|
Post by Annabel Vargas on May 5, 2013 19:57:43 GMT
Annabel undgik ikke at bemærke, at Matt aldrig reagerede på hendes hentydning. Af samme grund sneg en rynke sig ind mellem hendes øjenbryn og hun skyndte sig at fylde hænderne med vand igen og plaske det ud i ansigtet. Ved nærmere eftertanke, havde hun måske været mere hård ved ham end det var nødvendigt. Måske var det egentlig forståeligt nok, hvis han gerne bare lige ville have en pause. Hun brød sig ikke om den dårlige samvittighed, som hun egentlig ikke følte hun burde have, men alligevel sad den der.
Hun rettede sig op igen, vandperler dryppende let fra det forreste af hendes hår. Annabel drejede hovedet i retning af Matt, med antydningen af et smil. "Krukken med det blå mærkat," svarede hun og lod blikket glide undersøgende over ham. Hun var i et øjeblik tæt på bare at lade som ingenting, men kom så i tanke om det de havde aftalt, med rent faktisk at fortælle hinanden det, når noget var galt. "Hvis du ikke har lyst, er det også i orden," begyndte hun, med en halvhjertet trækning i den ene mundvig. "Det kan godt være, at jeg var lidt urimelig før. Undskyld." Hun snoede en lok af det brune hår let omkring sin pegefinger, i en ubevidst vane og lænede sig let op ad håndvasken.
|
|
|
Post by Matthew Blythe on May 5, 2013 21:54:51 GMT
T A G---A N N A B E L --V A R G A S--~--W E A R I N G---T H I S Matthew nikkede med antydningen af et smil og drejede sig væk fra hende igen for at tage den anviste krukke fra kanten af badekarret "Hvor meget?" han tog låget af krukken og snusede forsigtigt til indholdet. Ganske klog af skade vidste han, at det ikke var smart bare at stikke næsen i hendes krukker. Han havde stadig ikke glemt dengang han endte med en bedøvet næse det meste af en dag.
Han var i gang med at dosere indholdet af krukken ned i vandet da hun talte igen og fik ham til at rynke panden undrende "Det har jeg.." begyndte han tøvende mens hun fortsatte og der gik endnu et par sekunder før brikkerne faldt helt på plads og han forstod hvorfor hun hun måske kunne tro han helst var fri. Han skar en lille grimasse, satte krukken fra sig igen og rejste sig "Jeg tror godt man må være lidt urimelig når man får en albue i hovedet." han så igen skyldig ud, men gik helt hen til hende og bøjede sig for at give hende et flygtigt kys "Jeg burde nok droppe musikken fremover." hans blik gled kritisk undersøgende ned over hendes næseryg, uden at finde andet spor efter uheldet end en let rødmen.
|
|
|
Post by Annabel Vargas on May 6, 2013 9:12:30 GMT
Annabel så afventende på Matthew, stadig lænet op imod håndvasken. "Oh," kom det lavmælt fra hende, da han modsagde det, hun lige havde tænkt og hun fulgte ham med blikket, som han rejste sig. Det trak forsøgsvist i hendes mundvige og hun svajede en smule bagud i ryggen, for at kunne se op på ham. Instinktivt slap hun vasken og hvilede hænderne mod hans sider, da hans læber flygtigt rørte hendes.
Hun lod dem blive der, da han rettede sig op og kom til at smile lidt. "Det går nok," forsikrede hun ham om og strakte sig på tæerne, for at kysse ham hurtigt igen. "Jeg skal nok lade være med at snige mig ind på dig i fremtiden," lovede hun og gav ham et let klem, stadig med et forsøgsvist smil på læberne. Hun gav slip på ham igen, for at gå over til badekarret og bøje sig for at mærke temperaturen. Den var ganske passende og et mildt udtryk gled over hendes ansigt, ved duften af de velkendte urter.
|
|
|
Post by Matthew Blythe on May 7, 2013 18:15:07 GMT
T A G---A N N A B E L --V A R G A S--~--W E A R I N G---T H I S Matthew skar en lille grimasse, men kom alligevel til at smile umiddelbart efter "Jeg begynder at tro der er en lille smule ninja i dig." spøgte han brummende og fandt at hans hænder havde lagt sig på hendes hofter, helt af sig selv, da hun lagde hænderne mod hans sider. Han gav sig den mindste smule under hendes klem og kunne ikke sige sig fri for at nyde både synet af hende og følelsen af hendes varme hud under sine håndflader.
Han slap hende dog uden protester og fuldte hende med blikket hen til badekarret. Han overvejede kort at gå tilbage i soveværelset for at klæde sig af, men endte med at udnytte hun sad med ryggen til og trak hurtigt den ærmeløse t-shirt over hovedet "Fik Lily fat i dig?" han fangede sit eget blik i spejlet og smilede skævt før han strøg en hånd over hagen og vendte sig for at smide den svedig top i vasketøjskurven før han løsnede snøren i sine løse bukser og skubbede dem ned med et hurtigt sideblik til Annabel og badekarret.
|
|
|
Post by Annabel Vargas on May 10, 2013 19:47:03 GMT
Annabel betragtede Matt med et varmt blik, først nu klar over, hvad det var hun havde studset over i smertetågerne, men hun nåede aldrig kommentere på det, før han talte igen. Annabel hævede uforstående et øjenbryn over Matts udtalelse, uden det antydningsvise smil dog forsvandt fra hendes læber. Hans varme hænder var som altid en distraktion og det var kun bevidstheden om, at hun ikke var sluppet helt af med den blodige facade, der hindrede hende i at trække ham tættere på og udforske hans læber; læber som hun aldrig rigtigt syntes at blive det mindste træt af, uanset hvor meget hun kyssede på dem. Det var meget fristende, men hun følte sig ikke ligefrem som sit mest tiltrækkende selv og af samme grund, skubbede hun sig til sidst fri af ham og over mod badekarret, for at bedømme temperaturen. Hendes altid kolde fingre prikkede af lige dele behag og ubehag. Annabel rakte over for at lukke for hanen, hvilende den ene hofte let mod det kolde keramik.
Hendes blik hvilede mod Matt over den ene skulder, da hun rejste sig igen. Det var dog kun mens han talte, for øjeblikket efter lagde hun i stedet hovedet en smule til siden, for at få de lange krøller af vejen og bedre kunne nå spændet bag sin ryg. "Ja. Det var faktisk derfor, jeg overhovedet gik ind til dig," svarede hun og lod den stropløse BH forsvinde ned i vasketøjskurven, inden hun bukkede sig for at lade sin sidste beklædningsgenstand følge samme vej. "Hun ville høre om vi kunne passe Magdalene og Kathryn i aften. Det lød til, at hende og Benjamin havde brug for en friaften." Annabel så spørgende mod Matt, før hun vendte blikket mod vandet og forsøgende stak tæerne i, dømte at det ikke helt ville skolde hende og gled så ned i det varme vand, der med det samme hjalp på den dunkende smerte i hendes haleben og anspændte muskler.
|
|
|
Post by Matthew Blythe on May 10, 2013 21:07:23 GMT
T A G---A N N A B E L --V A R G A S--~--W E A R I N G---T H I S Matthew gik lidt i stå i sin egen afklædning da hun rejste sig og slog håret til side "Okay?" fik han mumlet uden helt at kunne tage blikket af hende mens hun lod sine sidste beklædningsstykker forsvinde. Først da hun vendte blikket mod ham igen så han hurtigt væk og følte sig påfaldende lun om ørerne mens han rømmede sig og nikkede let "Ja, det lød sådan." han tog sig sammen og så op igen netop som hun trådte op i badekarret.
Han så uudgrundeligt på hende et kort øjeblik og benyttede så chancen mens hun ikke havde opmærksomheden på ham, til at få sine boxershorts af og følge efter hende hen til badekarret "Hvis der skal være plads til mig også er du nød til at indskrænke dig lidt." det trak svagt i hans ene mundvig mens han lidt akavet blev stående ved siden af karret ind til hun rykkede sig lidt frem så han kunne sætte sig bag hende.
Et dybt suk forlod ham da det varme vand lukkede sig omkring ham og han lukkede et langt øjeblik øjnene mens et saligt smil krusede sig på hans læber "Jeg gør det her for sjældent." mumlede han og slog øjnene op igen, kun for at række ud med begge hænder og trække hende insisterende tilbage mod sig selv på den begrænsede plads "Det er desuden fint med mig, med troldeungerne." han bøjede hovedet og kyssede hende impulsivt på håret mens hans ene hånd lagde sig mod hendes nøgne maveskind under vandet.
|
|
|
Post by Annabel Vargas on May 10, 2013 22:35:52 GMT
Annabel lod øjnene glide i, så snart hun sank ned i det varme vand. Det trængte helt ind i hendes knogler og hun fandt det umuligt, ikke at slappe af, som det omgav hende. Med hænderne formet som en skål, løftede hun dem til sit ansigt og trak hænderne bagover, gennem sit viltre, og efter dagens dansetime, temmelig ustyrlige hår. De vendte tilbage til ansigtet, som hun forsøgte at vaske det sidste spor af blod væk. Vandet glinsede let fra hendes øjenvipper, da hun drejede hovedet og så op imod Matt, kun for øjeblikket efter at rykke sig frem i badekarret med et varmt smil.
Vandet skvulpede let, da Matt gled ned bag ved hende og Annabel løftede den ene hånd, for at trække sit fugtige hår ud over den ene skulder og blottede sin nøgne ryg, der kun var præget af en lille tatovering på den ene skulder. Det var dog udelukkende, så det ikke kom i vejen, da hun som forventet blev trukket tilbage mod Matt og med en ganske tilfreds lyd, lænede sig ind mod hans varme og velkendte brystkasse. Annabel havde lukket øjnene og hvilede hovedet i hulrummet mellem hans hals og kraveben, hvor hun altid havde syntes, at det passede godt. En veltilfreds, bekræftende lyd gled ud mellem hendes læber og hun sukkede tungt, som hun tillod sig at slappe helt af i sin kærestes arme. "Også mig. Vi må lige ringe tilbage og sige det," begyndte hun, ikke helt bevidst om at hun legede let med Matts fingre under vandet. "Senere," tilføjede hun kort efter og åbnede øjnene igen, da hun lagde nakken lidt tilbage.
Det gjorde, at hun kunne se hans ansigt, uden i øvrigt at være stoppet med at hvile hovedet mod hans skulder. "Det er vist generelt for sjældent, at vi rent faktisk slapper af sammen," mumlede hun lavmælt, plantede et kys mod siden af hans hals og genoptog så pladsen mod hans kraveben. Hendes fingre gled ind i hulrummene mellem de fingre, der hvilede mod hendes mave, mens den anden hånds fingre, tegnede lette mønstre mod hans knæ.
|
|
|
Post by Matthew Blythe on May 11, 2013 1:02:11 GMT
T A G---A N N A B E L --V A R G A S--~--W E A R I N G---T H I S Matthew lænede hovedet let ind mod Annabels så snart hun lænede sig tilbage mod ham og brummede halvt fraværende et "Mhm.." som svar på hendes spørgsmål "Senere." gentog han hende med et skævt smil og strøg næsen kærtegnende mod hendes fugtige hår. Så løftede han hovedet lidt for at kunne se ned på hende.
Et varmt smil sneg sig ind på hans læber mens han uden protester lod fingrene glide ind mellem hendes under vandet "Ja.." mumlede han og rynkede brynene tænktsomt et øjeblik før han fortsatte "Du har ret.." han skar en lille, halvt skyldig grimasse selvom han ikke havde taget hendes konstatering som en anklage. Han gav sig let da hendes fingre ramte et kildent punkt på hans knæ, men kommenterede ikke på det "Vi må bare indhente noget af det forsømte og blive liggende her indtil vi ligner gigantiske svesker." han lod den anden hånd forlade kanten af badekarret og strøg en våd lok væk fra hendes kind. Han lod to fingre fortsætte ned langs hendes kind og kæbe mens han lod varmen fra vandet trænge ind og fik ham til at slappe af. Han fortsatte med at lade en enkelt finger følge de naturlige linier i hendes ansigt. Han kendte dem til bevidstløshed, men det gjorde det ikke mindre tiltrækkende at indprente sig dem allesammen én gang til.
|
|
|
Post by Annabel Vargas on May 11, 2013 21:20:13 GMT
En lavmælt latter undslap Annabel, som hun puttede hovedet lidt bedre ind mod Matthews kraveben, uden at fjerne hånden fra hans knæ eller stoppe med at tegne snirklede mønstre mod huden der dækkede det. "Jeg har hørt at det sker naturligt over årene alligevel," pointerede hun og løftede hagen lidt, så hendes kind hvilede mod hans skulder i stedet. En varm følelse spredte sig i brystet på hende og hun var i det øjeblik seriøst i tvivl om, om hun nogensinde havde set noget så dejligt før. Næppe, konkluderede hun, stadig med en flagrende fornemmelse i mellemgulvet, når hun var i nærheden af ham. Det var fuldstændigt ligegyldigt, at de havde været kærester i to år, at de ikke havde set hinanden i adskillige flere og at hun næsten havde tilbragt hver eneste dag det sidste halve år med ham; han fik hende stadig til at føle sig som en rødmende teenager - noget som hun i det hele taget, egentlig aldrig havde været.
Annabel lukkede øjnene under Matthews kærtegn, et mildt smil hvilende på hendes læber. Toppen af hendes hoved hvilede mod hans skulder og hun sukkede tungt og velbehageligt, mens en doven illing løb ned langs hendes rygrad. Øjenvipperne var stadige våde af vandet og hang sammen på en måde, der om muligt fik hendes i forvejen mørke øjne, til at virke mørkere end de egentlig var. Det var et hengivent blik, der udelukkende var hans og hun havde fuldkommen glemt alt om, at hun for ikke særligt længe siden havde været irriteret på ham. Der var kun den varme følelse i hendes bryst og den dominerende tanke, der blev ved med at stryge rundt i hendes tanker, uden hun helt var bevidst om det. Før det næsten røg ud: "Jeg e –", Annabel indså i sidste øjeblik, hvad det var hun havde været ved at sige og uden egentlig at have intention om det, satte det sig fast i halsen på hende og hun rømmede sig en enkelt gang med et skævt smil, puttende sig tættere ind mod ham, nu med blikket vendt mod deres knæ. "Glem det. Ikke noget alligevel."
|
|
|
Post by Matthew Blythe on May 11, 2013 22:31:42 GMT
T A G---A N N A B E L --V A R G A S--~--W E A R I N G---T H I S Matthew fnys muntert og slappede mere af end han gjorde i nogen andres selskab "Jeg tror du har ret." han tav igen og fokuserede villigt på at kærtegne hendes ansigt med blide strøg. Lige så meget til sin egen tilfredsstillelse som hendes. Der var ikke behov for at sige noget og han følte sig i stigende grad som en smeltet klump og hele verden begrænsede sig til hans eget badeværelse. Det var så simpelt, men alligevel så stort at det fyldte ham med en dominerende følelse af at være lige hvor han skulle være, uden at noget kunne gøre det bedre.
Han havde lukket øjnene da Annabel begyndte at sige noget og bed sig selv af før hun nåede at gøre sætningen færdig. Han rynkede panden lidt og en overraskende rolig sommerfugl dansede en omgang i hans maveregion bag hendes ryg. Rynken blev til et uudgrundeligt smil mens hun slog det hen og trykkede sig tættere på ham. Han protesterede ikke, men gav hendes hånd et klem før han lænede hovedet ind mod hendes igen "Jeg elsker også dig." der var ingen tøven, kun et stadigt smil på hans læber mens han lukkede øjnene igen og plantede et let kys mod hendes tinding.
|
|
|
Post by Annabel Vargas on May 11, 2013 22:49:28 GMT
Det var ikke en ny tanke. Det var det virkelig ikke. Tværtimod havde den cirkuleret rundt længe og i et øjebliks uopmærksomhed, var det ved at smutte ud. Hun nåede at fange sig selv og så påfaldende hurtigt væk. Det var såmænd ikke fordi, at ikke ville mene det, hvis hun sagde det - for det ville hun virkelig. Sagen var derimod, at hun ikke ville presse ham, ikke ville tvinge ham til at gøre noget, han ikke var klar til eller ikke havde lyst til. Det var en uundgåelig tankegang, som hun ikke havde formået at slippe af med, selvom han for seks måneder siden havde skrevet til hende i oliven, at han ikke ville have hende til at gå. Og så var hun måske lidt bange for at sige det, hvis hun skulle være helt ærlig; hvad hun hvis det overhovedet ikke var gengældt? Alle de tanker nåede at fylde Annabels hoved, før Matthews ord gav genlyd i hendes øregang og hun var millimeter fra at komme med en lyd, der ville have været en ivrig teenage-pige værdig.
I stedet formåede hun at tvinge det tilbage, uden dog at kunne hindre det fårede smil, som tvang sig vej frem. Hun gjorde dog heller ikke noget oprigtigt forsøg på det. I stedet spredte varmen sig ud gennem hele hendes krop, uden det havde det mindste med badevandet at gøre og i nogle sekunder, levede hun højt på det han lige havde sagt, næsten med følelsen af at hendes krop ikke fysisk kunne rumme glæden. I stedet for at forsøge at sige noget, lod hun bare hånden falde fra hans knæ og genoptog den ubevidste vane med at lege med hans fingre under vandet, uden i øvrigt at være stoppet med at smile.
|
|
|
Post by Matthew Blythe on May 11, 2013 23:25:39 GMT
T A G---A N N A B E L --V A R G A S--~--W E A R I N G---T H I S Selvom han ikke var i tvivl og selvom han ikke havde tøvet, sad han alligevel let anspændt de få sekunder der gik fra han havde svaret på det Annabel ikke helt havde sagt og til hun reagerede. Han kunne ikke se hendes smil helt fra sin stilling bag hende, men han kunne tydeligt mærke det trække op som han sad med kinden mod hendes hår.
Han sagde ikke mere, følte sig selv nogle selv en smule høj på hvad han lige havde indrømmet, eller måske nærmere konstateret. Hvad det var der havde skræmt ham ved lige de ord da han var yngre forstod han ikke helt. Det havde været så nemt at sige dem nu, på trods af alt der lå i deres fælles fortid. Han var dog sikker på det var med hende det hele føltes rigtigt og sikkert nok til at blotte sig på den måde det trods alt var.
Hans fingre fulgte dovent hendes under vandet mens han med den anden hånd strøg fingrene blidt gennem hendes fugtige hår, så godt det nu lod sig gøre "Tink?" begyndte han lavmælt uden at stoppe sine næsten synkrone bevægelser "Der er noget andet jeg har tænkt på." han tav igen og gav hende mulighed for at reagere, mens han selv overvejede hvordan han skulle formulere sig.
|
|
|
Post by Annabel Vargas on May 12, 2013 0:05:57 GMT
Den varme følelse kildrede stadig helt ud i Annabels tæer og smilet hvilede stadig på hendes læber, da hun lukkede øjnene, med hovedet hvilende mod Matthews skulder og den fantastisk behagelige følelse af hans fingre, der strøg igennem hendes hår. Det sendte mere end én kuldegysning ned langs hendes ryg og hun var temmelig sikker på, at hun ville kunnet være blevet siddende sådan længe; i hvert fald, hvis der ikke var nogen der stoppede hende.
Og det var der nogen der gjorde. Eller i hvert fald fik hende til at åbne øjenlågene dovent igen. Denne gang drejede hun dog ikke hovedet, men så frem foran sig og fulgte sit eget ben med blikket, som hun langsomt og lettere åndsfraværende i handlingen, løftede det lidt og betragtede vanddråberne trille ned langs huden. "Mmmh?" Annabels fingre gled igen ind mellem Matts, mens hendes brune øjne stadig funklede ekstatisk over det alt for perfekte øjeblik. Det kunne virkelig ikke blive meget bedre det hele.
|
|
|
Post by Matthew Blythe on May 12, 2013 1:01:17 GMT
T A G---A N N A B E L --V A R G A S--~--W E A R I N G---T H I S Matthew smilede stadig, høj på øjeblikket, men en lille spekulativ rynke sneg sig ind over hans næseryg. Samme næseryg der ikke var sluppet helt ligeså nådigt fra et uheld som Annabels så ud til at være "Jeg tænkte bare på om du havde hørt noget nyt på en lejlighed." hans blik fulgte halvt bevidst hendes ben da hun løftede det op over vandet og fulgte en vanddråbe hele vejen fra hendes fod og indtil den blev opslugt af vandoverfladen et sted ved hendes lår.
Han flyttede lidt på sig for at komme lidt længere ned med skuldre der føltes lidt for kølige mens resten af kroppen var under det varme vand før han udnyttede det fortrolige øjeblik og fortsatte med det der egentligt tumlede rundt i hovedet på ham "Hvis ikke, så kunne jeg godt gøre plads til dine ting heroppe." han gjorde en lille pause og ignorerede et enkelt nervøst stik i mellemgulvet "Sådan, på mere permanent basis." han tav igen, stadig med blikket på hendes ben der igen forsvandt ned under vandet.
|
|
|
Post by Annabel Vargas on May 14, 2013 22:22:01 GMT
Annabel rynkede svagt på brynene, da hun lod benet forsvinde under overfladen igen. Hendes mave havde givet et ubehageligt hop fra sig over hans ord og hun forblev påfaldende tavs, selvom hun egentlig ikke var det mindste i tvivl om svaret. Hun fortrød det dog heller ikke, før Matt fortsatte med at tale og hun, uden selv at være klar over det, var stoppet med at tegne usammenhængende mønstre mod hans lår med fingerspidserne. Det holdt i nogle sekunder, mens hun bare sad - lænet op mod Matthews brystkasse - og vendte hans ord for sig; alt sammen med et voksende smil på læberne, der strøg det tidligere ubehag fuldstændig.
Vandet skvulpede let, da hun lænede sig frem og derved fik plads til at dreje sig en smule i badekarret, så hun kunne se uudgrundeligt på ham. Hendes blik løb ned over hans velkendte træk, studsede endnu engang over den glatbarberede hage (uden hun dog havde nogle kommentarer til lige dét i øjeblikket) og låste sig så fast ved hans øjne. I et øjeblik, var hun ved at spørge om han var sikker og komme på argumentationer for, hvorfor han ikke skulle være det. Så kom hun i tanke om at det var Matt, som sjældent gjorde noget uovervejet; og i øvrigt også at han lige havde sagt, at han elskede hende. Annabel sad stadig lænet frem i badekarret, kiggende på ham over sin tatoverede skulder - tilsyneladende uden selv at tænke over, at hun teknisk set ikke havde svaret ham. "Jeg elsker dig," fik hun endelig sagt, lavmælt, men roligt og mente det ethundrede procent. Annabels mundvige krøllede sig lidt opad i et smil, som hun kort lod blikket falde mod hans knæ, følgende sine fingerspidser, der løb over det. Da hun så op igen, var det kun for at dreje overkroppen yderligere, støtte en hånd mod badekarskanten og så læne sig langt nok tilbage til, at hun kunne fange hans læber.
|
|