|
Post by Meredith Abbey on Sept 22, 2011 17:07:05 GMT
Fulde navn: Meredith Harriet Abbey. Kaldenavn: Mary, Merecat, Marymus. Alder: 24 år. Fødselsdag: 27. februar. 2066 Køn: Kvinde. Nationalitet: Engelsk. Blod: Fuldblods. Race: Magiker. Tryllestav: • Ibenholt. • Ti tommer. • Ildkrabbeklo.
Kæledyr: Mary har stadig den samme kat som hun fik på sit femte år, efter hendes daværende rotte døde. Hankatten hedder Whiskers. Kost: Mary lagde efter skolen Quidditch på hylden, men har endnu sin gamle Cleansweep som hun benytter en gang i mellem for sjov. Skole: Hogwarts. Årgang: 2084 Kollegium: Gryffindor. Beskæftigelse: Mary er servitrice på Den Utætte Kedel. Fremtidsplaner: Mary har endnu ikke fundet ud hvad hun vil med sit liv og er som det er ganske tilfreds med det arbejde hun har. Det er bestemt en mulighed at det med tiden bliver til mere, men hun har ingen overvældende karrieredrømme i øjeblikket. Og så mener hun i øvrigt at hun endnu har et langt liv foran sig til at finde ud af det. Patronus: Mary har kun en enkelt gang fremmanet en patronus, og hun er ikke sikker på at hun ville kunne gøre sig selv kunsten efter. Dog er hendes hidtil bedste minde fra dagen inden forrige års juleaften. Normalt ville man synes at det burde være dagen efter der var højdepunktet, men lige netop den nat er særligt mindeværdig for hende. Julestemningen havde for alvor sænket sig, men hvor andre hyggede sig foran kaminerne derhjemme, sad Mary fast på arbejdet med en alt for lang vagt. Det var derfor en velkommen overraskelse da begge hendes søstre, trods deres travle, travle, skema, pludselig troppede op for at holde deres mindste søster med selskab. Det virker måske umiddelbart ikke som den største gestus, men for Mary er mindet det bedste hun i øjeblikket har. Hendes patronus tager form af en odder. Boggart: Marys boggart har ændret sig væsentligt fra skoletiden, og hun ryster ikke længere i bukserne af skræk over mødet med en sommerfugl. Derimod ser hun nu sig selv omgivet af mørke, helt alene. Det er Marys største frygt er at ende alene og forladt, uden følelsen af at nogen savner hende. Dementor: Til stadighed lyden af bragende skænderier fra hendes barndom. Skønt hun for længst har opklaret mysteriet om deres ophav og til dels kan se logikken, får selve mindet hende stadig til at skælve og ville være det hun ville genopleve i en dementors nærvær. Drømmespejlet: Engang drømte Mary inderligt om at blive Quidditchspiller, men fandt egentlig efter skolen at hendes hungrende behov efterhånden var blevet stillet, skønt hun fortsat holder meget af sporten og følger ivrigt med. Nu afspejler hendes inderste ønske det modsatte af boggarten. Mary ser sig selv omringet af folk hun elsker og omvendt, med vished om at hun aldrig vil stå helt alene. Amortentia: • Friskmalet kaffe. • Lavendel. • Kirsebær.
Veritaserum: Mary har endnu ikke fralagt sig den dårlige vane med at spise jordnøddesmør direkte fra bøtten med fingrene. Det er en ulækker vane, som hun bestemt holder for sig selv.. Faceclaim: Emma Stone. Udseende: Meredith Abbey har alle dage været mindre modtagelig over for solens stråler og er af samme grund altid mere bleg end solbrun. Hendes ansigt er er på grænsen til at være helt symmetrisk, og over to fremhævede kindben hviler et par store grønne øjne med lidt af et farvespil. Under den lige næse er et sæt fyldige, rosenrøde læber. Hendes hvide tænder er relativt store og blottes gerne i et smil. Mary har oprindeligt mørkt, rødt hår, men for at prøve noget nyt har hun ladet det affarve og viser nu en helt blond udgave af sig selv frem. Mary er en ung kvinde af spinkel kropsbygning, men dog med fremtrædende kvindelige former. Hun har en elegant gang og er ubevidst temmelig rank i sin holdning. Hun bevæger sig på en ganske feminin facon, der til at starte med var med overlæg, men med tiden blev naturlig. Mary nåede aldrig op over de 1,70 centimeter før hun stoppede med at vokse. Interesser: Familie, venner, sport, Quidditchligaen og sladder. Personlighed: Mary er egentlig meget åben og udadvendt. Hun er den type der bare siger sin mening om tingene, og ikke lader det brænde inde. Hun har et højt temperament, og kan godt blive meget aggressiv, hvis noget virkelig går hende på nerverne. I så fald er hun en smule arrogant, og kan, rent udsagt, være voldsomt irriterende. Hun har i øvrigt aldrig været specielt stille eller sky.
Men oftest er hun dog en gladere, mere varmhjertet person, der elsker at le og engagere sig socialt. På visse punkter er hun ret drenget, og når det kommer til sport (Muggler såvel som Magisk) holder hun ikke igen, for feminismens skyld, men det skinner langt fra tydeligt igennem i hver eneste handling.
Hun har rimeligt godt drengetække med sit åbne og frie sind, og har igennem tiden også haft en del kørende med et par udvalgte. Det er heller ingen hemmelighed at hun er glad for det modsatte køn, og ikke holder igen med at flirte vidt omkring. Ind i mellem har hun det dog med at miste sine hæmninger fuldstændigt, hvis tingene skulle stige hende til hovedet. Mary har dertil et ret anstrengt forhold til alt det der omhandler kærlighed og dybere følelser og vakler i troen på at det nogensinde kommer til at ske for hendes vedkommende.
Mary er dog vokset med alderen og er blevet mere ansvarlig end hun var i skoletiden. Det betyder ikke at hun ikke gør sit ypperste for at få lov til at gøre som hun vil, men i det store og hele. Far: Duane Abbey, 48. Botaniker, selverklæret (skør) opfinder og fuldblodstroldmand. Mor: Jessica Bloom, 51. Leder af Ministeriets auror-kontor og fuldblodsheks. Søskende: Caroline Abbey, 22. Junior assistent I ministeriet. Riley Abbey, 21. Civilstatus: Alene. Børn: Mary mener at der må komme en mand før børn overhovedet kan komme på tale. Barndomsby: Newcastle og Godricdalen. Nuværende bopæl: I en lille, sparsom lejlighed over Madam Malkins i Diagonalstræde. Husalf: Dempsey, bedsteforældrenes husalf der til tider svinger forbi. Historie: Mary var den sidste i rækken af børn og dermed den yngste. I en periode af sin barndom, var hun overbevist om at forældrene desperat forsøgte på at få en dreng, men måtte give op efter den tredje tøs var sat i verden. På trods af det, følte Mary sig dog aldrig mindre elsket eller mindre værdsat, nej – hendes barndom var skam udmærket, med få undtagelser.
Duane Abbey elskede at eksperimentere med ting og sager og det var en stor del af grunden til forældrenes skænderier, som skræmte lille Mary mere end noget andet, mest af alt på grund af uvidenhed. Hun var ikke klar over, hvad der foregik bag huset, og ingen tog sig tid til at forklare hende det. Det var det værste hun vidste, og gennem årene har mindet fulgt hende som en klam skygge.
Da forældrene senere hen valgte at lade sig skille, var Mary ikke direkte ked af det. Selvfølgelig var tanken om, at hendes forældre ikke længere skulle leve sammen forfærdelig, men med støtten fra sine ældste søskende, var bruddet for hende ikke så slemt. Faktisk nød Mary, at bo hos sine bedsteforældre, og båndende hun knyttede til bedstemoderen Meredith (som hun også fik sit fornavn fra) var stærkere end noget andet i familien.
Mary var den sidste til at modtage sit Hogwartsbrev, og var ovenud lettet da en enorm slørugle fløj igennem vinduet, og smed brevene til de tre søstre midt i en ellers nylavet potion røræg. Allerede fra sin første dag, kæmpede hun for ikke at holde sig til de to ældre, og måtte med bævende knæ finde sig sin egen kupé i toget, for at overkomme sin frygt. Set i bakspejlet fløj årene på Hogwarts alt for hurtigt forbi og den virkelige verden trådte ind af døren. Mary forlod skolen med en middelmådig, men ganske fornuftig, håndfuld F.U.T’er og anede ikke hvad hun nu ville lave. Drømmen om professionel Quidditch lød i det store og hele ikke som noget for hende trods alt og kosten blev lagt på hylden. Det endte med at Mary rokerede rundt fra forskellige stillinger, først som ekspedient i Flourish and Blott’s, dernæst som assistent for en af Profettidendes journalister i en kort periode. Efter det endte hun som servitrice på Den Utætte Kedel og er egentlig ganske tilfreds med det. Cbox-navn: Night. Alder: 16. Kontakt: Eeeeverywhere. Fortid: Meredith Harriet Abbey. Andet: PPPP, of course.
|
|