Daniel Strider

[Daniel Strider]

Fulde navn: Daniel Caradoc Strider
Kaldenavn: Langt de fleste kender ham blot som Strider.
Alder: 30 år
Fødselsdag: 18. Juli
Køn: Mand
Nationalitet: Walisisk/Engelsk. Hans nationalfølelse tilhører dog det walisiske højland, eftersom det er der, han er vokset op. Det eneste tilhørsforhold han har til England er en far og en halvsøster, han aldrig har mødt.
Blod: Halvblods
Race: Magiker

Tryllestav: Kirsebærtræ, 13½ tomme, pulveriseret tand fra en Walisisk Grønskællet.
Kæledyr: En Karelsk Bjørnehund ved navn Bleidd, som synes at have et særligt talent for at spore sig frem til magiske væsener. Han er to år gammel, og er Daniels trofaste makker gennem ild og vand. Selvom han har en tendens til at strejfe lidt omkring, kommer han altid tilbage når der bliver fløjtet. Bleidd er det eneste væsen i verden, som Daniel stoler fuldt og fast på, og han ville aldrig kunne undvære den tykpelsede spidshund.
Kost: Han havde en Comet 4.0 gennem sin skolegang som flittigt blev brugt, men den er for længst gået i stykker af ren slidtage. Han har siden ikke fået anskaffet sig en ny.
Skole: Durmstrang
Kollegium: --
Beskæftigelse: Daniel er uddannet forbandelsesbryder, men en ulykke fik ham til at forlade sin stilling hos det norske ministerium for magi for to år siden. Siden har han strejfet omkring i forskellige dele og afkroge af verdens barske vildmarker. Eftersom hans ture ofte bringer ham ind i farefuldt tærren, hvor andre kun sjældent bevæger sig hen, indsamler han samtidig ingredienser til eliksirer. Giftige planter, slange- eller drageæg, diverse anvendelige dele fra magiske væsener... Alt efter hvad der er tale om, sælger han det enten på det sorte marked, eller til apoteker.
Fremtidsplaner: Daniel har endnu ikke forenet sig med den ulykke, som gjorde at han forlod sit job, og indtil han gør det, er det umuligt for ham at vende tilbage. Forbandelsesbryder er dog det eneste, han nogensinde har villet være, og det eneste job, han han se sig selv i.
Patronus: Det dyr, Daniels patronus tager form som er sådan et perfekt match, at det er direkte komisk. Første gang han fremmanede den, kom han også selv til at grine. Det er nemlig et langøret æsel. Mindet er fra den første sommerferie han tilbragte sammen med sin kæreste Svala og sine to bedste venner, Cederic og Marcus, hjemme hos hendes forældre. De tog imod dem alle med åbne arme, og det var første gang, han følte sig som en del af en familie.
Boggart: Hvis Daniel skulle løbe ind sådan en led satan på nuværende tidspunkt, ville den tage form som den enorme, mørke, forseglede væg, der viste sig at blive Svalas død.
Dementor: Et skæbnesvangert døgn, for to år siden. Det skulle bare have været en rutinesag; Daniel og Svala befandt sig i en grotte, i fuld gang med at hæve forbandelser som skjulte ældgamle, magiske relikvier. Før Daniel nåede at opdage hvad der skete, var der en væg, der sendte Svalas besværgelse tilbage mod hende selv, og med ufattelig kraft blev hun slynget ind i den modsatte væg. Kraften, og beskyttelsesmagien havde været så stor, at loftet i grotten begyndte at revne, og snart regnede det med murbrokker. I sidste øjeblik fik Daniel dem begge ud, og transferede sig til det nærmeste hospital, hvor Svala straks blev indlagt. Hun døde få timer efter. I nærheden af dementorer er hele episoden, følelsen af panik og total magtesløshed, hvad han vil opleve igen.
Drømmespejlet: Selv hvis han fik muligheden, ville Daniel aldrig nogensinde kigge ind i spejlet. Han er overbevist om, at det kun vil vise alt det, han ikke kan få. Spejlbilledet ville være ham selv, omgivet af en masse personer; hans mor er i live, og det samme er Svala, som har et spædbarn i armene. Hans far, som han husker hans ansigt på de få billeder for mange år siden, er der også, og ved siden af ham står hans halvsøster, med sløret ansigt, eftersom han aldrig har set hende. Mere end noget andet ønsker Daniel at være en del af en rigtig familie, som han aldrig selv har haft.
Amortentia: En let og blomsteragtig parfume, friskbrygget øl, grannåle, og et stænk våd hund.
Veritaserum: Naturligvis at han nedstammer fra Maverick-slægten. Det er et faktum, som fuldblodsfamilien har gjort alt for at holde hemmeligt for resten af magikerverdenen.

Faceclaim: Chris Hemsworth
Udseende: Daniel Strider er en solidt bygget mand. Med sine godt 1.91 m i højde, brede skuldre og definerede overkrop, er han ikke sådan at overse. Hans arme er muskuløse og tonede, og det samme er hans ben, fra de mange timer han tilbringer på farten. Hans aktive liv har givet ham et rimeligt 'råt' udseende, med vejrbidt hud og arrede hænder, som vidner om hårdt arbejde. Han har klare, blå-grønne øjne og en bred, markeret kæbelinje, som er dækket af skægstubbe. Håret er mørkt, halvlangt og oftest helt uregerligt, kun med en lædersnor til at holde det væk fra hans ansigt.
Daniel ses altid i praktisk tøj, der passer til hans omvandrende liv. Som yderbeklædning i kolde perioder bruger han rejsekapper, skindjakker, læderveste eller anden solid beklædning, der er holdbart. Derudover går han i afdæmpede, løse skjorter, mørke bukser med et bredt bælte og slidte læderstøvler. Han ejer hverken elegante rober, jakkesæt eller mugglertøj, som sweatshirts, cowboybukser og gummisko.

Interesser: Historie, skatte, forsvarsmagi, spænding, adrenalinsuset, forhistorisk litteratur, naturen.
Personlighed: Daniel er en mand af få ord, og når han endelig taler, er han som oftest brutalt ærlig og yderst direkte; hvis du ikke kan tåle at høre hans mening om en sag, så lad være med at spørge ham. Han bryder sig ikke om gættelege, og siger derfor tingene, som de er; flatterende som fornærmende.

Hvis der er slagsmål, og han befinder sig i området, kan du næsten være sikker på, at han er indblandet. Det er faktisk højst sandsynligt, at det er ham, der har startet det hele. Han er ufattelig hurtig til at tage fornærmelser og anden form for provokation personligt, ædru eller ej, og besidder et yderst varmblodet temperament. Ve den, der formår at antænde det. Trods det faktum at han er mere end i stand til at duellere, har han en tendens til at vælge at løse konflikterne på god, gammeldags mugglermanér. Uanset om hans modstander er magiker eller ej, er der bare noget tilfredsstillende ved at lange et par slag ud, når det er fortjent.

Det hidsige temperament er dog intet i forhold til den lidenskab, der brænder i hans hjerte. Det gør det umuligt for ham at føle noget halvhjertet; en egenskab, han både sætter pris på, og foragter på samme tid. Når han først har lukket end person ind, giver han ikke slip igen; og lige præcis dét har kostet ham bitre erfaringer og hjertesorger før i tiden. Overfor personer som betyder noget for ham, besidder han en loyalitet, der ville være en Hufflepuff værdig. Han kan både være beskyttende, medfølende og kærlig, men det er ikke personlighedstræk, som alle får lov at se.

Der brænder en uslukkelig, rebelsk ild i hans inderste, som besidder en overskyggende magt over hans dømmekraft. I de yngre år kom det især til udtryk ved, at han umuligt kunne bakke væk fra en udfordring, ligegyldigt hvor dumt og farligt, det så end lød. Han er stadig ikke den der siger nej til en prøve på styrke eller mandsmod, men med tiden har hans rebelske attitude mest manifesteret sig ved, at han nærmest af princip modsætter sig ordrer, og stiller spørgsmålstegn ved autoriteter. Han lader sig ikke bestemme over eller underkue, og er ikke bange for at stå ved sine egne meninger.

Kærligheden til alkohol er en af hans største svagheder, og selvom han ikke har en egentlig afhængighed, er det svært for ham at sætte flasken fra sig, når han først er begyndt. Det er ligegyldigt om det er spiritus, vin eller øl; så længe det har en evne til at gøre ham stinkende beruset, drikker han uden spørgsmål. Det er på disse tidspunkter at han er mest selskabelig, og lettest at tale med: han er ikke bleg for at tage del i stupide væddemål, at prale, grine og lytte til røverhistorier; og på den måde bare glemme verden for et øjeblik.

Daniel har for vane at sætte sin lid til naturen når tilværelsen bliver lidt for uoverskuelig. Det er ikke unormalt for ham at begive sig af sted ud i vildmarken uden at vide hvor han er på vej hen, eller hvor længe han har tænkt sig at være væk. Han elsker friheden, dyrelivet og den totale idyl han finder i vildnisset. Hans vandreture fører ham oftest gennem områder andre har stemplet som ufremkommelige og livsfarlige.

Trods det faktum at Daniel bestemt ikke er din typiske ridder i en skinnende rustning, besidder han alligevel en vis hæderlighed. Selvom han foretrækker at lade folk om at kæmpe deres egne kampe, så bryder han sig ikke om at se passivt til, mens en person åbenlyst bliver behandlet uretfærdigt, eller er i vanskeligheder. Han vil som udgangspunkt altid være klar med et par hjælpende hænder, når der er brug for det.

Hans stolthed er ikke til at overse, og med den følger også en enorm stædighed. Hvis Daniel har bestemt sig for, at der er noget han ikke vil, så skal himlen falde ned, før han gør det alligevel. Det kunne heller aldrig falde ham ind at bede om hjælp til noget som helst, selv hvis han virkelig har brug for det. Det er den samme stolthed, der i alle disse år har afholdt ham fra at opsøge sin fars side af familien, selvom nysgerrigheden bestemt ikke har manglet. I hans øjne har de gjort alt for at slippe af med ham, og skjule hans eksistens - så hvorfor skulle han dog komme krybende, og søge deres accept? At sige at han er indebrændt ville være en underdrivelse, men at han rent faktisk har et dybt savn efter nogle personer, han aldrig har mødt, er et faktum han nægter at se i øjnene.

Far: Mordred Maverick, 51 år, lever af familieformuen gennem investeringer og handel, fuldblod.
Mor: Død. Catrin Strider, 32 år, ugleopdrætter, halvblods.
Søskende: Fenella Maverick er hans halvsøster. Daniel er godt klar over at hans far er gift og har en datter, men han ved ikke hvad hendes navn er. Han har hørt en vis Fenella Maverick blive omtalt i b.la Profettidende, og har en idé om, at det måske kan være hende, siden hun har den rette alder, men han har ikke undersøgt det nærmere.
Civilstatus: Har været forlovet med en norsk halvblodsheks, Svala Fjellheim, som mistede livet i forbindelse med sit arbejde som forbandelsesbryder.
Børn: Ingen.
Barndomsby: Holy Island, Anglesey, Wales.
Nuværende bopæl: Ingen fast adresse. Daniel strejfer rodløst omkring, på nuværende tidspunkt i Wales. Han bliver sjældent det samme sted i længere tid af gangen.
Husalf: Ingen.
Historie: Catrin Strider var en umådeligt køn, veldrejet ung kvinde, men stammede ikke fra nogen fin slægt; hendes far var en simpel ugleopdrætter, og hendes mor var mugglerfødt, så derfor var det et chok for hende, at en ung mand fra så fin en familie som Maverick, havde nogen som helst interesse i hende. Hun havde lige afsluttet sit sidste år på Hogwarts og var flyttet til London, hvor hun arbejdede på Den Utætte Kedel, da han begyndte at komme hver eftermiddag, tilsyneladende kun for at se hende. Naturligvis blev hun hovedkulds forelsket, og alle planer hun havde haft om at begynde på en uddannelse var som blæst væk, da han efter kun et halvt år friede til hende.

Catrin levede i sin egen lille lykkeboble det første år af deres ægteskab, men en følelse af, at noget ikke helt var som det burde være, blev ved med at nage hende. Mordred forsøgte så vidt muligt at holde hende i deres fælles hjem, med forskellige påfund at forhindre hende i at mødes med andre fra den magiske verden. Han kom altid med undskyldninger når hun spurgte, hvornår hun skulle møde hans familie. Han var som en lukket bog, når hun spurgte til deres fælles fremtid. Men hun var ung, naiv og forblændet af forelskelse, så hun stillede aldrig nogle spørgsmål. Facaden begyndte dog at krakelere, da hun i en alder af blot 19 år blev gravid. Hendes mand blev mere og mere fraværende, og tilbragte mindre og mindre tid hjemme hos hende; da hun var seks måneder henne, fortalte han, at han ville skilles. Catrin var sønderknust, tiggede og bad, men intet hjalp. Uden at vide hvad hun skrev under på satte hun sin signatur på en masse formelle pergamenter, som hun først senere forstod betydningen af.

Hun flyttede tilbage til sine forældres landsted i Wales, hvor hun fødte sin søn, som fik navnet Daniel Caradoc Strider. Et af de papirer hun skrev under på forhindrede hende i at give ham et navn, der kunne spores tilbage til Maverick-slægten. Ikke at hun nogensinde havde tænkt sig at gøre det. Hun var mest rasende på sig selv for at have ladet sig forblænde på den måde. De næste år tilbragte hun med at hjælpe sine forældre med uglerne; hun var enebarn, og havde aldrig villet overtage familieforetagndet, men til forældrenes store glæde så det nu ud til, at hun havde skiftet mening. De var begge et godt stykke opppe i årene, og selvom de aldrig nævnte noget om det, var det tydeligt for Catrin at de nød at have deres datter og barnebarn hjemme.

Tiden gled fredeligt forbi, og da Daniel var fire år døde hans bedsteforældre med et års mellemrum; i stedet for at tage sin drømmeudannelse til eliksirbrygger, helligede Catrin sig derfor helt til ugleopdrættet. De børnepenge Mordred månedligt satte ind på en hemmelig konto i Gringotts til hende og Daniel, ville have været mere end rigeligt til at forsørge dem begge uden hun behøvede at løfte en finger, men hun var for vred, og stolt til at bruge én eneste galleon af dem. De skulle gemmes, til hendes søn skulle begynde i skole. Hun vidste allerede at Hogwarts ikke var en mulighed, eftersom hun var blevet informeret om, at familien Maverick havde brugt deres mange kontakter, og fået ham ind på Durmstrang, for fortsat at holde hans eksistens hemmelig. Det var det værste af det hele; visheden om, at den mand hun inderst inde stadig elskede, skammede sig over hende, så hende som en fejl; en fejl, han gjorde alt for at skjule. Flere gange overvejede hun at afsløre det hele, at træde frem på åben gade og erklære, at Mordred Maverick havde giftet sig og fået et barn med en halvblodsheks, men hun vidste også, at fuldblodsfamilien havde kontakter overalt i den magiske verden. De kunne uden tvivl gøre livet umådeligt surt for hende og hendes søn, hvis de besluttede sig for det.

Derfor forholdt hun sig passiv i Wales, langt fra hendes eksmand. Som Daniel blev ældre, begyndte han også at stille spørgsmål. "Han vil ikke have noget med os at gøre," var Catrins svar, når den unge dreng kom hjem efter at have leget med andre børn i området og spurgt, hvorfor han ikke havde nogen far. Daniel lærte hurtigt at han ikke skulle spørge hvorfor. Han havde gjort det én gang, og da havde han skiftevis set til mens hans mor bandede, svovlede og smadrede ting af arrigskab, eller sad sammensunket i en stol og græd lydløst. Episoden skræmte ham så meget, at der skulle gå flere år, før han spurgte ind til det igen.

Det var Catrin selv der bragte det på bane. Måneder forinden havde Daniel modtaget sit optagelsesbrev til Durmstrang; de havde allerede været i Diagonalstræde og købt hans skolesager, og der var nu kun få dage til han skulle rejse. Hans mor fortalte ham alt; om ægteskabet, hans fars opførsel, pengene, han betalte til dem hver måned. Hun viste ham endda de få billeder, hun havde af hans far. Med ny viden om hvor han stammede fra, og en masse nye spørgsmål, ankom Daniel til Durmstrang. Han fandt meget hurtigt en gruppe venner blandt sine jævnaldrende; Cederic, en kraftig dreng med et hjerte af guld, Marcus, som nedstammede fra en gammel slægt og til tider var irriterende arrogant; og så var der Svala, en pige med ravnsort hår og et farligt temperament. De første skoleår forløb uden større eskapader, selvom hans rebelske attitude formåede at bringe ham, og hans ligesindede kammerater i problemer flere gange end nødvendigt.

Han var næsten færdig med sit 3. år på skolen, da han fik beskeden under aftensmåltidet; landstedet hjemme i Wales var brændt ned, og hans mor havde mistet livet. Daniel havde intet at tage hjem til. Den sommer tog han med Svala hjem, eftersom hendes forældre ikke ville høre tale om, at han skulle gå igennem den slags alene. Trods deres unge alder, vendte han og Svala tilbage til skolen som et (fnis) kærestepar. Månederne gik, og halvt om halvt forventede Daniel lidt, at hans far ville dukke op; men med tiden svandt håbet ind, sammen med den sidste rest af respekt og hengivenhed, han havde for manden. Durmstrang blev derfor Daniels faste adresse de næste fire år frem. Når de andre elever forlod skolen for sommeren, blev han enten tilbage, og tilbragte ferien med at hjælpe pedellen med forefaldende arbejde, eller også tog han med Svala og sine kammerater hjem, i det omfang han kunne.

Med deres fælles interesse for spænding og ældgammel historie, var det oplagt for Daniel og Svala at påbegynde en uddannelse til forbandelsesbrydere. Da de var færdige med skolen og optaget på studiet, flyttede de sammen, og alt virkede perfekt. Årene gik, de blev et fast makkerpar når de var i felten, og Daniel følte virkelig, at han havde fundet sin rette hylde i livet. Derfor blev alting også vendt op og ned, da han mistede Svala. I fortvivlelse sagde han sit job op, og forlod sin faste base i Norge, uden at vide, hvor han skulle gøre af sig selv. Ved et tilfælde faldt han over et kuld tykpelsede hundehvalpe, som var til salg. I en impulsiv beslutning tog han en af dem med sig, og døbte ham Bleidd. Med den sort/hvide hundehvalp som eneste følgesvend, begyndte han en tilværelse som rodløs strejfer.

Cbox-navn: Micca
Alder: 18 år
Kontakt: msn/mail: micca_01(a)live.dk / pm / boxen
Fortid: --
Andet: Plankton-plukkende pygmæ puff.