Autumn walk...

[Eric Wolfe]

"It was one of those perfect English
autumnal days, which occur more frequently
in memory, than in life."

Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here

Eric stoppede et øjeblik eller to helt, blot for at se ud over søen i parken. Efteråret var tydeligt ved at indfinde sig og træerne skiftede farve, mens bladene var begyndt at drysse fra dem for at dække jorden i et farvestrålende tæppe der, kort forinden, havde fået det til at se ud som om der var ild i træerne.

Han tog en dyb indånding og smilede for sig selv mens han nød synet og den friske luft der fyldte hans næsebor og lunger, før han vendte sig lidt og så på kvinden han fulgtes med. Selvfølgelig var det Carrie og hans smil vandt lidt mere kraft, mens han rakte den ene hånd frem mod hende "Men I er ved at være med igen på trods af de forviklinger der?" han begyndte at gå langsomt igen så snart han havde lukket fingrene om hendes hånd og stak den anden hånd i jakkelommen "Ministerens transport til Norge er sikret?" spurgte han videre i hentydede til den Magiske Trekamp der ville løbe af stabelen om et par uger med Durmstrang Instituttet som værter.

Han så lige frem igen mens hun svarede og de gik videre af den grusbelagte sti. Han havde hørt adskillige historier om det organiserede kaos der herskede i ministeriet af samme grund, men på et eller andet plan virkede det som en kærkommen afveksling, fra hvad året hidtil havde budt på af begivenheder.

[Caroline Abbey]

Worry never robs tomorrow of its sorrow
it only saps today of its joy

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Carrie overgav villigt sin hånd til Eric, da han rakte sin egen frem, og flettede handskebeklædte fingre ind imellem hans. Hun rynkede lidt på næsen over emnet, men nikkede alligevel som svar. ”Det er utroligt, at alting kollapser, når fire afdelinger bliver bedt om at samarbejde om en opgave, der skulle forestille at være relativt simpel. Men ja. De klarede det til sidst. Det er nu en skam at staben skal blive her i landet. Jeg ville gerne have set Durmstrang.” Et kort, drømmende smil trak lidt i hendes mundvige, som deres skridt gav lyd fra sig på stien. Hun så sig lidt rundt, da det gik op for hende at hun som sædvanlig var holdt op med at holde øje med omgivelserne, og smilede til et ældre par, der kom gående side om side og passerede dem.

Kortvarigt drejede hun hovedet efter dem, inden hendes blik faldt på Eric og hun gav hans hånd et enkelt klem. Hun smilede for sig selv ved den tanke, der havde slået hende, og drog et suk, uden at være det mindste utilfreds. ”Tror du at vi en dag kommer gående med gråt hår og hver vores stok?” Drejende sit hoved imod ham igen, hævede hun begge øjenbryn lidt og skuttede sig i en kold brise.

[Eric Wolfe]

"It was one of those perfect English
autumnal days, which occur more frequently
in memory, than in life."

Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here

Erics ene øjenbryn røg lidt i vejret mens et tenderende drillende smil spillede på hans læber et øjeblik i morskab over hendes lille grimasse "Der er længe nok imellem turneringerne til at de glemmer hvilke problemer der var sidst, måske." bød han ind og betragtede hende et øjeblik med et varmt smil som hun fortsatte, både med at tale og med at gå. Så nikkede han let "Det kunne have været spændende, ja.." han fulgte det ældre par med blikket et par sekunder, uden at bide særligt mærke i dem, ud over et automatisk smil mens de passerede "Ellers må vi tage en tur til Norge en dag. Om ikke andet kan vi måske se det udefra."

Han gik langsomt, uden behov for at skynde sig for at nå noget og uden at have noget som helst imod det for en gangs skyld. Han besvarede både Carries smil og det klem hun gav hans hånd og slap så en impulsiv munter lyd over hendes spørgsmål "Os?" spurgte han og så sig tilbage over skulderen mod parret der ikke var nået særlig langt væk "Helt sikkert." svarede han uden tøven og så tilbage på hende med endnu et varmt smil, der var helt og holdent forbeholdt hende "Selvom jeg ikke kan garantere dig hvor meget hår jeg har tilbage til den tid der kan blive gråt. Bare se min morfar." han så sigende på hende og slap så hendes hånd, blot for i stedet at lægge armen omkring hendes skuldre og trække hende ind mod sig selv i et flygtigt klem "Men jeg satser på at blive mindst hundrede, så du skal trækkes med mig nogle år endnu."

[Caroline Abbey]

Worry never robs tomorrow of its sorrow
it only saps today of its joy

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Carrie trak lidt på skuldrene, uden at byde ind med andre bud på hvad inkompetencen hos de fire omtalte afdelinger kunne komme sig af. Hun nøjedes med at lade et lydløst suk slippe ud over sine læber og betragtede omgivelserne lettere fjernt. ”Mmh,” svarede hun uengageret på hans forslag, før hun drejede hovedet lidt efter parret de passerede. Da først strøtanken havde forladt hende og var i luften imellem dem, var hendes blik ligeledes på Erics ansigt og hun besvarede tilfredst det varme smil han sendte hende, før en munter lyd undslap hende og hun villigt lod sig trække ind imod ham af en enkelt, stærk arm.

Sorgløsheden var ikke helt komplet, med det svævende minde af hendes bedstemor i baghovedet, men hun skød det lidt væk og tillod sig at forestille sig muligheden for at det kunne gå bedre for hende selv. ”Jeg sagde ikke ja til dig alene fordi du har flot hår,” bemærkede hun tørt, selvom hendes mundvige sitrede afslørende. ”Men det var selvfølgelig en del af overvejelsen. Måske burde jeg tænke lidt mere over det?” Hun hævede begge bryn og forsøgte at se uskyldigt på ham, uden overhovedet at formå at skjule det muntre glimt i sine øjne.

[Eric Wolfe]

"It was one of those perfect English
autumnal days, which occur more frequently
in memory, than in life."

Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here

Eric glemte hurtigt det ældre par der havde passeret dem og skænkede uden skrupler Carrie sin fulde opmærksomhed. Han lod armen blive liggende omkring hendes skuldre mens de fortsatte og strøg hendes overarm uden på det gule stof, næsten sikker på hvor hans ord fik hendes tanker hen et øjeblik.

Smilet blev dog hvor det var på hans læber og han fnøs påtaget indigneret over hendes svar "Nej, nej.. Det var også min ganske uimodståelige charme." han så på hende med øjne der spillede drilsk "Det og så min uovertrufne evne til at invitere mig selv på middag ved at lokke med vin." han trak hende lidt ind til sig igen og plantede et kærligt kys mod den sorte hue hun havde på, med en afslappet, behagelig fornemmelse i hele kroppen.

Han smilede skævt da hun fortsatte og himlede svagt med øjnene "Du har som sagt mindst 75 år endnu til lige det." han så spørgende på hende, stadig med et glimt i øjnene "Er det nok tror du?" han så påtaget spekulativ på hende og gned sig lidt over det korte skæg på hagen "Eller skal der en tidsfrist på." han smilede bredt igen og trak lidt på skuldrene "Du har indtil vi er blevet enige om en dato." han gav hende endnu et klem, bare fordi han kunne og befandt sig glimtende i den lette stemning der var mellem dem.

[Caroline Abbey]

Worry never robs tomorrow of its sorrow
it only saps today of its joy

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Carrie fnøs muntert og nikkede, før hun tilføjede et bekræftende ”mmh,” til Erics ord. Hun smilede, som han trak hende ind imod sig og kyssede hendes hue, tog en dyb indånding og hvilede i et kort sekund hovedet ind imod ham, før hun rettede sig op igen og bed ned i sin egen underlæbe med fortænderne. Hun så lige frem for sig med et lettere spændt ansigtsudtryk og undlod at svare, imens hun grublede.

Der gik endnu et par øjeblikke i tavshed, hvor lyden af deres sko imod stien var den eneste lyd, inden hun tog en dyb indånding og smilede lidt for sig selv. ”Du kan få en dato i dag, når jeg kommer hjem til kalenderen,” konstaterede hun bestemt, imens hun stirrede lidt frem for sig og kom igen til at pille ved ringen, der gemte sig under hendes ene handske. ”Jeg er ikke det mindste i tvivl, nemlig. Ikke rigtig. Hvis du ikke havde spurgt mig, så havde det været dig, der kunne gå rundt med en glitrende ring på fingeren.” Hun drejede hovedet lidt for at se op på ham med et drillende smil på læberne og puffede let til ham, som de gik der. ”Det havde set kønt ud.”

[Eric Wolfe]

"It was one of those perfect English
autumnal days, which occur more frequently
in memory, than in life."

Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here

Eric smilede for sig selv og fortsatte nogle minutter i tavshed, uden at det gjorde noget. Han log blikket glide ud over omgivelser, stadig med den ene arm lukket om Carries skuldre og uden egentligt at bide mærke i noget af det hans blik strejfede mens de gik. Det var dog uanset rart at være udenfor uden at skulle nå noget og for en sjælden gangs skyld bare nyde at gå for at gå.

det var Carries stemme der igen rev ham tilbage til virkeligheden og han så nysgerrigt, spørgende på hende, uden egentligt at være overrasket "Det lurede mig.." nøjedes han med at lægge ud før hun fortsatte og han rynkede panden let, mens det trak forræderisk i hans mundvige "Hvis du ikke er i tvivl, hvad skal du så med kalenderen?" spurgte han roligt og så afventende på hende.

Sekundet efter slap en kort latter over hans læber, før han løftede den frie hånd og viftede med fingrene foran hende "Giv mig en dato, så kan jeg fortælle dig nøjagtigt hvornår der havner en ring min finger." han gjorde en kort pause, smilede skævt og tilføjede "Helst uden glitter dog."

[Caroline Abbey]

Worry never robs tomorrow of its sorrow
it only saps today of its joy

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Carrie himlede med øjnene, men smilede alligevel stadig ved Erics spørgsmål. ”Jeg skal finde en dato, smarte. Selvom jeg ikke er i tvivl om hvorvidt det var rigtigt at sige ja, skal jeg ligesom stadig være sikker på hvornår vi kan. Det går jo ikke rigtig at det er midt oveni en eller anden RAF-begivenhed eller på Rileys fødselsdag.” Hun så temmelig sigende på ham og tog en dyb indånding, før hendes erklæring om frieriet fulgte lige i kølvandet.

Hans latter gjorde kun hendes muntre mine tydeligere og hun daskede let ud efter hans hånd, der viftede i luften, uden i øvrigt at gøre mere end at strejfe den. ”Ikke glitter, nej. Men hvis vi skal have ens, så skal den være i sølv, så den passer med glitterstadset. Det er alligevel også billigere, hvilket er ret smart med den formue, der sidder på min finger nu. Der er ikke rigtig nogen grund til at ruinere os selv allerede før hende den lille dukker op og gør det for os, vel?” Med et skævt smil og velvidende at de havde ret forskellige ideer om hvor vigtigt det lige var at spendere en formue på bryllupshejs, benyttede hun gerne endnu en lejlighed til at pointere at det var fjollet at bruge penge de ville få brug for senere. Hun negligerede ved den slags lejligheder gerne hendes egen ret substantielle opsparing fuldstændig og levede glimrende op til et tilsneget tilnavn som 'onkel Joakim'.

[Eric Wolfe]

"It was one of those perfect English
autumnal days, which occur more frequently
in memory, than in life."

Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here

Eric fremviste tænder i et nyt varmt smil og gav uden at tænke over det, hendes skuldre endnu et lille klem "Det burde være muligt at finde en dato der passer både os og alle andre." han hævede brynene lidt og så overbevist på hende "Vi kan se på det når vi kommer hjem?" han smilede svagt igen og tilføjede så "Jo før jeg har en dato, jo før kan jeg få søgt ferie."

Han latter kom afslappet og impulsivt og han så skælmsk på hende da hun slog ud efter hans hånd. Hans blik søgte kort ned mod hendes hænder og der hvor han vidste der sad en ring under den ene handske og rømmede sig let "Det er faktisk hvidguld dit glitter sidder i." han smilede skævt og betragtede hende med et undersøgende blik et sekund eller to "Men det er noget jeg regner med at gå med indtil jeg er så gammel at den selv falder af min finger. Jeg har ikke så meget imod at gemme min indre skotte væk." han strøg hånden forsikrende over hendes arm "Vi mangler ikke noget. Heller ikke når Evie dukker op." han slap en lille munter lyd og smilede skævt "Ud over nattesøvn til den tid, højest sandsynligt."

[Caroline Abbey]

Worry never robs tomorrow of its sorrow
it only saps today of its joy

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Carrie nikkede med et smil, der virkede som om det ikke rigtig kunne finde ud af at gå i sig selv igen. ”Mmh,” bekræftede hun, imens en enlig sommerfugl tog en kort tur i hendes mave ved tanken om rent faktisk at beslutte sig for et konkret tidspunkt. Det var ellers alt sammen så svævende og planlægningen var ikke engang gået i gang, primært fordi hun virkelig ikke vidste hvor hun skulle starte henne. Overhovedet. Hun bed let ned i sin egen underlæbe og så frem for sig, imens hun mærkede tilstedeværelsen af den lille ring endnu tydeligere end ellers.

Hans pointe, uanset hvor korrekt den var, fik hende til at himle diskret med øjnene. Hun kneb dem lidt sammen ved den fortsatte snak og var tydeligvis ikke enig i hans betragtninger. Så meget var tydeligt alene på hendes ansigtsudtryk ”Nej, men derfor er der ikke nogen grund til at ødsle det væk alligevel. Desuden er noget ikke nødvendigvis bedre, bare fordi det koster det hvide ud af øjnene. Jeg har ikke nogen forventning om at mine forældre giver andet end et bidrag til selve festen og så er der altså bare nogen steder vi må skære en smule, hvis det skal gå op i et budget, der ikke sluger mere end hvad vi vil bruge på det. Det skal ikke nødvendigvis være ringene vi skærer i, men hvis de bliver dyre, så er der noget andet vi ikke kan. Desuden er det ikke sikkert at vi altid synes det er fantastisk at bo i en lejlighed til to mennesker, når vi er tre, og så skal der også være penge til det – det er dyrt at blive forældre, Eric. Og det er dyrt at blive gift, hvis man vil gøre det ordentligt.” Hun havde mere end en enkelt rynke i panden, da hun endelig standsede sin talestrøm for at trække vejret ordentligt. Hendes blik var sigende, men også en smule bekymret, sådan som hun gerne gik hen og blev, når det blev tydeligt at de ikke var enige om sværhedsgraden af noget. Det skete relativt tit.

[Eric Wolfe]

"It was one of those perfect English
autumnal days, which occur more frequently
in memory, than in life."

Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here

Eric lyttede til Carries argumenter uden at afbryde, det var en lektie han havde lært for længe siden, og ventede i stedet til hun tav igen før han gjorde noget. I stedet for at svare med det samme, stoppede han op og tog et skridt ind foran hende for så at lægge hænderne mod hendes kinder og plante et ømt kys på hendes læber.

Han smilede stadig varmt da han trak sig tilbage igen og lod hænderne falde til hendes skuldre "Og du har ret, som altid." lagde han ud og strøg hende over kinden mens han fortsatte "Men vi skal nok finde ud af det. Vi sætter et max beløb vi vil bruge på det hele, uden at det ruinerer os og tager den derfra." han tav længe nok til at se sig hurtigt omkring og så blidt trække hende hen mod den nærmeste bænk og med sig ned at sidde "Ingen af os får mindsteløn og ingen af os er i fare for at miste vores job. Vi har begge to en opsparing." han smilede, selvom hans blik var fuldkommen alvorligt "Selvfølgelig er det dyrt, men det skulle gerne være det værd i sidste ende."

Han sad lidt og bare så på hende med et svagt, men oprigtigt smil og greb så hendes ene hånd og gav den et lille klem mens han så nysgerrigt på hende og vendte tilbage til de sidste ord hun havde sagt "Hvad er ordentligt i din optik?" han var ikke sikker og det var ikke noget de havde vendt endnu, mens alting var gået op i bare at vænne sig til tanken om ikke bare at skulle giftes, men også være forældre.

[Caroline Abbey]

Worry never robs tomorrow of its sorrow
it only saps today of its joy

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Carries blik fulgte Eric, som han trådte ind foran hende og krævede hendes læber for en kort bemærkning. Hun protesterede ikke, men hendes pande var stadig rynket, da han trak sig væk igen. Et vagt smil hev i hendes mundvige over de indledende ord og hun nikkede med et temmelig sigende blik, uden dog at afbryde ham i hans forsikrende argumentation og uden at slippe sin alvorlige bekymring. Hun fulgte ham tavst over til bænken, dumpede ned ved siden af ham og så ud over græsset foran dem med et lettere fjernt blik. Hendes underlæbe blev fanget imellem fortænderne, som hun nikkede langsomt, stadig uden at se på ham.

Først i det øjeblik hvor han fangede hendes hånd i sin, drejede hun hovedet med antydningen af et smil på læberne og hævede begge øjenbryn en smule. Hun tog en dyb indånding og trak på skuldrene. ”En fest, hvor der er plads til alle familiemedlemmerne, som det vigtigste. Med dig... Et forsøg på at få både jeres traditioner og vores traditioner med på den ene eller den anden måde. Jeg vil ikke giftes i en mugglerkirke, men en præst er måske i orden, hvis det betyder noget for de ældre generationer. Den manglende mulighed for magisk udfoldelse bliver virkelig et problem, men vi må finde ud af det på en eller anden måde.” Hun betragtede hans ansigt med en spekulativ mine og strøg sin tommel let hen over hans håndryg, imens hun forsøgte at komme på et acceptabelt kompromis, der ville fungere for begge sider.

[Eric Wolfe]

"It was one of those perfect English
autumnal days, which occur more frequently
in memory, than in life."

Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here

Eric behøvede ikke noget reelt svar på sine opremsninger af fornuftige tiltag. Uanset om det var kommet op nu eller ej, så havde det gjort det alligevel, så meget var han sikker på. Han var en del mere interesseret i at høre hendes syn på det bryllup der lå et sted ude i fremtiden, men alligevel føltes ret tæt på.

Han beholdt hendes hånd i sin, mens hendes indledende ord fik ham til at smile spontant og nikke sin enighed. Den nikkende gestus gentog sig flere gange mens hun fortsatte og bød igen først selv ind da hun tav. Hendes sidste spekulation fik hans smil til at blive skævt og han trak lidt på skuldrene "Der kan jo sagtens bruges magi, uden at de ikke-indviede ved det. Lys og sådan noget, men det er noget der lige skal tænkes over, ja." han smilede varmt igen og gav hendes hånd endnu et klem "Desuden er magi ikke nødvendigt for at blive gift, trods alt, selvom jeg godt ved du vil mene det er umådeligt bøvlet uden."

Han drejede sig lidt mere om mod hende på bænken "ud over det, så lyder det til vi er enige.. langt hen ad vejen." han smilede et øjeblik drilsk "Sætter du et hak i kalenderen for at vi kan huske det?" han genfandt den afslappede alvor og fortsatte på det egentlige emne "Jeg har ikke noget behov for en præst, eller en kirke." begyndte han "Jeg ved min farmor ville mene det er magtpåliggende, men nu er det os der skal giftes, ikke hende og jeg er ikke troende på den måde." han smilede svagt og gjorde en kort pause før han fortsatte "Udover det, så må vi i gang med at lave lister. Jeg tror det giver et bedre overblik."

[Caroline Abbey]

Worry never robs tomorrow of its sorrow
it only saps today of its joy

Tag: Eric Wolfe ~ Outfit: Here

Carrie fnøs lavt, da Eric konstaterede at magi var unødvendigt for at blive gift. Hun havde en lettere spydig kommentar på tungen, men bed den i sig og tyggede på om – og hvordan – hun skulle forklare ham hvad hun rent faktisk mente. Svaret kom ikke til hende før Eric allerede havde talt ud og hun måtte indse at hun havde misset halvdelen af hvad han rent faktisk havde sagt til hende. Hun rystede kort på hovedet og kneb øjnene lidt sammen. ”Hvad? Undskyld. Ja, lister lyder godt.”

Hendes smil var lettere fraværende, som hun rømmede sig dæmpet og frigjorde sin hånd fra Erics, for at rette på sit tørklæde. ”Jeg mente ikke magi til praktiske formål,” konstaterede hun, en anelse bestemt, fordi det var hende magtpåliggende at han denne gang forstod hende, så de ikke endte oppe i en spids, som den forfærdelige gang i foråret. ”Jeg mente smuk magi. Pynt, svævende lys, musik, selvtransporterende fade, der genopfylder sig selv, fortryllede blomster. Alt hvad du kan forestille dig egentlig. Det er ikke svært, men det er uden for rækkevidde og det generer mig. Jeg ved godt at det er urimeligt, men... Jeg vil gerne have at det bliver smukt. Det bliver det eneste bryllup jeg får.” Med de ord sænkede hun blikket lidt, krydsede armene foran sig og tyggede på sin underlæbe. Hun drejede sig halvt væk fra Eric, ikke fordi hun var sur, men fordi hun overvejede det vitterligt urimelige i sine ønsker.

[Eric Wolfe]

"It was one of those perfect English
autumnal days, which occur more frequently
in memory, than in life."

Tag :: Caroline Abbey ~ Outfit :: Here

Eric rynkede brynene lidt og tav mens han holdt et opmærksomt blik på Carrie, for at give hende mulighed for at uddybe hvad det nøjagtigt var hun mente. At det alligevel ikke var ret langt fra det han selv havde ment kommenterede han ikke på, men endte i stedet med at sidde med et spekulativt udtryk og en lettere splittet følelse.

Han sad nogle sekunder sådan, før han tog en dyb indånding og nikkede "Forhåbentligt også det eneste jeg får.." han smilede svagt, men alvoren var stadig dominerende, da han tøvende fortsatte "Men, ud over de selvtransporterende og selvopfyldende fade, så er der ikke noget af det du nævner der, som ikke er muligt uden magi, eller med diskret magi." hans blik flakkede let, mens han stadig havde en svag fornemmelse af, at sidde med mugglerdelen af sine venner og familie på den ene vægtskål og magi og det bryllup Carrie allerhelt ville have, på den anden.

Han så et øjeblik endnu søgende på hende før han lænede sig frem over sine ben og så ned i gruset "Jeg har ikke lige en perfekt løsning der.." indrømmede han med en snert af frustration og skar en lille grimasse mens han rettede sig op og så på hende igen "Ikke med mindre vi skal holde to fester, eller jeg kun skal have mor og far og de tre andre med." der var ingen anklage i hans stemme, mere blot en saglig opremsning af muligheder.