Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 27, 2012 15:09:54 GMT
I hate to see you like thiseven though it makes me love youjust a little bit more- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric fortsatte fraværende med at stryge fingrene gennem Carries mørke hår. Han rynkede brynene lidt da hun begyndte at svare ham og slap en lille munter lyd over hendes valg af eksempel "Han bliver ellers himmelhenrykt når man kalder ham Christopher." han drejede hovedet lidt "Det er lidt der jeg vil hen, for det er jo bare spild at have et navn man alligevel helst er fri for." han tog en lille indånding for at fortsatte, men slugte så en drillende kommentar omkring hendes eget mellemnavn ved hendes afsluttende bemærkning.
I stedet lagde han hånden mod hendes overarm og gav hende et klem, mens han plantede et kærligt kys på hendes pande "Sandt..." han rynkede brynene lidt og trak på skuldrene med blikket rettet mod deres samlede hænder "Vi har bare aldrig brugt det, ud over med efternavne. Det giver mere mening på en eller anden måde." han smilede skævt "Selvom jeg aldrig bruger Morecambe andet end når jeg skal skrive under på et eller andet der kræver det."
Han forholdt sig tavs og tænksom nogle sekunder, for så at vende tilbage til det oprindelige emne og trække på skuldrene igen "Det kan også være et reelt navn. Jeg gik i skole med en Edie." han smilede, og endte med at nikke som hun fortsatte "Vi er enige så langt som til E. Evanna er pænt, det er bare.." han gjorde en kort pause "Som om der mangler lige det sidste." han rynkede panden igen og grublede videre i behagelig tavshed.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 27, 2012 17:52:44 GMT
... a woman wishes she was a year olderis when she's expecting a baby...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie sænkede blikket og tabte i et øjeblik tråden. Det virkede stadig uvirkeligt at hendes farmor ikke levede mere og hun vidste ikke rigtig hvordan hun skulle forholde sig til den tomme følelse, der ramte hende, når det gik op for hende. Erics kærtegn gik halvt over hovedet på hende, som hun samlede sig selv og tog en enkelt dyb indånding.
Hun rynkede panden lidt, fangede sin underlæbe imellem tænderne og tyggede på den, imens hun så på ham. ”Men det har vi. Og det giver fin mening for mig,” konstaterede hun mumlende med et alvorligt ansigtsudtryk. Det kunne ikke komme som nogen overraskelse, at de ikke var enige. Frem for at invitere til dialog, tiede hun dog andre forsøg på at diskutere emnet ihjel og stirrede lidt frem for sig med et fjernt udtryk i ansigtet.
Hun vidste ikke rigtig hvad det var. Tanken om hendes farmor, Erics uenighed eller hendes egen sølle tilstand, men hun klappede en anelse i som en østers og nøjedes med at trække på skuldrene til hans overvejelser, uden selv at bidrage. ”Jeg vil ikke snakke mere om det,” konstaterede hun afvisende, imens hun trak sin hånd til sig og drejede om på siden med ryggen til ham. ”Jeg har det ikke godt.” Lukkende sine øjne bestemt i skjulte hun, at de var blevet blanke, og nøjedes med at krumme sig lidt sammen med en sammentrukket mine.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 27, 2012 21:57:38 GMT
I hate to see you like thiseven though it makes me love youjust a little bit more- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric bemærkede ikke ændringen i Carries humør før hun talte igen og han så ned på hende med antydningen af en rynke mellem brynene over den affærdigende undertone i hendes stemme "Ja, selvfølgelig.." lagde han ud og holdt blikket på hendes ansigt selv da hun så væk "Du er vokset op med det, ligesom jeg er med det andet." afsluttede han og var selv tavs et øjeblik eller to.
Så tog han snakken om fornavne op igen for en kort bemærkning og rynkede denne gang panden tydeligt og forundret da Carrie trak hånden til sig og vendte sig væk "Nej.. åbenbart ikke." konstaterede han lavmælt og blev siddende lidt endnu før han rystede på hovedet og skubbede sig ud til kanten af sengen. Han svarede hende ikke igen, men fortsatte over til skabet og trak et tilfældigt sæt tøj på, før han igen vendte sig mod sengen.
Han tøvede et øjeblik med et spekulativt udtryk på ansigtet og gik så hen til hende igen, blot for at bøje sig og lade læberne strejfe hendes tinding "Jeg går ud og laver mad. Hvis du tror du kan spise lidt kommer du bare." han rettede sig op igen og forlod soveværelset, stadig med en tænksom rynke i panden.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 27, 2012 23:04:14 GMT
... a woman wishes she was a year olderis when she's expecting a baby...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Hvis Carrie havde analyseret situationen nærmere, så ville hun nok et eller andet sted godt kunne have set, at hendes humørskift ikke var helt rimeligt. Hun var dog ikke lige det sted henne, hvor hun tænkte sådan over tingene. Hurtigt havde hun vendt ryggen til Eric og på trods af en instinktiv bevidsthed om hans blik på hende, gjorde hun intet for at nærme sig ham igen eller tage sin afvisning tilbage. Hun blev liggende på siden og åbnede først øjnene, da han plantede et blidt kys på hendes tinding. Selv da blev det ikke til mere end en stirren ind i væggen og hun svarede ham ikke med andet end et uanseeligt skuldertræk. Lige efter det var han væk og få øjeblikke senere hørte hun lydene ude i køkkenet, der ville have fortalt hende præcis det han lige havde sagt.
Det var en underlig sindstilstand hun var havnet i. Hun havde savnet mennesker omkring sig – Eric omkring sig – hele dagen, imens hun havde gået og haft det dårligt alene. Nu hvor hun endelig havde det formåede hun naturligvis ikke engang at føre en samtale om et relevant emne. Det var tåbeligt og i et lille stykke tid forfaldt hun til selvmedlidenhed og bebrejdelser af babyen, af sine hormoner, af hvad der end havde taget hendes bedstemor væk... Da hun nåede til at bebrejde Eric standsede hun brat og snøftede ind. Hun blinkede et par gange med de endnu våde øjne og begravede hovedet i madrassen. ”Lort,” mumlede hun utydeligt ned i den, før hun trak sig selv op ved nakkehårene, skubbede sig ud til sengekanten og fandt ben at stå på. Det var med flere rynker i panden at hun fandt sin morgenkåbe og lukkede den omkring sig, før hun forlod soveværelset på bare tæer. Da hun nåede køkkenet stak hun først forsigtig hovedet ind og snuste til lugten af mad. Det gjorde hende ikke utilpas og hun fortsatte derfor imod Eric med lettere hængende hoved og tydelig skyldbevidst mine. ”Undskyld,” mumlede hun, med blikket vendt imod hans lyse øjne. ”Jeg har det ikke så godt. Det er ikke din skyld.” Hun skævede lidt imod maden og fugtede sine tørre læber fraværende.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 28, 2012 0:00:33 GMT
I hate to see you like thiseven though it makes me love youjust a little bit more- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric var faldet hen i sine egne tanker mens han havde sat et fad med udskårne rodfrugter i ovnen og nu var i færd med at hakke et bundt krydderurter på skærebrættet foran sig. Selvom han stod med front mod stuen, opdagede han ikke med det samme Carrie komme ind i rummet. Først da hun var halvvejs henne ved ham fangede han en bevægelse og så op mens kniven gik i stå mod brættet. Han sendte hende et bekymret blik og smilede prøvende mens hun kom helt hen til ham og rystede let på hovedet da hun undskyldte.
"Det ved jeg godt.." begyndte han og lagde kniven fra sig, blot for at kunne lægge armene omkring hende og give hende et beroligende kram "Det er okay." fortsatte han og slap hende igen halvt for at kunne se spørgende ned på hende "Kan du spise lidt?" han nikkede mod en åben plasticbakke med to stykker fersk laks der ventede på at blive rullet grundigt i de hakkede krydderurter inden de skulle i ovnen "Eller vil du nøjes med noget lettere?" han smilede svagt og løftede den ene hånd for at stryge hende momentært over kinden, før han vendte sig mod køkkenbordet igen og tog det første stykke laks op fra bakken.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 28, 2012 14:31:13 GMT
... a woman wishes she was a year olderis when she's expecting a baby...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carries arme fandt for en kort bemærkning rundt om Eric, imens hun gemte ansigtet ved hans brystkasse og i et sekund eller to lukkede øjnene, imens hun tillod sig selv at finde den ro og tryghed, der oftest lå og ventede på hende lige der. Hun løftede hovedet og så op på ham med en enkelt rynke i panden, skævende til maden igen, før hun trak på skuldrene.
Da først han slap hende krydsede hun armene over brystkassen og lagde hovedet lidt på skrå, imens hun kastede et blik ind i ovnen. ”Jeg er jo ikke rigtig, syg, vel? Så jeg burde kunne spise normalt...” Lettere tøvende kastede hun et enkelt blik ned på sin mave, før hun nikkede. ”Bare der ikke er nogen løg. Det er der ikke, vel?” Hun rynkede lidt på næsen ved den blotte tanke og så spørgende på ham, før et lille smil hev i hendes mundvige. ”Jeg er vildt krævende,” konstaterede hun med antydningen af et selvironisk glimt i øjnene. ”Det må du undskylde. Også på forhånd, for det bliver sikkert kun værre. Jeg har en klar fornemmelse af at hele det her graviditetsnoget forstærker alle mine dårlige egenskaber. Men... Om syv måneder og tre uger er hun her.” Carrie smilede prøvende og lænede sig lidt med siden til disken. ”Lillepige Abbey eller Wolfe. Og det skal nok blive godt. Jeg elsker jo dig og du elsker mig og vi elsker hende. Alt det andet finder vi ud af med tiden. Især hvis du bare giver mig min vilje. Det er nemmest.” Et skævt smil trak op i hendes mundvige, som hun løsnede sine armes greb omkring sig selv en anelse.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 28, 2012 18:31:09 GMT
I hate to see you like thiseven though it makes me love youjust a little bit more- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric havde ikke mere travlt end at han uden tøven tog sig tid til at lægge armene beroligende omkring Carrie og acceptere hendes undskyldning. Han gemte ansigtet mellem hendes hals og skulder et øjeblik, mest af vane, men en vane affødt af at føle sig godt tilpas, lige sådan, og med næsen lige der, hvor duften af hende var ganske tydelig.
han slap et lavmælt suk før han rettede sig op igen og slap hende, blot for at genoptage madlavningen, mens han ventede på svar på sit spørgsmål. Et skævt smil krusede sig på hans læber og han rystede på hovedet "Ingen løg. Den fejl begik jeg allerede i tirsdags. Den sker ikke igen før du selv spørger efter dem." drillede han afslappet ved tanken og lagde det første stykke laks, nu inklusiv grøn panering, over i et fad der stod klar og så sigende på hende et øjeblik, med et glimt i de grå øjne "En lille smule måske."
Han smilede lidt bredere mens han fortsatte med det næste stykke fisk og tydeligt morede sig lidt over Carries ord "Alt efter om det passer hende at komme før tiden, til tiden eller passende forsinket som en lille prinsesse bør." han lagde det sidste stykke i fadet og rakte ud efter viskestykket for at tørre fingrene i det, mens han så på Carrie igen "Abbey og Wolfe.. med to fornavne eller ikke." han smilede varmt og rakte ud efter en bestemt flaske ud af en mindre samling på bordet og forsynede laksestykkerne med olivenolie "Du er meget sikker i din sag der." han satte flasken på plads igen og sendte Carrie et drillende blik, for så at tiltuske sig et hurtigt kys før han gav sig til at rydde op.
Et lille muntert fnys undslap ham mens han tog skærebrættet og kniven med over til vasken og åbnede for vandet "Måske. Jeg skal overveje det, men lad være at sætte næsen op efter det." han skævede hen til hende over den ene skulder med et løftet øjenbryn "Tænk hvor hurtigt du ville komme til at kede dig hvis jeg altid var enig med dig og gav dig ret." han så sigende på hende og gik så igang med at vaske bræt og kniv af.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 28, 2012 20:00:31 GMT
... a woman wishes she was a year olderis when she's expecting a baby...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie smilede tilfredst og nikkede en enkelt gang, før hun krøb til korset med en indrømmelse og så skyldbevidst i en anden retning end Eric for en kort bemærkning. Det var ingen hemmelighed at hun var perfektionistisk og krævende i det hele taget, men på det sidste var det ligesom om det havde fået en tand mere. Det burde ikke gå ud over ham, men det gjorde det selvfølgelig alligevel. Sådan var det. Tanken om det lille bitte væsen, der rent faktisk var resultatet af al det bøvl var alligevel nok til at gøre det okay på en eller anden måde og hun kunne ikke lade være med at smile, som hun bed let ned i sin underlæbe og betragtede ham, uden at gå ind i den diskussion hun lige havde meldt klart ud, at hun ikke ville tage nu.
Hans kys tog hun gerne imod, også selvom hun stadig havde det som om hun blev nødt til at holde fast i noget for at føle sig helt sikker på benene. Hun endte med at glide ned at sidde på gulvet med benene strakt foran sig og baghovedet hvilende imod diskens hårde træside med lukkede øjne. ”Jeg kommer aldrig til at kede mig med dig,” bemærkede hun reelt, før et lavmælt suk forlod hende. ”Det var det, der altid generede mig i gamle dage. Skat? Vil du ikke give mig et glas vand?” Hun tog en dyb indånding og åbnede øjnene igen, for at dreje hovedet imod ham og vende blikket opad.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 28, 2012 23:55:13 GMT
I hate to see you like thiseven though it makes me love youjust a little bit more- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric havde hurtigt skyllet både bræt og kniv af og fnøs lavmælt som Carrie fortsatte "Ikke hvis det står til mig i hvert fald." bekræftede han hendes ord og greb ud efter et andet viskestykke for at tørre begge ting af. Han så igen på hende over den ene skulder da hun fortsatte og smilet blegnede lidt da han så hende sidde på gulvet, lænet op mod et skab "Selvfølgeig." konstaterede han med rynkede bryn og tog hurtigt et glas ud fra det rigtige skab, fyldte det med koldt vand og lukkede den korte afstand mellem dem i få skridt.
"Er du okay?" spurgte han bekymret og en smule overflødigt mens han satte sig på hug foran hende og rakte det fyldte glas frem. Han blev siddende og betragtede hende inspicerende mens hun drak, for så at smile svagt "Kun det egentligt? Jeg troede du havde en liste på flere meter dengang." hans blik spillede drillende et øjeblik, uden at bekymringen forsvandt for alvor. Sammen med den kom også tanken om det morsomme i at sammenligne hvordan de havde haft det med hinanden for bare ti år siden og hvordan tingenes tilstand var nu. Hans blik faldt uvilkårligt til hendes mave og et lille uudgrundeligt smil krusede sig på hans læber.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 29, 2012 0:32:15 GMT
... a woman wishes she was a year olderis when she's expecting a baby...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie hævede den ene hånd og strøg sig selv over panden, imens hun trak vejret dybt. Da Eric rakte hende glasset med vand tog hun straks imod det og gulpede det hele ned, uden først at svare. Hun lukkede øjnene i et kort øjeblik, nikkede svagt som hun åbnede dem og rakte ham det tomme glas igen med et vagt smil. ”Tak. Et mere?” Med en let rynke i panden førte hun fingrene igennem sit uglede hår igen og gjorde sig umage med at trække vejret langsomt og roligt, imens følelsen af mistet kontrol aftog sig.
Hun hvilede baghovedet imod træpladen igen og så op på ham med et lettere mat smil, som han gav hende det næste glas vand og hun også drak det. ”Så vigtig var du heller ikke, hr. selvoptaget,” konstaterede hun, uden at rejse sig op igen, selvom hun tydeligvis ikke var på vej til at få et ildebefindende længere. ”Der var andre jeg kunne lide meget mindre end dig.” Hun sukkede hørligt, smilede lidt for sig selv og lukkede øjnene endnu engang, imens hun helt for sig selv nød den relative kulde fra gulvet, der var lige hvad hun havde brug for. ”Faktisk var der ret mange af dem. Der var trods alt en overgang efter Antony, hvor jeg var decideret forelsket i dig.” En munter lyd forlod hende ved mindet og hun åbnede øjnene igen, for at se tomt ud i luften.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 29, 2012 1:01:42 GMT
I hate to see you like thiseven though it makes me love youjust a little bit more- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric tog imod det tomme glas med et bekræftende nik så snart Carrie havde tømt det og rakte det tilbage til ham. Han åbnede munden for at sige noget, men fortrød så tydeligvis og rejste sig, stadig med en mindre rynke i panden og vendte tilbage til vasken for at fylde glasset igen.
Det tog kun et øjeblik før han igen gled ned på hug foran hende og rakte hende glasset igen med et skævt smil og en skuldertrækning"Verden drejede da med mig som akse. Det troede jeg alle vidste." hans blev gled igen inspicerende over hendes ansigt uden af han var helt bevidst om det "Godt ord igen.." svarede han, mens han rakte ud for at stryge en rodet, brun hårlok om bag hendes ene øre.
Han smilede igen og rystede svagt på hovedet mens hun fortsatte og han selv tog det igen tomme glas. Han havde åbnet munden halvt for at spørge om hun skulle have mere, men gik så i stå og så overrumplet på hende "Du var hvad?" røg det impulsivt ud af ham mens begge hans øjenbryn var røget et godt stykke op i panden på ham "Du, var forelsket i mig? Da vi gik i skole?" vandglasset og tilbuddet om genopfyldning var glemt igen, selvom han stadig sad med glasset i den ene hånd og stirrede overrasket på hende.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 29, 2012 15:19:44 GMT
... a woman wishes she was a year olderis when she's expecting a baby...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie smilede skævt og så op på Eric med let hævede øjenbryn, uden at kommentere på hvorvidt han var eller havde været universets centrum. Hendes sigende blik udtrykte dog for sig selv udmærket hvad hun mente, før hun drak det næste glas med vand, lukkede øjnene og hvilede baghovedet imod diskens side. For hende var det gamle nyheder, at hun havde haft andet end fjendtlige følelser for Eric i skoletiden, men hun var egentlig godt klar over, at hun aldrig havde delt sin observation med ham. Da hun valgte at gøre det med et muntert fnys, var det kun et spørgsmål om tid før han ville reagere. På den ene eller den anden måde.
Hun flyttede blikket til ham med et drillende glimt i øjnene og morede sig lidt over hans chokerede mine, før hun rent faktisk svarede. ”Måske var jeg ikke helt galt på den med hvor kvik du var dengang,” kommenterede hun, tydeligvis med en hvis munter glæde over hans uvidenhed. ”Jeg var altså ikke stormende faldet pladask eller sådan noget pjat. Men jeg var lidt vild med dig, ja. Og endeløst irriteret over det, fordi jeg synes du var en glatnakke.” Hun fnøs muntert igen og betragtede ham med begge øjenbryn hævet. ”Hvorfor tror du jeg kyssede dig i første omgang?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 29, 2012 21:48:24 GMT
I hate to see you like thiseven though it makes me love youjust a little bit more- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric stirrede stadig på carrie med et lettere vantro udtryk på ansigtet og ventede halvt om halvt på, at hun slog det hele hen som en spøg. Det skete dog ikke og i stedet fik han bekræftet hvad hun lige havde sagt alene ved det underholdte glimt i hendes brune øjne. Han skar en grimasse og slap et indigneret fnys "Der var flere ting der spillede ind lige på det." forsvarede han sig uden egentligt at virke den mindste smule fornærmet.
Som hun fortsatte lod han sig glide ned at sidde og skubbede sig hen at sidde ved siden af hende op ad disken. Han drejede hovedet og så på hende med let rynkede bryn mens det trak afslørende i hans mundvige "Virkelig?" spurgte han, stadig en smule vantro og så frem igen mens et næsten forlegent smil trak ind på hans læber "Glatnakke-delen var jeg helt klar over." han så sigende på hende "Den anden del, ikke så meget." han fnøs muntert og rystede lidt på hovedet.
Efterfølgende trak han lidt på skuldrene og strøg en hånd over sin kæbe "Det ved jeg sgu da ikke." han var lige ved at grine men rystede i stedet lidt på hovedet "Jeg troede det var et eller andet forsøg på at provokere mig endnu mere." han slog ud med den ene hånd "En mindre hjerneblødning eller noget i den stil blandet med for meget at drikke." han smilede skævt og kløede sig i antydningen af skægstubbe på den ene kind.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 30, 2012 22:05:32 GMT
... a woman wishes she was a year olderis when she's expecting a baby...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie kvalte et grin i sin ene hånd og betragtede Eric med spillende øjne, imens han kom ned og sidde. Hun nikkede en anelse med hævede bryn som svar på hans spørgsmål og lænede hovedet imod disken uden at slippe ham med blikket. Det morede hende tydeligvis at se ham slået en anelse ud af kurs over en simpel oplysning og for en gangs skyld være den, der blev overrasket over noget hun sagde. Eller noget hun havde været.
Himlende komplet indiskret med øjnene rystede hun lidt på hovedet og smilede skævt. Hun tog en dyb indånding, lukkede øjnene i endnu et øjeblik og gendannede sig for et kort sekund den selvsamme periode, før hun skar en mindre grimasse. ”Jeg var fuld. Det var jeg vist hver gang, der var en fest dengang. Men jeg ved ikke... Det irriterede mig vildt meget, da først det gik op for mig at det var... Hvad det var. Du var jo alt det jeg ikke kunne finde ud af at være. Det er du egentlig stadig.” Hun fnøs muntert og bed kort ned i sin underlæbe, imens hun så på ham. ”Dengang provokerede det mig til endeløshed. Det blev kun værre af at min hormonstyrede teenagehjerne besluttede sig for... Nåja. Jeg kunne ikke fordrage dig. Men jeg kunne heller ikke helt lade være med at tænke på dig. Dumt. Især når jeg behandlede dig som en skraldeplads, hvor jeg kunne smide alt mit skidt. Så moden var jeg, da jeg var 18. Jeg er glad for, at tingene ændrede sig.” Med et lille smil løftede hun hånden nærmest Eric og fangede hans. ”... Jeg var dødeligt jaloux på hende Margot. Og på Imogen, fordi jeg var sikker på at i havde noget kørende allerede dengang. Hvis du skulle være i tvivl, så spørg Eddie næste gang han er her. Den idiot var sgu ikke engang overrasket, da jeg fortalte ham om... Os første gang. Han grinede bare og mente at det var på tide...”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jul 1, 2012 11:42:26 GMT
I hate to see you like thiseven though it makes me love youjust a little bit more- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric skulede halvhjertet til Carrie over hendes tydelige morskab og modstod fristelsen til at puffe til hende med den ene skulder "Du nyder det her lidt for meget, gør du!" han smilede smørret, uden at kunne lade være at føle sig ligeså smigret som han følte sig overrasket, mens han lod sig glide ned at sidde ved siden af hende på gulvet.
Han lod hænderne hvile fladt mod gulvet, mens han lyttede til hende uden at afbryde og med et lille, underholdt smil lurende i mundvigen. Da hun fnøs og så på ham igen, rynkede han dog panden og skød en bemærkning ind alligevel "Du var ikke alene om at være fuld lige den aften." han fnøs muntert og så så nysgerrigt på hende "Og hvad kan du så ikke finde ud af at være?" spurgte han, selvom han i og for sig mente han allerede kendte svaret.
Han tav igen mens hun fortsatte og rystede underholdt lidt på hovedet "Jeg tænke dig seriøst som en ekstra søster.." han fnøst igen, mens han sænkede blikket til sin hånd der blev fanget af hendes "Den søster der var lidt mere irriterende end alle de andre." han smilede skævt og så varmt på hende "Der er mange ting der har ændret sig. Absolut til det bedre." han gav hendes hånd et klem og kom så til at le impulsivt da hun fortsatte "Margot, ja." han rystede på hovedet "Jeg har ikke skænket hende en tanke i årevis." han så på Carrie igen "Men Imogen havde jeg nu ingenting kørende med før efter Stuart var gået ud og Margot var flyttet til Frankrig." han hævede et bryn en smule da hun bragte Eddie ind i samtalen og nikkede let "Hjælper det hvis jeg siger jeg fik samme reaktion fra et par andre fronter?"
Han tav igen og så frem for sig uden at slippe hende hånd og uden at det lille smil forsvandt fra hans læber "Måske passer det også for dem." musede han og strøg tommelfingeren over hendes mens han fortsatte "Hvis man tror på det der skæbne-halløj, så var det måske netop på tide." han rynkede brynene lidt og drejede så hovedet mod hende igen "Gift dig med mig.." gled det lavmælt, men tydeligt over hans læber. Hans blik flakkede ganske lidt og den tidligere morskab var erstattet af nervøs alvor og et lige så nervøst smil, mens han ubevidst lukkede fingrene lidt fastere om hendes.
|
|