Aoife Ivory
Deaktiveret
Basker for Tutshill Tornados
%\2\%
Posts: 14
|
Post by Aoife Ivory on Apr 30, 2012 20:54:58 GMT
Fulde navn: Aoife Nóirín Ivory Kaldenavn: - Alder: 20 år Fødselsdag: 2. august 2069 Køn: Kvinde Nationalitet: Irsk Blod: Fuldblods Race: Magiker Tryllestav:Kæledyr: En Ragdoll kat, Rainbow Kost: Nimbus Equinox Skole: Hogwarts Kollegium: Slytherin Beskæftigelse: Basker for Tutshill Tornados Fremtidsplaner: Aoife forventer ikke, at hun kan spille quidditch i al evighed. Hendes planer for fremtiden er, at fortsætte med at være professionel, indtil manden i hendes liv dukker op. Og når han gør det, så er hun villig til at sætte karrieren i stå, for at være sammen med ham. Patronus: Aoifes patronus tager form af en lille løveunge, og for at få den frembragt, tænker hun på den lykkelige dag, hvor hun blev genforenet med sine søskende på Hogwarts. Boggart: Den unge kvindes boggart tager form af en stor og slimet slange, som har lyst til at spise hende. For at overvinde boggarten, må hun tænke på sine gamle legetøjsdukker. Dementor: Aoife stak en gang af fra familiens hjem i Dublin, og kunne ikke finde hjem på egen hånd. Hun farede vild i den store by, og følte sig meget fortabt. Drømmespejlet: Aoifes største ønske er at blive anfører for det irske landshold i quidditch og være den eneste af sine søskende, der spiller på landsholdet. Amortentia:Veritaserum: Aoife var en af den slags piger, som desværre blev meget sent udviklet med hensyn til kvindelige former og andre ting. Hun begyndte først at få dem, på det sidste år af Hogwarts. Det er også en af grundende til, at hun ikke interesserede sig for fyre i skoletiden. Det er et faktum, som hun skammer sig utrolig meget over. Hun skammer sig over, at hun ikke er lige så veludviklet som sine søstre eller andre kvinder på sin egen alder. Faceclaim: AnnaSophia Robb Udseende: ØJNE: Denne heks har et par store runde øjne i en grå-grøn farve, som er omkranset af lange, sorte øjenvipper. De sidder lige langt væk fra næsen på begge sider, og giver et symmetrisk udseende i hendes ansigt. Hendes øjenbryn er mørkblonde, og bærer præg af, at de ofte bliver plukket, som mange kvinder nu gør det. På hendes øjenvipper kan man i de fleste tilfælde ane et lille lag mascara, som har det formål, at gøre dem mere fremtrædende. På selve øjenlågene kommer der sjældent make-up på, kun ved særlige lejligheder, som fester og store selskaber. HÅR: Aoife har været så heldig, at hun slap for den røde hårfarve, som mange af hendes familiemedlemmer bærer. Hendes hår er langt, og når hende til lige over skulderbladene. Det er i en lys blond farve. Oppe fra hovedbunden er håret helt glat, men når det kommer ned til skuldrene, så begynder det at få naturlige krøller. Hun har ikke nogen speciel favorit måde at sætte sit hår på. Hun kan godt lide at have det nede og oppe. Hendes frisure er mere situationsbevidst. Hvis hun skal dyrke sport, så bliver håret sat op, hvis hun blot skal være hjemme, så bliver håret nede. Til selskaber bliver håret dog ofte sat op i nogle flotte frisurer. KROPSBYGNING: Heksen her er af en ganske gennemsnitlig højde for en ung kvinde på tyve år. Hun er omkring de 170 cm høj, og vejer tilsvarende så heller ikke særlig meget. Hendes vægt svinger i mellem 55 og 60 kg. Hun er ikke ranglet at se på, men det er tydeligt for enhver, at hun dyrker sport på højt plan, da hendes krop ser en del muskuløs ud. Hun har nogle svage antydninger af kvindelige former, der stadigvæk er under udvikling.
Interesser: Normalt bruger Aoife det meste af sin tid på at spille quidditch. Men når hun ikke gør det, så kan hun godt lide at gå rundt i sin egen lille urtehave, og forkæle planterne lidt. En god bog i dårligt vejr siger hun heller ikke nej tak til. Til trods for, at mange på hendes egen alder tit går i byen, så er det ikke noget hun gør særlig tit. Kun hvis hendes venner og veninder presser hende til det. Personlighed: Aoife har et behov for at komme først, være den første i en kø. Hendes tanker handler ofte om at sætte sine egne behov over andres. Mange vil betragte hende som selvisk, men selv om at hun rummer en hel del egocentriske træk, er hun ikke nødvendigvis selvisk. Hun reagerer nærmere på samme måde, som et barn der tænker: ”Mig først!” Hun er født med en eventyrlyst, og vil gerne hurtigt frem i verden. Denne fornemmelse af hastværk forlader hende aldrig, hun er altid ivrigt på jagt efter nye oplevelser og bevarer en barnlig begejstring gennem hele livet. Men selv om denne fremstormende og videbegærlige natur betyder, at hun får mange spændende oplevelser, kan det somme tider føre hende ind på områder, hvor hun kommer galt af sted. Hun buser lige på, somme tider med fantastiske resultater, men lige så ofte med følge af en katastrofe. Men det tager hun sig ikke af, hun lader sig hele tiden rive med af nye eventyr uden at bryde sig om bagateller. Hun har ikke alverdens største bekymring for, hvad der sker hvis hun træffer nogle mindre geniale valg. Det er først senere, når alting ikke helt går som hun havde forventet, at hun vil føle sig skuffet, for ikke at sige helt ved siden af sig selv. I en mistroisk og ret anklagende tone, kan hun finde på at spørge sine nærmeste om, hvorfor de ikke advarede hende. Ens protester vil blive mødt med en forbløffet tavshed eller ret heftige og hidsige benægtelser, så man kan lige så godt spare sig sine gode råd, de bider ikke på Aoife. Hvis man ønsker et godt skænderi, så skal man komme til hende her, for hun er ekstrem temperamentsfuld, selv om hendes vrede lægger sig lige så hurtigt, som den kan blusse op. Når hun er oppe i sit røde felt, er det bedst at søge dækning, hvis du ikke vil have en tung genstand smidt efter dig. Hendes barnlige begejstring for livet, der er så frygtelig tydelig hos hende, gør hende utrolig dejlig at være sammen med, og hun er som regel misundelsesværdigt populær. Hun har et stort hjerte, som ofte bliver knust, fordi hun har det med at sætte mennesker op på piedestaler. Hendes kærlige, venlige og tillidsfulde væsen betyder, at hun altid ser det bedste i andre mennesker og vender det blinde øje til karakteregenskaber, hun ikke kan lide, men denne holdning giver hende mange hjertesorger, hvis hun bliver svigtet af den pågældende person. Hun vil ikke kunne forstå, hvad der gik galt. Aoife er meget opfindsom, og kan få nogle fantastiske idéer, særligt i de projekter hun udfører. Men tanken om at skulle føre disse planer igennem fra begyndelse til afslutning, kan imidlertid fylde hende med rædsel, så ofte foretrækker hun at få andre til at tage slæbet. En anden ting hun heller ikke kan tåle, er at være tjenere frem for en leder, hun vil være den der bestemmer, og selv om det kan få et strejf af herskesyge, bliver det som regel udtrykt med elegance og hensynsfuldhed. Far: Harry Ivory, 55 år, tidligere Quidditchspiller, nuværende stilling er træner for Ballycastle Bats, fuldblods. Mor: Angelina Ivory [neé Berne], 55 år, tidligere lærer på en irsk skole for magi, Søskende:Civilstatus: Single Børn: - Barndomsby: Dublin, Irland Nuværende bopæl: London, England Husalf: - Historie: Aoife blev født en sommermorgen den anden august i Dublin, hun er det yngste barn af Harry og Angelina. Den lille heks har tre ældre søskende, Aiden, Rachel og Imogen. Som fuldblodsbarn voksede den lille pige op blandt sin familie, og hendes viden om mugglere blev på den måde begrænset. Hun så altid op til sine ældre søskende, til trods for at hun ofte misundte dem for, at være ældre end hende. Hun brød sig ikke om at være den yngste, for så havde hun ikke nogen at koste rundt med, som de kostede rundt med hende. Dog så hun mest op til sin yngste storesøster, som syntes at vide alt i verden. Aoife udviklede hurtigt en interesse indenfor eventyrbøger, specielt dem for børn, om de så var skrevet af mugglere eller ej. Som lille fantaserede hun som regel, at hun levede i en verden fyldt med prinser og prinsesser. Som syvårig så den lille pige sin yngste storesøster tage af sted til Hogwarts, og som følger af det, græd hun i flere dage, fordi der ville gå mange måneder, før hun kunne få lov til at se sine søskende igen. Hun følte sig efterladt hos moren og faren uden at have nogen gode venner hos sig. Aoife skulle med andre ord vænne sig til, at hun i de efterfølgende fire år skulle gå alene derhjemme i hverdagen, indtil hun fik sit eget brev fra Hogwarts. Harry og Angelina begyndte med tiden at blive bekymret for deres yngste datter, som i en alder af otte år endnu ikke havde udvist nogen form for tegn på magi. Og det blev blot værre året efter, da hun som niårig stadigvæk ikke havde udvist noget tegn. Aoife lagde ikke mærke til sine forældres bekymring, hun havde aldrig set sine søskende udvise tegn på magi, og derfor tænkte hun ikke videre over det. Men da den lille pige så endelig var fyldt ti år, så gik der en forløsning i gennem huset. Aoife havde siddet og læst i en af sine mange eventyrbøger, hvor en af personerne var rødhåret, ønskede hun sig også at være rødhåret. Hun sad nede i stuen og læste denne bog, mens hun fantaserede om den hårfarve, som hun godt kunne tænke sig. Da hendes mor kom ind for at give hende en kop the, måtte Angelina spærre øjnene forfærdet op ved synet af sin datters hår, som var knaldrødt. Da den lille pige kiggede op på sin mor og glemte alt om den røde hårfarve, forsvandt det igen, og hendes hår blev blond. Harry og hans kone var nu sikker på, at deres yngste barn ikke var en fuser. Nu skulle de bare vente på, at hun fik sit brev fra Hogwarts. Som altid i sommeren op til at Hogwarts begynder, venter både forældre og børn spændt på det brev, som skal fortælle dem, at de er kommet ind på Hogwarts. Og heldigvis fik Aoife det også. Dette satte dog en skræk i livet på den lille pige, som var lidt bange for, hvordan det hele skulle komme til at gå. Og hvordan hun skulle klare alle sine lektier. Og undervisningen. Da dagen endelig kom, og hun skulle af sted med sine søskende i toget, nægtede hun at tage med. Hun ville blive hjemme, og ikke gå på sådan en dum skole som Hogwarts. Hendes forældre fik dog heldigvis slæbt hende med, og kommet hende på toget. Hun sad i kupe sammen med nogle af de andre første års elever, som hver diskuterede om hvor vidt, de ville blive placeret. Aoife var ligeglad, så længe hun ikke havnede på Slytherin. For den lille heks kom det som et chok, da fordelingshatten fortalte hende, at hun skulle gå på Slytherin. Det havde hun bestemt ikke lyst til. Hun græd i en hel uge bagefter, og sendte en del ugler hjem til sine forældre om, at hun gerne ville gå ud af skolen. Hun havde bestemt ikke lyst til at være en slange. De var jo de onde, der kom på Slytherin. Dog opdagede hun hurtigt, at det måske ikke var så tosset endda. Der var en del, som var skeptiske over for hende og hendes familie, men dem gad hun ikke have noget med at gøre. For Aoife var det lige pludselig blevet et privilegium at gå på Slytherin. De andre elever frygtede jo en! Som årerne gik ændredes hendes syn på omverdenen. Hun var vokset op med den holdning, at mugglerfødte magikere også havde krav på en del af troldmandsverdenen. Hun blev mere og mere i tvivl om Burning Day havde de rette holdninger for hende. På hendes femte år meldte hun sig ud af partiet og blev en del af The Riddlers. Til stor forargelse for flere af de ældre medlemmer i familien. Specielt hendes forældre. Selv var hun ligeglad med andres mening omkring hendes holdninger. Så længe de ikke anfægtede dem, mens hun var i nærheden. På sit sidste år på Hogwarts begyndte hun at udvikle sig fra at være en lille pige, til rent faktisk at ligne en ung kvinde på sytten år. Hendes interesser forblev dog fokuseret på quidditch og botanik. Hun mente ikke, at hun havde tid til drenge, når nu hun skulle skabe sig en karriere efter skolen. Til en af de sidste kampe hun havde på sit syvende år, var der en talentmanager fra Tutshill Tornados på tilskuerrækkerne. De havde åbenbart holdt øje med hende i noget tid, og med sine søskendes talent for quidditch, mente de, at hun også havde det. Og hvad de så på banen overbeviste dem. Efter kampen trak de hende til side for at snakke med hende. De tilbød hende en plads som basker på deres hold efter sommerferien. Aoife takkede ja til tilbuddet med det samme. Hun tænkte slet ikke på, at hun måske skulle snakke med sine forældre om det. Hun havde ikke snakket med sine forældre om store beslutninger siden hendes udmelding af Burning Day. Dette betød, at da hun gik ud af Hogwarts, og træningsæsonen for quidditch startede, så var Aoife med i luften under træningen, som holdets nye basker. Selv om holdet befandt sig i den anden ende af England, så valgte den unge heks at flytte til London, hvor hun ville være nærmere sine venner, og søskende. Selv om kontakten med dem var begrænset, så havde hun stadigvæk lyst til at holde øje med dem engang imellem. På den romantiske side af hendes liv, har der ikke været nogen form for liv. Ikke fordi hun ikke har haft lyst, nok mere fordi hun har frygtet det lidt. Men hun håber på, at med flytningen til London, så ville hun være i stand til at møde den mand, som hun har tænkt sig at bruge resten af sit liv med. Cbox-navn: Vegas Alder: Enogtyve Kontakt: Uglepost Fortid: Aoife Ivory Andet: Plankton-plukkende pygmæpuf
|
|