|
Post by Matthew Blythe on May 15, 2013 7:34:47 GMT
T A G---A N N A B E L --V A R G A S--~--W E A R I N G---T H I S Matthew trak naturligt begge hænder lidt til sig da Annabel lænede sig frem. Selvom hun havde reageret ret så positivt på hans tidligere erklæring, var han pludselig ikke så sikker på den nuværende. Tavshed havde det med ikke at bringe noget godt med sig og han kunne ikke helt aflæse hende, mens hun drejede hovedet og bare så uudgrundeligt på ham i flere sekunder.
De føltes som minutter, eller måske endda mere og han kunne ikke helt ignorere en lille nervøs knude i mellemgulvet der holdt lige indtil hun brød den let anspændte tavshed igen. Hans blik flakkede mens knuden opløste sig i adskillige sommerfugle. Han slappede mærkbart af og det trak afslørende i hans mundvige før han løftede den ene hånd og lagde den mod siden af hendes hals da han bøjede hovedet for at møde hendes læber på halvvejen.
Han tog sig god tid og glemte nogle øjeblikke alt om børnepasning og kolde skuldre. Smilet sad stadig på hans læber da luft blev nødvendigt, men han lod ikke hånde falde fra hendes hals "Var det et ja?" mumlede han spørgende og sneg sig til at plante endnu et kys på hendes mund før hun nåede at svare.
|
|
|
Post by Annabel Vargas on May 15, 2013 11:55:52 GMT
Annabel måtte sno sin overkrop temmelig meget, for at kunne vende sig mod Matthew i det lille badekar. Det var dog besværet værd og hun smilede ind mod hans læber. Stillingen blev snart ubehagelig og det var en af grundene til at hun brød væk og i nogle sekunder, bare så forgabt på ham. Uvilkårligt slap en lavmælt latter ud mellem hendes læber og tænderne forblev blottet i et smil, som hun tog imod endnu et kys og fulgte det op med endnu et mod hans glatte kind.
"Selvfølgelig var det et ja," svarede hun og løftede hånden på hans ben, for at stryge den over hans kind. Hun vidste ikke, hvordan hun var kommet til at elske Matthew så meget, men det gjorde hun - ind i mellem så meget, at det næsten var svært at rumme det. Det nuværende øjeblik var en af de gange. Hans læber var varme, da hun fangede dem igen. Hånden mod hans kind havde fundet badekarskanten og da hun slap kysset, var det med en utilfreds lyd. "Upraktisk," mumlede hun halvhjertet irriteret, grundigt understreget af smilet på hendes læber, som hun drejede sig tilbage igen og sank tilbage mod sin kærestes brystkasse.
|
|
|
Post by Matthew Blythe on May 15, 2013 14:34:32 GMT
T A G---A N N A B E L --V A R G A S--~--W E A R I N G---T H I S Matthews ene ben kom lidt i klemme på den trange plads mens Annabel vred sig om mod ham. Han var dog ret ligeglad med det så længe hendes, denne gang ikke afbrudte, erklæring, stadig ringede i hans ører og hendes mund stadig var imod hans. Hendes latter var nogenlunde den mest fantastiske lyd i verden og hendes hånd mod hans kind føltes varmere end normalt. Alt i alt var det en situation han, havde det været alle andre end ham selv, ville have tænkt som overdrevent lyserød, men lige nu var det lige som det skulle være.
Han blottede tænderne i et nyt smil da hun svarede, selvom svaret allerede var ret klart og så ligeså forgabt på hende, som hun lige havde set på ham. Hele hans krop summede spændt og han lod sin egen hånd lægge sig bag hendes nakke for at give sig hen i endnu et kys. Han skar en lille grimasse, uden at smilet reelt fortog sig og nikkede bare da hun lod sig glide ned at sidde lænet tilbage mod ham igen. Han sagde ikke mere, men fangede begge hendes hænder med sine egne og gav dem et klem "Jeg ved godt her er lidt trangt når vi er to, men.." han slap hendes hænder og lukkede i stedet armene omkring hende "Men hvis vi nu kan finde ud af det, så kan vi tage den derfra. Ikke?" han lod spørgsmålet hænge i luften mellem dem og bøjede hovedet for at stryge næsen kærtegnende mod siden af hendes hals.
|
|
|
Post by Annabel Vargas on May 28, 2013 10:36:53 GMT
Annabel smilede stadig fjollet, da hun lænede sig tilbage mod Matthews brystkasse igen. Det var en tåbelig ting at tænke, men hun kunne ikke huske, hvornår hun sidst havde følt sig så lykkelig, som hun gjorde i lige det øjeblik. Hun lukkede øjnene, som hun lod hovedet hvile mod hans skulder og sitrede let under hans arme arme, som gled omkring hendes kølige overkrop.
Endnu en kuldegysning fulgte den første, da han kærtegnede den uendeligt følsomme hud på hendes hals og hun slap en lavmælt, veltilfreds lyd. "Det lyder fornuftigt," svarede hun, svagt distraheret. Hun kunne dog ikke stoppe med at smile igen, mens hun roligt tegnede mønstre mod hans ene underarm. Uanset hvor turbulent deres forhold var, hvor enerverende hun sommetider fandt ham, så var der ikke en eneste person hun hellere ville være sammen med end Matthew. Og hun var fuldt ud hans.
|
|
|
Post by Matthew Blythe on May 28, 2013 16:01:44 GMT
T A G---A N N A B E L --V A R G A S--~--W E A R I N G---T H I S Matthew smilede ind mod Annabels hals ved hendes tilfredse lyd og plantede et kys, så et mere under hendes øre før han løftede hovedet lidt og brummede sin enighed "Mhmm.." han lænede kinden ind mod hendes fugtige hår mens han vendte sin arm lidt for at give hendes fingre plads "Det tager mig ind i mellem." spøgte han tørt og gøs svagt.
Hendes fingre kildede, men de blide kærtegn sendte på samme tid behagelige ilinger op gennem hans arm der forplantede sig ud i resten af hans krop. At han rent faktisk var kilden var stadig noget han forsøgte at benægte. Også selvom Annabel bedre end faktisk alle andre vidste han var det. Han bøjede hovedet igen uden at sige mere og gled en umærkelig smule længere ned i det varme vand. Samtidigt bøjede han hovedet igen og genoptog de lette kys mod hendes hals, bare fordi han havde lyst. At han også udemærket vidste hvordan hun normalt reagerede på lige det, var en anden side af sagen og fik ham ikke til at genoverveje, nærmere tværtimod.
|
|
|
Post by Annabel Vargas on Jun 3, 2013 20:35:42 GMT
Annabel havde egentlig tænkt sig at sige noget mere. Der var dog langt derfra og til rent faktisk at gøre det, måtte hun konkludere da Matthew - med fuldt overlæg, det var hun sikker på - strøg sine læber op langs den følsomme hud på hendes hals. Det sendte kriblende illinger ned langs hendes rygrad og hovedet faldt til siden for at give ham plads, uden hun åbnede øjnene igen. Det var tydeligt at høre, hvordan hendes åndedræt blev tungere ud igennem let adskilte læber og hun forsøgte ikke engang at lægge skjul på, netop hvor meget de blide kærtegn lige på det specifikke sted, behagede hende.
For det gjorde det virkelig. Hun tegnede ikke længere mønstre, men havde i stedet lukket fingrene helt omkring hans underarm. "Du ved udmærket godt, hvordan jeg har det med det der..." mumlede hun utydeligt, med et smil der næsten kunne høres i stemmen. Uden i øvrigt hverken at rette sig op igen eller på nogen anden måde signalere at han skulle stoppe.
|
|
|
Post by Matthew Blythe on Jun 3, 2013 22:07:53 GMT
T A G---A N N A B E L --V A R G A S--~--W E A R I N G---T H I S Matthew smilede for sig selv mens han fortsatte sine blide kys mod Annabels hals. Han behøvede ingen ord til at forsikre ham om, at hun var ganske tilfreds med hvad der foregik. Hendes krop og tunge åndedrag talte helt for sig selv, også selvom hun måske ikke var helt bevist om det.
Han stoppede alligevel da hun mumlende brød tavsheden og blottede tænderne i et smørret smil ind mod hendes hals, uden at løfte hovedet "Mhmm.." brummede han og strøg næsen mod den tynde hud lige under hendes øre før han plantede et kys samme sted og tegnede en doven cirkel mod hendes maveskind under vandet med en enkelt finger "Du hader det.." den drillende tone i hans stemme var til at tage og føle på mens han et kort øjeblik fangede hendes øreflip mellem læberne og så genoptog sine kys mod hendes hals.
"Det var dig selv der lokkede mig med herned." drillede han videre og fortsatte også med at tegne ustrukturerede mønstre mod hendes mave "Jeg har noget at gøre godt igen, ikke?" spurgte han retorisk og lod hånden lægge sig fladt på hendes mave kun for at bevæge den et lille stykke længere opefter "Vi burde have god tid ingen Lily dukker op med rollingerne."
|
|
|
Post by Annabel Vargas on Jun 3, 2013 22:35:37 GMT
Et næsten uhørligt fnys undslap Annabel og hun slap en bekræftende lyd, der ikke havde et gran af sandhed i sig. Til gengæld blev den fulgt op af en der var langt mere oprigtig, og det sitrede hele vejen ned langs hendes rygrad over følelsen af de varme, velkendte læber omkring sin øreflip. Sammen med hans fingres leg mod hendes maveskind, fik det hele hendes mellemgulv til at slå en kolbøtte og ubevidst sank hun længere tilbage ind imod ham.
"Sandt," svarede hun utydeligt og sukkede tungt. Hendes ene hånd bevægede sig blidt op langs hans underarm i en ganske let og doven berøring. "Men jeg kan ikke huske at have sagt, at det var fordi, du havde noget at gøre godt for... Ikke at jeg beklager mig," pointerede hun halvhjertet, flyttende lidt uroligt på sig under hans berøringer på en udelukkende god måde. Annabels øjenlåg flakkede op og hun lagde nakken tilbage, for at kunne se op på ham. Et temmelig smørret smil, havde vokset sig frem over hendes læber. "Jaså? Havde du noget i tankerne med den tid?"
|
|
|
Post by Matthew Blythe on Jun 5, 2013 12:31:24 GMT
T A G---A N N A B E L --V A R G A S--~--W E A R I N G---T H I S De små hår på Matthews arme rejste sig under Annabels fingre mens en iling løb hele vejen op til hans skulder og fik hans nakkehår til at følge trop. Han stoppede, med læberne milimeter fra hendes hals og et smørret smil hun måske nok ikke kunne se, men tydeligt ville kunne høre "Jeg kan godt holde op." brummede han, uden at det var et reelt spørgsmål.
Han spidsede læberne og pustede let og drillende mod hendes fugtige hud før han igen brummede bekræftende "Mhm... flere ting faktisk." han lod hænderne fortsætte op over hendes mave og forbi den, uden noget af den tøven der havde præget ham før han indtog sin udemærkede plads som hendes ryglæn i badekarret "Fællesnævneren for dem allesammen er dig." han lod en enkelt finger cirkle omkring et af de indbydende fremspring på hendes hendes overkrop og smilede svagt for sig selv over den reaktion hendes krop gav ham "Efter den her uge har jeg det lidt som om jeg slet ikke har set dig." han plantede et nyt kys på hendes hals mens han gentog sin bevægelse, nu med to fingre og lod den anden hånd følge eksemplet "Jeg har noget der skal indhentes." spøgte han videre og lod læberne finde hendes hals endnu en gang.
|
|
|
Post by Annabel Vargas on Jun 10, 2013 14:21:43 GMT
På et eller andet tidspunkt stoppede Annabel med at svare Matthew med andet end små af- eller bekræftende lyde, uden hun selv tænkte over det. Hun var langt mere optaget af de han havde gang i, som fik alle hendes nerveender til at sitre behageligt. På samme måde var hun heller ikke helt klar over, at hun skød sig den mindste smule op mod hans hænder, uden at have nogle skrupler i verden over at fortabe sig i hans kærtegn.
Et smil spillede over hendes læber, som hun lagde hovedet til den ene side for at give ham plads og belønnede ham med endnu en veltilfreds lyd. "Bare slå dig løs..." kom det lavmælt fra hende, før hun trak vejret dybt ned i lungerne og krummede fingrene lidt sammen mod hans ben.
L U K K E T
|
|