|
Post by Aisling Delaney on Jul 6, 2012 21:34:04 GMT
Maybe, run from the darkness in the night TAG - TIMWORDS - 276OUTFIT - COMING SOON[/center] Pubben var efterhånden tom og den sidste gæst der stadig var tilbage, mens stolene blev sat op omkring hende, var Aisling der sad og drejede sin Irish Coffee rundt på bordet. Hendes blik var fjernt og hun virkede beruset, uden at behøve at afsløre sig selv ved at bevæge sig. Hun var dog ikke virkelig meget fuld, men kunne godt stå selv, problemet var bare at hun ikke orkede det.
Aisling havde fået nok af Diagonalstræde og havde fundet et lille værelse på et muggler hotel i nærheden af denne pub. Hun følte sig tryg her - selvom pubben blev eget af magikere, var der alligevel få magikere her, hvilket var lige hvad hun havde brug for. At kunne gå ned ad gaden uden at komme til at møde en eller anden, hun ikke havde lyst til at møde. Aisling gabte lidt og kløede sig i øjnene, hvorefter hun drak det sidste af sin kaffe og overvejede hvordan hun kunne være træt med al den koffein. I stedet for at tænke videre over det, trak hun sin frakke tættere omkring sig og sukkede dybt mens hun gjorde klar til at rejse sig, uden at tænke meget over hvor hun var på vej hen.
|
|
|
Post by Timothy Owens on Jul 7, 2012 11:35:29 GMT
it is better to have loved and lost than NEVER TO HAVE LOVED AT ALL
[/size] Tag: Aisling Delaney • Outfit: Here[/center] Der havde været travlt på pubben, mere end normalt, og for en gangs skyld havde klientellet klart vægtet i mugglernes favør, frem for magikernes, der havde været overraskende få af. Af samme grund havde Tim haft travlt det meste af aftenen, men efterhånden var selv den sidste stamgæst daffet af for at vakle hjem i seng og den eneste tilbage, en blondine, Tim ikke var i et sekund i tvivl om hvem var. Han havde dog ikke snakket med hende endnu, på trods af at han havde bidt mærke i hendes nedtrykte attitude. Simpelthen fordi der ikke havde været tid eller ro til det.
Den viden, at det dog var en heks der sad ved baren, gjorde at han ikke havde nogen skrupler med at bruge sin tryllestav til at få stolene til at sætte sig selv omvendt oppe på bordene og han skævede op til flere gange i Aislings retning, inden han bevægede sig tilbage til bardisken, hvor den eneste anden medarbejder der var tilbage, som for en gangs skyld, hverken var hans søster, mor eller far, netop blev færdig med at tørre det sidste glas af og sætte det på plads. Et smil bredte sig over Tims læber og han klappede den yngre troldmand en enkelt gang på skulderen. "Vi ses på onsdag, Walmsley. Skynd dig hjem, for at få din skønhedssøvn," sagde han med et provokerende, drillende smil og veg til siden, for at undvige det svirp der fulgte med viskestykket, den anden havde i hånden. "Vi kan jo heller ikke alle sammen gå rundt og ligne omvandrende trafikuheld, Owens."
Tim gav en hæs latter fra sig og trak lidt på skuldrene, før han løftede hånden i en sidste hilsen, inden kollegaen forsvandt ud bagved. Selv gik Tim over til vasken bag bardisken og vred hurtigt en klud, han bagefter begyndte at tørre træet af med. Samtidig gled hans blik over til Aisling igen og han rynkede lidt på øjenbrynene, med et spørgende ansigtsudtryk. "Er du okay, Ais?" spurgte han endelig, nu de var de eneste to tilbage og der ikke var nysgerrige ører der lyttede med, før hans blik kortvarigt gled tilbage til disken han var ved at tørre af.
[/justify]
|
|
|
Post by Aisling Delaney on Jul 7, 2012 20:27:18 GMT
Maybe, run from the darkness in the night TAG - TIMWORDS - 287OUTFIT [/center]
Aisling ænsede end ikke de to bartenderes ord, det var som om en tåge havde lagt sig om hendes bevidsthed og hun ikke kunne fokusere på særlig meget andet end at knappe frakken. Hun rynkede øjenbrynene lidt, da knapperne drillede og blev overrasket over at høre Tim tale til hende. "Øhm.. Ja, jeg.. Tak for kaffen, den smagte dejligt." Sagde hun og smilede lidt til ham, mens hun stadig baksede med frakken. Til sidst gav hun op og gik i stedet hen mod bardisken, som han var ifærd med at tørre af.
"Så jeg er ikke den eneste der arbejder i butik..Eller det her er jo en pub.. Tror jeg åbner min egen en dag, hvis alt går som det skal..." Sagde hun tøvende og lænede sig op ad baren, mens hun betragtede hans hænder arbejde. Aisling hentydede til hendes forlovelse der forhåbentlig snart blev stoppet. Det gav ingen mening mere, alle vidste at det ikke ville ske, selv dem der ikke kendte familien godt. Der var gået for lang tid nu og det ville virke desperat hvis de giftede sig, det ville virke falsk. Aisling rettede hurtigt på sit hår, hvorefter hun sendte ham et flakkende blik og et smil, der ikke var meget mere end et træk i mundvigen.
CLOSED
|
|