George Bones
Hogwarts - S
Nedslagenes nemesis
%\2\%
Posts: 35
|
Post by George Bones on Mar 24, 2013 11:53:14 GMT
Fulde navn: George Gabriel Bones. Kaldenavn: George har aldrig rigtig gjort det i kælenavne og selvom Sarah tit har været opfindsom, er det aldrig noget, der har hængt ved. Alder: 28 Fødselsdag: 24. April 2062 Køn: Mand Nationalitet: Engelsk, men med tyske aner tilbage fra mormorens slægt. Blod: Fuldblods – hans morfar er af en afgrening af Murdoch-slægten Race: Magiker og kvart willie, der ligger passivt i blodet. Tryllestav: 12” rosentræ med en kerne af kimæreskæl. Den er helt glatslebet og slank i en mørkebrun, næsten sort farve. Samtidig har den vist sig at være særdeles velegnet til forvandlinger og fjernelse af erindringer. Kæledyr: George kan ikke helt se formålet med et kæledyr, der pludselig skal passes og forventer noget af én. Han føler ikke selv, han har tiden til at tage det ansvar, der skal tages med et kæledyr, da han allerede lægger al sin tid og energi i sin familie og sit job. Kost: En gammel Firefly Chimera, der mest af alt passer sig selv i skabet, selvom den jævnligt bliver hevet frem og plejet, så den skinner til hvis han en dag skulle beslutte sig at bruge den igen. Skole: Hogwarts Årgang: 2080 Kollegium: Fordelingshatten stod mellem Ravenclaw og Slytherin, da George skulle fordeles og selvom han sagtens kunne have fundet sin vej blandt ravnene, endte han alligevel med at blive placeret på Slytherin grundet målrettetheden hos ham og hans tendens til at sætte målet over midlet. Beskæftigelse: George er ansat i Ministeriet for Magi, hvor han arbejder med ulykker fra grad 1-3 i afdelingen for magiske katastrofer og ulykker. For tiden er han i gang med at uddanne sig til grad fire og tager ofte på ledelseskurser. Fremtidsplaner: Så ambitiøs som George er, ville han aldrig være tilfreds, før han berørte himlen. Med hensyn til sine fremtidsplaner han meget traditionel og forventer at udvikle sig til at kunne arbejde med ulykker af femte grad samt at blive leder af Afdelingen for Magiske Katastrofer og Ulykker. Når han har opnået dette, regner han med at falde til ro og stifte familie et sted, hvor de aldrig ville mangle noget. Dette vil han dog ikke prioritere, før han har nået toppen af karrierestigen, hvor han konstant leder efter åbninger og smuthuller til at nå sit mål. Kigger man dog på de kortsigtede fremtidsplaner er hans første prioritet at få Sarah hjem fra hvor end hun gemmer sig, så hun kan vende tilbage til det, George mener, er hendes pligt overfor sin mand. Bortset fra det er han selvfølgelig bekymret ud af sit gode skind for søsteren, der ligesom Emilia har en særlig plads i hans hjerte, hvilket han selvfølgelig aldrig ville indrømme. Patronus: En grå ulv – Nu, hvor familien er splittet, mindes George altid den sidste lykkelige familiemiddag de havde. Før Sarahs forsvinden var det altid hans karrieremæssige succeser, der lagde følelsen af lykke til hans Patronus. Boggart: Hans boggart har længe været klovne, da George engang fik sig en voldsom forskrækkelse med dem som barn. På det seneste har den dog vist sig som Sarah, der ligger død i rendestenen. Uvisheden omkring hende og frygten for hendes sikkerhed har ført til en voldsom skræk, der altid ligger i baghovedet. Dementor: Det mest traumatiserende, frygtsomme øjeblik i Georges liv var, da han fandt ud af at der var massakre på Hogwarts, hvor begge hans søstre var. Hans alt for livlige fantasi, der samtidig leverede farverige forslag til hvordan de to piger begge kunne møde deres endeligt, gjorde heller ikke situationen bedre. Drømmespejlet: For en person som George ligger hans fremtidsplaner og hans største drøm ikke langt fra hinanden. Derfor har han intet større ønske end et succesfuldt liv med få, udvalgte personer omkring ham. For tiden er hans største og eneste relevante ønske dog at få søsteren hjem, koste hvad det vil. Derfor vil han se sig selv omringet af sin familie og måske en familie for sig selv; en kvinde og børn, der næsten tilbedende betragter ham, mens han har fået endnu en udmærkelse for sin fabelagtige præstation på jobbet- Amortentia: Duften, der var på Hogwarts’ bibliotek, lakridsrod og turkish delight. Veritaserum: George er ikke en person, der baldrer frem for at gøre folk glade og opfylde andres behov, i stedet trækker han lidt i trådene og bryder sig ikke om at overlade betydningsfulde opgaver til andre. Derfor har han ikke fortalt nogen, at han har hyret en privatdetektiv til at opsnuse Sarah. Der er selvfølgelig heller ingen, der ved, at han på sin sjette årgang på Hogwarts bedøvede en fra sit kollegium før et bal og i stedet skaffede pigen, der var hans veninde, en ny partner, da han havde hørt at kollegianeren blot udnyttede hende for at kunne få hende med i seng.
Udover det er George ufatteligt glad for kærlighedsromaner og skammer sig så meget over dem, så de står bag hans andre bøger i reolerne. Har han dog haft en dårlig dag, kan han ikke dy sig for at fiske en af dem frem og sætte sig med en kop te. Faceclaim: Harry LLoyd Udseende: Højdemæssigt har George altid været oppe i de tynde luftlag og raget et godt hoved over de fleste. Allerede som syttenårig nåede han de 1.93 og med nitten, da han definitivt stoppede med at vokse, blafrede han rundt med sine 1.97. På grund af det og den meget spinkle, benede kropsbygning fremtræder han meget ranglet og med kraftigt definerede ansigtstræk. Øjnene er matte og en næsten udefinerbar farve, der dog hælder mest mod grøn. De er meget intense og bostedet for et passioneret glimt. Håret er mørkt og synes næsten altid at sidde som det skal, selvom han tit svinger de sidste uregerlige totter på plads med en smule af Mafaldas Hårmiddel. De mørke lokker virker meget markante mod hans noget blege, næsten mælkehvide hud, der er prydet af et par skønhedspletter jævnt fordelt ud på kroppen som de eneste pigmentfejl. Modsat håret, der vokser meget hurtigt, har han dog en temmelig sølle skægvækst og barberer hvad end der nu skulle være dagligt. George er ikke en type, der smiler meget, da hans følelser bliver udtrykt gennem øjnene. Når et smil dog tvinges frem, blottes et tandsæt bestående af hvide, meget lige tænder bortset fra hjørnetænderne, der sidder en smule højere oppe i tandkødet end resten. Læberne har ikke en nogen voldsom krumning og er næsten kun to bløde, lige puder, der i farven ikke træder meget frem fra hans hud.
Da George altid er i jakkesæt på arbejde, er det som oftest det, man ser ham vandre rundt i. I sin fritid ryger jakken dog og bukserne bliver som oftest skiftet ud med et par mørke jeans. Alligevel ser han altid meget ordentlig ud og går nærmest kun i sweatre, når han er tilbage hos sine forældre på besøg eller barrikaderer sig hjemme hele dagen. Interesser: - FAMILIE
George er et meget loyalt menneske og hans familie betyder alt for ham. Lige fra han var helt lille, har han haft et tæt bånd til sin bror. Da de to piger så tilsluttede sig flokken, var det som om han fandt sin evige mission i livet: at passe på de to. Især Emilia har han altid været ekstra opmærksom på, da hun ikke lod til at kunne passe på sig selv. På det seneste har han så rettet lidt mere opmærksomhed mod jagten på Sarah, der nu er den, han mener, har behov for ham. Når det kommer til sin familie, kan han dog godt være lidt snæversynet og vil altid trække i tråde og manipulere fra skyggerne, for at deres liv flasker sig, som de ønsker det – eller George mener, de burde ønske det. Han har også et ønske om engang i fremtiden selv at stifte familie.
- LITTERATUR
Både skøn- og faglitteratur er noget af det bedste efter Georges mening og der er intet, han nyder mere end at sidde en hel dag foran pejsen i sine lodne sutsko og læse en god bog. Det er derfor også det, han bruger det meste af sin noget begrænsede fritid til.
- VENNER
En bredt socialt netværk med en masse overfladiske bekendtskaber er ikke det, George gør sig i. Han har altid været meget selekterende omkring sine venskaber og har meget få, men tætte venner. Da han ikke er den mest sociale, har han ikke just nemt ved at få venner, men er man først kommet under hans blege hud, er der næsten intet man eller han selv kan gøre for at et venskab stopper.
- SIN KARRIERE
George går meget op i sin fremtid og sin karriere indenfor Ministeriet for Magi. Han er meget ambitiøs og udfører sit job til perfektion. Det meste af hans tid bliver brugt på Ministeriet eller ude på opgaver og det er mere reglen end undtagelsen, at der er en portion overarbejde for ham. Dette har dog aldrig gået ham på, da han heller end gerne lægger sig i selen for et fabelagtigt resultat og han lader sig ikke stille tilfreds med mindre.
- QUIDDITCH
Det er efterhånden mange år siden George sidst har plantet sin petit popo på et kosteskaft, men han holder stadig meget af spillet og følger passioneret med i de professionelle kampe, der bliver spillet. Især da hans søster stadig spillede (og hans arbejdstider tillod det), var han altid at finde på forreste række og en stolt gnist i blikket.
- SOFISTIKERET SELSKAB
Udover at være meget selektiv omkring sine venner, ville man godt kunne gå i længder og sige, at George er direkte snobbet omkring dem. Selvom han selvfølgelig skatter sine barndomsvenner højere end noget andet, kan han ikke undgå at nyde et godt, intellektuelt selskab med noget god vin.
- SUTSKO
De fleste mennesker ville måske ikke sætte sutsko på sin liste over interesser, men kender man George godt, ved man at det er sagen hos ham. Der er intet, han elsker højere end sine noget slidte sutsko, som han fik af Emilia, da han flyttede hjemmefra og de har fulgt ham lige siden.
Personlighed: George har altid været en meget rolig person med et meget stille gemyt, der ikke har ændret sig synderligt meget gennem årene. Selvom han var barn blandt tre andre søskende, har han aldrig haft det største behov for opmærksomhed og gør som sådan ikke krav på den. Han er meget jordnær og betragter sig selv som en realist, selvom han af og til tillader sig selv en dosis eskapisme gennem sine kærlighedsromaner. Når det dog gælder sin karriere, kan man virkelig se slangen træde frem i ham og hans ambitionsniveau er skyhøjt. Da han altid har elsket Mugglerstudier, Besværgelser og Forvandling, har han virkelig fundet sin passion i sit job og stiger støt opad i karrierestigen, hvor målet helliger midlet. Selvfølgelig ikke på en måde, hvor folk kommer til skade, men bliver nogle fanget eller fyret på vejen, er det et offer han er villig til at bringe. Er man dog ven eller beslægtet til George er han nok indirekte det mest kærlige menneske, man finder. Selvom han ikke bryder som om at snakke om kærligheden eller sine følelser, sidder han altid og trækker i tråde og hjælper til fra skyggerne, så hans elskedes liv vil flaske sig som de ønsker det eller burde ønske det, ifølge ham. Dette ville nogle måske beskrive som overbeskyttende, men George mener bare, han gør sit job og ligesom alt andet bliver det gjort til perfektion. Det er efterhånden længe siden, George har mødt en, der har overbevist ham om, at han behøvede at være i et forhold og han har derfor holdt sig alene i sin lejlighed med sine sutsko foran kaminen uden et synderligt behov for at fylde sit liv med endnu et tilbehør, som behøver pleje og vedligeholdelse. Han har dog alligevel en forventning til, at den smukke kærlighed, han i hemmelighed drømmer om, vil feje benene væk under ham. Selvfølgelig kan dette først ske, når han bliver leder for sin afdeling. Far: William Bones, 54. Medi-troldmand på Skt. Mungos og fuldblodsmagiker Mor: Harriet Vesta Bones [nee Bailey], 57. Billede-kunstner og halvt willie, halvt heks. Søskende: - Charles William Bones, 30. Medi-troldmand på Skt. Mungos, fuldblods med willie i blodet. - Sarah Avila Owens [nee Bones], 24. Eksotisk danser på ”Artemis” i Berlin, gift. Kvart willie og trekvart heks. - Emilia Freya Bones, 22. Kvart willie og trekvart heks. Civilstatus: Meget single. George mener virkelig ikke, at han har tid til et forhold. Børn: - Barndomsby: Upper Flagley. Nuværende bopæl: En lille lejlighed over Flourish & Blotts, som han ofte smutter ind i på vej op for at tjekke, om de har fået nye varer. Husalf: - Historie: George var andet barn, der blev født ind i familien Bones og et magisk liv. Med en storebror, der var tæt på perfektion, fandt George aldrig behovet for at vælte sig i opmærksomhed, men faldt bare ind i familien med Charlie som forbillede. De første år af hans liv, var han altid i hælene på Charlie. Dette ændredes dog ved fødslen af de to piger, hvor George endelig fandt sin plads i familien og han tog straks jobbet som storebror. Siden den dag var han der altid for at passe på de to piger og tilbedelsen af Charlie forsvandt lidt.
I familien Bones fløj tiden af sted og inden længe kunne George følge sin broder til Hogwarts. Den første dag på skolen var overvældende ud over alle forventninger lige indtil kollegiefordelingen. George, der altid troede, han skulle følge i hælene på Charlie, fik sig noget af en overraskelse, da han blev placeret på Slytherin. Efter nogle måneder affandt han sig dog med det og fik nogle skønne år på skolen, der hurtigt blev lige så meget hjem som hjemme i England.
Lige som på alle andre punkter var hans uddannelse på Hogwarts en opgave, der skulle udføres til perfektion og han lagde sig ekstra i selen med sine lektier, hvor han også hev udmærkelser til sig. Derfor kom det heller ikke bag på nogen, da han først blev vejleder for Slytherin-kollegiet og senere spankulerede rundt på gangene som præfekt. Da George så færdiggjorde sin uddannelse var karaktererne selvfølgelig i top.
Efter Hogwarts fandt han sig derfor straks en praktikplads i ministeriet og der gik ikke længe, før han blev fastansat i Afdelingen for Magiske Katastrofer og Ulykker. Hans liv kørte derfor som smurt indtil året 2084, hvor massakren på Hogwarts brød ud. Indtil sommerferien var der ikke andre ting i hans tanker end at få de to piger sikkert hjem og da det viste sig at være umuligt at rokke til Sarah, måtte han stille sig tilfreds med at tage Emilia langt væk. Da hun så var sendt til Beauxbatons, fortsatte George sit rolige liv i den faste tromle med arbejde og kaminhygge.
Her på det seneste har hans liv dog igen været fyldt med drama fra den ældste af søstrene og alt hans fritid er brugt på jagten. Cbox-navn: Rachel Alder: 17 Kontakt: Alle de sædvanlige ting, jo. Andet: Nu må de pygmæpuffler snart lade det plankton være.
|
|