|
Post by Rodger Pasternack on Aug 19, 2013 6:51:20 GMT
TAG - MAMMA | OUTFIT - JOGGINGTØJ Rodger satte bakken fra sig mens han skævede hen mod de to, hvorefter han gik igang med at hælde te op. Kopperne blev dog sat på bordet uden rigtigt at blive brugt, da de alle havde andet at se til end at drikke te. Rodger nikkede til hendes bemærkning og gik igang med at hælde et glas vand op til hende, som han gav hende efter at have stillet kanden tilbage på bakken. Han smilede dernæst lidt over hendes kommentar og satte sig på hendes seng, som hun åbenbart hellere ikke ville bruge. Han nikkede kortvarigt efter Hens mor og overvejede selv hvornår hans egne forældre ville dukke op. De havde dog sagt de ville vente til barnet var kommet til verden, for ikke at forstyrre dem for meget med unødvendigt selskab. "En død vandrotte ligefrem. Stakkels rotte." Bemærkede han med et træt smil og hældte et glas vand op til sig selv, som han derefter drak lidt af.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Aug 19, 2013 13:07:31 GMT
Tag: Daddy-to-be - Outfit: Here Henrietta blev ved at gå rastløst og anspændt frem og tilbage i rummet, selv efter at have taget imod glasset med vand med et taknemmeligt blik. Hun tømte det nogle hurtige slurke og satte det fra sig på vej forbi bordet med et mat smil "Ja ja.. vandrotten er stakkels, jeg er her bare." hun fnøs muntert, uden at virke specielt fornærmet når alt kom til alt.
Hun stavrede tydeligt besværet tilbage til sengen, stillede sig foran ham og lagde armene om halsen på ham "Hvis du masserer min lænd lige nu, så lover jeg at tage opvasken det næste halve år." hun så halvt drillende på ham før hun gemte ansigtet mellem hans skulder og hals da hun blev overmandet af endnu en sammentrækning. Hun bandede indædt ned mod hans skulder mens benene eksede en smule under hende. Hun havde dog vænnet sig til lige denne fase, så meget som man nu kunne.
Den momentære selvsikkerhed røg dog fløjten da døren gik op og den healer der havde fulgte hende meget af graviditeten kom ind "Jeg tror vi nærmer os, Miss Owens." hun så på Rodger med et opfordrende blik og udstrålede den ro der kun kom med års erfaring "Hvis du vil lægge dig op i sengen, så ser vi på det." hun lod det unge par selv om at klare den lille opgave og gjorde sig i stedet klar til at hjælpe endnu et lille mirakel til verden.
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Aug 19, 2013 19:03:44 GMT
TAG - MAMMA | OUTFIT - JOGGINGTØJ "Nemlig. En fødsel. Sikke en bagatel." Bemærkede han med et flabet smil og grinede for sig selv. Han regnede ikke med at hun ville finde joken morsom, men han havde nu ikke kunne holde den tilbage. Han smilede til hende da hun traskede hen til ham og lagde armene om hendes talje og mave. "Okay. Det er en aftale" Han nåede dog ikke særlig meget andet end at løfte sine hænder og placere dem på hendes lænd, før døren gik op.
Han skævede mod healeren der dukkede op i døren og han kunne ikke selv skjule den nervøsitet der gled over hans ansigt da han hørte ordene. Egentlig, havde han troet et øjeblik at det aldrig ville ske, men det ville det jo, på et tidspunkt.
Rodger rejste sig derefter op og hjalp sin forlovede op i sengen. Han løftede hende forsigtigt op at sidde på madrassen, hjalp hende med at få benene med op og rystede hendes pude let så hun lå godt, hvorefter han lagde den under hendes hoved. "Ligger du godt?" Spurgte han med et smil og blev meget bevidst oppe ved hovedgærdet af sengen. Han ville helst ikke forstyrre healeren i hendes arbejde og han havde på fornemmelsen han ville være et mindre problem så tæt på væggen som muligt.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Aug 20, 2013 11:57:30 GMT
Tag: Daddy-to-be - Outfit: Here Henrietta var fattet, men tydeligt bleg og påfaldende tavs mens hun med Rodgers hjælp kom op at ligge i sengen. Hun skar ansigt så snart hun lå på ryggen og flyttede uroligt på sig, uden at kunne finde nogen bedre måde at ligge på. Hendes blik flakkede ængsteligt fra healeren til Rodger, men hun fremtvang et lille anstrengt smil og nikkede som svar på hans spørgsmål. Så greb hun insisterende ud efter hans ene hånd og klemte om den, mens hun rettede et kort pust opad og forsøgte at få håret væk fra sin fugtige pande, uden det store held.
"Skub dig helt ned til mig." bad healeren ved fodenden og ventede tålmodigt mens den unge kvinde fik sig lagt ordentligt tilrette. Med kyndige bevægelser undersøgte hun fremgangen og lod sig ikke mærke med Henriettas misfornøjede ansigstudtryk mens hun klemte hårdere omkring sin forlovedes hånd "Alt ser fint ud. Når den næste ve kommer, så skal du presse, Henrietta. Alt hvad du kan." Henrys blik flakkede igen og hun så angst op på Rodger, fik den bekræftelse hun havde brug for og vendte så igen blikket mod healeren med et lille, men stædigt nik.
Hele situationen var komplet surrealistisk og da den næste muskelsammentrækning byggede sig op, lovede hun sig selv aldrig nogensinde at skulle have flere børn. Hun gispede en enkelt gang efter vejret, klemte endnu hårdere sammen om Rodgers hånd og holdt så vejret mens hun bøjede hagen ned mod brystet, lukkede øjnene og pressede som hun havde fået besked på. Adskillige lange sekunder holdt hun vejret mens hendes ansigtskulør nærmede sig overmoden tomat, men ikke en lyd undslap hende. Ikke før hun åndede ud med en halvkvalt klynken og faldt tilbage mod madrassen igen under opmuntrende ord fra healeren.
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Aug 22, 2013 20:16:08 GMT
TAG - MAMMA | OUTFIT - JOGGINGTØJ Rodger gav hendes hånd et lille klem, mens han betragtede hende et øjeblik, hvorefter hans blik gled hen mod healeren, da hun talte igen. Han fulgte med Hen som hun skubbede sig selv længere op og tog hendes hånd igen da hun havde lagt sig til rette. Han betragtede hvad der skete med en vis distance, mens han prøvede at forstå hvad der skete, uden rigtig at kunne forstå det helt alligevel. Han overvejede et øjeblik hvor Hens mor var blevet af og om han skulle fortælle hende at det var gået igang, men han havde alligevel ikke lyst til at forlade Hen. Han blev derfor stående, så en smule forvirret ud, men formåede at mumle nogle opmuntrende ord til den fødende kvinde, uden rigtig at høre hvad han selv sagde.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Aug 22, 2013 21:29:57 GMT
Tag: Daddy-to-be - Outfit: Here Henrietta mistede tidsfornemmelsen et sted overden næste time og kunne kun fokusere på den invaderende, og komplet grænseoverskridende fornemmelse af, at være igang med at presse en mindre vandmelon ud fra det mest intime sted i sin krop. Ud over det gjorde smerten det umuligt at kunne abstrahere det mindste, men i stedet for at gå i panik, tog hendes krop over og gjorde det den var indrettet til "Du er der næsten." opmuntrede healeren uden at se op "Næste gang giver du alt du har tilbage." Henrietta gispede usammenhængende efter vejret med et ansigt der nu var både svedigt og rødmosset af anstrengelse og udmattelse "..kan ikke mere.." mumlede hun hæst og hev efter vejret mens hun mest af alt bare ønskede hun kunne svæve ud af sin egen krop og se på det hele fra sidelinien. Hendes mor der var kommet ind igen og gav hendes skulder et lille klem mens hun så roligt på Rodger på den anden side af sengen "Du skal.. der er ikke andre muligheder." Henrietta skar en grimasse, men havde ikke overskud til at give til til at diskutere og vendte i stedet ansigtet mod Rodger uden på noget tidspunkt at have sluppet hans hånd.
Hun gav en anstrengt lyd fra sig da healeren fulgte fremgangen med kyndige fingre "Nu, Henrietta. Alt hvad du har." og hun adlød, spændte i hele kroppen, løftede sig lidt op fra madrassen i vished om nogen ville støtte hende, holdt vejret og pressede med veerne. Alt hvad hun havde lært. På nuværende tidspunkt var hun ligeglad med at hun var tomatrød i hovedet, eller at hendes hår klistrede til ansigtet på hende. Små lyde af anstrengelse var det eneste der kom fra hende, af ren anstrengelse. Hun klynkede ikke, hun følte sig ikke pinligt berørt "Gisp!" kom den næste kommando fra healeren og helt uden at tænke gjorde hun igen som der blev sagt mens den invaderende fornemmelse voksede til helt nye højder.
Så stoppede veerne som på kommando, lyden af spæd gråd skar gennem alle andre lyde i rummet og sekunder efter landede en våd, blød baby på hendes bryst. Et overvældet udbrud undslap hende mens hun faldt tilbage mod den hævede madras og så forundret på det lille, nye menneske. Klumpen i hendes hals voksede eksplosivt da hun instinktivt lagde den ene hånd på det lille hovede og hendes øjne blev blanke.
|
|
|
Post by Rodger Pasternack on Aug 27, 2013 19:49:08 GMT
TAG - MAMMA | OUTFIT - JOGGINGTØJ Rodger havde stået og stirret ud i luften, en smule slået ud, noget tid. Han vågnede først op fra sin blanke, mentalt udmattede tilstand da han hørte healeren sige Hens navn og han så opmærksomt på healeren, indtil der skete noget. Han blinkede lidt med øjnene da han hørte et barn skrige og han var lige ved at sætte hænderne for ørene, da han kom i tanke om det måske ikke var sådan en pæn reaktion. Han så ned på det lille kræ i sin kærestes øjne og rynkede øjenbrynene let, mens han kløede sig i nakken. Han var stadig en smule chokeret over udfaldet, men lod være med at sige noget, fordi han var sikker på han ville sige et eller andet der ville blive anset som forkert. Efter et øjeblik fandt han dog ud af at det var mere mærkeligt at han ikke sagde noget så han smilede halvt og sagde "Så er der ovre." Han satte sig ned i en stol ved siden af sengen og opdagede først nu hvor udmattet og træt han var.
|
|
|
Post by Henrietta Owens on Aug 29, 2013 10:23:37 GMT
Tag: Daddy-to-be - Outfit: Here Henrietta var for en sjælden gangs skyld fuldkommen mundlam mens hun så ned på det lille menneske, sin søn, der klynkede spædt og utilfreds med den pludselige tumult i forhold til det varme, beskyttede miljø han kom fra. Hun glemte smerten hun havde været igennem, glemte at hun måtte ligne udskidt æblegrød og slap en overvældet lyd mens hun så op på Rodger. En svag rynke krøb ind mellem hendes bryn da han satte sig. At det ikke ligefrem var den reaktion hun havde forventet kunne hun ikke skjule i sit udtryk og hun så igen ned på det fælles resultat af deres kombinerede gener "Han er så lille.." mumlede hun hæst og forundret. Det var ikke første gang hun holdt et spædbarn, men alligevel var de foregående gange komplet anderledes fra lige nu.
Hun smilede svagt uden at løfte hovedet da hendes mor plantede et hurtigt kys på hendes pande og forlod rummet for at give den gode nyhed videre til mand og sønner. En af de yngre healere nærmede sig forsigtigt og fik et opmuntrende nik fra den ældre "Hvis jeg må få lov så vil jeg vaske og undersøge ham ordentligt." Henrietta skævede igen mod Rodger, nikkede så og lod med et stik i hjertet healeren tage den lille, der dog ikke forlod rummet, men igen fyldte det med sin utilfredse gråd.
|
|