|
Post by Brandon Wright on Mar 29, 2013 13:53:55 GMT
Tag :: Mary Abbey ~ Outfit :: Here Brandon stod i udkanten af den fyldte balsal i samtale med en udenlandsk forretningsforbindelse der havde taget turen til London for aftenen. At lægge arbejdet helt fra sig, var en evne han ikke helt besad, slet ikke når der blev spurgt ind til nye tiltag, fra en modpart der rent faktisk var interesseret, og ikke bare foregav at være det.
Samtalen blev dog taktfuldt afbrudt, da den andens kone i et brus af mørkeblåt skørt, krævede sin mands opmærksomhed på dansegulvet. Brandon smilede varmt bag masken og lod den anden undskylde sig, uden at føle nogen fortrydelse mens han fulgte parret med blikket ud på gulvet. Han blev stående et øjeblik før han vendte sig og spejdede søgende ud over de nærmeste mennesker og borde.
Han satte i bevægelse da han fik øje på en tjener med en bakke og nåede den yngre mand netop som det næstsidste champagneglas på bakken blev taget. Han rakte ud efter det sidst, kun for at opdage en slank hånd med en rødstenet ring gøre det samme, netop som han lukkede fingrene omkring glasset. Han drejede hovedet og så på håndens ejerkvinde med et lille smil "Jeg var vist en smule forhastet, Miss." han rakte uden betænkning glasset frem mod hende, mens tjeneren undskyldte sig og med lovning om at vende tilbage strak, forsvandt efter nye forsyninger.
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Mar 30, 2013 10:03:59 GMT
Tag: Mr. High & Mighty - Outfit: HereHvor i alverden Juniper var blevet af, havde Mary ikke den ringeste idé om. Faktum var dog, at hendes date havde forladt hende og Mary selv stod i udkanten af festsalen, uden helt at kunne finde ud af, hvad hun skulle gøre med sig selv. Der var enkelte hun svagt genkendte bag maskerne, men størstedelen af de tilstedeværende, var personer, som hun ikke ville have to ord at sige til. Hun var blevet bedt om at danse nogle gange, og et par gange havde hun da også sagt ja, men mest af alt, havde hun egentlig bare lyst til at tage hjem.
Det havde nok meget at gøre med netop det faktum, at hun stod alene og kukkelurede og hun stod kraftigt og overvejede med sig selv, om det var for tidligt at tage benene på nakken - og hvor længe det ville tage hende at hoppe i sine pyjamasbukser og fylde en skål med is fra fryseren, hvis hun rent faktisk tog hjem. Optaget af sine meget vigtige overvejelser, fangede en forbipasserende tjener hendes blik og hun rettede sig op, for at række ud efter det sidste glas han havde på bakken. Hun kunne lige så godt nyde det, mens hun overvejede.
Før hun nåede at lukke fingrene om den slanke stilk, blev glasset dog snuppet foran hende og hun var i et øjeblik lige ved at protestere. Hun tog sig dog i det og så i stedet op mod personen, der var kommet hende i forkøbet. Mary hævede øjenbrynene lidt bag masken. Hun stod stadig med den ene hånd strakt frem og dumt lod hun den falde igen. Hendes blik faldt til glasset, der i samme øjeblik blev rakt frem imod hende, inden det vendte tilbage til ejermanden. "Behold du det bare," Hun holdt affærdigende den ene hånd lidt op, med antydningen af et smil på de kraftigt rødmalede læber. "Jeg er sikker på, at jeg kan finde en anden pingvin at røve." Hendes blik hvilede på ham igen. Noget i hendes hukommelse rørte på sig, men hun vidste ikke helt hvad det var og havde i samme øjeblik skubbet det til side. Hun skulle også videre i teksten. Med antydningen af et høfligt smil, tog hun sin lille taske fra under armen og gjorde anstalter til at gå forbi manden med champagneglasset.
|
|
|
Post by Brandon Wright on Mar 30, 2013 11:40:28 GMT
Tag :: Mary Abbey ~ Outfit :: Here Brandon rynkede brynene let bag den sorte maske, men blev stående med champagneglasset holdt frem mod den sortklædte kvinde. Hendes næste kommentar fik det til at trække afslørede i hans mundvige, uden at han satte glasset fra sig, da hun gjorde anstalter til at gå igen "Eller du tager dette og lader mig vente til.." han gjorde en lille pause med et blik der spillede muntert bag masken "..pingvinen, var det sådan? Kommer tilbage." han vippede glasset indbydende fra side til side, men hans blik diskret vandrede ned over den sorte kjole, der smøg sig klædeligt til hendes nydelige former.
Den ene kommentar havde været nok til at placere hende udenfor den gruppe han normalt færdedes i, men det var forfriskende og fangede hans interesse nok til at forsøge at holde på hende "Har du for vane at røve intetanende pingviner?" han lagde hovedet lidt på sned stadig med et smil lurende i mundvigen "Hvis det er tilfældet ser jeg mig nødsaget til at advare London Zoo før deres pingviner lider unødig overlast." han tav igen, uden at have taget blikket af hende og stadig med glasset holdt en smule frem mod hende.
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Mar 31, 2013 23:48:00 GMT
Tag: Mr. High & Mighty - Outfit: HereMary anså egentlig den korte ordudveksling for at være overstået og var både fysisk og mentalt på vej videre, da en dyb stemme lød bag hende igen. Hendes øjenbryn hævede sig lidt, da hun vendte sig halvt imod ham igen. Det var egentlig først nu, at hun kiggede rigtigt på ham og hun måtte hurtigt indrømme overfor sig selv, at det hun kunne se, bestemt ikke gjorde ondt i øjnene. Et muntert fnys fandt vejen ud over hendes læber og øjenbrynene forblev hævede, skønt masken skjulte det. "Taler du altid så meget?" spurgte hun uden at blinke og drejede sig langsomt helt imod ham igen.
Det hastede vel egentlig heller ikke med at komme væk. Hendes blik faldt til champagneglasset, som hun stadig ikke rakte ud efter. Netop det at hun ikke gjorde det, fik dog også antydningen af et drillende smil til at spille over hendes læber. "Som jeg sagde før, behold det. Jeg vil ikke bebrejde dig det, medmindre de pludselig løb tør ude bagved og det var det absolut sidste glas." Hun løftede hagen lidt og i et meget kort øjeblik kom hendes tænder til syne, i et skævt smil. "Hvis det viser sig at være tilfældet, er der nok en villig flok med høtyve og fakler et sted."
Hendes ord havde en sædvanlig, lettere sarkastisk tone, som der dog ikke var noget ondt i. Det var immervæk bare naturligt for hende. Hendes blik gled diskret ned over ham en enkelt gang, men endte ved hans ansigt igen, der dog var halvt skjult - ligesom hendes eget. "Og hvad angår pingvinerne, har jeg ingen kommentarer." Hendes ord var definitive, som var de afsluttende på en samtale og indledningen til en afsked, men hun vendte sig alligevel ikke for at gå denne gang. Ikke helt endnu.
|
|
|
Post by Brandon Wright on Apr 1, 2013 1:59:01 GMT
Tag :: Mary Abbey ~ Outfit :: Here Et smil krusede sig på Brandons læber da kvinden i den sorte kjole stoppede op og vendte sig med front mod ham igen. Han trak på skuldrene over hendes spørgsmål "Hvis der er noget interessant at tale om." smilet blev lidt bredere "Eller nogen at tale med." han tav og sænkede langsomt sin arm og dermed glasset, mens han lyttede med et underholdt glimt i øjnene bag masken "Jeg tvivler på der er nogen far for noget løber tørt lige i aften." bemærkede han skråsikkert og betragtede hende indgående, uden at lægge skjul på at kunne lide hvad han så "Jeg er sikker på der er taget de nødvendige forholdsregler for at undgå en rasende hob med fakler og høtyve."
En lille munter lyd undslap ham og smilet nåede ubesværet hans blik "En skam. Pingviner er så meget mere interessant et emne end vejret." han slap hende med blikket ganske kort mens en anden tjener passerede tæt nok forbi til at han kunne sætte glasset med det stadig urørte indhold fra sig på vedkommendes bakke. Så så han igen på kvinden foran sig med et vurderende blik mens han løftede en hånd og strøg sig over hagen "Men siden pingviner ikke er en del af agendaen, vil du måske overveje en dans?" han så afventende på hende med et lille nik i retning af de dansende par bag hende.
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Apr 1, 2013 22:25:52 GMT
Tag: Mr. High & Mighty - Outfit: HereDet tog noget tid, før Mary drejede sig helt imod den ukendte mand, som ikke havde ladet hende undslippe. Hendes blik hvilede vurderende på ham, i et forsøg på at gennemskue om han blot var endnu en slibrig charlatan, som i øvrigt var alt for tilfreds med sig selv, eller om det rent faktisk kunne betale sig at blive hængende. For nu holdt hun ved den sidste, skønt hun ikke helt havde besluttet sig definitivt endnu. Antydningen af et smil spillede stadig over hendes læber, uden at det helt kunne kategoriseres som et fuldendt. "Så skulle der ikke være noget problem."
Endnu engang havde hendes ord den der definitive tone, som havde hun tænkt sig at gå. Hun blev dog stående og betragtede ham med let adskilte læber, der alligevel endte med at trække sig op mod et underholdt smil, som afslørede noget af hendes hvide tænder. "Jeg var ikke klar over, at det her havde udviklet sig til en samtale, der havde brug for et emne," svarede hun, med en tone der næsten virkede spøgefuld. Hendes blik fulgte hans bevægelser, da han drejede sig og satte det omdiskuterede glas fra sig på en tjeners bakke.
Denne gang kom hun rent faktisk til at smile underholdt og skød underkæben et par millimeter frem, som hendes fortænder strøg imod underlæben. Hun kneb øjnene let sammen og så underholdt på ham, tydeligvis fordi ingen af dem havde endt med at tage glasset. Hun kommenterede dog ikke på det, men så i stedet afventende på ham. Hendes tænder var ikke længere synlige, men smilet var ikke forsvundet fuldstændigt og hun spidsede læberne overvejende over hans tilbud. Hun overvejede kort at bruge Juniper som undskyldning for at slippe udenom det, før hun indrømmede overfor sig selv, at hun egentlig ikke havde nogen grund til det. Alligevel tøvede hun dog nogle øjeblikke endnu, før hun trak let på skuldrene. "Hvorfor ikke," gav hun sig og tog det skridt hen til ham, hun havde nået at tage væk tidligere. "Så er det glas champagne også mere fortjent."
|
|
|
Post by Brandon Wright on Apr 2, 2013 0:44:51 GMT
Tag :: Mary Abbey ~ Outfit :: Here Det trak afslørende i Brandons mundvige og han foregav ikke andet end at være underholdt, hvilket holdt glimrende stik med sandheden. Så trak han på skuldrene "Jeg ville mene vi var end ved en skillevej hvor den kunne gå i begge retninger." hans blik spillede udfordrende bag masken, mens smilet stadig lurede på hans læber da han skilte sig af med champagneglasset.
Som han drejede sig tilbage mod hende, faldt hans blik et splitsekund til hendes læber før han løftede det til hendes øjne igen og med et stadigt glimt i blikket, bad hende om en dans. Hans rolige attitude led ikke under hendes overvejende mine. Han blev blot roligt stående mens hun bestemte sig og slog en dyb latter op da han fik sit svar "Det, og lidt mere til." han gik et halvt skridt til siden og løftede sin ene arm opfordrende mod hende "Ud til de andre pingviner." det trak spøgefuldt i hans ene mundvig, mens han slog ud med den frie hånd mod dansegulvet.
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Apr 7, 2013 22:15:48 GMT
Tag: Mr. High & Mighty - Outfit: HereMary overvejede nogle øjeblikke, før hun tog imod den fremmedes tilbud om en dans. Det var primært fordi, at han ikke ligefrem virkede afskrækkende og det faktum, at hvis Juniper havde stået ved siden af hende, ville hun havde presset ivrigt på. Nå ja, og så var han da i øvrigt heller ikke værst at se på, men det var en anden side af sagen. I hvert fald endte hun med at gå op til ham og tage imod den fremstrakte arm, med et svagt underholdt smil.
Det trak nok op til at de hvide tænder i et øjeblik kom til syne over hans ord og hun fnøs muntert som svar, da hendes arm gled rundt om hans. "Mere til, ligefrem?" spurgte hun, stadig med antydningen af et spøgende smil på læberne. Sammen med ham, begyndte hun at bevæge sig mod dansegulvet, uden at give slip på hans arm igen. Hvem der gemte sig bag den sorte maske, havde hun ikke den ringeste idé om, men noget ved hans holdning og måden han talte på, gav hende alligevel en fornemmelse af, at han næppe var konduktør på Natbussen.
|
|
|
Post by Brandon Wright on Apr 8, 2013 0:22:35 GMT
Tag :: Mary Abbey ~ Outfit :: Here Brandon lod armen falde bare lidt og trak den tættere ind mod sin egen side da hendes hånd fandt hvile på hans underarm og et underholdt smil spillede til stadighed på hans læber "Mhmm.." brummede han, så på hende med et blik der spillede skælmsk uden at han uddybede mere med det samme. I stedet begyndte han at gå og førte hende med sig mod det åbne dansegulv, i samme retning som adskillige andre par.
I skiftet mellem musikstykker blev den overhængende summen af stemmer igen tydelig, omend ikke overdøvende "Man kunne give sig til at overveje hvorvidt en dans som substitut for et glas mousserende vin, er en retfærdig handel, en overpris eller det modsatte." han drejede hovedet og så på hende mens han et øjeblik stod stille og lod et ældre par passere forbi dem "Og i tilgift for hvem af os aftalen er mest fordelagtig." den spøgende undertone i hans stemme var tydelig og ganske overlagt mens han igen begyndte at gå.
Han stoppede på en ledig plads med tilstrækkelig afstand til de tilstødende par og drejede sig i en glidende bevægelse der tydede på det absolut ikke var første gang han førte sig på et bonet gulv "Men måske det er bedst at vendte med den afgørelse til efter jeg har haft fornøjelsen" han trådte et skridt ind foran hende og løftede sin frie hånd opfordrende, i klar forventning om at hun lagde sin egen i den.
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Apr 8, 2013 9:41:11 GMT
Tag: Mr. High & Mighty - Outfit: HereDa først Mary havde taget imod hans arm, var der ikke længere nogen tøven. Derimod fulgte hun villigt med, uden at dreje hovedet op mod ham, da han begyndte at tale. Hendes øjenbryn trak sig dog lidt sammen i skjul af masken og hun drejede hovedet for at se svagt underholdt op mod ham, da de stoppede for at lade et ældre par passere.
Hun nåede dog aldrig at sige noget, før hun var i fuld gang igen og hun nøjedes med at forsøge at skjule et underholdt smil, indtil de nåede dansegulvet og han endelig stoppede med at tale. Det underholdte ansigtsudtryk viste sig at være alt andet end skjult, da han trådte ind foran hende og hun uden tøven, lagde sin noget mindre hånd i hans.
Den anden hånd, hvor hun stadig havde pungen, fandt hans skulder og lagde sig ved siden af kraven på hans skjorte. "Jeg tror måske, at jeg har fået et glas champagne for meget, til at få det du lige sagde, til at give mening," svarede hun endelig, i et tonefald der matchede hendes grågrønne øjne, som glimtede skælmsk. "Måske var det meget godt, at du snuppede det glas foran mig." Hun så op på ham med et svagt drillende blik, som musikken så småt begyndte igen.
|
|
|
Post by Brandon Wright on Apr 8, 2013 23:31:08 GMT
Tag :: Mary Abbey ~ Outfit :: Here Brandon lukkede fingrene let omkring hendes noget mindre da hun endnu en gang fulgte hans opfordring. Hans praktiske hjernehalvdel rørte et øjeblik på sig over placeringen af hendes hånd på sin skulder, men han gjorde intet for at ændre på den, mens han selv lagde den frie hånd et lille stykke over hendes lænd.
Han blik spillede ikke mindre muntert da hun tog ordet igen, tværtimod rynkede han brynene ganske svagt og det trak afslørende i hans mundvige, som forsøgte han et øjeblik at bekæmpe en latter "Til dit forsvar, så er det en god champagne." at han selv havde valgt den udelod han fra samtalen og rankede sig i stedet umærkeligt da orkestret begyndte at spille igen "Spørgsmålet kunne også være, om man nogensinde får champagne nok." han ventede ikke på et egentligt svar, men satte stilsikkert i bevægelse med et uudgrundeligt smil hvilende på læberne mens han førte hende med sig endnu engang. Hans fødder kendte trinnene uden at han behøvede se på dem eller tænke over det, hvilket i stedet gav ham rig mulighed for diskret at betragte ansigtet overfor sig, om ikke andet det af det han kunne se tydeligt for den sorte maske.
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Apr 9, 2013 13:35:07 GMT
Tag: Mr. High & Mighty - Outfit: HereMary nikkede til mandens ord, med en tilhørende bekræftende lyd. "Den er lidt noget andet end den til tre pund nede fra supermarkedet," kom det utvetydigt spøgende fra hende og hun så på ham med et sigende blik. Selvom hun havde været nødsaget til at lære at bruge mugglervaluta, da hun flyttede hjemmefra, primært for at handle billigt, føltes navnet alligevel underligt på hendes tunge. Det var dog ikke en tanke hun holdt fast i, for samtidig begyndte musikken og dermed også den dans, hun havde indvilliget i.
Mary kunne godt danse, men hun var ikke i tvivl om hvem af dem, der havde mest erfaring, så snart dansen begyndte. Han var dog også en glimrende fører og hun missede ikke en takt, men fulgte derimod naturligt med. Da først hun lige faldt ind i rytmen, behøvede hun ikke længere at tænke over at skulle følge med. Hun lod hovedet falde lidt på skrå, uden at tage blikket fra ham - hvilket i øvrigt også ville være svært, når de stod så tæt, som de gjorde. "Og det gør det selvfølgelig heller ikke nemmere at vælge fra, når det ligefrem også er gratis," kommenterede hun over musikken, uden dog at være nødt til at råbe. Musikken var ikke lige hendes smag, men hun glemte ret hurtigt at tænke over den og måtte i stedet indrømme overfor sig selv, at den fremmede hurtigt blev mere interessant, end hun først havde troet - på trods af de lettere tåbelige samtaleemner.
|
|
|
Post by Brandon Wright on Apr 10, 2013 0:35:20 GMT
Tag :: Mary Abbey ~ Outfit :: Here Brandon kommenterede ikke mere på champagnen, selvom han sagtens kunne have fortalt hende, at den champagne hun havde drukket var nogenlunde halvtreds gange dyrere end hendes flaske til tre pund fra supermarkedet. Det var ligegyldigt og på ingen måde ligeså interessant som glimtet i de øjne han kunne se på trods af masken.
Efter den første omgang der bragte dem ind midt i mængden af dansende par, så han stadig på hendes ansigt, nu med et umiskendeligt anerkendende glimt i øjnene. Han havde altid holdt af at danse, men fornøjelsen blev kun større med en partner der ikke var ved at falde over sine egne fødder. Et dårlig skjult smil fik igen hans ene mundvig til at sitre afslørende da hun talte og han nikkede "Der er altid en hvis tilfredsstillelse i ikke at være den der står tilbage med regningen." gav han hende ret mens han tænkte sit og netop det kun fik hans blik til at spille endnu mere "Trods alt går ekstravagancen til et godt formål." tilføjede han og slap hende med den ene hånd for at føre hende en enkelt omgang omkring hende selv før hans hånd igen fandt tilbage på sin tidligere plads over hendes lænd "Og hvem har jeg frarøvet dit selskab?" han så nysgerrigt på hende, mens hans fødder af sig selv fortsatte uden at træde ved siden af så meget som en eneste gang.
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Apr 12, 2013 9:47:57 GMT
Tag: Mr. High & Mighty - Outfit: HereMary vippede let med hovedet, i antydningen af et nik, som hun trådte bagud, ført af ham. ”Jeg ville i hvert fald nødigt stå med den her,” kommenterede hun, komplet uvidende om, at det netop var regningens ejermand hun dansede med. Hun flyttede lidt på hånden mod hans skulder, for at få bedre fat i den lille pung, hun stadig holdt der. Et muntert fnys undslap hende. ”Formålet er om noget, det eneste der retfærdiggør at bruge penge på den her måde. Selvom man næsten kunne fristes til at tro, at dele af alt der her, egentlig bunder i nogen, som har noget at... Kompensere for.”
Hendes blik glimtede drillende, med den sædvanlige sarkastiske humor og hendes røde læber, buede op i et tenderende skælmsk smil, som dog alligevel ikke helt var det. Det var endnu engang tydeligt, at hun faldt udenfor det sædvanlige selskab og hun gjorde som sådan heller ikke noget for at skjule det. Nærmere tværtimod, var hun temmelig ligeglad med, hvad andre tænkte. Samtidig var hun dog heller ikke i tvivl om at manden, hvis arm lå omkring hendes liv, hørte ganske glimrende til i netop det miljø, de befandt sig i.
Hun slap hans skulder og lod sig føre en omgang rundt, før hun igen befandt sig i hans arme. Hånden fandt tilbage til samme sted som den havde været før og hun strammede grebet lidt, kom derved også lidt tættere på ham, da tempoet i musikken steg. Et underholdt smil trak hendes læber lidt op, så det nederste af de hvide tænder kom til syne og hun så overvejende på ham et øjeblik, før hun svarede. ”Min veninde, Juniper. Som jeg er overbevist om, vil overleve mit fravær,” hun fnøs muntert og trådte adræt omkring, uden at lade sig hindre af det sorte stof, der flagrede tæt om hendes ankler. ”Især fordi jeg er temmelig sikker på, at jeg fangede et glimt af hende på dansegulvet for lidt siden.” Hun var ikke færdig, men måtte stoppe med at tale, for et øjeblik at koncentrere sig om dansen. Da hun indtog samme position som før, tilføjede hun: ”Og dig? Hvem står stadig og venter på det glas champagne?”
|
|
|
Post by Brandon Wright on Apr 15, 2013 2:06:05 GMT
Tag :: Mary Abbey ~ Outfit :: Here Før Brandon nåede at stoppe sig selv, gled en kort, impulsiv latter over hans læber og druknede i musikken der omgav dem sammen med den generelle snak der summede i krogene. Det var fristende at give sig selv til kende, men alligevel mere fristende at lade være, så han kvalte videre latter med en let rømmen og nikkede mens pungen i hendes hånd strejfede hans nakkehår "Kompenserer ligefrem?" spurgte han, stadig med latteren tydelig i blikket mens hans læber krusede sig et smil der var ligeså spøgefuldt som hendes "Slet ingen andre grunde der ville være acceptable grunde til at bruge en obskøn mængde penge?" han så spørgende og tydeligt underholdt på hende før han slap hende halvt for en kort bemærkning.
Så snart hun var tilbage ved udgangspunktet var hans hånd på hendes ryg også og som en naturlig konsekvens af den langsomme rundtur og hendes strammede greb, gjorde han det samme. Der var intet ubehageligt ved det, tværtimod som hans fødder elegant undgik hendes sorte skørt, der slog let mod hans ben. Han besvarede roligt hendes blik efter at have stillet et enkelt spørgsmål og lod blikket glide ud over de andre dansende par da hun svarede. Mere som en ubevidst reaktion, end fordi han havde nogen anelse om hvordan den omtalte veninde så ud.
Det besvarede dog også et usagt spørgsmål for ham og et uudgrundeligt glimt havde fundet ind i hans blik da han igen mødte hendes og fik sit eget spørgsmål vendt imod sig. Han svarede ikke med det samme, men så overvejende på hende et øjeblik og to mens han flyttede hånden på hendes ryg en smule "Det ville være mig selv." han blottede tænderne i et halv beklagende smil "Jeg kom alene." tilføjede han så efter endnu et par trin.
|
|