - - - - -(Tag) :: Carrie, Alice & Alex ~ (Outfit) :: Here Eric grinede smørret og så med stadig hævede øjenbryn på sin yngre søster og trak på skuldrene "Mrs. Potts brokker sig i forvejen over at vi begge to er aaalt for langt væk hjemmefra og ikke kommer hjem tit nok. Jeg nåede lige at få hele skyld med skyld på svadaen inden jeg smuttede herned." han blinkede konspiratorisk til hende og smilede fortsat bredt over den lille ordveksling mellem Carrie og Alice. Søsterens komplette accept gav ham en behagelig varm følelse i kroppen, også selvom han ikke havde forventet andet. Han fnøs muntert da hun igen henvendte sig til ham og himlede med øjnene "Tak, det er jeg slet ikke i tvivl om. Der var flere af gutterne der truede med at melde dig for sexchikane." drillede han åbenlyst og vrikkede igen med øjenbrynene. Han så ned på Carrie med endnu et grin og derefter opfordrende på Alice igen "Du skulle gå efter nisserne, ja. Ham med høgenæsen jeg så den anden da uden for Gringotts var smækker." han smilede uskyldigt og trak uden at tænke over det Carrie lidt tættere ind til sig selv, bare fordi han kunne.
Alexanders entré fik ham til at glemme yderligere drillerier på lige den bane han havde været på, men i stedet dukkede adskillige nye muligheder op, efter han lige var kommet over den indledende overraskelse, det trods alt var, at se sin søster med armen omkring ham og omvendt. Hans blik spillede lige dele udfordrende og drillende til den jævnaldrende mand, før han så konspiratorisk fra ham til sin søster "Nej, det er ikke alt de behøver at vide, vel?"
Han glemte dog hurtigt hvilke minder fra skoletiden der havde meldt sig, da han mærkede Carries hånd over sin egen på hendes skulder og kort efter havde han bestilt til sig selv og vendt hovedet spørgende mod Alice og Alexander. Han smilede skævt og slap Carries skulder et sekund for at give Alexanders skulder et solidt klap "Ingen årsag, Young. Så regner jeg med du giver den næste." spøgte han videre, stadig i ganske højt humør uden at noget så ud til at kunne ødelægge det. Hans blik vendte tilbage til bartenderen for at være sikker på han havde hørt de to sidste tilføjelser. Så stillede han sig afventende mens hans frie hånd igen fandt tilbage til Carries skulder og den der lå på hendes hofte i stedet gled længere omkring hende og endte med at hvile mod hendes mave udenpå de glitrende palietter. Han drejede hovedet igen efter et lille sekund og så spørgende på først sin søster og derefter Alexander "Har I været her hele aftenen så?"
|
|
Alice Wolfe
Muggler
Dyres?lgende dv?rg
%\5\%
Posts: 142
|
Post by Alice Wolfe on Jan 17, 2012 13:15:48 GMT
another fresh new year is hereto love and laugh and give!Tag: Alexander, Carrie & Eric ● Outfit: Here Alices blik var rettet imod Carrie og hendes læber flækkede kort efter i et bredt smil, om end med en uforstående rynke mellem de smalle øjenbryn. "Nisser?" Hun rynkede let på næsen. "Jeg stoler ikke rigtigt nok på nogen af jer til at det lyder troværdigt," svarede hun i et spøgende tonefald og rystede let på hovedet, uden at tilføje at hun heller ikke havde brug for at se på uniformerede mænd i øjeblikket. Det skulle de tids nok finde ud af, af sig selv. Hun rettede blikket mod sin storebror igen, for at svare på hans tidligere ord med et fortsat drillende smil. "Du ved da i øvrigt godt at sådan noget sker hver gang du slæber mig med et sted hen."
Kort efter stod hun med armen omkring Alexander og viste ingen tegn på fortrydelse over netop det. Hun så en enkelt gang fra ham til sin storebror og hævede et øjenbryn. Hun endte dog med at tøjle egen nysgerrighed uden større problemer i sin let påvirkede tilstand og gav et muntert fnys fra sig. Hun rettede blikket mod Carrie. "Nogen gange tror jeg bare helt man skal lade være med at spørge." Hun så over imod Eric da han stillede endnu et spørgsmål og nikkede, hvorefter hun rettede blikket op imod Alexander igen. "Mmmh. Hvis da ikke også der er fyldt." Alice drejede hovedet spørgende mod den anden af hunkøn igen. "Skal vi gå op og se om vi kan få et bord og satse på at de to her kan klare at finde os igen?"
|
|
|
Post by Alexander Young on Jan 17, 2012 18:10:26 GMT
Many people look forward to the new yearfor a new start on old habitsTag: Caroline, Eric and Alice - - - Outfit: Here Alexander kunne ikke rigtig se sig selv betragte gode gamle Eddie med samme udfordrende blik, som Eric tilkastede ham, men det var også noget andet, i og med at de havde været klassekammerater. På en eller anden måde kunne han sagtens forestille sig Jonathan gøre den som beskyttende storebror overfor baskeren, der havde fundet sammen med deres lillesøster.
Som han stod overfor Alices ældre bror og tænkte den tanke, rettede han ubevidst ryggen en anelse, selv så afslappet som han følte sig med en vis portion øl indenfor vesten. Han smilede skævt og rystede på hovedet, før han gav den skønne lille brunette et klem. ”I har begge to helt ret,” konstaterede han. ”Intelligens løber tydeligvis i familien.” Han blinkede til Alice, før han vendte blikket tilbage til Eric og bestillingen af alkoholiske varer.
Med det overstået grinede han bredt og hævede begge øjenbryn. ”Det regner du med?” Han trak lidt på skuldrene med et drillende smil, før han kiggede sig over skulderen og konstaterede, at alt var optaget. Derpå vendte han blikket imod Alice igen og smilede varmt. Han slap hende uvilligt for at lade hende gå ovenpå og løftede hånden, for at klø sig i nakken, før han tog hendes plads ved baren ved siden af Eric. ”Så hvad er det nye i... Luftvåbnet, ikke?” Et skævt smil hvilede på hans læber, selvom en snert af nervøsitet sneg sig ind. Det var heromkring han selv ville have indviet fjolset, der var sammen med hans søster, i at hun var i besiddelse af to storebrødre, begge ganske ferme med offensive besværgelser.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jan 17, 2012 20:13:41 GMT
Each age has deemed the new-born yearThe fittest time for festal cheerTag: Eric, Alice and Alexander - - - Outfit: Here
Carrie nøjedes med at trække på smilebåndet og se vidende på Alice. Hun fandt sig selv ganske tilpas i situationen, også selvom Eric stod lidt vel tæt på hende imens han snakkede med sin lillesøster. Alligevel protesterede hun ikke, men nøjedes med at følge musikken, svagt fraværende, med et umiskendeligt træk i mundvigene. Hun var beruset nok til at have sluppet idéerne om hvad der var passende, villigt; nok hjulpet på vej af euforien over aftenens hændelser i det hele taget.
Med sin bestilling afleveret til bartenderen betragtede hun Alice og Alexander med et nysgerrigt blik, som hun måske ikke normalt ville have ladet være så åbenlyst. Hun var faldet fra i samtalen, men fulgte også mere med i mimik og kropssprog, en anelse fascineret af det usandsynlige i parringen af lige de to.
Da Alice henvendte sig direkte til hende var hun et par sekunder om at fange spørgsmålet. Hun hævede øjenbrynene, men brød så ud i et smil og nikkede, uvant lettet over den helt simple accept, der på sin hvis lå i tilbuddet. ”Ja lad os det. Ellers må de jo lede noget bedre,” svarede hun med et sideblik til Eric, som hun drejede sig og gjorde sig fri fra hans arme. Hun gav hans side et drillende klem og undlod at stikke ham det temmelig indiskrete smæk hun ellers var fristet til. I stedet fulgte hun blot efter Alice med et enkelt kort blik på Alexander og var hurtigt gennem mængden og ovre ved trappen.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 17, 2012 21:42:52 GMT
Cheers to a New Year!and another chancefor us to get it right- - - - - - - - - - -(Tag) :: Carrie, Alice & Alex ~ (Outfit) :: Here Eric nikkede med et vældigt uskyldigt blik, selvom smilet der fulgte det op på få sekunder ødelagde det uskyldige før det rigtigt nåede at blive overbevisende "Jo jo... og det bedste er, at du aldrig kommer til at være den mindste i det forhold." han sendte sin søster et flabet smil og skar så en opgivende grimasse mens han rystede på hovedet "Niks... hvorfor tror du jeg gør det så sjældent, Bambi."
I den nuværende stemning og let berusede tilstand, kom accepten af søsterens valg af nyt bekendtskab hurtigt og problemfrit. Det gjorde det dog på ingen måde uinteressant. Enhver fyr hun kunne have valgt at kaste sine øjne på ville have været et nærmere kig værd, men at det lige var en af hans gamle skolekammerater, gjorde kun det hele endnu mere interessant. Han himlede svagt med øjnene og fnøs muntert over kommentarerne fra både Alice og Alexander, mens han ubevidst stadig strøg tommelfingeren over Carries side. Han ofrede ikke emnet flere ord, og blev alligevel glimrende afledt, da Carrie fangede en bartenders opmærksomhed. Tilbuddet om at give omgangen kom uden bagtanker og betænkning og han smilede oplagt til bartenderen der gik i gang med at finde de givne drikkevarer.
Han sendte sin søster et diskret blik da hun henvendte sig til Carrie og gav sig så let, da selvsamme gav hans side et klem. Han så på hende med et udfordrende hævet øjenbryn, men uden et ord, og slap hende tydeligt modvilligt "Vi går bare efter lyden. Det kan ikke være så svært." gav han igen og så et sekund efter både kæreste og søster der forsvandt i mængden for så at spejde tålmodigt efter bartenderen.
Han drejede hovedet tilbage mod Alexander og så på ham et øjeblik med let sammenknebne øjne, der dog ikke skjulte det muntre glimt der lurede i det grå. Så trak han let på skuldrene "Glimrende... jeg har lige været på det her virkeligt interessante kursus i semi-automatiske rifler. Der er noget let surrealistisk i at kunne ramme et mål på en kilometers afstand før det overhovedet når at opdage man er der." han så ganske roligt på den anden, mens antydningen af et drillende smil blev hængende i hans mundvige. Han drejede hovedet igen og så efter bartenderen mens han talte videre "Og Menageriet står endnu? Ikke flere mugglere på afveje for nyligt?" han så tydeligt drillende på sin tidligere skolekammerat og hævede det ene øjenbryn lidt "Måske jeg skulle have taget Terry eller Andy med i stedet for stumpen i sommers og se hvad der så var sket."
|
|
|
Post by Alexander Young on Jan 19, 2012 16:42:25 GMT
Many people look forward to the new yearfor a new start on old habitsTag: Eric - - - Outfit: Here
Alexander startede med at spærre øjnene en anelse op over Erics udtalelse og slet skjulte trussel. Efter et sekund eller to flækkede han dog i et bredt grin og bøjede hovedet, for at klø sig selvbevidst i nakken igen. ”Ja så fik du ligesom det ud af verden med et brag, hvad, Wolfe?”
Han rystede lidt på hovedet, uden at smilet blegnede. ”Jeg har selv en lillesøster. Jeg kender talen og jeg er helt sikker på at du snildt kunne brække min arm med lige så lille en indsats som den der fugl, svanen, men du kan tage det helt roligt. Mine intentioner er ganske hæderlige.” Han lænede sig imod baren med en afslappet mine, hvilende temmelig tilfredst i videnen om, at han talte sandt omkring lige netop sine intentioner for en gangs skyld.
Et muntert fnys forlod ham og han hævede begge øjenbryn. ”Ikke det store,” bemærkede han afslappet. ”Menageriet står som det plejer og der har ikke været flere søde mugglerpiger forbi. Selvom der havde kunne det såmænd også have været ligegyldigt for mit vedkommende. Jeg har kun øjne for din søster, deroppe.”
Han skævede efter bartenderen, som i mellemtiden var smuttet ud i baglokalet, sikkert for at finde en af de flasker de havde bedt om. ”Så dig og Abbey, hva? Den havde jeg sgu ikke lige set komme.”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 19, 2012 19:58:05 GMT
Cheers to a New Year!and another chancefor us to get it right- - - - - - - - - - -(Tag) :: Carrie, Alice & Alex ~ (Outfit) :: Here Eric hævede øjenbrynene lidt mere og nikkede som om hans udtalelse havde været ligeså naturlig som at fortælle hvad han fik til morgenmad, mens han på samme tid lignede en der var tæt på at bryde ud i latter. Han forholdt sig tavs og betragtende mens Alexander fortsatte og blottede så tænderne i et bredt smil, mens han løftede den ene hånd og gav den anden et klap på skulderen "Jeg har ingen intentioner om at brække noget som helst på dig, Young.." han trak på skuldrene og tilføjede så henkastet "Det lader jeg stumpen om hvis det skulle blive nødvendigt. Hun er stærkere end hun ser ud til."
Han kastede et blik efter bartenderen igen mens han fortsatte og så tilbage på Alexander med et muntert glimt i øjnene da hans ord trak et fnys fra ham. Han nikkede påtaget alvorligt, uden at kunne holde det mere end et par sekunder før han igen smilede bredt og slap en lille munter lyd "Godt at vide.." hans blik blev drillende "Men hold lige øje med hvor du sætter fødderne alligevel. Det ser sgu så dumt ud når man skvatter midt på gaden fordi man har øjnene andre steder."
Han drejede igen hovedet i spejden efter bartenderen da Alexander gjorde og skar så en lille grimasse over den andens kommentar. Han nikkede, uden at grimassen helt forsvandt, men han så på samme tid ganske tilfreds ud med lige det faktum den tidligere skolekammerat lige havde bragt op "Yup.. mig og Abbey." han skævede til den anden med et sigende blik "Og det havde jeg sgu heller ikke selv, men.." han smilede bredt og trak let på skuldrene "Der er nogle ting man ikke selv er herre over, ikke?"
|
|
|
Post by Alexander Young on Jan 19, 2012 21:39:38 GMT
Many people look forward to the new yearfor a new start on old habitsTag: Eric - - - Outfit: Here
Alexanders smil veg ikke, som Eric klappede ham på skulderen. Det fik til gengæld en lidt anden karakter og han endte med at grine igen. ”Touché.” Truslen om den bette brunettes styrke gik rent ind som temmelig komisk og han klukkede endnu, da den højere løjtnant ligesom han selv kiggede efter bartenderen og på døren til baglokalet, der gik i.
Imens han drejede hovedet tilbage imod Eric hævede Alexander igen øjenbrynene og fnøs muntert. Han himlede med øjnene og rystede lidt på hovedet med et skævt smil, uden at svare, selvom han sagtens selv kunne have fundet på at sige noget lignende.
En rømmen tjente til at klare hans hals, imens han stod lænet halvt ind over bardisken og stirrede lidt ud i luften. Han trak på skuldrene og betragtede den anden med en anelse alvor i blikket for en gangs skyld. ”Jeg kunne næppe havde sagt det bedre selv,” bemærkede han, før smilet atter vandt indpas. Inden han nåede videre gik døren atter op og bartenderen dukkede frem af den med en hel kasse af den cider Erics kæreste havde bestilt i favnen. Han satte den dog fra sig og nappede hun en enkelt frem, før han placerede den, de to ølflasker og et glas med løjtnantens ”snakebite” frem på disken, nævnte en eller ande pris i mugglernes møntfod.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jan 19, 2012 23:18:25 GMT
Cheers to a New Year!and another chancefor us to get it right- - - - - - - - - - -(Tag) :: Carrie, Alice & Alex ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: C L O S E D Eric hævede det ene bryn lidt mere end det andet og så påtaget alvorligt på Alexander efter at have klappet ham på skulderen "Jeg mener det. Hun har taget skade af at vokse op med tre brødre." han blinkede skælmsk og ødelagde sin egen alvor, der dog, i hans hovede, indeholdt et gran af sandhed.
Der var tavst mellem dem nogle korte øjeblikke mens de begge så efter bartenderen, uden at det dog blev så akavet som man kunne have forventet. Han drejede hovedet tilbage mod den tidligere skolekammerat og svarede med et svært tilfreds grin på kommentaren om ham selv og Carrie og gengældte glimtet af alvor han fandt i den andens blik. Han nikkede langsomt en enkelt gang, mens han kort skævede til bartenderen der vendte tilbage "I det mindste smækkede hun mig ikke en på siden af hovedet denne gang." bemærkede han kryptisk og rystede på hovedet med et lille grin "Men bliv ved at få min søster til at smile på den måde der, så skal jeg nok vise dig alle de værste billeder af hende som barn." han blinkede oplagt igen og trak sin pung op fra baglommen og betalte problemfrit da deres bestilling var samlet. Han tog selv sin egen og Carries andel og så afventende på Alexander igen med et nik i retning af trappen ovenpå "Tør vi?"
|
|