|
|
Post by Dean Morrison on Jul 31, 2012 16:44:36 GMT
don't cry for a man who's left you
the next one may fall for your smile Den omtalte søndag kunne endelig krydses af i kalenderen. Dean havde søgt i bunden af hans skab efter et par pæne bukser der ikke havde nogen huller og den blå vest han købte engang for længe siden. Den hvide skjorte var stoppet ned i bukserne, vesten stod åben og hans bedste sko havde finpudset sig selv imens han tog sig af de vilde krøller. Det kunne tydeligt ses at Dean ikke havde datet i mange år, og han havde ikke den mindste idé om hvordan han skulle klare sig igennem aftenen.
Dean var ude af døren få minutter inden det aftalte tidspunkt, med Aislings adresse i brystlommen og tryllestaven hævet transfererede han sig fra hans lejlighed.
Dean havde glemt alt om blomster og chokolade og havde mest af alt lyst til at slå hovedet mod døren frem for at banke på. Han kunne selvfølgelig altid gøre brug af en simpel besværgelse, men dette faldte ham ikke ind da han endelig løftede hånden og slog tre slag mod hendes yderdør. Han følte sig langt fra tilpas stadset ud som han var, da han knapt gik i andet end t-shirts og afvaskede jeans, men den planlagte destination for aftenen krævede lidt mere end hvad normalen kunne byde på. Dean rømmede sig kort før hoveddøren blev åbnet. TAG: Aisling &, WEARING: this |
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Jul 31, 2012 17:34:54 GMT
Playing with the fire
Until the fire played with me [/color][/i] TAG - DEAN
WORDS - 416
OUTFIT[/center][/size]
Aisling var heldigvis parat da hun hørte nogen ankomme med transferens udenfor, hun spejdede hurtigt ud af vinduet og fik øje på Dean, hun tog en hurtig dyb vejrtrækning og så var hun på vej ud af døren. Hun forstod stadig ikke hvordan hun kunne være nået til at skulle på date med ham, sidste gang var det ham der aflyste, men hun havde flere gange fundet på underlige undskyldninger. Nu til sidst havde hun så endelig besluttet sig for at komme videre. Hun havde brugt de sidste par uger på at drikke sig fuld diverse steder i England og det havde ikke været noget kønt syn. I det mindste var hun nu ude af forlovelsen med Jonathan og selvom hendes forældre ikke var glade for det og næsten havde slået hånden af hende, havde hendes mor dog besøgt hende og bedt om tilgivelse. Hun kunne trods alt ikke miste et barn til, også selvom at det ikke var helt det samme som at komme til Azkaban.
Den blonde pige i en sort og lilla mønstret kjole skyndte sig ned ad trapperne og standsede op ved døren, for at få pusten. Det gik op for hende at hun ikke havde været på date siden hun gik ud af Hogwarts. Hun havde brugt alt sin tid på at hjælpe Matt og for det meste havde hun afvist andre tilbud, da hun var sikker på det skulle være hende og Matt. Det skulle det så ikke. Aisling skød dog tanken fra sig, besluttede sig for at hun ikke ville skænke den kujon af en dreng en tanke resten af aftenen og åbnede derefter døren for en fyr hun næsten lige havde mødt, Dean.
”Hejsa!” Hilste hun mere overrasket end hun havde ment at lyde, hun gav ham et akavet kram og lukkede derefter døren efter sig og låste den hurtigt. Hun vendte sig så mod Dean igen med et smil ”Så lykkedes det alligevel.”
|
|
|
|
Post by Dean Morrison on Aug 1, 2012 22:28:38 GMT
don't cry for a man who's left you
the next one may fall for your smile Tænk, at i hans alder var det stadig ikke blevet lettere at indvitere en pige ud. Hans håndflader var svedige og hans stemme truede med at forsvinde hvert øjeblik det skulle være. Dean kunne knapt få en lyd ud da Aisling åbnede døren og hans egen hilsen blev noget halvkvalt. Han skyndte sig at nikke til hendes bemærkning før han prøvede kræfter med hans stemme igen. "Så lykkedes det endelig," istemte han med et smil før han tilbød Aisling en arm, tryllestaven hævet på ny, parat til at transferere dem til restauranten hvor Dean havde indløst en gammel gæld for at få et bord."Hold fast på hat og briller," advarede han før de forsvandt med et lille plop.
Få sekunder efter at Aisling havde taget hans arm dukkede de op i en lille sidegade der lå ved Piccadilly Circus i det centrale London. "Aisling, jeg må hellere indrømme, før det bliver alt for akavet, at jeg ikke har datet længe," forklarede han mens han ledte dem over den store plads og forbi den store statue af Eros der optog midten. "Jeg glemte alt om blomster, og har uden tvivl overdrevet mit valg af restaurant, for ikke at snakke om mit tåbelige forsøg på at skrive romantiske breve." Dean rystede på hovedet af sig selv i latter. "Jeg har ingen forventninger ud over en god aften, og komme til at lære dig noget bedre at kende." Dean slog endelig blikket ned på Aisling. De var stoppet op foran The Criterion hvor han havde reserveret et bord. Dette var et af Londons fine dining restauranter hvor reservationer skulle bestilles måneder forinden. Dean sendte Aisling et undskyldende smil før han guidede hende imod svingdøren der ledte ind til restauranten.
"Deres navn, sir." blev Dean bedt om da de begge var kommet ind. "Morrison, Dean," svarede han overvældet af synet der mødte ham, men han studerede alligevel Aislings udtryk for at se hvor langt over grænsen han havde trådt.
De blev ført til et bord placeret i midten af den gamle restaurant stue, pænt dækket op til to personer i The Criterions storstilede arrogance. "Jeg føler mig som en teenager igen," åndede Dean ud da de endelig var kommet på plads og deres drikkevarer bestilt. TAG: Aisling &, WEARING: this |
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Aug 2, 2012 8:29:55 GMT
Playing with the fire
Until the fire played with me [/color][/i] TAG - DEAN
WORDS - 474
OUTFIT[/center][/size]
Aisling fik ikke et ord indført før han transfererede dem videre til deres bestemmelsessted. Et øjeblik var hun rimelig svimmel, men da hun rystede hovedet og kunne se klart igen smilede hun til ham, da han endnu engang begyndte at snakke. Hun havde stadig en arm under hans og hun beholdt den der, selvom det egentlig ikke var nødvendigt. Blondinen var ikke så vandt til transferens, da hun først havde lært det sent og derfor stadig følte sig en smule svimmel bagefter.
Aisling lo dog blot over Deans lettere nervøse kommentarer og trak på skuldrene. ”Bare rolig, min date erfaring er også rimelig rusten, så hvis du synes du opfører dig akavet, følger jeg nok bare i trop.” Svarede hun med et varmt smil og lagde hovedet på skrå.
Alt i mens Dean snakkede med tjeneren betragtede Aisling omgivelserne. Det var sørme smukt af et muggler sted at være, men nu når hun tænkte over det havde hun jo aldrig spist andre steder en magiker steder, så hvordan skulle hun vide noget om muggler restauranter? Selvfølgelig var der mange af dem man kunne se lige ind i og de var ofte ret grimme, med klamme billeder af maden på en eller anden skrig grøn baggrund. Da de gik hen mod deres bord smilede hun glad til ham og sagde: ”Ingen har nogensinde taget mig sådan et sted hen! Gad vide hvordan de laver maden”
Hun tog sin pels af og hang den over ryglænet og bemærkede slet ikke Deans nervøsitet da hun var fuldstændig betaget af stedet. ”Tænk engang… Hvor er der meget jeg er gået glip af.” Bemærkede hun og rystede på hovedet, mens hun smilede for sig selv. Da Dean pludselig udtalte sin nervøsitet grinede hun lidt og svarede: ”Det må virkelig være slemt så.. Er det virkelig sådan et specielt sted? Desuden var de der breve altså ret charmerende og du så jo mine... Jeg prøver ellers altid at skrive pænt, men de var godt nok klattet til.”
Blondinen i den lilla mønstrede kjole var alt for betaget af restauranten og hendes nye oplevelse af mugglerverden, til at tænke på at være nervøs over at hun var på date.
|
|
|
|
Post by Dean Morrison on Aug 3, 2012 16:40:54 GMT
don't cry for a man who's left you
the next one may fall for your smile Dean udnyttede stilheden imellem dem, mens deres drinks blev skænket, til at tænke over de næste ord og falde lidt til ro. Han løftede glasset til læberne, der i dagens anledning indeholdte rødvin, og tog en meget lille tår; det sidste han ønskede var at blive halvsnalret inden de nåede til forretten. De fik samtidig placeret to menukort foran dem før tjeneren vendte opmærksomheden mod et andet bord.
"De laver maden på bedste muggler-manér," svarede han endelig da de var alene igen, hans stemme var dog stadig lav for ikke at tiltrække for megen unødig opmærksomhed. "De har et helt hold af kokke ude i køkkenet der hver står for sit område," forklarede han en smule underholdt af hendes spørgsmål. Som mugglerfødt havde han det ofte med at glemme, at for mange fuldblodsmagikere var dette lige så forunderlig en verden som den magiske verden havde været for ham.
"Den er slem, men heldigvis er jeg i et godt, tilgivende selskab," forklarede han omkring hans nervøsitet. Han havde hørt om visse regler der skulle spilles efter, men havde aldrig læst bogen selv. Måske han skulle have konsulteret Kevin før han havde planlagt aftenen?
"Jeg tror at vi er noget til det punkt hvor vi fortæller lidt om os selv, eller vælger at gøre lidt grin med de mennesker omkring os." Der var et middelaldrene par der længe havde haft opmærksomheden vendt mod de to magikere med samme bedømmende blik. TAG: Aisling &, WEARING: this |
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Aug 3, 2012 18:25:16 GMT
Playing with the fire
Until the fire played with me [/color][/i] TAG - DEAN
WORDS - 448
OUTFIT[/center][/size]
Aisling havde været alt for betaget til at tænke over hvad hun sagde, men priste sig lykkelig over at ingen nok ville tænke videre over det hvis de havde overhørt hende. De ville højst sandsynligt tænke at hun var lidt tilbage af hensyn til intellekt. Blondinen smilede venligt til tjeneren inden han gik og tog det menu kort hun havde fået op i hænderne, mens hun kiggede på Dean over kanten af kortet.
"Nåda.. Men.. Gør de det så over et bål eller hvordan?" Spurgte hun oprigtigt og sænkede menukortet en smule. Hun slap det med den ene hånd og rakte ud efter glasset, for at smage på vinen. Det var heldigvis noget hun kendte, men da hun læste menukortet fandt hun en række ting hun ikke var helt sikker på hvad var, men de basale ting kunne hun dog forstå.
Aisling smilede og lagde hovedet på skrå. "Håber du i hvert fald, hvem ved? Måske sidder jeg og griner indeni?" hun var ikke helt sikker på om de kendte hinanden nok til at drille, men et eller andet måtte hun gøre for at lette lidt på stemningen, selvom det nok ikke var det mest klædelige at nedgøre Dean - også selvom det var for sjov. Hun gav sig til at læse lidt i menukortet igen, men kiggede så op da han talte.
"Du kan jo starte, du ved jo alligevel alt for meget om mig allerede" Bemærkede hun og sendte ham et drillende smil. Dean var auror og havde garanteret siddet et eller andet sted i retssalen da hun blev krydsforhørt af selve ministeren, mindet gav hende stadig myrekryb, så hun prøvede i stedet at koncentrere sig om hvad hun skulle vælge. "Snegle?!" Udbrød hun pludselig forbløffet og så smilende op på sin ledsager. "Det må jeg sige, de er godt nok kreative" Aisling grinede for sig selv og lagde ikke mærke til at der var enkelte af de andre ved bordene der kiggede en ekstra gang på den blonde pige over hendes udbrud.
|
|
|
|
Post by Dean Morrison on Aug 5, 2012 12:15:34 GMT
don't cry for a man who's left you
the next one may fall for your smile Dean kunne ikke lade være med at smile bredt over Aislings manglende muggler-viden. Han rystede på hovedet og vendte kort blikket ned i menuen. "Så underudviklede er vi dog heller ikke," forsikrede han hende efterfulgt af en kort latter før han så op. Dean havde allerede bestemt sig for forretten og kunne ligge den del af menuen fra sig. "Det bliver lavet over store kogeplader, grill og hvad de ellers bruger. Jeg må ærligt indrømme, at jeg absolut ingen færdigheder har i et køkken. Jeg kan kun lige klare at koge spaghetti." Dean havde ikke lavet mad i hans køkken længe. "Jeg er til gengæld yderst professionel når det kommer til at bestille fra en menu." Han løftede glasset igen og satte det til hans smilende læber.
Dean kunne ikke undgå at grine en smulere højere over Aislings bemærkning, og tiltrak også et par blikke fra de omkringsiddende gæster. Han rømmede sig kort, en smule forlegen, og trak lidt ud i skjortekanten. "Jeg ville nok gøre det samme hvis jeg kunne se mig selv lige nu," svarede han og lænede sig en smule ind over bordet. "Jeg vil hellere se dig smile og grine. Så kan jeg i det mindste ikke være helt galt på den."
Dean havde aldrig været god i et spotlight, især når det kom til at skulle snakke om sig selv. "Okay," rømmede han sig imens han ledte efter et sted at starte. Han fik dog et par sekunder ekstra da Aisling havde fundet en del af menukortet der bød på den franske delikatesse. "Ja, dem vil jeg råde at holde dig fra," grinte Dean og skar en tilhørende grimasse. "Det er ligesom at tygge i et stykke gammelt plastik, og det smager ligeså!" Og havde det ikke været for et gammelt væddemål, så havde Dean aldrig nogensinde prøvet at den udsøgte specialitet.
"Jeg er Auror, som du ved, og har været det i et par år efterhånden," begyndte han ud med efter at de havde bestilt deres forretter. Dean havde lænet sig ind over bordet igen og havde sænket stemmen så de ikke kunne overhøres. "Jeg gik på Gryffindor i min tid, bor for mig selv og kan ikke lave mad," afsluttede han og trak på skuldrene. "Og så er jeg ikke særlig god til at snakke om mig selv." Dean gav sig til at rette lidt på de mange stykker bestik der lå ved siden af tallerkenen. TAG: Aisling &, WEARING: this |
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Aug 6, 2012 14:39:26 GMT
Playing with the fire
Until the fire played with me [/color][/i] TAG - DEAN
WORDS - 425
OUTFIT[/center][/size]
Aisling rødmede en smule over hans latter og det gik hurtigt op for hende hvor lidt hun kendte til mugglerverden. Det var ikke så mærkeligt - hun havde ikke ville røre muggler studier med en ildtang. Hun lyttede opslugt til hvad han sagde, uden rigtig at forstå hvordan man kunne lave mad på plader, men lod det ligge for ikke at virke mere blond end hun allerede var. ”Det er til gengæld en virkelig god egenskab i denne her situation, for jeg ved slet ikke hvad jeg skal tage” Svarede hun og sendte ham en lettere hjælpeløs grimasse.
Heldigvis viste det sig at Dean var i stand til at modtage hendes lettere humoristiske kommentar, hvilket fik hende til at slappe mere af, men gjorde hende dog også opmærksom på at de var på date og ikke til en eller anden venskabelig middag. Da hun ikke rigtig vidste hvad hun skulle svare på det han havde sagt, priste hun sig lykkelig over at kunne tørre det næste emne af på ham, men fandt så også sneglene til at få samtalen videre. ”Det lyder ikke så godt.” Bemærkede hun tøvende og skar en diskret grimasse. Derefter gav hun sig til at lytte til ham, mens hun diskret kiggede menu kortet igennem.
”Det gør ikke noget, det er også så forbandet underligt. Jeg arbejder i Madam Malkins, planlægger at lave mit eget mærke når jeg er god nok.. Og så har jeg en meget dramatisk familie og af hensyn til mad, laver jeg det sjældent da jeg altid spiser ude. Det smarte ved at bo i Diagonalstræde.” Aisling sendte ham et skævt smil og trak på skuldrene, hvorefter hendes smil blev en tand mere udfordrende ”Og jeg gik på Slytherin” Hendes øjenbryn vrikkede udfordrende op og ned, mens hun bed sig i underlæben. Hun havde for længst holdt op at gå op i hvilket kollegium folk kom fra, men det var altid sjovt at bringe op igen.
|
|
|
|
Post by Dean Morrison on Aug 14, 2012 20:55:14 GMT
don't cry for a man who's left you
the next one may fall for your smile ***
Middagen havde forløbet nogenlunde fejlfrit. De havde begge vekslet et par Hogwarts-historier fra deres dage som elever og Dean havde ivrigt fortalt om de mange dumme ting han havde rodet sig ud i som teenager. Med maden overstået og et par glas vin i blodet havde Dean ført Aisling ud af restauranten og endnu en gang ud i mylderet på Piccadilly Circus. Big Ben havde slået ni slag kun et par minutter forinden de havde trådt ud og det engelske vejr var kommet på slaget. Dean havde ikke tænkt på overtøj dengang han havde forladt hans lejlighed, og i dette mylder af mennesker kunne de ikke benytte sig af transferens uden at blive opdaget. Han gav Aisling et undskyldende blik før han ledte efter en ny mulighed.
”I det mindste kan man altid stole på det engelske vejr,” bød han ind med efter at have spejdet efter en mulig gyde eller andet der kunne afspejle dem fra menneskemængden. ”Regner det, så regner det virkelig!” Regnen faldt tungt og hårdt, og efterårskulden kunne efterhånden mærkes. ”Forbandet tage at jeg absolut skulle vælge et sted der sværmer med mugglere!” På trods af at dette engang havde været Deans egen verden så fortrød han at de ikke bare var blevet på velkendt, magiker-grund.
Da det endelig lykkedes for Dean at finde en gyde der kunne skjule dem fra mugglerne, trak han Aisling med ud i regnen og løb tværs over pladsen med hende i hånden. De havde knapt nået at komme væk fra mængden før Dean transfererede dem derfra og tilbage til Aislings hoveddør. Da de endelig stod der havde Dean ikke den fjerneste idé om hvad han skulle gøre. På trods af en forholdsvis smertefri date så var der stadig visse reservationer imellem dem der kunne tyde på, at de nok ikke ville komme meget længere end til venner.
”Det er ikke fordi det ikke har været en god aften, og som dating-nybegynder er jeg ikke den bedste til at bedømme hvor vi står, men jeg må ærligt indrømme at jeg nok har holdt lidt igen, på grund af Matt.” Når alt kom til alt var det trods alt en arbejdskollega og en mulig fremtidig ven. Dean havde altid haft en høj morale når det kom til ekskærester, om de så var af venner eller bekendte, og på trods af at have inviteret Aisling ud så havde der stadig været noget der havde holdt ham tilbage.
”Jeg ved heller ikke om jeg kan se mig selv i et forhold på dette tidspunkt...” Dean havde slået blikket ned på hans fødder da ordene fløj ud af munden på ham. Hvorfor i det hele taget invitere hende ud hvis du ikke ønsker at starte noget? ”Aisling, jeg er et skvadderhoved der har det med at svømme ud hvor jeg ikke kan bunde for dernæst at håbe på, at strømmen tager mig tilbage til land.” Han trak opgivende på skuldrene af sig selv efterfulgt af en hovedrysten før han endelig rettede blikket op igen. På trods af den halvmorsomme metafor og smilet på hans læber, så var der stadig noget dybt alvorligt i hans blik der sagde alt om hans situation og den grav han længe havde gravet for sig selv.
TAG: Aisling &, WEARING: this |
|
