Where the wild beings roam [R]

[Aeron Owens]

T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s

Aerons kæbe spændtes momentært da Sarah tog ordet igen og opstillede et valg mellem to muligheder, hvor den ene var næsten værre end den anden og uden nogen gylden middelvej. Han stirrede indædt på en rød tråd i sine bukser. Han var tæt på at sige det første der faldt ham ind, men bed det i sig, velvidende at det kun ville sætte dem lige tilbage i de snerrende skænderier der havde været skyld i hvor de var nu.

Han talte til ti, måske tyve, før han tog en dyb indånding og sank lidt sammen "Det ved jeg sgu godt." udbrød han frustreret og så alligevel op på hende "Jeg skal bare se på dig og så kunne du få lov at danse cancan på ryggen af mig." han slog ud med begge arme som for at understrege sin pointe "Det har aldrig været et spørgsmål om at jeg ikke stoler på dig, men et spørgsmål om at jeg ikke stoler på alle andre." han rettede sig lidt op og spændte kæben igen sammen med let sammenknebne øjne "Alle andre der ikke fatter at de skal holde nallerne for sig selv." han havde hævet stemmen lidt, men var som sådan ikke vred på hende.

Han kendte omfanget af hendes gener bedre end de fleste og selvom det stadig føltes som om det alene var ham der havde lavet fejl og skulle ændre sig, så var det en ting der kunne ændres. De impulser hendes wilieblod gav hende kunne ikke "Dét gør mig sindssyg. At de tror de har en chance når det er mig du kommer hjem til fordi du er min." han knyttede hænderne hårdt og lukkede øjnene et øjeblik "Det håber jeg du er." tilføjede han lavmælt med skuldre der sank lidt igen "Der er en hel del af dig, af dit liv som det føles som om jeg aldrig når ind til."

[Sarah Owens]

Sarah rynkede panden over Aerons udbrud, men hun afbrød ham ikke. Derimod blev hun stående og stirrede ud i luften igen, imens han talte. Hun krydsede atter engang armene over hinanden, gnavede på sin egen underlæbe og forsøgte at komme på noget genialt at sige, selvom der var flere forskellige modsatrettede ting hun havde mere lyst til. I sidste ende gjorde hun intet andet end at ryste på hovedet, sænke blikket til græsmarken og sukke lydløst, før hun slog ud med armene. ”Men de har jo netop ikke en chance. Jeg elsker dig, jeg er gift med dig... De er bare legetøj. Ligegyldige instrumenter, som jeg ikke skænker en eneste tanke, når jeg er væk derfra igen. Det er dig... Du er alting. Du kender alle mine hemmeligheder og alle mine forfærdelige sider, men du er her stadig.”

Hun tog en dyb indånding, trådte et enkelt skridt frem og sank endelig ned at sidde med en frustreret lyd. ”Vil du vide hvad det mest åndssvage er?” Igen slog hun ud med den ene hånd, før hun strøg den gennem håret. ”Lige nu... Er det kun dig jeg har lyst til. Intet behov for at lege med nogen andres svagheder, fordi jeg kan mærke, at du er sensitiv og påvirkelig. Den del af mig... Du bliver nødt til at forstå, at den driver mig lige så meget vanvid som dig. Jeg kan ikke styre, at jeg har lyst til at bide i dig, vælte...” Hun tyggede hårdt sammen, knyttede hænderne og virrede med hovedet. ”Jeg har alle de her behov og jeg kan lige holde dem i skak, når jeg ser deres tåbelige blikke, får lov til at lege... Så behøver jeg ikke det andet, så kan jeg være mig selv med dig og vide, at du vil have mig fordi jeg er mig og ikke fordi jeg er... Det. Du forstår slet ikke hvad det betyder...”

[Aeron Owens]

T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s

Aeron kunne ikke påstå at den respons han fik fra Sarah var den han havde regnet med. Hvad han havde håbet på var nærmere et korrekt svar og han flyttede uroligt på sig uden at slippe det genoptagede favntag om sine knæ. Hans hjerte bankede hurtigere mens hun fortsatte og fik det til at krible i hele kroppen på ham på en måde der på alle andre tidspunkter ville have været behagelig. Lige nu var den frustrerende og gjorde det kun sværere at holde sig i skindet.

Han strammede ubevidst selvsamme greb da hun satte sig ned foran ham og han ikke ville behøve andet end at række ud for at nå hende. Han løftede hovedet lidt og skævede over på hende uden at se hende i øjnene mere end et sekund, som om bare det ville være nok til at fratage ham det sidste greb om den selvkontrol han modvilligt klamrede sig til. Han lukkede øjnene og sank hårdt over de mentale billeder hun nåede at fremmane for hans indre blik før hun bed sig selv af. At han havde været lige ved at protestere mod at være hverken sensitiv og påvirkelig var glemt hurtigere end tanken dukkede op.

Hans egen puls føltes ulideligt høj i hans ører og de mentale billeder blev ubarmhjertigt hængende i hans hovede mens hun talte videre og så tav. Han løftede hovedet lidt mere og så hende denne gang i øjnene selvom hans eget blik flakkede tydeligt "Det gør jeg nu." han krummede fingrene ind mod sine underarme "Jeg ved ikke hvor jeg ellers skulle være, Sarah. Der er ikke andre steder jeg vil være. Jeg vil bare.." han gik i stå, ledte efter ord og prøvede igen "Jeg vil.." han slap en frustreret lyd da han ikke havde større held anden gang. Før han nåede at tænke rationelt over det, møflede han sig op på knæ, lænede sig frem og fangede hendes læber med sine egne.

[Sarah Owens]

Sarah havde mere at sige, så mange flere forklaringer og frustrationer at lukke ud. De blev dog alle sammen tysset effektivt til tavshed, da Aeron brød afstanden mellem dem og krævende trykkede sine læber imod hendes. Hendes maveregion vred sig i en insisterende følelse af sommerfugle og selvom hun stivnede i et kort sekund, så overgav hun sig meget hurtigere end hun burde.

Alle reservationerne, forbeholdene og forsøgene på at lade være med at røre ved ham eller tænde sit eget begær, visnede hen under hans bløde varme og hendes fingre havde filtret sig ind i hans hår før hun tænkte over det. Alt i hende skreg på mere og hun kyssede ham krævende, før hun langsomt brød fri, uden at slippe sit greb i hans hår. ”Aeron, jeg,” mumlede hun dæmpet, uden at have åbnet øjnene. Det skete kun langsomt og tøvende, selvom trækket i hende forblev stærkt. ”Er det helt forkert hvis vi...?” Hun så åndløst på ham i endnu et splitsekund, før hun krævede hans læber igen og strammede sit greb.

Det var ligemeget om hun prøvede på at skubbe det umenneskelige i hende væk. Det ville have mere og det ville bide, rive, kysse, forføre og besidde ham så brændende, at det næsten gjorde ondt. Dele af hende ville stoppe op og sige, at det var forkert, men han var så villig ind imod hende og hun havde glemt, at de befandt sig midt på en mark. Alt var hendes behov for ham og hans vilje, der kunne bøjes efter forgodtbefindende. Der var intet smukt eller romantisk ved det.

[Aeron Owens]

T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s

Så snart Aeron mærkede Sarah gengælde sit kys, fandt hans ene hånd helt på egen akkord om bag hendes nakke. De mørke krøller gled ind mellem hans fingre, der til gengæld krummede sig bestemt om hendes nakke. Om det var wilien i hende, eller slet og ret Sarah der tiltrak ham til grænsen af vanvid, var han ikke længere sikker på og så længe han havde følelsen af hendes læber mod sine, hendes tunge der legede med hans egen, hendes duft i næseborene og hendes fingre i sit hår, så var han virkelig ligeglad. Det var det han ville have, hende. Hele hende, også hvis det betød han for en stund tabte sig selv.

Hjertet bankede hårdt i brystet på ham da han igen fik mulighed for at trække vejret frit. Ikke at han havde lyst. Luft var overvurderet selvom hans anstrengte vejrtrækning sagde nogenlunde det modsatte. Hans egen hånd var stadig lukket om hendes nakke og den let berusede følelse sneg sig insisterende ind på ham, omend han stædigt kæmpede imod den "Ja." svarede han simpelt på hendes aldrig færdiggjorte spørgsmål og hverken nåede eller behøvede mere, før hun krævede hans mund igen.

Svaret var stadig ja. Det var virkelig forkert, sammen med adskillige andre mindre positive tillægsord, men det ændrede bare ikke på det faktum, at det samtidigt var lige det der føltes rigtigt, uanset at de sad på en åben mark hvis bevoksning næppe skjulte dem helt. Han havde forlængst givet slip, overgivet sig til den del af Sarah der var hans. Den del han som 16-årig havde forelsket sig i, senere giftede sig med og stadig elskede. Han forsøgte hårdnakket at holde fast i lige de tanker mens hans frie hånd fandt hendes lår i de flossede leggings.

[Sarah Owens]

En opgivende, klagende lyd forlod Sarahs læber, som hun trykkede dem imod Aerons igen. Hun var ikke sen til at knytte fingrene hårdere omkring hans nakke, modsvare hans greb i hende og hengive sig, selvom han lige havde bekræftet hende i, at hun ikke burde.

Der var intet ved situationen, der var passende og intet i diskussionen op til, der retfærdiggjorde at hun ikke kunne løsrive sig fra ham. Der sad hun i midlertidig og følte sig fuldstændig fanget af sit altomslugende behov for at have ham. Hendes frie hånds fingre fandt hans sweatshirts lynlås og hun trak ned i den, imens hendes tænder bed fat i hans underlæbe med en dæmpet lyd, der lød umiskendeligt som en knurren.

Uden mere tøven, slap hun med tænderne igen, kun for at skubbe sig selv op på knæ og famlende finde kanterne på trøjen. Hun kyssede ham igen, imens hun skubbede stoffet ned over hans arme med et ensidigt mål. Det kunne kun gå for langsomt.

[Aeron Owens]

T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s

Aeron besvarede Sarahs udbrud ved at stramme grebet om hendes nakke, nøjagtigt som hun sekundet efter gjorde om hans. En lignende udbrud undslap ham mens han lænede sig yderligere frem mod hende og dermed lagde mere kraft bag sit kys. Hvad der var rigtigt og forkert var en overvejelse til et andet tidspunkt. Nuet var i stedet til at følge det instinktive træk der til stadighed drev ham lige i armene på hende, det eneste sted han virkelig ønskede at være. Hans fingre krummede sig om hendes lår hvor følelsen af hendes varme hud var mærkbar mellem stoffet.

Han slap hendes nakke da hendes fingre trak lynlåsen i hans sweater ned og slap en anstrengt lyd, da hendes tænder om hans underlæbe, fik et stød til at forplante sig i hans mellemgulv. Han lukkede øjnene og sad åndeløst mens hendes knurren gav genlyd for hans ører. En kuldegysning vandrede ned over hans ryg og han gøs mærkbart for så at trække vejret med et gisp og først der blive klar over han havde holdt det.

Han åndede tungt ud igen og nåede lige at få et glimt af hendes grå øjne og store pupiller før hun krævede hans læber igen og han tog imod hende som en tørstende mand i en ørken. Han spændte i mavemusklerne og lænede sig lidt tilbage mens han slap hende og få øjeblikke efter var befriet for sin sweater. Den landede på græsset bag ham mens han greb fat om hendes hofter og uden tøven smøg hænderne ind under hendes t-shirt. Følelsen af hendes varm hud under sine håndflader kunne ikke sammenlignes med noget som helst andet og et dæmpet "Sarah.." gled over hans læber, ind mod hendes, uden at han brød væk fra hende mere end et sekund eller to.

[Sarah Owens]

Sarahs vejrtrækning var tung og hendes hjerteslag næsten mærkbart for hende selv. Hun kunne ikke holde ud af være væk fra Aeron og det var med fortrydelse at hun kortvarigt brød fri, kun for at genoptage forhavendet øjeblikket senere. Alt i hende skreg på ham, på nærkontakt og på mere, fuldstændig indifferent i forhold til det faktum, at de befandt sig midt på en brakmark og var svagt synlige fra vejen.

Da hendes navn slap ud imellem dem, forplantede en kuldegysning sig hele vejen fra hendes nakke og ned langs rygsøjlen. En varm følelse i hendes mave fulgte dog lige efter og hun mindskede intensiteten i deres kys. Det var næsten ømt i et øjeblik. Hendes fingre, der strøg over hans skulder, før hun bed ham igen, lidt hårdere denne gang.

Da hun slap hans underlæbe, trak hun sig væk igen. Hendes grå øjne var mere sort end noget andet, som hun så på ham med en brystkasse, der hævede og sænkede sig hastigt. Frem for at genoptage kysset, trak hun sin egen åbne trøje af og smed den på græsset. Hun lod den ærmeløse t-shirt følge trop og betragtede ham mørkt, før hun rakte om bag sig selv og åbnede den lukning, der holdt hendes bh samlet.

[Aeron Owens]

T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s

Navnet var ude før Aeron nåede at tænke over det. Faktisk tænkte han ikke engang over det da det var sket og det fik ham ikke til at stoppe det han var travlt optaget af, nemlig helt forfra at gøre sig bekendt med hendes bløde læber og de helt naturlige reaktioner det startede i ham. Han gav sig med en halvt utilfreds lyd da hendes fortænder igen lukkede sig om hans underlæbe og rynkede momentært panden. Den svage smerte til trods var den øgede kriblen det også var skyld i, meget nemmere at fokusere på.

Hans hovede snurrede mærkbart da hun brød væk og han lænede sig længere frem for at følge med hende, stoppede så og så let sløret og aldeles forgabt på hende. Han sank da hun gjorde kort proces med sine trøjer og lod ganske ugenert blikket glide ned over hendes overkrop. Hans hænder mod hendes sider havde stadig et fast greb da han alligevel lænede sig frem og lod læberne finde hendes hals mens hun havde hænderne på ryggen.

Hendes duft var endnu kraftigere der og han modstod ikke fristelsen til at gøre en smule gengæld da han lod tænderne markere før han trak sig lidt tilbage og så mørkt på hende. Han vidste han ikke selv ville kunne stoppe nu. At det igen ville være hende der gjorde det og den lille del af ham der stadig var fuldt bevidst frygtede det.

[Sarah Owens]

Sarah lukkede øjnene igen, da Aeron lænede sig frem imod hende. Hele hendes verden snurrede gloriøst og forvirrende rundt og han var midtpunktet for det. Hvordan hun nogensinde skulle kunne stoppe det, havde hun ingen anelse om. Hun havde heller ikke lyst. Hans læber imod hendes hals føltes vidunderligt og farligt og fik hende til at slippe en lyd, der ikke lød helt utilfreds, som hun lod sin bh falde til jorden og sad tilbage i bar overkrop foran ham.

At hun var et godt syn, var et velkendt faktum. Hun havde al selvtillid i verden på det område og spildte ikke tiden med at spille sky eller dække sig til. Det eneste hun gjorde, var at bide let ned i sin underlæbe, imens hun så Aeron i øjnene. ”Tag dit tøj af,” kommanderede hun dæmpet, før hun gøs en enkelt gang af kulde.

Netop kulden stoppede hende dog ikke fra at dumpe ned på jorden med benene bøjet foran sig og binde sine snørebånd op. Hun slap ham ikke med blikket imens, men betragtede ham derimod med stigende utålmodighed. Blide kærtegn hørte ikke hjemme i den verden, hvor hun egentlig mest af alt var fristet til at flå tøjet af ham, indfange hans håndled og presse ham ned i græsset, velvidende at han ikke ville yde nogen mærkbar modstand. Hun havde brug for at smage ham, mærke ham og have ham, men iturevet tøj var alligevel tilpas usmart i den nuværende situation til, at hendes fornuft skød ind og stoppede hende.

[Aeron Owens]

T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s

Aerons blik var igen sunket betydeligt under Sarahs ansigt da bh'en ramte græsset. Han tøvede ikke da han synkront lod hænderne glide opefter og lod sine tommelfingre stryge drillende over de mest fremtrædende punkter på hendes overkrop. Kun en enkelt gang før han modvilligt løftede blikket til hendes ansigt igen og nikkede en enkelt gang som svar på hendes opfordring, eller måske nærmere ordre.

Selv hvis han ikke havde været påvirket af hendes wiliegener, ville han ikke have protesteret, men han tøvede alligevel før han tog hænderne til sig og i en hurtigt bevægelse trak sin trøje over hovedet og lod den falde til jorden ved siden af sig. Han fulgte hendes eksempel og satte sig tilbage for at kunne knappe sine bukser op. Så lagde han sig et øjeblik helt tilbage for at kunne skubbe dem ned og satte sig op igen, trak støvlerne af uden at behøve binde dem op og sad snart tilbage kun i sine boxershorts (og strømper), uden at have sluppet hende med blikket et eneste øjeblik.

Han overvejede heller ikke et sekund at nogen kunne komme forbi og se dem hvornår det skulle være. Tværtimod gjorde det kun situationen endnu mere pirrende, mere forbudt og han svælgede beruset i de mange modstridende følelser og fornemmelse, opmærksom på alle hendes bevægelser og komplet ensporet i sit eget begær uden at vide hvor naturen stoppede og wiliepåvirkningen startede. Den eneste klare tanke var at han ville have hende. Uden mere snak, uden mere tvungen tilbageholdenhed og uden fortrydelse.

[Sarah Owens]

Sarah vidste ikke rigtig hvad der var op eller ned, rigtigt eller forkert mere. Det føltes mere spændende end afskrækkende, at de befandt sig midt i det hele og det bløde græs virkede tusind gange blødere og mere modtageligt for menneskekroppe, end det havde gjort før. Måske var det hele indbildning, men det var hun mere og mere ligeglad med. Hendes fingre frigjorde støvlernes snører fra de første par metalkroge, før hun hev dem af, løftede på sig og hev sine leggins ned over bagdelen. Videre gled de, ned af hendes ben, indtil de trak sokkerne med sig og begge dele landede et ubestemmeligt sted ved siden af hende. Hun så ikke på noget af sit tøj, men på Aeron og hans temmelig afklædte krop. De mørke øjne vurderede ham et splitsekund, før hun rejste sig på knæ og væltede ham om på ryggen.

Der var ikke brug for mere tale, flere følelsesudbrud eller mere af alt det, som ingen af dem kunne overskue. Hun kravlede ædræt det minimale stykke, før hun sad, som en tiger hen over sit bytte, og så ned på ham. Der var en eneste upraktisk detalje i vejen, men hun kendte råd for den slags og afbrød kun kortvarigt sin målrettede mission, for at trykke sine læber imod hans igen. Hendes håndflader hvilede imod græsset på begge sider af hans hoved, som hun genopfyldte sine sanser med smagen af hans mund og fornemmelsen af hans villighed. Til helvede med det, hvis hans hjerne bestod af vat på nuværende tidspunkt. Hun følte sig ikke engang en lille smule skyldig over at agere som hun selv havde lyst til. Så måtte det være forkert.

[Aeron Owens]

Aeron trak vejret tungt mens han betragtede Sarah med et blik som om der ikke eksisterede andet i verden end hende. Det gjorde der reelt set heller ikke for ham lige der. I hvert fald var resten af verdens eksistens skubbet så langt tilbage i hans bevidsthed som muligt, mens han overgav sig til hende og wilien i hende. Han glemte at trække vejret et sekund eller to da hendes påfaldende mørke øjne låste ham fast på stedet. En kuldegysning rullede ned over hans ryg og han havde det som om hans hjerte bankede højt nok til at hun måtte kunne høre det.

Han åndede ud med et overrumplet udbrud da hun ikke specielt blidt skubbede ham ned at ligge. Der var dog stadig ikke skyggen af protester og hans blik klæbede til hende mens hun krøb hen over ham. Han sank igen og rørte uroligt på sig under hende, på alle måder ligeså utålmodig som hende, men uden helt at kunne gøre andet end at se mørkt på hende. At det var hende der styrede showet var der absolut ingen tvivl om og han vidste det ligeså godt som hende.

Det forhindrede ham dog ikke i at løfte hovedet da hun lænede sig forover og øjeblikket efter lukke øjnene da hans læber mødte hendes. Det var for meget og alt for lidt på samme tid at mærke hende siddende så godt som nøgen, lige der og et lavmælt, halvkvalt udbrud undslap ham, mens han hev luft ned i lungerne og straks efter pressede munden mod hendes igen. Hans hænder havde helt af sig selv fundet hendes lår i et tenderende hårdhændet greb og der kunne ikke herske nogen tvivl om nøjagtigt hvor parat han var.

[Sarah Owens]

Sarahs hoved summede og hendes nerveender sitrede under Aerons hænder, som de lukkede sig hårdt omkring hendes lår. Hun trykkede sig ned imod ham med en dæmpet lyd ind imod hans læber og krummede fingrene i græsset. Alt ved situationen var overvældende og hun gik i stå i et sekund, dvælende ved hans læber med lukkede øjne. "Jeg elsker dig," mumlede hun dæmpet, næsten uhørligt. Hun var stort set i tvivl om hvorvidt hun lige havde sagt det, da først det var ude i luften, men i stedet for at skænke det den store tanke, løftede hun sig igen op på knæene.

Hendes blik faldt til Aeron igen og hun flyttede på sig, for langsomt at trække sine shorts ned. Da de faldt ned i græsset, sammen med resten af hendes kasserede beklædning, kom hun til at smile. Hun bed helt bevidst ned i sin underlæbe, før hun lænede sig frem og hendes håndflader igen ramte græsset. Aldeles afklædt plantede hun et kys imod hans hals, før hun bed forsigtigt i selvsamme. "Tag. Dem. Af," beordrede hun lavmælt, lige ved hans øre. Det kunne vitterligt kun gå for langsomt.

[Aeron Owens]

T a g g e d--S a r a h--O w e n s----W e a r i n g--T h i s

Aerons hænder holdt ikke grebet om Sarahs lår særlig længe. Da hun pressede sig ned mod ham stønnede han anstrengt og ganske utvetydigt op mod hendes læber mens hans hænder gled et stykke længere op og i stedet lukkede sig om hendes hofter og bibeholdt hendes pres lidt endnu. Der gik et øjeblik eller to før hendes mumlen trængte igennem endorfin-tågerne han svævede i og hans mave slog en kolbøtte da de også nåede den lille, stadig upåvirkede del af hans bevidsthed.

Han sansede dog ikke at svare, slet ikke da hun satte sig op og han blev nødt til at slippe hende. Han åbnede langsomt øjnene og glippede et par gange mens hænderne landede i græsset. Hans brystkasse hævede og sænkede sig afslørende hurtigt under de mange tatoveringer og hans pupiller udvidede sig synligt da frigjorde sig sit sidste stykke tøj. Han hævede sig op på albuerne, men kom ikke længere før hun igen var over ham. En nydende brummen gled over hans læber mens hendes læber fandt hans hals og hans ryg igen ramte græsset.

Den kælne ordre var klar og tydelig. Han gav sig med hænder der igen havde fundet hendes lår, men nu slap og i stedet forsøgte at skubbe boxershortsene ned. Det var dog lettere sagt end gjort så længe hun sad hen over ham og gjorde det ret begrænset hvor meget han kunne løfte underkroppen fra græsset. Det lykkedes dog, med flere lyde til følge før han resolut satte sig op, greb fat om hende med den ene arm og fik hel af at få det sorte stof helt af. Sådan blev han siddende og så forgabt og utålmodigt på hende, en smule ude af stand til at gøre noget hun ikke havde taget initiativet til.