|
Post by Henrietta Owens on Aug 6, 2013 14:59:59 GMT
Tag: Daddy-to-be - Outfit: Here Henrietta vendte sig uroligt på den ene side af den store dobbeltseng og prøvede stadig hårdnakket at falde i søvn igen og ligeså stædigt at overbevise sig selv om, at der intet var galt. Sådan havde hun ligget det meste af to timer og den trykkende fornemmelse i hendes mellemgulv var kun taget til og gjorde det sværere og sværere at blive ved at ligge stille og fortælle sig selv, at det bare var plukveer igen og at det ville gå over igen. Til sidst vendte hun sig om på ryggen med en smule besvær og stirrede op i loftet med begge hænder på sin anseelige mave.
Der gik nogle minutter før et tydeligt jag af smerte over lænden fik hende til at hive luft ind mens hun lukkede øjnene hårdt i og kvalte yderligere udbrud for ikke at vække manden ved siden af sig. Ikke endnu. Det sidste hun ville var at klynke og være ynkelig, også selvom frygten allerede prikkede insisterende i hendes baghovede. Hun åndede tungt ud da smerten fortog sig igen og satte sig langsomt op, endte med fødderne dinglende et par centimeter fra gulvet og med hænderne lukket om kanten af madrassen. Hun oksede sig forsigtigt op at stå og skar ansigt mens hun stavrede ud på badeværelset, tændte lyset og lukkede døren på klem bag sig. Hun havde en dominerende følelse af at skulle tisse, uden at tro hun kunne, som en ballon der hele tiden var lige på bristepunktet, men lige manglede det sidste prik.
Hun havde ikke mere end lige tænkt tanken før den surrealistiske fornemmelse af, at noget sprang indeni hende meldte sig og hun stivnede da en våd fornemmelse ramte hendes shorts, trak ud i stoffet og fortsatte ned over hendes ben hvor den fugtige fornemmelse samlede sig omkring hendes bare fødder. Hendes hjerte begyndte at galopere og hun stod stivnet på stedet adskillige sekunder indtil en ny ve ramte hende og hun greb ud efter kanten på bordet mens hun krummede sig lidt sammen "Rodger." pippede hun halvkvalt og forsøgte at trække vejret roligt, uden held og næsten sikker på han ikke ville have hørt hende. Smerten fortog sig igen og hun tog en dyb indånding før hun kaldte igen, betydeligt højere end før "Rodger!"
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Aug 6, 2013 21:11:24 GMT
TAG - MAMMA | OUTFIT - BOXERSHORTS
Det var længe siden han havde sovet roligt, når han var hjemme og sov i samme seng som sin forlovede. Han vågnede let og sov ikke særlig tungt, konstant opmærksom på om mennesket ved siden af ham var i knibe. Denne aften sov han dog igennem det meste, efter at have spillet de sidste hårde quidditch kampe inden hans ferie. Han havde derfor brug for søvnen, da hans krop var smadret og udkørt efter de hårde fysiske dage. At hun rejste sig op blev kun fjernt registreret i hans underbevidsthed, som om noget manglede ved siden af ham. De første øjeblikke brugte han på at berolige sig selv med hun bare skulle på toilettet og han var lige ved at falde tilbage i en dyb søvn, da han registrerede en foruroligende lyd.
Det var ikke hendes ord der vækkede ham, det var lyden af bordet der gav efter for hendes greb der gjorde ham opmærksom på at noget var galt. Uden at tænke over det et øjeblik stod han op, brugte ikke tid på at tage mere tøj på end de boxershorts han allerede havde på, selvom at det var en kølig sommeraften. I stedet gik han direkte ud til badeværelset og gned sine øjne med håndfladen inden han åbnede døren og blinkede et par gange, mens han forsøgte at vende sig til det skarpe lys. Han forstod dog hurtigt hvad der var på færde og der gik ikke lang tid før han var ved hendes side, med en arm under hendes og forsøgte at hjælpe hende derhen hvor de blev nødt til at gå, kaminen. Et par tasker med skiftetøj og andet stod allerede klar derhenne, samt et sæt jogging tøj som han selv havde tænkt sig at tage på i farten.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Aug 7, 2013 10:08:29 GMT
Tag: Daddy-to-be - Outfit: Here Henrietta var så fokuseret på sig selv og det der var i gang med at ske med hendes krop at hun ikke hørte Rodger før døren til badeværelset blev skubbet op og hun fangede hans blik i spejlet selvom hun stod med ryggen til ham. Hendes første følelse var lettelse da hun så ham, men så snart han havde fat under hendes arm og hans intention blev klar, ramte de bange anelser igen og hun rystede hektisk på hovedet så det mørke hår dansede "Jeg kan ikke. Jeg er ikke klar." pippede hun og stemte fødderne halvhjertet mod de kølige klinker, bare for at være ved at glide i den smule vand der lå omkring hendes fødder. Som resultat blev hun i stedet nødt til at klamre sig til hans arm et øjeblik for at holde balancen.
Der var dog ikke noget at gøre for hverken at stoppe Rodger eller det lille væsen der havde besluttet at det var nu det var nu og Henrietta endte med at følge vaklende med ind i soveværelset igen med et hjerte der bankede så hårdt og hurtigt at hun var overbevist om han måtte kunne høre det. Hun havde lige åbnet munden for at sige noget, sikkert flere halvhjertede protester, da den skarpe smerte fik hende til at krumme sig lidt sammen igen og lukke fingrene hårdt om Rodgers arm. En lille, forpint lyd undslap hende mens hun stiv som en statue blev stående på stedet og forsøgte at koncentrere sig om alt andet indtil veen passerede igen.
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Aug 7, 2013 19:40:38 GMT
TAG - MAMMA | OUTFIT - BOXERSHORTS
Rodger svarede hende ikke men rystede bare på hovedet og trak let i hende, han ville hellere forsøge at få hende på hospitalet så hurtigt som muligt end at tage hensyn til hendes panik. I sidste ende var de bedre til at tage sig af det end han var derhenne.Han førte hende tilbage ind i soveværelset, men da han var nået så langt mærkede han hendes fingre stramme sig om hans arm. Han bed tænderne sammen for at hun ikke skulle bemærke hvor hårdt hun holdt fast i ham og stod stille et øjeblik, mens han betragtede hende og ventede på hun samlede sig.
Da han mærkede hendes tag på sin arm slække igen, begyndte han langsomt at gå ind mod stuen og videre med retning mod kaminen. De gik langsomt, et skridt af gangen, det føltes som en evighed da han stoppede hver gang hun så ud til at være i smerte, men de nåede alligevel frem til den åbne kamin. Han førte hende ikke først hen til pejsen, men stoppede ved en lav bogreol hun kunne støtte sig til. Derefter skyndte han sig at tage det afslappede tøj han havde lagt frem på og løftede derefter en af hendes trøjer hen mod hende, med et spørgende blik. Han var ikke sikker på om hun helst var fri, men hvis hun takkede ja ville han hjælpe hende med at få hendes arme ind i ærmerne, for at hun ikke behøvede at bevæge sig for meget.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Aug 7, 2013 23:23:28 GMT
Tag: Daddy-to-be - Outfit: Here Henriettas tanker kørte på højtryk mens hun med tunge skridt fulgte med Rodger ind i stuen i den store lejlighed. Hun havde en voksende fornemmelse af at være et stykke kvæg, som måske nok var uberettiget, men ikke desto mindre fik en smule af panikken til at vige til fordel for hidsig frustration. Havde han ikke sluppet hende, ville hun uden tvivl have revet sig fri. Nu blev hun stående så rank hun kunne præstere, med en hånd på maven og stirrede på ham mens han tog tøj på.
Hun så ikke på trøjen han holdt frem, men holdt blikket på hans ansigt mens hun skar en lille grimasse over endnu en muskelsammentrækning "Sig noget!" krævede hun tydeligt ophidset med et blik der flakkede mellem hans øjne og der ikke afslørede noget som helst "Der sker ikke noget indenfor de næste tyve minutter, så vær her lige og tal til mig i stedet for at være på vej til at tage mig i hovede og røv for at smide mig ind i kaminen." hun kneb øjnene sammen et øjeblik og tog en dyb indånding, så en til før hun så op på ham igen med blanke øjne der igen udstrålede mere angst end irritation "Jeg har brug for dig, okay!"
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Aug 8, 2013 8:47:20 GMT
TAG - MAMMA | OUTFIT - JOGGINGTØJ
Rodger tog sit tøj på med en rolig mine, men så derefter op på Hen da hun talte. Hans blik var forbløffet, med en ærlig overraskelse over tonen i hendes stemme og han rynkede forvirret øjenbrynene uden rigtig at vide hvad han skulle sige til hende. I stedet slog han det hen som hendes angst der talte og lynede sin trøje, hvorefter han lagde hendes ned i tasken de tog med. Han stoppede dog op i sin bevægelse da hun åbnede munden igen og han betragtede hende med et blik der prøvede at skjule at han var såret over hendes kommentar.
“Det hjælper dig på ingen måde at tale så grimt, du bliver nødt til at prøve at slappe lidt af.” Umiddelbart virkede det ikke som om hun havde brug for ham, så i stedet for at tage fat i hende igen som han havde gjort før, rakte han hånden frem så hun kunne tage den hvis hun ville. “Det virker ikke sådan.” Svarede han roligt og rystede langsomt på hovedet. Han ville aldrig stå i præcis samme situation som hende, men havde dog trods alt en vis erfaring med at være i pressede situationer, det de alle havde tilfælles var at det aldrig havde hjulpet ham at gå i panik.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Aug 8, 2013 20:33:09 GMT
Tag: Daddy-to-be - Outfit: Here Henrietta hev en smule efter vejret mens hun ventede på en eller anden form for reaktion fra Rodger. Så snart han mødte hendes blik fortrød hun hvad hun havde sagt, men det gjorde ikke behovet for at bliver anerkendt mindre. Hun blinkede stædigt flere gange for ikke at begynde at tude midt i det hele "Er det så skide meget forlangt at du giver mig et kram og fortæller mig det hele nok skal gå?" udbrød hun impulsivt med en stemme der knækkede midtvejs.
Hun greb hans fremstrakte hånd og lukkede den korte afstand helt hen til ham før hun slap hans hånd igen og gemte ansigtet ind mod hans brystkasse. Hun rystede mærkbart uden at kunne gøre noget som helst for at stoppe det og krummede fingrene hårdt omkring stoffet i hans trøje. Tårene begyndte at løbe ned over hendes kinder øjeblikket efter og hun snøftede dæmpet uden at løfte hovedet igen. Da et usynligt metalbånd igen spændtes over hendes lænd klynkede hun halvkvalt ind mod ham og strammede grebet mens hendes knæ et øjeblik var ved at give efter.
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Aug 8, 2013 22:07:51 GMT
TAG - MAMMA | OUTFIT - JOGGINGTØJ
Rodger så stadig lidt forvirret ud da hun talte igen og så ned på sin hånd, da hun tog den. Han smilede derefter let og rystede på hovedet. "Nej, men selvfølgelig skal det hele nok gå. Det er ganske naturligt det du skal igennem og der er masser af folk til at hjælpe dig igennem det.." Bemærkede han og lagde en arm om hende, hvorefter han aede hende let hen over ryggen og kyssede hende på toppen af hendes hoved. "Jeg ved den seje, stædige og stærke Hen der aldrig giver op så let er der inde et eller andet sted. Eller har min søn fået hende til at krybe langt væk?" Han lagde hånden op på hendes skulder, støttede hende stadig, men trak sig lidt væk fra hende for at møde hendes blik. "Kom så, vil du ikke gerne have noget andet tøj på? Tror jeg bliver jaloux hvis dine kollegaer ser dig i det der outfit." Han sendte hende et drillende smil med et glimt i øjet og så derefter spørgende på hende.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Aug 10, 2013 13:22:20 GMT
Tag: Daddy-to-be - Outfit: Here Henrietta snøftede igen ind mod Rodgers brystkasse og glemte for en gangs skyld at føle sig svag og tøset over at stå og tude. Lige han var en af de få mennesker hun rent faktisk sænkede paraderne så meget overfor og lige nu var en ganske ekstrem situation, alt taget i betragtning. Hun var tryg lige der, hvor hun kunne stå og høre hans dybe stemme, høre hans hjerte der slog og mærke de beroligende strøg over sin ryg.
En smule af panikken fortog sig og lidt mod sin vilje gled en munter lyd over hendes læber "Når hans far ikke kan, så kan han heller ikke." mumlede hun grødet, tog en dyb indånding og løftede hovede for at se på ham igen og nikke. En smule mekanisk trak hun de fugtige shorts ned over benene og lod dem falde ned om sine ankler før hun trådte ud af dem og rakte ud efter ham for støtte "Bare de grå.." bad hun og pegede mod det sæt joggingtøj hun selv havde haft lagt frem. Hun var lige ved at gå efter et par underbukser også, da hun ugenert lod dem hun havde på følge efter shortsene, men besluttede for sig selv, at det egentligt kunne gøre fuldkommen lige meget. Hun rakte en hånd op og kørte fingrene gennem sit hår, uden helt at kunne "Jeg har bollehår." udbrød hun håbløst og lod hånden falde igen kun for at lægge begge hænder mod sin lænd og skære en grimasse.
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Aug 12, 2013 17:20:12 GMT
TAG - MAMMA | OUTFIT - JOGGINGTØJ
Rodger rakte ud efter de grå joggingbukser og rakte dem derefter til hende med et skævt smil på læben. Han var ikke helt upåvirket af at hun tog tøjet af foran ham, også selvom hun havde en kæmpe mave, var det ikke noget han fandt frastødende. Det var anderledes og en smule mystisk, nogle gange følte han sig ikke helt sikker på hvad det var der skete, men ulækkert havde han aldrig set det som.
“Ja det har du, men det har nu altid klædt dig ret godt.” Svarede han kækt og smilede flabet til hende, hvorefter han tog tasken og satte den over sin skulder. “Din hårbørste ligger hernede.. Kan godt finde den til dig hvis det er..? Selvom jeg tvivler på nogen forventer at du kommer friseret og med fuld make up.” Han så derefter spørgende på hende med et glimt i øjet og lagde en arm under hendes så hun havde lidt at stødte sig mod indtil smerterne var ovre denne gang.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Aug 12, 2013 21:52:44 GMT
Tag: Daddy-to-be - Outfit: Here Henrietta kom lidt mod sin vilje til at fnyse muntert og smilede halvt mens hun skulede i Rodgers retning "Du får et nakkedrag lige om lidt." truede hun halvhjertet og rystede på hovedet mens hun med en smule besvær trak de løse bukser på, støttet af hans stærke arm "Måske ikke, men jeg ville være ret tilfreds med en elastik i det mindste." hun gav hans arm et let klem, slap den og gik langsommeligt tilbage ud på badeværelset, fandt en elastik og bundtede det mørke hår op i en rodet knold før hun gik tilbage ud i stuen.
Hun var stadig rivende nervøs for alt det der skulle til at ske, men alligevel roligere så længe han var der. Hun stoppede foran ham, strakte sig og plantede et let kys på hans læber "Vi klarer det, ikke?" spurgte hun med et blik der flakkede let og ventede på den bekræftelse hun vidste ville komme. Hun smilede lettet da den kom, kysse ham igen og slap ham for at sætte sig på kanten af sofaen. Nogle lange øjeblikke sad hun med tæt sammenknebne øjne og begge hænder på lænden før hun pustede hårdt ud og hendes anstrengte udtryk glattedes ud igen "Gider du hente min telefon? Jeg vil lige skrive til mor og Jess at vi tager på Mungos nu."
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Aug 14, 2013 9:05:03 GMT
TAG - MAMMA | OUTFIT - JOGGINGTØJ
Rodger betragtede hende med et varmt smil på læben mens hun gik ud i badeværelset og mødte hendes øjne da hun stoppede foran ham. Han gengældte hendes flygtige kys og nikkede, hvorefter han blinkede med det ene øje. “Selvfølgelig gør vi da det.” Han smilede lidt mere over at få endnu et kys og fulgte hende derefter med blikket da hun gik hen til sofaen og satte sig. En anelse bekymring fandt vej til hans blik, men da hun bad ham om at hente sin telefon, nikkede han bare og gik hen til en vindueskarm i den ene ende af den store stue og tog begge deres telefoner med, der havde været til opladning. Derefter gik han tilbage med dem og gav hende sin egen og hankede derefter op i tasken over sin skulder. Han skrev også selv til sin mor og far, der var taget til England for at være der til fødslen af deres barnebarn. De var ikke helt gode til det med mobiltelefoner, men han havde dog lært dem det mest basale. Da han var færdig smed han den ned i tasken og rakte ud efter hendes hånd. “Så det nu” Han sendte hende et bredt drillende smil og ventede på at hun tog hans hånd og kom op og stå.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Aug 14, 2013 12:43:20 GMT
Tag: Daddy-to-be - Outfit: Here Henrietta smilede svagt, lettet, men stadig nervøs for det forestående mens hun flygtigt lod læberne strejfe hans igen og derefter satte sig på sofaen gennem endnu en ve før hun bad om sin telefon. Hun sendte ham et taknemmeligt blik da han kom tilbage med den, tastede hurtigt en besked til Jess og begge sine brødre, før hun valgte i stedet at ringe til sin mor. Hun skar ansigt, halvt smilende over hvor hurtigt den midaldrende kvinde vågnede og glemte hun var blevet vækket midt om natten, men gjorde det kort før hun afbrød og så på Rodger igen med en svag rynke i panden "Ja.. det er nu." gentog hun ham, kom på benene igen og stak fødderne i de slidte sandaler der havde stået ved siden af sofabordet siden aftenen før. Hun tjekkede displayet på telefonen en sidste gang, velvidende den ikke ville virke når hun først var på Mungos, lagde den så i tasken og tog hans hånd med en dyb indånding. - - - - - - - - - - Tiden på Skt. Mungos Hospital for Magiske Kvæstelser synes at snegle sig afsted. I hvert fald for den unge kvinde der stod bøjet ind over sengen på en af stuerne, med panden mod madrassen og fingrene knuget let om lagnet. Hun havde været der nogle timer efterhånden, uden at der var sket mere end at der blev kortere og kortere imellem de veer der meldte hendes førstefødtes ankomst. Lige nu slappede hun af et kort øjeblik før den næste ve meldte sig. stillingen så måske nok lidt spøjs ud, men den var den mest behagelige hun havde kunnet finde og derfor blev hun stående. Hendes mørke hår sad stadig nogenlunde samlet i nakken og klistrede let til hendes pande på grund af den sved der uundgåeligt var brudt frem. Ved siden af hende stod en midaldrende kvinde og strøg hende blidt over ryggen, ikke helt uden formål, men omhyggelig med at ramme de steder det kunne lindre "Du klarer det fint, min skat." beroligede hun, uden at få noget svar fra sin datter før hun drejede hovedet og så mod faderen til sit første barnebarn der netop kom ind ad døren til stuen igen "Du nåede ikke at gå glip af noget." meddelte hun ham og smilede "Som jeg sagde."
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Aug 14, 2013 16:39:30 GMT
TAG - MAMMA | OUTFIT - JOGGINGTØJ Rodgers undskyldning for at tage en pause var at han skulle ud og have lidt vand og desuden ville hente noget te til dem der nu havde lyst til det. Han var efterhånden helt rundt på gulvet og var lige ved at spilde sit glas med vand ud over det hele. Bakken med te hentede han først da han var sikker på han var fokuseret nok til at bære den, men han trak dog tiden mere ud end han måske havde behøvet. Hans humør havde svinget utroligt meget de sidste par timer, han havde gået fra spændt på en begejstret måde til at hade at væsnet i hans forlovedes mave kostede hende så mange problemer og lige i dette øjeblik var han bare utrolig træt. Han betragtede sig selv i vinduet og strøg fingrene gennem håret, hvorefter han tog sig sammen og bar de ting han havde lovet tilbage i værelset de var i.
Bakken var fyldt med kopper, en potte med te, samt nogle chokoladekiks en sygeplejerske havde stukket ham fordi hun syntes han så ud til at være sukkerkold. “Godt..” Sagde han uden den største enthusiasme, men betragtede bare Hen med et opmærksomt blik, hvorefter han gik videre hen mod et lille rundt bord ved siden af sengen, hvor han satte bakken med godter. Derefter følte han sig igen totalt håbløst og prøvede at finde på noget han kunne gøre, men da der ikke var noget, gik han igang med at hælde te op uden at vide om de egentlig ville have det.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Aug 14, 2013 20:09:25 GMT
Tag: Daddy-to-be - Outfit: Here Henrietta registrerede at Rodger kom tilbage, men hun så ikke op. Ikke af ond vilje, men fordi hun simpelthen havde for for travlt med at koncentrere sig om at trække vejret rigtigt, bide sig selv i kinden (det var sket mindst én gang allerede) og veksle mellem at ønske hun kunne stoppe tiden eller få den til at gå dobbelt så hurtigt. Hun trak i en hurtig bevægelse en af hospitalspuderne helt hen til sig, begravede ansigtet i den og jamrede sig dæmpet. Løftede så hovedet for at få luft og gispede lungerne fulde af ny ilt med øjnene knebet hårdt sammen.
Efter et lille minut åndede hun hårdt ud igen og faldt lidt sammen ned mod madrassen med et blik på Rodger. Et skævt, men mat smil krusede sig på hendes læber uden at hun sagde noget over det let surrealistiske i et teselskab mens hunstod som hun gjorde "Er der mere vand?" hendes stemme var lav og lidt hæs mens hun med en kraftanstrengelse rejste sig helst op og begyndte at gå lidt rundt. Hun nåede dog ikke mere end et par skridt før hun måtte gribe fat i sengegavlen og tage et par dybe indåndinger igen. At samme grund så hun ikke sin mor signalere til Rodger at hun forlod stuen "Jeg kunne patte en død vandrotte." tilføjede hun sarkastisk, fik et misbilligende blik af sit mødrene ophav der derefter gik ud for at finde sin mand og opdatere ham, og begge sine sønner per mugglermetoder, på slagets gang.
|
|