|
Post by Dean Morrison on May 24, 2012 19:38:53 GMT
Fulde navn: Dean Morrison. Kaldenavn: Dean er i forvejen så kort, så han har endnu ikke samlet noget op. Alder: 28 år. Fødselsdag: 9. November 2060. Køn: Mand. Nationalitet: Skotsk. Blod: Mugglerfødt. Race: Magiker. Tryllestav: Fremstillet af Ollivander, 12 tommer mahogni med kerne af kimærehorn. Ikke altid lige let at kontrollere og bedst egnet til forbandelser. Kæledyr: Dean ejer stadig den gråbrune tårnugle, Strix, som han købte på hans femte år. Uglen er dog for længst gået på pension og bliver behandlet som den senior han er. Kost: Dean ejer ikke selv en, men får stillet til rådighed af hans arbejde. Skole: Hogwarts. Kollegium: Gryffindor. Beskæftigelse: Arbejder for den Magiske Efterretningstjeneste som Auror. Fremtidsplaner: Der var engang hvor Quidditch var alt denne dreng drømte om. Han skulle spille verdenskampe og blive berømt, men da han så endelig satte sig op på en kost som femtenårig, og regnede med at dette var starten på hans karriere, blev han slemt skuffet. Selvom det er lidt af et tåbeligt håb for en person der absolut har ingen sans for denne troldmandssport, så vender Dean af og til tilbage til denne drøm. Hans mere realistiske fremtidsplan er at nå til tops inden for hans afdeling og en dag kunne uddelegere de opgaver som han i dag selv udfører. Patronus: Dean kan ikke benægte at hans bedste minde er da han kunne kalde sig udlært troldmand. Som mugglerfødt, og ikke altid den bedste i hans klasse, især efter selv at have valgt at tage syvende år om, var han glad for endelig at kunne forlade Hogwarts, og med karakterer der var en Auror værdig. Hans patronus tager form som en ræv. Boggart: Deans frygt for denne skabning var noget der blev skabt alene af beskrivelser før han overhoved så dem selv. Selvom det ikke er passende for en i hans position, så er Dementorer hans værste frygt. Den første han så var den hans boggart tog form efter. For at jage den væk forestiller han sig deres sorte rober i lyserød med hvide polka pletter. Dementor: Under Deans første razzia som udlært Auror blev de sendt ud til et hus hvor genstande af mørk magi skulle være gemt. En af disse genstande, ved berøring, eksploderede i flydende flammer og indhyldede en af hans kollegaer. Han glemmer aldrig det øredøvende skrig der kom fra manden før diverse besværgelser skyllede ind over ham. Han blev flyttet til Skt. Mungos med det samme, men kom sig aldrig over hans kvæstelser. Drømmespejlet: Stod Dean foran drømmespejlet så ville han stadig se sig selv med en kost i hånden og i fuld udstyr. Denne drøm er stadig ikke falmet også selvom den blev skudt i sænk for mange år siden. Amortentia: Jordbær, lavendel, rødvin og citron. Veritaserum: Et perfekt syn er krævet af en med Deans profession, men efter en besværgelse vendte sig mod ham og indholdet af den eliksir han havde rettet den mod ramte hans øjne, har hans syn ikke været fuldkomment perfekt. Denne hemmelighed har aldrig forladt hans læber, af frygt for at miste hans titel, men i privaten bruger han briller for at kunne se de mindre bogstaver og ellers har det stået på kontaktlinser når han er på opgave. Faceclaim: Richard Madden. Udseende: Deans hår er tykt med krøller og har et snert af et rødt skær som han har arvet fra hans rødhårede mor. Det er ikke nær så tydeligt i håret, der hælder mere til at være mørkebrunt, som det er i den smule skæg han holder sig, der er langt lysere end resten. Deans næse er en smule skæv efter et gammelt brud og de tunge øjenbryn giver ham ofte et udtryk af bekymring eller alvor. Der er dog altid et smil at spore i de lyseblå øjne hvis det ikke kan findes på hans læber. Trods at være Auror og en del af den Magiske Efterretningstjeneste, så er Dean typen der smiler ved enhver given lejlighed.
Han måler godt 1.79m og er stærkt bygget. Hans kondition er vigtig og derfor træner han som krævet, selvom han også finder en frihed i at holde sig i gang. Han spiser dog ikke altid så sundt som han burde, især fordi han knapt kan finde ud af at koge pasta, så hvis det ikke er en tv-ret så er det takeaway, og så indtager han nok også et par genstande mere om ugen end hvad han burde. Når han arbejder er det oftest i jakkesæt og troldmandsrober, men når det ikke skal være professionelt så er han typen der befinder sig bedst i gamle jeans, afslappende fodtøj og den nærmeste t-shirt. Interesser: + Bøger + Afrikanske objekter (han er lidt af en samler) + Whisky Personlighed: Dean har valgt en profession hvor der ikke er plads til at stille spørgsmål, give ekstra chancer, eller tænke før man handler, men dette er ikke den person han er udenfor hans arbejde. Han må dog indrømme at han er en anden person når han er sendt ud på opgave. Han gør som han blive beordret og her er der ingen plads til at smile. Hans bedste forsvar er et angreb, og sammen med de andre Aurorer i hans gruppe er der ikke plads til mange fejl. Han stoler på dem han arbejder sammen med og stiller ingen spørgsmål, uanset opgaven.
I privaten er Dean en social hund der bruger mere tid ude end hjemme, og kan som regel altid findes på den lokale pub. Han er ikke typen der tager arbejdet med hjem og prøver så vidt muligt også at undgå enhver samtale der hælder i den retning. Han er snakkesalig og får let venner, og er typen der altid giver sig tid til at hjælpe. Han bærer altid rundt på småmønter i lommen og giver både pennies og knut til dem der har brug for det, men han er blevet lige så villig en slagsbror som han er forkæmper for fred og retfærdighed, og skylden peger han i retningen af hans arbejde. Hans eget temperament rækker langt, men det er også skrøbeligt. I en periode var han ude på dybt vand og hans titel som Auror stod på højkant, men han har stadig problemer med at vende den anden kind til.
Dean er lidt af en flirt, og til dels for at udfylde en tomhed der længe har hængt ham over hovedet. Der er grund til at han bruger det meste af hans fritid ude, og at hans lejlighed står så godt som tom. Han har en enkelt one-night-stand for meget på hans liste, men på trods af hans ihærdige flirten og søgen efter en smule selskab, så har han det også med at skubbe dem fra sig der giver sig tid til at komme mere ind på livet af ham. Dette kommer af at han kan mærke hvordan det bliver mere og mere svært at opretholde balancen mellem den han er som Auror og den han plejede at være. Far: Gerard Morrison, 57 år, børnelæge, muggler. Mor: Irina Knox Morrison, 54 år, skrædder, muggler. Søskende: Lyanna Morrison, 24 år, designer, muggler. Civilstatus: Single. Børn: N/A Barndomsby: Edinburgh, Skotland. Nuværende bopæl: London, Cecil Court (Charing Cross Road), England. Husalf: N/A Historie: Dean var barn af en forholdsvis normal tilværelse op indtil den dag hvor han modtog besøg fra en professor fra Hogwarts. Ingen i hans familie var magikere, i hvert fald ikke dem de havde kontakt til, og som så mange andre mugglere måtte have troet ved nyheden om en anden verden parallel til deres egen, var Gerard og Irina ikke de mest godtroende. Det var ikke før de blev gennet ind ad døren til Den Utætte Kedel, og fik sat en fod ud på brostensgaden Diagonalstræde, at det blev en realitet.
Dean tilbragte otte år på Hogwarts som Gryffindor elev efter at måtte tage det sidste år om da hans karakterer ikke var tilstrækkelige. Livet som mugglerfødt var ikke det letteste, men dengang havde han større tolerance for hån end han kan prale af nu. Han var ikke den bedste i hans klasse, men han havde stor interesse for både Besværgelser og Forsvar Mod Mørkets Kræfter, hvilket også var hans stærkeste sider. Det var også først henad de to sidste år at Dean for alvor fik øjnene op for det modsatte køn. Han var ikke den mest og højst udviklet dreng af hans årgang, så det var heller ikke før hans syvende årgang at pigerne fik øjnene op for ham. Han havde et enkelt længerevarende forhold til en Hufflepuff elev fra sjette årgang, men dengang han fandt ud af, at han måtte tage syvende årgang om igen, brød hun forholdet.
Den dag Dean endelig kunne forlade skolen og med F.U.T'er der ikke var alt for skamfulde, var den lykkeligste dag i hans liv. Han havde allerede planer om at blive Auror, efter nederlaget med Quidditch, og var hurtig til at komme videre. De næste mange år var hårde, både fysisk og psykisk. De avancerede besværgelser og den fysiske træning var noget han ikke havde forberedt sig selv på. Efter at have rejst med susepulver fra hans forældres bolig i Edinburgh til London hver dag i tre år, besluttede Dean sig fra at leje et værelse, der senere hen blev til hans egen lejlighed. Det var i denne periode at hans personlighed tog et skift. I mangel på selskab der ikke var hans eget, og fordi ensomheden blev trykkende, begyndte han at gå mere ud, drikke lidt mere end han var vant til, og danne vaner der ikke var helt sunde for psyken heller.
Deans første opgave i marken var en han aldrig glemmer. Udover at se hvilke farer hans nye titel indebar, så glemmer han aldrig det sus han fik i maven eller hvordan adrenalinen løb igennem samtlige kropsdele. Dette er et kick han efterhånden er begyndt at glæde sig til, eller på andenvis søge efter, også selvom han har indset at det ikke er sundt. Han ved, at hver opgave han tager er et nyt spadestik i den grav han graver for sig selv, og drømmen om en dag at stifte familie er så godt som visket ud. Cbox-navn: Kevin. Alder: 23 år. Kontakt: Pm eller c-boxen. Fortid: N/A Andet: Plankton plukkende pygmæpuff.
|
|