|
Post by Caroline Abbey on Jun 24, 2012 13:34:42 GMT
... a woman wishes she was a year olderis when she's expecting a baby...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie betragtede sit eget spejlbillede, før hun spyttede tandpasta ud i vasken i endnu et forsøg på at fjerne den kvalmende smag. Hun skyllede munden med vand og pjaskede mere af selvsamme i ansigtet, uden at føle sig videre opfrisket. Efter at have tørret hovedet i sit håndklæde vendte hun tilbage til sengen og krøb ned under dynen, uden nogen intentioner om at forsøge at spise mere eller løse nogen af de praktiske opgaver, der ventede på hende. Brevene fra ministeriet med ønsker om god bedring lå uåbnede hen på natbordet og hun havde, vel nok for første gang i sit voksne liv, absolut ikke skyggen af dårlig samvittighed over ikke at have gjort noget som helst brugbart med sin dag endnu.
Klokken havde allerede slået fire og udenfor haglede regnen imod vinduerne. Det havde da også været tydeligt på de tre ugler, der var kommet i løbet af dagen, at det ikke ligefrem var det gode vejr hun gik glip af. Alligevel ville hun normalt have synes det var forfærdeligt at misse en arbejdsdag og hun havde da også haft alle intentioner om at komme afsted, da hun vågnede om morgenen. Det var bare morgenkvalme. Det skrev alle bøgerne jo om og morgen måtte betyde, at det gik over. En lille kop kaffe, et stykke frugt... Det havde ikke hjulpet og det var ikke blevet i hendes mave særlig længe.
Da Eric gik ud af døren var hun blevet nødt til at sende ham afsted på postkontoret med et brev til sin arbejdsplads og gravede sig selv ned i sengen med en følelse af, at hendes egen krop hadede hende. Hun hadede i hvert fald den lige i øjeblikket. De eneste tidspunkter, hvor hun havde det nogenlunde, var når hun faldt i søvn. Desværre sov hun ikke videre fantastisk og vågnede hurtigt op igen med ondt i ryggen og en knurrende, sulten mave. Udmattet og med smagen af tandpasta i munden krummede hun sig sammen på siden med den ene hånds fingre strygende hen over det punkt, der var grunden til dagens lidelser. Hun lukkede øjnene igen og forsøgte at falde hen eller tænke på noget andet end hendes egen tilstand.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 25, 2012 11:34:50 GMT
I hate to see you like thiseven though it makes me love youjust a little bit more- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric kunne ikke rigtigt komme udenom, at hans tanker havde været mindre på arbejdet og mere hjemme hos Carrie, end det plejede at være. At blive syg var én ting, men når Carrie først kastede håndklædet i ringen og kapitulerede, så vidste han det var slemt. Den ekstra lille faktor, som slet ikke var så lille endda, gjorde ham en smule bekymret og han tog sig selv i at gå og skæve til uret på sit håndled lidt for mange gange, da klokken nærmede sig fyraften.
Han gjorde et enkelt stop inden han fandt et afsides sted og transfererede sig ind på Diagonalstræde, nærmere betegnet sin egen opgang lige foran hoveddøren til lejligheden han delte med Carrie. Han fiskede hurtigt nøglen frem fra en lomme og låste sig ind "Carrie?" kaldte han allerede mens han skubbede døren i bag sig og satte posen han havde i hånden fra sig, for hurtigt at snøre sine tunge støvler op og sætte dem på plads.
Han tog sig let modvilligt tid til at tage sin baret og jakke af også, fugtige af regnen på vej hjem som de var. Så fortsatte han ned ad den lille gang og drejede ind i soveværelset på strømpefødder, blot for at finde Carrie i sengen. Han smilede varmt og stoppede et øjeblik i døråbningen før han fortsatte helt hen til sengen, bøjede sig ned og plantede et kys på hendes pande og satte sig på sengekanten "Har du det bedre, skat?" han så bekymret på hende og uden noget forsøg på at skjule at han netop var det.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 25, 2012 12:48:26 GMT
... a woman wishes she was a year olderis when she's expecting a baby...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie var døset halvt hen på sengen igen, med hånden stivnet over sin egen mave og kun en svag rynke i panden, da lyden af en nøgle i låsen ude fra gangen forstyrrede hende. Hun sov ikke rigtig og var vågen allerede da Eric sagde hendes navn derude. ”Her,” svarede hun mat, uden at røre sig. Kvalmen var anstrengende, udmattende og hun følte sig temmelig svag, efter ikke at have indtaget noget som helst, der ikke kom op igen. Alligevel var det en lettelse at han var hjemme igen og hun smilede vagt, da han standsede i døråbningen. Det var dog hurtigt forsvundet og en endnu en rynke tegnede sig på hendes pande, som han bøjede sig frem, for at kysse selvsamme.
Hun rystede lidt på hovedet imens hun langsomt fik stablet sig selv op at sidde alligevel. ”Det er ikke retfærdigt,” konstaterede hun både utilfreds og en lille smule ynkelig. ”Der står i både den der mugglerbog din mor gav os og i den anden at det hedder morgenkvalme og at det hjælper at spise. Men det hjælper ikke noget som helst.” Hun skar ansigt, som hendes mave knurrede hørligt af sult igen og fandt den igen med fingrene, imens hun opgivende lagde sig ned igen og krøllede sig sammen på sengen. ”Man skulle tro hun gerne ville have noget mad, det lille monster,” tilføjede hun med rynket pande, imens hendes fingre atter engang strøg formålsløst hen over hendes egen maveskind.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 25, 2012 14:35:24 GMT
I hate to see you like thiseven though it makes me love youjust a little bit more- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric smilede svagt igen mens han satte sig på sengekanten og lagde naturligt en hånd på Carries ene ben, mens hun skubbede sig op at sidde "Det skulle gerne gå over igen." skød han ind, uden reelt at kunne gøre noget for at gøre det nemmere "Jeg skulle faktisk hilse dig." han gav hendes ben et klem og slap hende så da hun lagde sig ned igen "Jeg ringede til hende i min middagspause." han bøjede sig lidt forover og trak posen med det letgenkendelige muggler-supermarkeds logo op på skødet, rakte ned i den og trak en rulle pebermynte-pastiller op "Hun sagde de her hjalp da hun ventede os." han lagde den lille rulle ved siden af hende med et skævt smil og trak på skuldrene "Det er måske værd at prøve."
Han rynkede brynene og smilet forsvandt som hun fortsatte. Hans blik faldt til hendes hånd og dermed hendes mave "Monster ligefrem.." rynken forsvandt ikke helt selvom det igen trak i hans mundvige, mens han løftede hånden igen og lagde den over hendes "Det er forhåbentligt et barn og ikke en lille trold du har derinde." han strøg tommelfingeren over hendes håndryg og så op på hende igen.
Han sad et øjeblik og vendte sig så lidt så han kunne lægge sig ned ved siden af hende, helt ude på kanten, og løftede hånden for at stryge hende blidt over håret "Sig til hvis du mangler noget, ikke?" han løftede hovedet lidt og plantede endnu et kys på hendes pande, før han fortsatte med at stryge hende over håret og betragte hende med et lille varmt smil.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 25, 2012 15:05:51 GMT
... a woman wishes she was a year olderis when she's expecting a baby...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie så op på Eric med rynket pande og nikkede svagt, uden at se ud som om hun egentligt troede på ham. Hun kastede et utilfredst blik ned på sin egen mave og krøb sammen på sengen igen med et mumlet ”tak,” til den hilsen han sendte videre. Da han trak posen op, så hun spørgende fra den til ham og dernæst på den rulle han trak op.
Hun rynkede lidt på næsen og tog imod den, for at give sig til at læse på siden af den. Af samme grund missede hun den skygge, der gik over Erics ansigt og så først op igen, da han lagde sin hånd over hendes på maven. ”Lige nu er hun et monster,” konstaterede hun med en rynke i panden, der modsvarede hans udmærket. ”Et monster-barn. Når hun holder op med at give mig følelsen af at være en slasket karklud, så skal jeg nok revurdere kælenavnet.” Hun hævede begge øjenbryn en smule, før hun igen vendte blikket imod den lille bitte skrift på rullen i hendes frie hånd, uden at reagere, da han lagde sig ned ved siden af hende.
Først da hun var færdig med at læse og han plantede et kys på hendes pande, så hun på ham igen og smilede antydningsvist. Hun nikkede og tog en dyb indånding, inden hun lukkede den ud i et hørligt suk og åbnede pakningen han havde givet hende, for at prøve sig frem med en af de runde pebermyntepastiller. Suttende prøvende på den, rynkede hun igen en smule på næsen og så på Eric med et nærmest undskyldende blik. ”Du lugter,” konstaterede hun, sådan som hun havde tænkt nogenlunde siden han satte sig på sengen. ”Af parfume. Eller sådan noget...”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 25, 2012 19:06:11 GMT
I hate to see you like thiseven though it makes me love youjust a little bit more- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric smilede svagt igen uden at fjerne hånden fra Carries mave og den lille rynke glattede sig selv ud, før han møvede sig ned at ligge ved siden af hende "Du er ellers ret uimodståelig.. selv som karklud." han løftede hovedet lidt og pressede læberne mod hendes pande, før han stillede et enkelt, bekymret spørgsmål mens han strøg hende blidt over håret.
Han fortsatte indtil hun så på ham igen og den svage, men distinkte lugt af pebermynte sneg sig ind i hans næse da hun talte. Han rynkede brynene lidt, og løftede hånden fra hendes hår, blot for at trække lidt op i sin t-shirt, der lugtede af en blanding af hans deodorant og krudt "Det er den samme jeg altid bruger?" han så spørgende på hende og tilføjede med et skævt smil "Den og en smule krudtrøg ovre fra bane fem. Er det slemt?" sluttede han af og fik igen et bekymret glimt i de grå øjne.
Efter en bekræftelse så han underfundigt på hende et langt øjeblik, før han strøg hende blidt over kinden og plantede et tredie kys mod hendes pande "Jeg skulle alligevel i bad." han så kærligt på hende og rejste sig så, greb et par rene underbukser fra den rigtige skuffe i skabet og satte kursen mod badeværelset.
Med soldatens effektivitet gik der ikke forfærdeligt længe før han var tilbage, i boxershorts og stadig i gang med at frottere det korte hår "Der var faktisk noget mere i den pose.." begyndte han og lod håndklædet hænge omkring nakken, mens han samlede omtalte pose op fra gulvet ved siden af sengen og satte sig på sengekanten igen "Ud over den ris vi manglede og batterier til min computer-mus." han rakte ned i posen og trak en mindre, klar plasticpose med et lyserødt indhold op, og lagde den ud for hendes ansigt "Det er fjollet, jeg ved det godt, men jeg kunne ikke lade være." han smilede halvt forlegent og fortsatte med at tørre sit hår, uden at tage blikket af hende igen.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 25, 2012 20:09:06 GMT
... a woman wishes she was a year olderis when she's expecting a baby...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie himlede lidt med øjnene og undlod at kommentere på præcis i hvor høj grad hun følte sig attråværdig i øjeblikket. I stedet stak hun en pastil i munden og suttede den i sig, uden at mærke nogen umiddelbar lindring. Det var trods heller ikke magi, Ginnys forslag, og der var ingen, der kunne sige om det rent faktisk ville virke. Selv igennem af den tydelige smag af pebermynte kunne hun stadig lugte Eric og hun rynkede endnu på næsen, da hun nikkede. ”Undskyld,” mumlede hun beklagende, velvidende at det ikke var fordi han lugtede anderledes end han plejede, men nærmere fordi hun var både sart og hormonel. Hun tyggede lidt på pastillen og så ham gå ud af døren, uden at rykke på sig. Et minut eller to efter han var gået krøb hun ned under dynen og lagde sig om på ryggen. Hun stirrede op i loftet og tog en pastil til, uden rigtig at tænke over det. Det hjalp ikke rigtig på den generelle følelse af utilpas- og træthed, men det var noget at foretage sig, som hun lige kunne overskue. Lyden af vandet der faldt forsvandt lidt tid efter og hun lukkede øjnene for en kort bemærkning, uden at falde i søvn.
Da Eric igen kom ind på værelset drejede hun hovedet imod ham og så op. Hun hævede øjenbrynene en smule, som han talte, og skulle til at stille det indlysende spørgsmål, da han fortsatte og satte pose lige ved siden af hende. Igen stablede hun sig med rynket pande op og sidde og bed sig i underlæben, for ikke at skære endnu en lidende grimasse. Posens indhold blev fisket frem og i et kort sekund så hun forvirret ud. Så holdt hun den lille, lyserøde sag op foran sig og så fra den til Eric. Det sitrede i hendes mundvige og selvom hun i nogen grad lignede udskidt æblegrød og var temmelig bleg, så pyntede det alligevel lidt med det smil, der øjeblikket efter fulgte. ”Din store, bløde mand,” kommenterede hun med antydningen af et drillende blik på ham, før hun foldede ”monsterets” første stykke tøj sammen igen og rystede lidt på hovedet. ”Du er godt klar over, at hun først kan bruge den efter et halvt år, medmindre hun rent faktisk bliver en monsterbaby, ikke?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 25, 2012 21:18:50 GMT
I hate to see you like thiseven though it makes me love youjust a little bit more- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Erics hår var forholdsvis hurtigt tørret, sin beskedne længde taget i betragtning og han brugte mere tid på at se spændt afventende på Carrie, end han reelt gjorde på at tørre hår. Håndklædet endte igen omkring nakken på ham mens han fulgte hende med blikket da hun tog det lille stykke tøj ud af posen og holdt det op foran sig.
Hendes smil trak automatisk et lignende ind på hans egne læber og han trak på skuldrene over hendes spontane kommentar, der et kort øjeblik, fik ham til at se næsten forlegen ud "Måske lidt." indrømmede han og smilede skævt, mens han betragtede hende lægge den lille lyserøde dragt sammen igen "Den hang bare lige der, inklusiv ugle og jeg kunne ikke stå for den." han rynkede panden lidt da hun fortsatte "Det gør hun ikke." slog han bestemt fast og smilede så svagt igen "Hun bliver lige som hun skal være." han lænede sig lidt frem, lagde to fingre under Carries hage og lod flygtigt sine læber strejfe hendes "Hun kan ikke blive andet med dig som mor, vel?"
Han rejste sig og hængte det fugtige håndklæde over den halvåbne skabslåge, mens han vejede for og imod enten at blive hos hende eller komme i noget tøj og begynde på aftensmaden. Han ræsonnerede dog hurtigt med, at han godt kunne nå begge dele og endte med at gå tilbage til sengen og indtage pladsen ved siden af hende. Hans ene arm havnede naturligt omkring hende mens han lod sig glide halvt ned at ligge "Vi skal uanset have fundet på noget andet at kalde hende end øgenavne før eller siden." han smilede halvt og så tænksomt ud i luften mens han strøg hendes overarm med fingerspidserne.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 26, 2012 10:57:47 GMT
... a woman wishes she was a year olderis when she's expecting a baby...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie kunne, på trods af at hun ikke ligefrem var på toppen, ikke lade være med at smile, som hun foldede den lyserøde bodystocking sammen og lagde den ved siden af sig på sengen. ”Du er sød,” konstaterede hun enkelt, før en praktisk kommentar til størrelsen fulgte efter. Hun hævede begge øjenbryn ved hans svar og var lige ved at trække sig væk fra hans kys med sine tanker på om pebermyntepastillerne havde druknet ethvert spor af den ellers temmelig klamme smag. I sidste ende blev hun dog siddende, og smilede vagt op til ham ved hans efterfølgende kompliment. ”Jeg føler mig ikke særlig meget som jeg skal være i dag,” pointerede hun, før hun endte med at stikke Erics indkøb tilbage i posen og lægge den fra sig på natbordet.
Hun sukkede lavmælt, sank lidt sammen og strøg det uglede hår om bag ørerne. Da Eric dumpede ned i sengen ved siden af hende, opgav hun at sidde op og møflede sig ned at ligge på ryggen igen med blikket vendt imod loftet og et lettere opgivende udtryk i ansigtet. Hans bemærkning trak hendes opmærksomhed hen på ham igen og hun smilede svagt med et bekræftende ”mmh.” Hun betragtede ham undersøgende og rakte sin hånd op for at finde hans. ”Hvad så hvis hun ikke ligner en 'Susan' når hun er her?” En lille rynke var spiret frem på hendes pande og hun sænkede blikket og bøjede nakken lidt, for at se ned på sin egen mave, der endnu ikke viste nogen klare, fysiske tegn på at være hjem for noget usædvanligt.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 26, 2012 12:05:46 GMT
I hate to see you like thiseven though it makes me love youjust a little bit more- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric smilede skævt mens Carrie lagde deres første stykke babytøj væk igen og trak på skuldrene "Det tager mig ind i mellem. Lad være at sladre til Alice og de andre." han lænede sig lidt frem og plantede et flygtigt kys mod hendes læber, inden han rejste sig op fra sengekanten, stadig med et smil på læberne "Det går over igen.."
Kort efter krøb han ned ved siden af hende i sengen og lod sig glide halvt ned at ligge, mens han trak hende lidt tættere på med den ene arm. Han sad nogle øjeblikke og så tænksomt frem for sig før han talte igen og skævede ned mod Carries ansigt mens han gjorde. Han løftede den frie hånd og overlod den uden protester til hende, flettede fingrene ind mellem hendes og smilede skævt "Jeg tror hun ender med at ligne det vi vælger. Vi har jo nogle måneder til at finde ud af hvad hun er for en før hun kommer ud." han drejede hovedet lidt og lod kinden hvile mod hendes hår "Og hvis ikke, så kan vi ændre det når vi har set hende." han strøg tommelfingeren blidt over hendes mens han fortsatte "Eller i finder nogle forskellige og ser hvilket af dem der passer på hende når hun melder sin ankomst?" han slap en lille munter lyd og gav hendes hånd et klem "Susan var dog ikke lige på min liste."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 26, 2012 19:23:35 GMT
... a woman wishes she was a year olderis when she's expecting a baby...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie så sigende på Eric i et øjeblik, før hun nøjedes med at ryste lidt på hovedet. Øjeblikke efter puttede hun sig ind imod ham og følte sig i et sekund eller to nærmest veltilpas. Det gik hurtigt over, men hun ville stadig hellere ligge sammen med ham og have det skidt end alene og have det lige så dårligt. I det mindste var han en eller anden form for distraktions-faktor og nu lugtede han heller ikke mere underligt.
Hun betragtede hans ansigt med sine fingre flettet ind imellem hans og en svag rynke i panden, men afbrød ham ikke, før han var helt færdig med at tale og et vagt smil havde trukket op på hendes læber. ”Er der en liste? Jeg har ikke engang lavet en endnu. Jeg er imponeret, Wolfe.” Hun så drillende på ham og skød prøvende, for tyvetusinde gang, sin mave den smule ud den kunne komme, imens hun betragtede den med underfundigt blik. ”Hvilke navne har du så tænkt på? Donna? Naomi? Sophie?” Hun slappede af i mavemusklerne igen og vendte tilbage til at se på ham, uden at forsøge at lade som om hun ikke var nysgerrig.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 26, 2012 21:03:32 GMT
I hate to see you like thiseven though it makes me love youjust a little bit more- - - - - - - - - - -Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric smilede ubevidst, men på alle måder tilfredst, da Carrie krøb ind til ham og han begyndte som en naturlig reaktion, at stryge hende kærligt over armen. Han nåede at stryge læberne mod hendes hår endnu en gang, før hun drejede hovedet nok til at kunne se op på ham og få endnu et smil.
Smilet blev gradvist bredere over hendes drillende ord og han nikkede afslappet med et bekræftende "Mhmm.." før hans blik gled ned over hende og landede ved den stadig flade mave, som hun dog gjorde sit bedste for at få til at virke mere fremtrædende "Mental liste dog, som ikke er så lang, men ikke desto mindre en liste." han lod blikket vende tilbage til hendes ansigt med et drenget grin "Lad være at virke så overrasket."
Han så igen ned mod hendes maveregion og skar en lille grimasse før han så hende i øjnene igen "Naomi? Stryg den.." han smilede skævt og trak på skuldrene "Catherine, efter min mormor." begyndte han og rømmede sig let før han fortsatte, hele tiden med antydningen af et smil lurende i den ene mundvig "Laura måske, eller Edie?" han så på hende igen med et nysgerrigt blik "Er der ingen navne du har overvejet måske?"
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 26, 2012 22:23:48 GMT
... a woman wishes she was a year olderis when she's expecting a baby...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie bed kort ned i sin egen underlæbe og så på Eric med et stadig drillende glimt i øjnene, som han grinede. ”Jamen det er jeg. Jeg troede ikke du tænkte så meget over det. Er det ikke lidt en pige-ting?” Hun hævede begge øjenbryn og slappede af i mavemusklerne med et dæmpet suk. Hendes forslag var ikke specielt seriøse, men nærmere hvad der lige faldt hende ind, og hun protesterede ikke, da han straks smed et af dem i den mentale skraldespand. I stedet så hun interesseret op på ham, som han gav sig til at liste sine egne ideer.
Overvejende og med sin tommel strygende let hen over hans, kneb hun derpå øjnene en smule sammen, før hun trak lidt på skuldrene. ”Jeg synes ikke hun skal opkaldes efter nogen. Hun skal være sin egen. Medmindre det er et mellemnavn. Så er det okay. Edie er sødt.” Carrie rynkede panden en anelse og så på ham med en spekulativ mine. ”Laura... Der var en rigtig strid harpe i Godrics Hollow, der hed Laura. Hvad med Abigail? Eller Evanna?” Hun rykkede lidt på sig, trykkede sig ugenert ind imod Eric og lod for en kort bemærkning sine øjne falde i. ”... Geraldine,” mumlede hun, smagende lidt på navnet.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Jun 27, 2012 9:21:01 GMT
I hate to see you like this even though it makes me love you just a little bit more
- - - - - - - - - - - Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: [url=http://www.polyvore.com/cgi/set?
id=44593906]Here
[/url][/center] Eric himlede svagt med øjnene, og slap et påtaget indidgneret fnys "Pige-ting. Må jeg være her, måske." han løftede hånden fra hendes overarm og strøg i stedet fingerspidserne gennem hendes hår "Det må være dig der har smittet." han smilede drillende og fangede en lok af hendes mørke, uglede hår mellem fingrene "Selvfølgelig tænker jeg over det." smilet blev varmt og forventningsfuldt mens han lagde nogle af sine forslag frem og befandt sig ganske godt lige hvor han var.
Han sank lidt længere ned i sengen da Carrie trak på skuldrene og rynkede panden tænksomt "Jeg har aldrig helt kunnet se grunden til mellemnavne må jeg indrømme." han så spørgende på hende, men virkede ikke til at være uenig som sådan "Bruger du nogensinde dit måske?" han nikkede langsomt en enkelt gang "Edie, ja.. eller Evie.."
Et øjeblikså han overvejende frem for sig, for så at slippe en lille munter lyd da hun fortsatte "Laura er strøget." han rynkede brynene igen og gentog prøvende hendes forslag "Abigail... får mig til at tænke på en gås i en tegnefilm." han skar en lille, undskyldende grimasse, men nikkede så igen "Evanna er pænt." han lukkede uden at tænke over det, armen fastede omkrng hende da hun krøb tættere og lod kinden hvile mod hendes hår igen "Men begge de ti sidste ender garanteret med at blive forkortet til drengenavne. Evan og Gerald. Det har jeg altid syntes var lidt sært." han trak let på skuldrene og overvejede flere muligheder, mens han strøg fingrene blidt gennem hendes hår.
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Jun 27, 2012 12:47:01 GMT
... a woman wishes she was a year olderis when she's expecting a baby...Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie smilede skævt og klagede ikke. Hun gav hans hånd et klem og undlod at kommentere yderligere på hvad det lige var at være så velforberedt. Selv havde hun rent faktisk ikke gjort det samme – endnu – selvom det egentlig ville have lignet hende udmærket.
Ved hans spørgsmål kneb hun øjnene en anelse sammen og rynkede panden lidt. ”Det lyder godt. Og så er det jo netop der man kan give en familietradition videre. Desuden kan barnet selv vælge at blive kaldt det ene eller det andet – ligesom Noah og Ben, der ikke bliver kaldt Christopher og Eugene. Desuden bruger jeg mit. Eller bedstemor gør – gjorde.” Hendes blik flakkede kort og hun bed ned i sin underlæbe. Tavs og med et anderledes alvorligt udtryk i ansigtet så hun lettere tomt på et punkt et sted på hans underansigt.
Hun rynkede lidt på næsen og løftede tøvende blikket med rynkede bryn. ”Så intet af det, altså. Men... Edie er en forkortelse. Det er et kaldenavn, ikke helt et rigtigt navn. Desuden minder det vildt meget om Eddie. Og hun skal altså ikke hedde Edith,” fastslog hun bestemt. ”Men jeg kan godt lide E-navne og Evanna kunne godt forkortes til Evie...”
|
|