the importance of a 'hi'

[Dean Morrison]

a friendship is not measured
on the length of the acquaintance

Dean trådte ud af bagdøren fra Den Utætte Kedel og slog hans tryllestav mod de rette sten. Selvom han lige så let kunne have brugt susepulver, så havde han altid foretrukket denne metode, og nød altid at se murstenene glide til siden for at afsløre Diagonalstræde.
Han havde denne efterårs søndag fri, og i stedet for at sidde i hans lejlighed og stirre på de tomme vægge havde han begivet sig ud, også selvom det havde regnet det meste af morgenen.

Klokken havde netop rundet elleve og Dean sad stadig på den lille café hvor han havde nydt hans morgenmad. Han havde placeret sig udenfor, under en parasol der skærmede for de genstridige regndråber der stadig faldt fra himlen i tide og utide. Dean havde netop bestilt morgenens tredje kop kaffe som dampede let i den kølige morgenluft. Han havde ingen specifikke planer for denne dag, men nu hvor han alligevel havde bevæget sig denne lange vej, kunne han lige så vel se på nogle af de ting han manglede, eller ikke havde brug for men bare måtte eje. Han lignede måske ikke typen, men han kunne bruge timer på at vandre rundt blandt de mange bøger hos Flourish & Blotts.
Dean sippede til den stadig skoldhede drik og gav sig til at betragte gaden og det liv der langsomt strømmede til. Måske han skulle kontakte Kevin og forlange en smule selskab, hvis han altså var heldig nok til at fange ham alene. Eller måske han skulle sende en ugle til Imogen og forlange hendes selskab i stedet?

TAG: Aisling &, WEARING: this

[Aisling Delaney]

Singing in the old bars
Swinging with the old stars

TAG - DEAN
WORDS - 419
OUTFIT[/center][/color][/size]

Aislings støvler gav genlyd som hun spadserede hen over de våde brosten, i den lille gyde fra sin lejlighed. Regnen var heldigvis ikke så forfærdelig slem som hun havde frygtet, og støvlerne havde hun gjort vandafvisende så de ikke blev ødelagt af vandet. Hun så ufattelig kæk ud som hun gik med hovedet holdt højt med sin hat på skrå, og det var da også hele pointen med dette lidt for fine sæt tøj hun havde iført sig. Hun havde et par gange forsøgt at bortjage nogle af de nysgerrige journalister fra Profettidende, der ville vide hvornår hun skulle giftes med Jonathan. Efterhånden var hun dog ligeglad, og i stedet for at forsøge og gemme sig var hun begyndte at spy gift mod alle der prøvede at forstyrre hende i hendes trivielle dagligdag. Ikke bogstaveligt talt selvfølgelig, men de var begyndt at holde sig væk, i hvert fald de mere nervøse fotografer.

Da der ikke var særlig meget føde tilbage i hendes lejlighed, var hun gået på opdagelse efter noget indtageligt, og den lille cafe ikke så langt fra hvor hun boede, havde altid været hendes nødløsning. Hun gik imellem bordene, og satte sig ved et afsides bord udenfor, men som stadig var placeret op ad muren til cafeen og ikke ud mod gaden. Hun kunne ikke huske om det havde været i forbindelse med Teodor eller forlovelsen, men der havde været en journalist der havde taget billeder af hende der før, så hun prøvede at undgå de mere åbne landskaber og var derfor også omhyggelig med at trække nettet lidt ned over hendes ansigt. Hun nærstuderede menuen meget koncentreret, og bestilte det hun besluttede sig for og der gik ikke lang tid før hun fik en kop te og en scones med græskarmarmelade blev placeret foran hende. En smule usundt måske og hun måtte snart begynde at trappe lidt ned på alt det sukker, hvis ikke hun skulle vokse ud af alle sine kjoler.

[Dean Morrison]

a friendship is not measured
on the length of the acquaintance

Dean pustede halvdovent til den varme drik og sippede endnu en gang til kaffen før han placerede den tilbage i den lille underkop der fulgte med. På denne gråvejrsdag syntes de fleste at have klædt sig passende i de samme kedelige farver som den grå himmel. De fleste var enten i deres troldmandsrober eller sorte jakker, så det var derfor intet under da Dean blev fanget af en lilla frakke der bevægede sig i hans retning. Han kunne ikke få blikket væk fra Aisling og fulgte hende indtil at hun satte sig ved bordet overfor hans eget. Han var sikker på at han havde set hende før, men i dette øjeblik var det svært at sige hvorfra.

Efter lidt tid fangede Dean Aislings blik. Hun var i samme situation som ham selv, fanget, alene i regnen, og selvom hans plan havde været at vandre lidt rundt i hans egen ensomhed, så kunne han alligevel ikke dy sig for at nikke kort som en lille hilsen. Hun virkede ikke til at have noget imod ensomheden og derfor vendte Dean tilbage til hans kaffe.

Han var så godt som færdig med koppen da han kiggede op igen. "Det er med at nyde den sidste del af varmen før vinteren falder på," kommenterede han med et smil og stak den ene hånd ud fra parasollens kant. Regnen havde taget en smule til og der gik ikke mange sekunder før han havde samlet en lille pøl i hans hånd. Dean lo kort for sig og trak hånden tilbage. "Det er godt at se, at jeg ikke er den eneste der bange for at blive en smule våd."

TAG: Aisling &, WEARING: this

[Aisling Delaney]

Singing in the old bars
Swinging with the old stars

TAG - DEAN
WORDS - 363
OUTFIT[/center][/color][/size]

Aisling snoede sig igennem rækken af borde, da hun lettere forbløffet fik øjenkontakt med en mand der sad for sig selv ved et af bordene. Hun nikkede hurtigt til ham og smilede, da han sendte hende et nik, og var ikke helt sikker på hvor de havde set hinanden før. Han virkede bekendt, men hun kunne ikke huske hvem han var. Det kunne være en der havde besøgt madam malkins, men de fleste glemte hende efter de havde været der og det var oftest hende der kunne huske dem.

Aisling satte sig, tog imod sin bestilling og drak en tår af den sorte te hun havde bedt om. Hendes blik faldt hurtigt på regnen, der snart blev værre og værre og hun følte sig rimelig tilfreds med at have sat sig udenfor. På trods af det våde vejr, var det egentlig stadig lunt, og hun ville hellere sidde herude end indenfor hvor man sad så tæt.

Aisling gumlede på en scones med marmelade, og slugte den lille bid da han henvendte sig til hende. Hun smilede lidt og trak på skuldrene. ”Ja, men med vinteren kommer sneen og så er det ikke så slemt” Svarede hun og smilede skævt til ham, men følte sig en smule akavet.
”Tja.. Hvis jeg ikke sad i læ havde jeg nok valgt et andet sted, men ja, så bange er jeg heller ikke” Sagde hun og grinede let med et glimt i øjet, hvorefter hun tog en tår af sin te.
”Desuden kan jeg varme mig på den her.” Tilføjede hun og hævede tekoppen lidt op, før hun endnu engang tog en slurk med et smil på læberne.

[Dean Morrison]

a friendship is not measured
on the length of the acquaintance

Hans valg af emne var bestemt ikke trukket op af den gode hat, og da de første par ord havde forladt hans læber havde han ingen idé til hvorfor han havde valgt at starte denne samtale. Måske havde det været den lilla jakke eller det faktum, at ensomheden var begyndt at kaste den velkendte, sorte skygge omkring ham. Han prøvede stadig at forholde sig til hvor han havde set hende.
"Du virker bekendt, men jeg kan ikke lige sige hvorfra," kommenterede han stadig tænkende. Hun var ikke fra hans skoletid, i såfald havde hun været på en af de yngre årgange dengang han gik ud. Måske hun arbejder inde i ministeriet hvor jeg kan have passeret hende? Dean slog tanken væk og rystede kort på hovedet af sig selv.
"Kan jeg sætte mig?" spurgte han med et nik mod stolen overfor hende. "Man kan ikke finde meget selskab i de tidlige morgentimer." Dean havde fundet pungen frem for at betale den regning der lå fastklemt under tekoppen for ikke at blæse væk, men han ønskede ikke at rejse sig før han havde fået et klart svar. Han kunne være en smule indtrængende, især med alkohol i blodet, men det eneste der cirkulerede i hans årer i dette øjeblik var koffein.

TAG: Aisling &, WEARING: this

[Aisling Delaney]

Singing in the old bars
Swinging with the old stars

TAG - DEAN
WORDS - 402
OUTFIT[/center][/color][/size]

Aisling rørte rastløst rundt i sin te, mens hun mærkede en lettere akavet stemning lægge sig omkring hende indtil han talte igen. Hun havde ikke haft nogen ide om hvad hun skulle sige, og den sætning han fulgte resten af samtalen op med gjorde det ikke lettere for hverken ham eller hende. Så hun virkede bekendt? Aisling var ikke sikker på om han prøvede at score, så tidligt på dagen, eller om han rent faktisk mente det og måske havde set hende i et blad. Da han også virkede lettere bekendt, valgte hun dog ikke at affeje ham med en eller anden sur bemærkning og smilede i stedet.
”I lige måde. Jeg arbejder i Madam Malkins, men jeg kan ikke huske vi er stødt på hinanden der.” Sagde hun og lagde hovedet på skrå med et smil på læben.

”Du skal være velkommen, nej der er ikke meget selskab og det man kan finde, er ikke altid tiden værd.” Kommenterede hun med et skævt smil og skævede hen mod ham. Han ville uden tvivl have lov til at sætte sig før han rent faktisk gjorde det, hvilket ikke var et helt dårlig personlighedstræk, så måske havde det ikke været helt forkert af hende at sige ja til hans ønske.
”Mit navn er Aisling … Delaney” Sagde hun efter han havde betalt regningen og gav ham hånden da han var nået tæt nok på hendes bord. Den lille tøven imellem hendes to navne var opstået på grund af hendes frygt for at han ville rejse sig op og finde på en undskyldning til at gå. Hun havde dog sagt det alligevel da der ikke rigtig var meget andet at gøre, hun kunne trods alt ikke løbe fra sin familie. Hun smilede dog bredt til ham og prøvede at se så uskadelig ud som hun kunne.

[Dean Morrison]

a friendship is not measured
on the length of the acquaintance

Dean havde altid købt hans troldmandsrober hos Madam Malkins, men det havde altid været en sag om at komme ind og ud uden at bruge alt for megen tid på at browse. Skulle han være helt ærlig så havde han altid fundet det at få taget mål en smule nærgående. Det kom selvfølgelig af en pinlig oplevelse fra den gang han havde nået hans teenage år, var skudt meget pludseligt i vejret og havde brug for at erstatte det meste af hans garderobe. Han havde ikke været forberedt på de vandrende hænder og måtte skynde sig ud af butikken før det blev alt for synligt. Lige siden den oplevelse havde det altid været med et stift blik frem for sig og tankerne på alt andet end hvad der foregik.
”Madam Malkins,” samtykkede han og nikkede. ”Det kunne meget vel være,” men han kunne ikke se hende for sig i butikken, noget ubevidst ønskede at placere hende i forhold til hans arbejde.

Dean rejste sig fra hans bord da hun bød ham en plads. Han trak stolen ud og satte sig, lænende en smule ind over bordet uden at være alt for indtrængende.
”Dean Morrison,” bød han også ind med og tog hendes hånd. Han trykkede den blidt, men gav ikke slip da hendes navn endelig faldt på plads. ”Delaney,” mumlede han kort for sig selv. Kunne hun være relateret til Teodor Delaney? Igen var det et spørgsmål om hvor indtrængende han kunne tillade sig at være, men alligevel fløj det ud af munden på ham før det havde lykkedes ham at finde en måde at formidle det på. ”Teodors lillesøster Aisling?” Han gav slip på hendes hånd og skyndte sig at sende hende et undskyldende smil. ”Undskyld, det var vidst en smule frembrusende,” kommenterede han dernæst hurtigt og foldede hænderne over bordet. ”Jeg er Auror og har hørt meget om hans sag.” Eller, det ville sige, at han havde været til stede lige som så mange andre Aurorer. Delaney-familiens vilde historie havde længe været korridor-sladder i ministeriet, og Dean havde efterhånden svært ved at skelne mellem rygte og realitet. Han kunne dog allerede sige nu, at Aisling langt fra lod til at være ligesom hendes bror.

TAG: Aisling &, WEARING: this

[Aisling Delaney]

Singing in the old bars
Swinging with the old stars

TAG - DEAN
WORDS - 395
OUTFIT[/center][/color][/size]

Aisling smilede blot til ham og trak på skuldrene. Det kunne det vel, hun regnede dog med at det var andet steds fra, hvis det overhovedet var rigtig de kendte hinanden.
"Det kunne det vel" Sagde hun og smilede kort, før hun præsenterede sig selv da han satte sig. Hans navn sagde hende ingenting, i hvert fald ikke noget særlig specielt. Hun genkendte ingen fuldblodsfamilier med dette navn og heller ikke nogen fra sin skoletid, men han måtte næsten også være en del ældre end hende.

At Dean gentog hendes efternavn på sådan en søgende måde varslede ikke godt, men da han stadig holdt hendes hånd, kunne hun ikke meget andet end at vedholde det smil hun havde haft siden hun præsenterede sig.
Det spørgsmål der landede bagefter gjorde hende ikke meget mere tryg, og hendes smil blev mindre og passede sådan til hendes lettere forbløffede ansigtsudtryk. Hun trak sin hånd til sig og lagde den i skødet, mens hun betragtede hans næste reaktioner. Det virkede ikke som om han havde tænkt sig at svine hende til. Hun svarede dog ikke på hans første spørgsmål, men nøjedes med at fokusere på det næste han sagde. At hun var Teodors søster var ikke noget hun kunne ændre, men hun kunne bekræfte det ved at svare på hans næste kommentarer også.
"Min kæreste er Auror, måske kender du ham? Matthew Blythe?" Spurgte hun og smilede til ham mens hun drak lidt af sin te. "Han fangede Teodor og hjalp mig igennem retssagen..." Sagde hun og holdt en pause hvor hendes øjne et øjeblik blev en anelse fjerne. "Du må næsten også have været til stede" Sagde hun og så ham i øjnene, mens et næsten usynlig smil spillede på hendes læber.