|
Post by Desirae Appleton on Jun 8, 2012 21:45:58 GMT
Fulde navn: Desirae Caprice Appleton Kaldenavn: Dessie, Cappie ect. Alder: 27 år Fødselsdag: 4. Juni 2062 Køn: Hunkøn Nationalitet: Engelsk Blod: Halvblod Race: Magiker Tryllestav: En Ollivander-stav – Hassel, Boomslangegift, 11,3” Kæledyr: En Kyi-Leo hunhund ved navn Jaya Kost: Comet Ventus Windshatterer Skole: Hogwarts Kollegium: Ravenclaw Beskæftigelse: Auror Fremtidsplaner: Desiraes fremtidsplaner er, at hun vil blive ved med at være Auror lige så længe, at hun kan. Men hun har også planer om en dag at starte sin egen familie, når hun har fundet manden i sit liv. Patronus: Hendes patronus tager form af en påfugl, når den er legemliggjort. Det var først, da hun fik Darren som kæreste, at hun var i stand til at lave en veludført patronus. I starten skulle hun tænke på det første kys, som han gav hende. Men efter bruddet var det kun et sørgeligt minde, og hun kunne ikke længere fremkalde hendes patronus. Da hun blev færdig med sin træning som auror, og hendes familie holdt en fest for hende, blev det hendes mest lykkelige minde. Boggart: Desiraes største frygt er at blive ordblind, så hun ikke kan læse ordene i bøger. Hendes boggart tager form af en bog, hvor ordene ikke giver mening for hende, nogle af dem er udvisket, andre flyver rundt på bogens sider og andre angriber hende. For at få det væk, tænker hun på sin far i morgenkåbe, hvilket er et syn hun finder virkelig morsomt. Hun har denne frygt for ordblindhed, fordi hun elsker at læse, og hun gør det meget. Det er på den måde hun slapper af, når hun kommer hjem efter en anstrengt dag, og hvis hun en dag bliver ordblind, så ville hun går i panik. Virkelig i panik. Dementor: Det værste minde heksen her har, er den dag, hvor hun næsten var druknet i søen ved bakkerne i Godric's Hollow. Hun troede at hun skulle dø, især efter at Sean stak af. Drømmespejlet: Desiraes største ønske er at få sin egen lille familie. Så det hun vil se i et drømmespejlet, det er hendes drømme mand, sådan som hun forestiller sig ham, og så med et lille spædbarn på armen, og et andet barn stående foran hende med hånden i sin fars. Amortentia:Veritaserum: Desiraes kæmpe store hemmelighed, som egentlig ikke er særlig kæmpe stor er, at hun ikke bryder sig om ting der har skæl. Egentlig bare generelt krybdyr. Selv skildpadder bryder hun sig ikke synderligt meget om. Hun ved godt, at mange af dem er ufarlige, men hun har fobi for dem.
Faceclaim: Paz Vega Udseende: Desirae har en gennemsnitshøjde for kvinder på 170 centimer, og samtidigt har hun en atletisk kropsbygning, som bærer præg af, at hun har dyrket meget motion igennem sit liv. Selv om hun har dyrket meget motion, så har det ikke påvirket hendes kropsudvikling dengang hun var teenager. Hun har fået nogle veludviklede kvindeformer, og hun mener ikke selv, at hun har grund til at være utilfreds. Hun har en oval hovedform, med mandelformede og mørkebrune øjne, der er omringet af lange og mørke øjenvipper. Hendes næse er lille og smal over næseryggen, og er måske lidt spids for enden. Hun har en lille mund, med smalle og meget lyse læber. Hendes kæbeparti og hage er stærkt fremtræden, hvilket gør, at hendes ansigt får et meget markant udseende. Desirae kan ikke skjule, at hun har lidt latinerblod i årerne. Hendes hud har en en meget gyldenbrun farve, som blot bliver mørkere om sommeren, når hun får meget sol. Som et meget stærkt karaktertræk sammen med den gyldenbrune hud, så har hun også mørkebrunt hår, der går til midt på ryggen. Det har nogle naturlige krøller for enden, men er glat oppe ved hovedbunden.
Interesser:- Hendes urtehave
- Hendes hund Jaya
- Arbejdet
- Quidditch
- Kærlighedsnoveller og romaner
Personlighed: Desirae er først og fremmest en meget velovervejet person. Hun gør meget sjældent noget, før hun har tænkt situationen igennem op til flere gange, hun vil gerne finde ud af, hvilke muligheder hun har, før hun tager en beslutning. Hun bryder sig ikke om situationer, hvor hun ikke har mulighed eller tid til at gennemtænke tingene. Det kan ofte fremprovokere, at hun bliver lettere irriteret, end hvad hun normalt gør, og så kan hun godt blive lidt svær at være i nærheden af, da hun bliver bare en anelse sur og tvær. Den unge heks bruger meget af sin energi på at være sammen med andre mennesker, hvor hun hele tiden skal være opmærksom. Det gør, at hun har brug for at være sig selv derhjemme, hvor hun ikke behøver tage hensyn til andre mennesker. Hun kan godt lide i sin fritid at læse bøger om det kærlighedsliv, hun går og drømmer om. Eller også, når det er godt vejr, bruger hun tid i den lille urtehave, som hun har ude i haven. Det er på den måde, at hun lader op, hver gang hun har fri, så hun har energi til at varetage sit arbejde. Desirae er desuden også en heks med en passion for de ting, som hun gør. Hun går sjældent halvhjertet i gang med en opgave, enten på arbejdet eller derhjemme, hvor hun ikke lægger hele sin sjæl i opgaven. Når det sker, så tænker hun ikke på andet end den opgave, og den kan godt optage meget af hendes tid og hendes fokus. Far: Dwain Mansel Appleton, 68 år, pensioneret Auror, Gryffindor, halvblod Mor: Mercia Ellie Appleton, 67 år, pensioneret forfatter, Gryffindor, halvblod Søskende: Sean Duke Appleton, 24 år, dyrehealer, Hufflepuf, halvblod Civilstatus: Enlig Børn: Ingen Barndomsby: Godric’s Hollow, England Nuværende bopæl: Tottenham, London, England Husalf: Ingen Historie: Desirae blev født en sommerdag i året 2063. Dengang var hendes mor og far arbejdende troldmænd. Hendes mor skrev bøger til børn, og hendes far var auror for ministeriet. Hun var et barn, der ikke krævede særlig meget opmærksomhed af sine forældre, hun kunne sidde og more sig med en bog eller et andet stykke legetøj, uden at føle sig ensom. Hun havde fantasi nok til at finde på sine egne lege, der ikke krævede at hun var social med andre børn. Hendes far sagde altid, at sådan havde hendes mor også været, så hun var som snydt ud af næsen på sin mor. Det generede på ingen måde Desirae, men gjorde hende glad, for hun kunne godt lide sin mor. Hun elskede begge sine forældre meget højt.
Godric's Hollow, november 2065 "Kom Desirae, vil du gerne se din nye lillebror?" Desirae stod med sin far i hånden ved siden af morens og farens seng. Hun stirrede med store øjne på det der lå i hendes mors arme. Hun var fyldt tre år i sommers, og havde godt vidst, at der kom en lillebror. Men indtil nu, så havde hun ikke helt vidst, hvad en lillebror var. Hun slap farens hånd og pegede hen på moren med den højre pegefinger. "Den har ikke noget hår!" Det var helt tydeligt, at den lille pige ikke anede, hvordan en nyfødt så ud, da det var første gang hun skulle have en lillebror. Hendes mor og far lo kærligt af hende, og faren nussede hende i håret. "Det havde du heller ikke, da du var blevet født." Sagde hendes far. Desirae kiggede stadigvæk meget skeptisk på den ting, der lå hos hendes mor. "Den er grim." Sagde hun surmulende og gik ud af soveværelset.
Desirae var vant til at blive lidt småforkælet af sine forældre, da hun var enebarn. Og derfor var det ikke lige lykken for hende, at få en lillebror. Mest fordi hun ikke anede, hvad hun skulle bruge ham til. Han kunne og måtte jo ingenting. Og så ødelagde han næsten alt hendes legetøj. I bund og grund syntes hun, at han var dum og irriterende. Lige som en flue. Hun gav ham øgenavnet flue af netop den grund. Men følelserne omkring lillebroren ville ændre sig med tiden.
Godric's Hollow, februar 2069 "MOAR! Må Desirae og jeg godt gå ud og lege?!" Desirae så på sin lillebror Sean, der råbte af sine lungers fulde kraft. Hun rystede på hovedet af ham og gav ham et skulder skub. "Hun skulle jo ikke vide det!" Nu ville deres mor begynde at stille spørgsmål om, hvor de skulle lege, og hvad de skulle lege. Deres mor ville vide alt. Desirae begyndte at gå udenfor, og trak Sean efter sig. Hun havde ikke tænkt sig at vente på deres mors svar. Hun ville lege, og det skulle være nu. "Hvor skal vi hen søs?" Spurgte Sean, og så op på sin storesøster med tilbedende øjne. Desirae trak på skuldrene. "Op i bakkerne, tror jeg. Sneen er ikke væk endnu, så vi kan kælke deroppe." Sagde hun, hvilket fik Sean til at klappe begejstret i sine små hænder. Der lå nemlig også en skøjtesø. "Pas nu på søs, isen er sikkert for tynd." Sean betragtede nervøst sin storesøster, som var på vej på søen. Han drejede hovedet, da en fugl fløj op fra sit skjul, og da han kiggede ud over søen, så var Desirae forsvundet. Sean gik i panik og løb hjem til deres mor. Han troede, at Desirae var død.
Efter at Desirae havde vænnet sig til Sean, så begyndte hun at kunne lide ham. Han var trods alt en god legekammerat, når han altså ikke lige ødelagde hendes ting. Og han gjorde som hun sagde, helt uden at kny. Hun vidste godt, at han nærmest tilbad den jord, som hun fik på. Og hun elskede det. Hendes forældre havde sagt, at hun var et forbillede for Sean. Et idol. Den tanke levede hun højt på. Men turen op i bakkerne skulle vise sig, at være farlig. For hende selv, fordi hun skulle vise sig overfor Sean. Da de var kommet op i bakkerne bag ved landsbyen, var der en frossen sø, som de havde stået på skøjter på i december. Deisrae troede fejlagtigt, at den stadigvæk var tyk nok til det. Desværre for hende, sprækkede isen under hende og hun røg ned i det iskolde vand. Sean blev ude af sig selv af rædsel og løb efter hjælp. Han efterlod Desirae alene i vandet. På et tidspunkt kom hun ind under isen, og gik i panik, for hun kunne ikke finde hullet. Det var her hun viste tegn på magi første gang. For isen over hende sprang, og vandet kastede hende ind på bredden, hvor hendes mor kom løbende med Sean.
Hogwarts, januar 2073 "Velkommen tilbage frøken Appleton." Desirae sendte sit overhovedet et svagt smil, inden hun gik ind i opholdsstuen hos Ravenclaw. "Op med humøret Des, vi skal nok underholde dig!" Veninderne flokkedes omkring Desirae og kom med trøstende ord til hende. "Jeg kan ikke vente til, at han kommer på Hogwarts. Han er så ked af det." Sagde Desirae og kunne ikke undgå at hulke lidt. Hun savnede allerede sin lillebror. "Han skal nok klare sig, og det skal du også. Nu er vi her jo." Chelsea trak Desirae væk fra de andre og tog hende med op på sovesalen. "Kom, vi skal se, hvad hinanden har fået i julegave!" Venindens glade energi smittede hurtigt af på Desirae, der snart glemte alt om sin lillebror, og kun tænkte på skole og veninder. Chelsea trak et billede op af natbordskuffen, og Desirae gav et tøsset hyl fra sig. "Du har fået en pony!" Jublede hun og satte sig ned ved siden af Chelsea, der nikkede ivrigt. "Hun hedder Hermione, fordi hun er rødhåret." Sagde hun og pegede på billedet af den røde pony.
Det var meget svært for Desirae at vænne sig til, at Sean ikke var i nærheden, når hun havde brug for ham. De var blevet utrolig tætte de sidste par år, og fortalte hinanden næsten alt. Og nu skulle hun undvære ham i tre år. Om dagen glemte hun ham, når hun var sammen med veninderne, det vare mere om aftenen i sengen, hvor de plejede at hviske til hinanden. Det savnede hun. Det blev meget bedre med årene. Og især, da han selv startede på skolen. Fortroligheden mellem dem var væk, men de var stadigvæk gode venner, og tætte når situationen krævede det. Men Desirae var begyndt at tænke på drenge, og hun havde smidt noget af sit barnlige sind, hvilket gjorde, at hun ikke tilbragte særlig meget tid med broren, efter han var startet på Hogwarts.
Hogwarts, maj 2079 "Darren, jeg er ked af det. Men vi kan ikke være sammen mere." Desirae kiggede på den blonde Darren, der stod overfor hende og så meget overrasket ud. "Hvad? Hvorfor ikke? Hvor kommer det lige pludselig fra?" Darren gloede på Desirae, der sank en klump i halsen for ikke at tude. Det var virkelig svært det her. Hun kunne jo virkelig godt lide Darren. "Jeg har bare ikke de rigtige følelser for dig længere. Jeg vil hellere være venner med dig." Kæmpe stor fed løgn. Hun gjorde det kun, fordi hun ikke ville have tid til ham efter sommerferien. Hun skulle være auror, og hendes far havde anbefalet hende at kappe tråden til Darren, hvilket hun nu gjorde. "Du lod da til at have de rigtig følelser for mig i går." Hun kunne høre på Darren, at han var blevet vred nu, og forsøgte at presse hende. Men den bed hun ikke på. Hun havde sine egne planer. "Jeg er ked af det, men jeg kan bare ikke mere. Farvel Darren." Med de ord drejede hun rundt på hælen og gik mod indgangshallen. Tårerne var begyndt at trille ned af hendes kinder.
Desirae havde haft en del kærester siden hun var begyndte at interessere sig for drenge. Men Darren havde hun haft i lidt over et skoleår, og hun havde drømt om, at det måske skulle være dem for altid. Den drøm havde varet indtil hun fik af vide, at hun var egnet til at blive auror. Siden den dag havde hun ikke koncentreret sig om andet, end at få gode karakterer nok, til at kunne komme ind på uddannelsen. Desværrede krævede den, at hun droppede den kæreste hun havde haft igennem længere tid. Heldigvis for Desirae glemte hun hurtigt alt om Darren, da hun kom i gang som auror.
London, juni 2082 "Det er med stor ære og glæde, at vi i dag kan fejre, at min datter har afsluttet sin træning som auror. Kom her op, Desirae." Hendes far kaldte sin datter op foran forsamlingen af familiemedlemmer. Hun smilede genert, mens hun fik bevæget sig op til ham. Han lagde en arm rundt om hende og smilede bredt. "Hun bestod med elegance, og skal nu beskytte os med fjendtlige troldmænd og hekse. Tillykke Desirae." Sagde han og gav hendes hånd et klem. "Tak far." Sagde hun og smilede igen genert ud til menneskemængden, inden hun gik ud i køkkenet til mor. Hun brød sig ikke om at være så meget genstand for alles opmærksomhed. Hendes mor stod derude sammen med Sean og var ved at pynte en kage til ære for hende. "I er bare de bedste. Jeg elsker jer." Sagde Desirae og kyssede dem hver især på kinden, inden hun gik ud til gæsterne igen.
Efter at Desirae var færdig med sin træning som auror, blev hun i første omgang sat sammen med sin far. De var et godt team, og arbejde sammen i mange år, indtil hendes far besluttede sig for at blive pensioneret. Siden da, har Desirae haft skiftende partnere som hun har været glade for. Og hun arbejder stadigvæk som auror. Cbox-navn: Vegas Alder: Enogtyve Kontakt: PM, c-box, MSN & Skype Fortid: - Andet: Pygmæpuffen plukker stadigvæk plankton
|
|