|
Post by Caroline Abbey on Aug 14, 2012 22:03:47 GMT
Worry never robs tomorrow of its sorrowit only saps today of its joyTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie endte med blikket på et ubestemt sted foran sig og armene krydset hen over hinanden. Hun stirrede lidt på ingenting, imens tavsheden sænkede sig imellem dem, og ønskede halvt om halvt at hun ikke havde sagt noget. Tyggende på sin underlæbe forsøgte hun at komme på en bedre løsning, lige så meget for at tage frustrationen fra Eric som for at tilfredsstille sine egne ønsker. Hun fandt dog ingen umiddelbare svar og endte med at sukke lavmælt. ”Undskyld,” gentog hun, uden at se på ham. ”Jeg prøvede bare på at være ærlig. Jeg ved godt at det ikke nødvendigvis er realistisk og jeg vil hellere have dig end selv det smukkeste bryllup, men altså...”
Hun tog en dyb indånding og slap den hørligt ud, før hun løsnede sine armes greb omkring sig selv og rejste sig op. ”Jeg er stadig mig. Du ved jo godt hvad jeg mener om magi. Men selvfølgelig skal det nok gå at vi gør tingene anderledes. Hele det der med at gå på kompromis skulle forestille at være en ret stor del af det dersens ægteskab, ikke? Jeg vil bytte din udvidede familie og RAF-kammerater for...” Hun kneb øjnene lidt sammen og så overvejende ned på ham. ”... Ranker med levende blomster, der snor sig omkring møblerne til pynt. Og et smil fra dig lige sådan nu.”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Aug 14, 2012 22:49:41 GMT
"It was one of those perfect Englishautumnal days, which occur more frequentlyin memory, than in life."Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric havde bøjet hovedet igen og havde blikket rettet mod et ubestemt punkt, da Carrie talte igen. Han drejede hovedet mod hende med rynkede bryn og rystede prompte på hovedet da hun undskyldte "Nej.." nåede han at få frem før hun fortsatte og han tav igen for at lade hende tale færdigt. Hendes ord trak uvilkårligt et lille smil frem på hans læber og han nikkede, uden at nå at sige mere, før hun sukkede dybt og rejste sig.
Han løftede hovedet og så op på hende med let rynkede bryn, uden dog selv at følge eksemplet og stadig uden at afbryde. Først da hun rundede af glattedes de svage rynker i hans pande sig ud og han smilede ganske impulsivt, mens han lagde hovedet lidt på skrå og så op på hende med et uudgrundeligt blik. Så rakte han ligeså impulsivt ud efter hendes ene hånd og trak hende blidt ned at sidde på sine egne lår, før han plantede et let kys på hendes næse, stadig smilende "Der er kun én ting jeg ikke går på kompromis med.." lagde han ud og forsatte uden at vente på reaktion "Uanset om der bliver levende blomsterranker eller svævende lys, så elsker jeg dig." han lod armene glide omkring hende, ret ligeglad med at gud og hver mand ville kunne se dem sidde som de gjorde "Desuden kunne lige de godt bortforklares for mugglere.. med de fædre vi har og deres besættelse af planter." han så forsøgsvis opmuntrende på hende og alvoren fandt tilbage i hans grå øjne "Jeg vil bare gerne at du får lige det du vil have, selvom det nok realistisk set ikke kommer til at ske uden nogle kompromiser."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Aug 14, 2012 23:15:40 GMT
Worry never robs tomorrow of its sorrowit only saps today of its joyTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie kunne ikke lade være med at besvare Erics smil, selv hvis hun havde haft lyst. Hun havde en ret klar fornemmelse af at have sagt noget rigtigt og følte sig allerede en smule lettet over ikke bare at have bragt dem længere væk fra hinanden. Da han rakte ud efter hende, fulgte hun en anelse tøvende og satte sig med et kort blik rundt. Alligevel var hendes smil varmt, da han kyssede hende på næsen, og hun smeltede en lille smule over hans efterfølgende ord.
Tavst nikkede hun til hans konklusion omkring blomsterne og lænede sig frem, for at plante et kys på hans pande. ”Du har den helt rigtige attitude, Kaptajn Wolfe,” konkluderede hun, svagt drillende, uden at alvoren helt forlod hende. ”Og jeg elsker også dig. Det er vel derfor vi gør det – ikke fordi du tilfældigvis har gjort mig gravid.” Hun smilede antydningsvist, rigelig forsikret om at hendes egne ord passede til at kunne spøge med det. Hendes ene behandskede hånd fandt hans kind og uanset den offentlige placering, tilsneg hun sig alligevel et enkelt reelt kys, før hun rejste sig igen, fangede hans ene hånd og trak let i ham, for at få ham med videre.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Aug 15, 2012 9:44:54 GMT
"It was one of those perfect Englishautumnal days, which occur more frequentlyin memory, than in life."Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric lukkede øjnene et øjeblik mens følelsen af Carries læber mod hans pande gjorde sig gældende og smilede fortsat varmt, da han igen fik øjenkontakt med hende "Forhåbentligt.." kommenterede han tørt, mens det varme smil voksede da hun fortsatte. Hans smil trak lidt længere op og kunne kun beskrives som tilfredst og rystede langsom på hovedet "Der er en million grunde før det. Jeg tror du er sikker." spøgte han afslappet og strammede grebet umærkeligt om hende, mens han gengældte hendes kys.
Han fulgte hende med blikket da hun rejste sig igen og fulgte selv efter uden protester, uden at slippe hendes hånd, da de igen begyndte at gå "Har du tænkt over et sted?" han skævede nysgerrigt til hende uden at byde ind med sine egne tanker på emnet. Af en eller anden grund føltes det vigtigere at høre hendes først "Det ville nok være smart at bestemme som noget af det første sammen med en dato, så vi kan få lagt billet ind hos enten en præst eller på borgmesterkontoret et eller andet sted."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Aug 15, 2012 17:23:21 GMT
Worry never robs tomorrow of its sorrowit only saps today of its joyTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie smilede forsikrende til Eric, før hun fandt hans læber og dvælede en anelse ved dem med lukkede øjne og hånden imod hans kind. Da hun gjorde sig fri, var det kun for øjeblikket efter at tage hans hånd og få ham med videre, imens hun flettede sine fingre ind imellem hans igen. Hun trak lidt på skuldrene til hans spørgsmål, selvom det ville være løgn at sige nej.
Det trak da også afslørende i hendes mundvige og hun bekræftede de efterfølgende bemærkninger med et simpelt ”mmh,” imens hun smilede skævt og så frem for sig. Endnu et par sekunders stilhed, i hvilken hun lyttede til deres skridt i gruset, og hun tog en enkelt dyb indånding. ”Altså. Jeg havde tænkt på haven hjemme hos min far og det sene forår, så det er varmt, men alligevel tids nok til at hun ikke... Er på vej ud. Det er bare virkelig snart.” Hun drejede hovedet og så på Eric, for at greje hans reaktion, en kende spændt på selvsamme. ”... Måske for snart?”
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Aug 15, 2012 19:03:05 GMT
"It was one of those perfect Englishautumnal days, which occur more frequentlyin memory, than in life."Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric havde stadig den svage fornemmelse af Carries læber mod sine egne mens han fulgte hendes opfordring og rejste sig fr bænken. Hans fingre fandt helt på egen akkord ind mellem hendes mens de begyndte at gå igen. Han havde stadig et tænksomt udtryk på ansigtet, men det lille smil der stadig spillede på hans læber tog alvoren lidt af det.
Han drejede hovedet mod hende igen med et nysgerrigt blik da hun bekræftende brummede, men ikke uddybede med det samme. Han holdt blikket på hende nogle skridt og var lige ved at opfordre hende til at fortsætte, da hun gjorde netop det og han lukkede munden igen med et skævt smil. Han så frem igen mens hun talte og et nyt smil trak hans mundvige opefter.
Han forblev tavs da hun stoppede med at tale og drejede først hovedet mod hende igen, da hun havde tilføjet et spørgsmål. Han rynkede brynene lidt og rystede roligt på hovedet "Næh.." lagde han ud og slog ud med den frie hånd "Jeg havde selv din fars have i tankerne og så længe vi kan nå det til april-maj uden at gå under med stress, så lyder det som en glimrende plan for mig." han trak på skuldrene og så varmt på hende "Jeg har intet behov for at være forlovet i årevis som andre ser ud til at have, og når først Evie melder sin ankomst, så får vi nok at se til uden at skulle planlægge et bryllup også."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Aug 15, 2012 22:50:37 GMT
Worry never robs tomorrow of its sorrowit only saps today of its joyTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie smilede og sænkede blikket til grusstien imens Eric talte. Først da han tav trådte hun ind foran ham og løftede deres samlede hænder for at plante et kys på hans håndryg. ”Lige præcis,” kommenterede hun dæmpet. ”Selvom det betyder at min far skal slæbe mig op til dig med gigantisk mave, ti kilo ekstra og vand i fødderne, der gør det umuligt at have de rigtige sko på. Mit livs romantiske højdepunkt.” Hun fnøs, så ned på deres hænder igen og rynkede panden en smule.
”Jeg vil gerne have at vi er gift, når hun kommer til verden. Det er håbløst gammeldags, men jeg har jo selv set hvor meget det betyder for bedstefar og... For dem alle sammen, egentlig. Desuden vil jeg gerne snart se den ring på din finger, så hele verden kan se at du er snuppet, uanset hvor meget de måske vil ægre sig.” Et tilfredst smil trak lidt i hendes mundvige og hun kyssede hans håndryg igen, før hun gjorde mine til at gå videre.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Aug 16, 2012 1:01:24 GMT
"It was one of those perfect Englishautumnal days, which occur more frequentlyin memory, than in life."Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric var ikke just forberedt på endnu et stop og var lige ved at tage et skridt mere, lige ind i Carrie, da hun gik ind foran ham og stoppede. En lille overrasket lyd undslap ham, før han selv stoppede og så ned på hende med let rynkede bryn, selv da hun plantede et kys på hans hånd. Rynkerne glattedes ud igen da hun talte og hans smilede varmt, mens han gav hendes hånd et klem "Jeg tør godt vove den påstand, at han vil synes du er ligeså smuk som jeg allerede gør og med garanti også synes den dag."
Han tav igen og bøjede ubevidst hagen lidt ned mod brystet da hun fortsatte, mere alvorligt end før. Det smittede naturligt af og han strøg blidt tommelfingeren over hendes håndryg uden på handsken før alvoren på hans ansigt igen blev brudt af et bredt smil og et spontant, munters udbrud "Med eller uden ring, så har jeg været snuppet længe." slog han uden tøven fast og undlod at kommentere på, hvorvidt han selv syntes ægteskabsløfter var livsens nødvendige fordi man skulle have et barn. Han kunne dog fuldt ud forstå ønsket og havde i den nuværende situation, ingen problemer med at efterkomme det. Han smilede igen da hun gentog sit kys mod hans hånd og slap hendes for igen at lægge armen omkring hendes skuldre og begyndte at gå igen "Så vi skal have snakket med din far indenfor nærmeste fremtid også." han så spørgende på hende og tilføjede hurtigt "Med mindre du foretrækker at gøre det selv."
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Aug 16, 2012 15:34:23 GMT
Worry never robs tomorrow of its sorrowit only saps today of its joyTag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here
Carrie så sigende på Eric men undlod at pointere med ord, at han romantiserede det billede hun malede i ekstrem grad. I stedet rynkede hun panden en lille smule og fortsatte på mere alvorlige overvejelser, men med plads til smil og tilfredshed over hans reaktion på hendes sidste ord.
Hun afslørede for en kort bemærkning sine tænder og gik videre med hans arm omkring sine skuldre. ”Sandt,” kommenterede hun simpelt, imens de slentrede videre ad en af parkens grusstier. Smilet forblev på hendes læber og hun rystede kort på hovedet, da Eric så på hende. ”Nej, det er vist fint hvis vi spørger ham sammen. Det er jo os begge to, der skal giftes, trods alt.” Hun så svagt drillende op på ham i et øjeblik og lirkede sin egen arm omkring ham, så det lige så meget var hende, der holdt om ham, som omvendt.
Et enkelt, lavmælt suk forlod hende og hun lagde nakken lidt tilbage for at se op på den halvt overskyede himmel, hvor det var trukket op. De skyer, der hang over parken, var mere mørke end de havde været sidste gang hun så på dem. Hun kneb øjnene lidt sammen, men nåede ikke at sige noget, før den første dråbe landede på hendes næsetip og flere fulgte.
|
|
Eric Wolfe
Hogwarts - H
Landfast luftkaptajn
%\4\%
Posts: 1,112
|
Post by Eric Wolfe on Aug 17, 2012 1:29:41 GMT
"It was one of those perfect Englishautumnal days, which occur more frequentlyin memory, than in life."Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here Eric slap en munter lyd, halvt et fnys og halvt et grin, og gav Carries skuldre et fast klem mens han mærkede hendes arm lægge sig over det nederste af hans ryg "Hvis det kun er den ene af os, så er der noget jeg godt lige vil have afklaring på i hvert fald." spøgte han tørt og rystede på hovedet med et alt andet end utilfredst smil.
Han fortsatte i tavshed, uden at have noget imod det, og nød igen blot efterårsvejret, Carries selskab og den spændte fornemmelse hele emnet bryllup (og barn) til stadighed skabte i ham. Han lagde i første ombæring ikke mærke til skyernes skiften, men gik i sine egne tanker, indtil noget køligt ramte den hånd han havde sikkert hvilende på Carries skulder.
Han drejede hovedet, og var lige ved at le, da han fangede et glimt af regndråben på Carries næse. Han skævede selv op mod den nu temmeligt mørkegrå himmel og så spørgende på hende igen "Mon ikke vi har fået frisk luft nok for i dag?" uden egenligt at forvente nogen protester, ledte han dem væk fra stien, ned mod en stor klynge tætte rhododendron-buske, der selv i efterårsdragt, var tætte nok til at skjule dem, da han transfererede dem fra parken, direkte hjem til lejligheden i Diagonalstræde.
C L O S E D
|
|