Work, work, work and no sleep

[Aisling Delaney]

All things are difficult before they become easy

TAG - SEAN
WORDS - 439
OUTFIT[/center]

Der var travlt på femte etage og udenfor på gangen kunne man høre diverse magikere og andre væsner på to ben styrte frem og tilbage. Der blev råbt ned ad gangen, løbet og papirer blev tabt på gulvet. Det var ren kaos. Grunden til det var vist at alle arbejdede på højtryk for at få trekampen op at stå og deadlinen nærmede sig, hvis ikke de nåede det meste af arbejdet nu, ville det hele falde til jorden. Lange breve blev skrevet mellem landene og dem sad en lyshåret pige og sorterede. Hun skrev nøjsommelig adressen ned, bandt det til en ugle og sendte uglen af sted. Der var tornhøje stakke af papir og kuverter på hendes bord og hun kunne slet ikke overskue tanken om hvornår hun var færdig.

Aisling havde ikke fuldført forlovelsen med Jon og var oven i købet begyndt at opføre sig åndssvagt i den offentlige verden. Straffen lød sådan: ”Vi er så søde ikke at skære hånden af dig denne gang, til gengæld skal du hjælpe din far på kontoret og bo hos os lidt tid. Desuden, hvis du finder på noget endnu dummere, som at finde sammen med den halvblods eller en mudderblods igen, så vil vi aldrig se dig igen” Aisling sad et øjeblik og tænkte på situationen med sine forældre og sukkede opgivende. Lige i øjeblikket ville hun gerne have sit gamle liv tilbage, hun sad og tænkte på da hun og Matt havde siddet og spist morgenmad sammen engang og smilede for sig selv. Hun savnede ham af hele sit hjerte, hun havde ikke kun mistet en elsker og en kæreste, men også en ven som hun havde kendt længe og som så havde knust hendes hjerte ved at vælge den der havde behandlet ham så skrækkeligt. Hr. Delaney åbnede døren til det lokale hun sad i og hun gik derfor hurtigt i gang med brevene igen, men da han var gået igennem lokalet og ind på sit eget kontor, blev hun ved med at skrive, da hun vidste han kunne holde øje med hende på en eller anden diskret måde.

[Sean Kincaid]

Every revolution evaporates
- AND LEAVES BEHIND ONLY -
the slime of new bureaucracy


Tag; Aisling Delaney ~ Wearing; This

Seans hæle slog taktfast mod stengulvet mens man med lange, målrettede skridt, nærmere sig Phillip Delaneys kontor på ministeriets femte niveau. Hans brune kappe bølgede om hans ankler og hans ansigt var tydeligt sammenbidt. Ingen ville kunne være ret meget i tvivl om, at det ikke var et hygge-visit han havde tænkt sig at gøre hos lederen af afdelingen for intermagiske kooperativer.

Som han nåede døren til forkontoret, bankede han hurtigt på, men fortsatte ind uden at vente på svar indefra og skubbede døren i bag sig uden at vende sig igen. I stedet faldt hans blik næsten med det samme på den lyshårede kvinde der sad ved et bord, omgivet af adskillige bunker papirer og et par ugler der kurrede utålmodigt.

Han satte i gang igen og lukkede den korte afstand hen til hende, uden at hans irriterede udtryk blev mildnet "Jeg skal tale med Mr. Delaney." han gjorde en kort pause uden at slippe hende med blikket mens han tilføjede "Jeg har ingen aftale, men det er vigtigt. Er han på sit kontor?" han tav og så afventende og tydeligt utålmodigt på kvinden.

[Aisling Delaney]

All things are difficult before they become easy

TAG - SEAN
WORDS - 302
OUTFIT[/center]

Aislings hjerne var gået ind i arbejdsrytmen efterhånden, find et brev, skriv adresse, luk kuvert, bind på ugle. Det var derfor så forstyrrende at der pludselig var en eller anden der brasede ind af døren at hun skubbede blækhuset, så den sorte blæk flød ud over det hele. Hun rejste sig frustreret op og fandt sin tryllestav frem, hvorefter hun fjernede den sorte masse. Hun strøg fingrene gennem håret og lod blikket glide op på den mand der snakkede til hende.

Hun sukkede dybt og himlede med øjnene over det han bedte om, det var ikke noget hun kunne hjælpe ham med. ”Jeg er sikker på det ikke er så vigtigt, han tager ikke folk ind han ikke har en aftale med og nej han er ikke på sit kontor.” Svarede hun og begyndte at ordne nogle af de papirer der var faldet ned fra stakken da han kom ind af døren. ”Og selv hvis han var der, ville det virkelig være en dårlig ide at forstyrre ham, det er ikke noget du har lyst til at opleve” Kommenterede hun og så ham direkte ind i øjnene. Aislings bitterhed og desperation over sit eget liv skulle tydeligvist gå ud over denne mand, også selvom hun aldrig havde mødt ham før, men måske var det lige netop det der gjorde det så nemt.

[Sean Kincaid]

Every revolution evaporates
- AND LEAVES BEHIND ONLY -
the slime of new bureaucracy


Tag; Aisling Delaney ~ Wearing; This

Sean slog irriteret ud med den ene hånd da den lyshårede kvinde svarede på hans forespørgsmåler og tog en dyb indånding, for ikke at lade sit dårlige humør gå ud over hende, mere end det allerede gjorde "Når det drejer sig om transporten af dragerne til Tre-kampen, er jeg sikker på Mr. Delaney vil gøre en undtagelse." han gjorde en lille pause og fortsatte efter endnu en behersket indånding "I hvert fald hvis han ønsker at den disciplin vedbliver at være på programmet." den svage trussel bag hans ord var tydelig, men ikke rettet mod kvinden.

Et fnys undslap ham da hun fortsatte og hans øjenbryn røg lidt i vejret i en udfordrende gestus han ikke selv var komplet bevidst om "Det ville ikke være første gang. Jeg har klaret en del værre end en midaldrende skrivebordsrytter." konstaterede han tørt og så på hende mens det trak lidt i hans ene mundvig "Desuden er det værste der kan ske et nej, og i det tilfælde bliver dragerne i Skotland og han må selv forklare de ansvarlige for Tre-kampen, hvorfor der mangler to." han tav og så igen afventende på hende.

[Aisling Delaney]

All things are difficult before they become easy

TAG - SEAN
WORDS - 319
OUTFIT[/center]

Aisling lyttede til hans tydelige sammenbidte vrede stemme og sukkede dybt. Hun havde virkelig ikke brug for at tage stilling til det her nu, hvis det var noget vigtigt og hun viste ham bort, ville hendes far blive sur. På den anden side hvis det var noget ligegyldigt og hun sagde det, ville han blive sur. Chancerne var ikke gode. ”Jeg kan ikke gøre så meget for at hjælpe dig desværre..” Mumlede hun blot, mens hun ordnede papirerne.
Det næste han sagde vakte dog flere følelser til live og hun kiggede først vantro, derefter skulende på ham.

”Min far er ikke nogen skrivebordsrytter! Han er en meget magtfuld mand og det tror jeg du skal tage at få banket ind i dit lille bonderøvs hoved!” Svarede hun hidsigt og tog fat i sin tryllestav, hvorefter hun forsatte rundt om bordet og standsede lige foran den noget højere mand. Skurrende af vrede bed hun sig i underlæben og stampede i gulvet. ”Fint! Jeg skal nok sige at du er her, men det er ikke med min gode vilje.” Aisling sendte ham et sidste skulende blik, hvorefter hun tog nogle modvillige, tunge skridt hen mod døren og bankede på. "Far!?.. Der er en her for at besøge dig.. Han hedder..” Aisling snurrede om på hælen og kiggede på manden, hvorefter hun satte hænderne i siden. ”Dit navn ville være rart” Hvislede hun og så muggent på ham.

[Sean Kincaid]

Every revolution evaporates
- AND LEAVES BEHIND ONLY -
the slime of new bureaucracy


Tag; Aisling Delaney ~ Wearing; This

Sean smilede antydningsvist og høfligt, uden at det nogensinde nåede helt op til hans øjne og nikkede i direkte modstrid med den unge kvindes påstand "Du kunne gøre mig den tjeneste at finde ud af om han måske ved et lykketræf skulle have fem minutter til overs." pressede han insisterende på og lod sig blik flakke indtrængende mellem hendes blå øjne et par gange.

Hendes reaktion da han fortsatte fik ham dog til at rette sig op med et overrumplet udtryk på ansigtet indtil hendes ord dæmrede og han så på hende med en blanding af overraskelse og skyld. Han sagde ikke noget, men fulgte hende blot med blikket da hun rejste sig og endte stående lige foran ham med et temperament der næsten ville være en wilie værdig. Han svarede hende med et nik og samlede hænderne bag ryggen, stadig uden at tage blikket af hende, mens hun med hidsige skridt fortsatte hen til døren han vidste førte ind til Phillip Delaneys kontor.

I stedet for reelt at være fornærmet over hendes svada, tog han den uden tøven på sig og lod hende få sin oprejsning. I hans optik var hendes far netop en skrivebordsrytter og lige det han aldrig selv håbede at ende som, men han kunne ikke fortænke hende i at forsvare sit eget kød og blod og havde han vidst hvem hun var, havde han aldrig brugt lige de ord. Han rømmede sig da hun vendte sig og henvendte sig til ham igen for så at svare hende med antydningen af et smil og en noget roligere stemme end for lidt siden "Kincaid, Sean Kincaid.. Ms. Delaney."

[Aisling Delaney]

All things are difficult before they become easy

TAG - SEAN
WORDS - 262
OUTFIT[/center]

Da blondinen så hvor mildt han reagerede var det som om den kappe af irritation, der havde lagt sig over hende fra morgenstunden, pludselig faldt til jorden og hun følte sig umådelig nøgen. Ingen havde nogensinde været så høflig at kalde hende Ms. Delaney før og det undrede hende at han gjorde hende den betænksomhed. De fleste befandt hendes navn med en sindssyg morder, så det var sjældent efterhånden hun blev vist nogen respekt, men selvfølgelig måtte det være fordi han stod udenfor hendes fars kontor, tænkte hun og bed sig forsigtig i læben.

"Sean Kincaid.. Han siger det haster og at i måske mister en drage?" Tonen i hendes stemme var skrøbelig og da hun mærkede håndtaget dreje, skyndte hun sig et par skridt tilbage som om hun havde brændt sig. Derefter bøjede hun hovedet lidt og mumlede noget om at hun ikke kunne få ham til at gå. Mr. Delaney granskede Sean hurtig, men skænkede ikke sin egen datter et blik og gik så tilbage på sit kontor, men efterlod døren åben som tegn på at han kunne komme indenfor.

[Sean Kincaid]

Every revolution evaporates
- AND LEAVES BEHIND ONLY -
the slime of new bureaucracy


Tag; Aisling Delaney ~ Wearing; This

Sean forblev tavs efter at have givet Aisling sit navn, men betragtede hende diskret mens hun havde opmærksomheden rettet mod døren til sin fars kontor. Antydningen af et uudgrundeligt smil hvilede hele tiden i hans ene mundvig, men forsvandt som dug for solen det øjeblik Phillip Delaney viste sig i døren.

Seans ansigt var på få sekunder en sammenbidt, stædig maske og han rankede sig trodsigt uden at vige det mindste under det blik der blev sendt ham og fulgte så efter den ældre mand ind på kontoret. Lige inden han lukkede døren bag sig, kastede han et hurtigt blik på Aisling og nikkede kort.

Der gik ikke mange øjeblikke fra døren var gået i, til lyden af ophidsede, vrede stemmer trængte ud i forkontoret på trods af den lukkede dør og ingen ville være i tvivl om, at de to mænd inde bag den, langtfra var enige.

- - - - - - - - - -

Døren til Phillip Delaneys kontor gik op igen med et ryk og den sidste halvdel af en sætning gled foran personen på vej ud "...fuldkommen dit valg, men hvis ikke de forhold er i orden inden fredag, så bliver den udfordring i Tre-kampen uden mig!" Sean vist sig i døren stadig med blikket inde i rummet, stod et øjeblik og trådte så helt ud i forkontoret med et sammenbidt udtryk.

Han lukkede døren bag sig med en hovedrysten og tog en dyb indånding for at tvinge temperamentet på retrætet, mens han satte kursen mod døren ud til gangen. Halvt igennem rummet satte han farten ned da hans blik faldt på den lyshårede kvinde der havde afsløret sig selv som Delaneys datter. Han rynkede spekulativt brynene og skiftede så retning for i stedet at gå hen til bordet hun sad ved igen "Ms. Delaney?" lagde han spørgende ud da han stoppede foran bordet.

[Aisling Delaney]

All things are difficult before they become easy

TAG - SEAN
WORDS - 254
OUTFIT[/center]

Selvom hun først havde været død irriteret på denne Sean, var hun en smule bekymret da han gik indenfor og blev endnu mere urolig da hun hørte dem råbe. Hun håbede ikke det var noget alvorligt, og endnu mere end det, håbede hun at sin far ikke ville forhekse ham. Det ville nok ikke ske så åbenlyst dog, men hun burde nok sige til Sean at det ikke var den bedste ide at ligge sig ud med hendes far.

Blondinen skævede nysgerrigt mod ham da han kom ud af døren, men lod som om hun var fokuseret på at skrive en adresse ned. Hun undrede sig over hvorfor hun fik sommerfugle i maven da han gik hen mod hendes bord, men lod det ikke vise i sit ansigt at hun var glad for at snakke med ham. I stedet så hun en smule ligegyldigt på ham da han henvendte sig efterfulgt af et tøvende "Jaeh?" Hendes læber var let adskildte mens hun ventede på at han skulle forsætte og fjerpennen hang formålsløst mellem hendes fingre, et par centimeter over papiret.

[Sean Kincaid]

Every revolution evaporates
- AND LEAVES BEHIND ONLY -
the slime of new bureaucracy


Tag; Aisling Delaney ~ Wearing; This

Sean havde helt instinktivt samlet hænderne bag ryggen igen og rettet sig op, da han først var stoppet foran skrivebordet den lyshårede kvinde sad bag. Da familie-relationen først var gået op for ham, kunne han egentligt godt huske at have set hendes billede i Profettidende tidligere på året, men det holdt han taktfuldt for sig selv.

Han smilede venligt da hun opfordrede ham til at fortsætte med et enkelt ord og nikkede antydningsvist, mens han hurtigt valgte ord frem der ville være passende "Jeg skylder dig en undskyldning for min opførsel." han gjorde en kort pause og så oprigtigt beklagende på hende før han fortsatte "Jeg lod min irritation gå ud over dig for et problem du intet har med at gøre og det undskylder jeg." han smilede let og skævede tilbage mod døren ind til hendes fars kontor.

En lille rynke krøb ind mellem hans bryn igen og han så hurtigt tilbage på Aisling i stedet "Jeg håber ikke du får unødige problemer på min bekostning. Det var ikke min mening." han tav igen og blev stående med et afventende blik på hende, mens han håbede hun ikke ville tage ham hans opførsel ilde op.

[Aisling Delaney]

All things are difficult before they become easy

TAG - SEAN
WORDS - 255
OUTFIT[/center]

Aislings ligegyldige ansigtsudtryk mildnede en smule da han smilede til hende og hun blev mere nysgerrig end hun havde været før. Hun satte fjerpennen tilbage i holderen og klødede sig i nakken, mens han formulerede en undskyldning. Hun skulle lige til at svare, men da han forsatte lod hun ham tale færdig og ventede høfligt.

"Bare rolig, jeg er allerede sunket så lavt som jeg kan, din uoverstemmelse kan ikke stille mig i et dårligt lys når jeg allerede er der." Kommenterede hun med et kækt smil på læben og valgte at være ligeglad med at Mr. Delaney kunne se og høre alt hvad der foregik. "Og jeg må indrømme, at jeg gjorde lidt det samme som du - så i virkeligheden er vi vel kvit." Aisling sendte ham et mindre smil og tog så fjerpennen for at genoptage arbejdet, da hun regnede med at han havde vigtigere ting at foretage sig end at hyggesnakke med hende. Hun fjernede dog ikke blikket fra hans, men nøjedes med at afvente hans svar, mens smilet spillede på hendes læber.

[Sean Kincaid]

Every revolution evaporates
- AND LEAVES BEHIND ONLY -
the slime of new bureaucracy


Tag; Aisling Delaney ~ Wearing; This

Seans blik hvilede alvorligt afventende på den kønne, lyshårede kvinde indtil hun svarede. Så åndede han mentalt lettet op og lod sig smitte nok af hendes smil, til at sende hende et tilbage "Uanset mine gentagende uoverenstemmelser med din far, så var det urimeligt at lade det gå ud over dig." han nikkede let til hende, uden at smilet helt forsvandt "Så tak." han så ned mod de mange papirer og kuverter foran hende før han mødte hendes blik endnu en gang "Jeg håber ikke jeg forsinkede dit arbejde alt for meget."

Han rettede sig helt op igen og smilede skævt for så at slå ud med begge hænder i en kort gestus "Kvit." gentog han og nikkede igen "Tavlen er visket ren igen." han stod et øjeblik og betragtede hende og fik så endelig skubbet sig selv videre "Hav en fortsat god dag, Ms. Delaney." blev hans afskedshilsen da han åbnede døren ud til gangen, hævede den ene hånd til hilsen og forlod forkontoret igen.

O U T