Lucy Finnegan
Deaktiveret
I'm as green as the ring on my little cold finger%\3\%
Posts: 23
|
Post by Lucy Finnegan on Apr 5, 2012 19:34:03 GMT
Fulde navn: Lucy Finnegan Kaldenavn: Alder: 23 Fødselsdag: 4. april 2065 Køn: Kvinde Nationalitet: Engelsk far, irsk mor. Født og opvokset i Cambridge, England. Blod: Halvblods Race: Magiker Tryllestav: Æbletræ, 11”, dragehjertebånd. Let bøjelig. Enkle, fine udskæringer. Kæledyr: Kost: Hummingbird 3.0 fra Ellerby & Spudmore Skole: Hogwarts Kollegium: Ravenclaw Beskæftigelse: Healer på Skt. Mungos i Afdelingen for Trylleskader Fremtidsplaner: Det er umiddelbart Lucys plan at bibeholde sin karriere som Healer. Det er noget hun har drømt om siden før hun overhovedet startede på Hogwarts, og hun er bestemt ikke blevet skuffet. Hun er på nuværende tidspunkt ikke afklaret med om hun vil blive på Afdelingen for Trylleskader, eller Skt. Mungos i det hele taget, eller om hun en dag tager til udlandet. Så længe hun vedbliver at kunne lære nye ting, samt opleve noget nyt i sin hverdag, så er hun glad. Det er trods alt det vigtigste for hende. Dog har Lucy en lille drøm om en dag at komme til at fremstille magiske amuletter og lignende. Patronus: Lucys Patronus tager form af en hornugle. Hendes bedste minde er uden tvivl da hun reddede sin mugglerveninde fra at drukne. De var henholdsvis 8 og 9 år og var gået ned til vandet for at bade, uden nogen af forældrene vidste noget om det, vel at mærke. Veninden gled i vandet fra en forhøjning af sten et godt stykke fra kysten, og på vejen slog hun sig bevidstløs ved at hamre baghovedet ned i en af stenene. Lucy fik med en del besvær hevet veninden op på stenene igen. Hun kunne selvsagt ikke førstehjælp, men fik alligevel liv i sin veninde. Efter at være tvunget til at fortælle sine forældre om episoden kom det frem, både for Lucy selv og for hendes far, at Lucy nok var magiker og havde arvet det fra sin mor (mere om det længere nede). Boggart: Hun er skrækslagen for insekter der bider/stikker, så en boggart ville over for hende sandsynligvis tage form af et eller andet uhyggeligt kæmpeinsekt. Hun har heldigvis ikke oplevet sådan en endnu, kun hørt om dem. Dementor: Uden tvivl da hun første gang søgte Joseph på Skt. Mungos og han så på hende som om han aldrig før havde set hende. Det er noget der stadig sidder dybt i hende. Drømmespejlet: Stod Lucy foran drømmespejlet, så hun på den ene side af sig sin bror. I spejlet er hendes bror rask, glad og har et helt normalt liv. På den anden side af sig, med en arm om hendes skulder, ville hun se en mand med hvem hun skulle bygge resten af sit liv med. Det er en mand hun ved hun kan stole på, og som sikkert har kæmpet hårdt for at beviset det, men hun har endnu ikke mødt ham, så hans skikkelse er noget uklar. At blive Ledende Healer ville bestemt ikke være dårligt, men det er ikke noget der ville vise sig i Drømmespejlet. Amortentia: Vanilje, kamille, jordbær og pergament. Veritaserum: ♦ Lucy var til stede den dag Joseph kom ud for ulykken. Hun havde været med til at finde på nogen af de forhekselser de skulle lave og prøve af. Indtil da var hun meget interesseret i at eksperimentere med den slags ting. Faceclaim: Ellen Page Udseende: Lucy har mørkebrunt hår der bølger let når hun har det løst. Det går lidt længere end til skuldrene, og det er meget forskelligt om det er sat op eller løst. Hun har også brune øjne, dog noget lysere. Hun har ingen skønhedspletter eller lignende i ansigtet. Dog har hun et cirka 5 cm langt ar på oversiden af venstre håndled. Dette stammer fra et fald som barn. Eftersom hendes far dengang ikke vidste noget om hendes eller hendes mors magiske blod, og såret ikke var noget særligt, gjorde hendes mor ikke noget ved det med hensyn til at forhindre ardannelse. Hun går altid i pænt, rent tøj, men intet alt for dyrt eller fint. Når vejret er til det, går hun i kjoler eller denim shorts. Ellers er det jeans og diverse overdele. Hun holder sig som oftest til matte/halvmørke nuancer af rød, grøn, blå, lilla og lignende, uden at det går hun og bliver kedeligt at se på. Smykker går hun ikke med. Hun bruger moderate mænger af øjenmakeup, men kun sort. Derudover farver hun sine negle fra dag til dag, alt efter hendes tøj. Interesser: ♦ Bøger ♦ Biograf/teater/musical ♦ Lærdom ♦ Familie/venner ♦ Healing, forvandling og forhekselser Personlighed: Lucy er, når du ellers får gravet lidt i overfladen, en meget kærlig og hjælpsom person. Hun bekymrer sig meget om folk hun holder af (måske lidt for meget). På den anden side er hun enormt genert overfor mennesker hun ikke kender, og folk tolker det desværre tit som værende arrogance eller ligegyldighed. Hun har også meget svært ved at stole på folk, men det betyder ikke at hun ikke nyder deres selskab. Hun er nemlig rimeligt socialt anlagt, og kan lide de fleste mennesker hun lærer at kende. Hun er en pige med begge ben på jorden, som tager tingene som de kommer – med visse forbehold. Hun ser folk an, men prøver så vidt muligt at lægge skjul på disse sider. Hvis Lucy får et kompliment eller nogen prøver at flirte med hende, kan det godt virke til at hun er blind overfor det eller ikke forstår det. Det skyldes at det har den modsatte virkning af hvad intentionen var; hun bliver usikker. Det gør det sværere for hende at have et fast forhold, men bestemt ikke umuligt. Det kræver bare en indsats fra modsatte part. Noget Lucy værdsætter højt er loyalitet, respekt og eftertænksomhed. Hun holder rigtigt meget af at bruge tid med sin omgangskreds, som består af lige dele magikere og mugglere. Hun er ikke kæmpe fan af musik, og ville aldrig selv sætte det på, men det er ikke fordi hun ikke kan holde det ud. Hun kunne for eksempel ikke drømme om at protestere hvis det blev sat musik på hjemme hos nogen, og derfor er der ikke mange der ved det. Hendes yndlingsfarve er græsgrøn og hendes yndlingsblomst er en ganske almindelig påskelilje. Far: Leigh Finnegan, 48, mekaniker, muggler Mor: Katie Finnegan, 45, skribent på et mugglermodemagasin, halvblods magiker Søskende: Joseph Finnegan, 25, fast indlagt på Skt. Mungos, halvblods magiker Civilstatus: Alene Børn: Barndomsby: Cambridge, England Nuværende bopæl: London Husalf: Historie: Som nævnt ovenfor vidste hverken Lucy eller hendes far at hun var magiker før hun var fyldt 9 år. Indtil da havde hun en ganske almindelig mugglerbarndom (bortset lige fra de små ting hun fik til at ske, men som hun aldrig fortalte til nogen), troede hun. Det samme gjaldt for hendes bror, Joseph. Moderens plan var at holde det skjult for faderen, fordi hun var rædselsslagen for, at han ikke ville acceptere det. Hun frygtede en skilsmisse, fordi han var en af den slags mugglere der nægtede at se sandheden i øjnene. Der havde ganske vidst været tilfælde hvor både Lucy og Joseph havde fået besynderlige ting til at ske, lige fra de var helt små, men Leigh var så fast besluttet på at det ikke kunne være virkelighed at han skubbede det ud af sine tanker hurtigst muligt. Samtidig var Katie ikke stolt af at være magiker. Hun prøvede at ignorere magien, hvilket gik fint nok når det kom til hende selv, men knap så fint når det kom til hendes børn. De kom ikke så tit ud, og havde kun meget få venner. På den ene side kunne hun ikke så godt lade dem have mugglervenner. Børnene var intet problem, fordi de alligevel finder på en masse historier. Men at lade andre mugglerforældre være i lokale med Jospeh eller Lucy var noget risikofyldt. På den anden side kunne hun ikke lade dem have magikervenner, da det så ville have endnu nemmere ved at slippe ud. Kort før Joseph fyldte 11 og fik sit brev fra Hogwarts, fik han alt fortalt af sin mor fordi hun trods alt måtte se realiteterne i øjnene (hvilket skete kun få uger før Leigh fik sandheden at vide også). Han var ikke enig i hendes beslutning om stiltielse, men valgte alligevel at affinde sig med det. Desværre var Joseph ude for en ulykke på 5. årgang. Han og en ven eksperimenterede med hjemmelavede forhekselser, hvilket resulterede i at han stadig ligger indlagt på Skt. Mungos med grønlig hud, mangel på taleevne og ingen hukommelse. Selvfølgelig kom det som et kæmpe chok for deres far da det med magien kom frem, og det var da også tæt på en skilsmisse, men han lærte at acceptere det. Allermest var han lettet over at det ikke var ham der havde været ved at blive gak i låget når han syntes han så underlige ting ske. Fra Lucy fandt ud af det, til hun fik sit brev fra Hogwarts, brugte hun størstedelen af sin fritid på at lære om den magiske verden. Hun havde også sin første tur til Diagonalstræde, hvor hun blandt andet fik en pygmæpuf. Denne fulgte hende til Hogwarts og igennem de første år. Lucy ankom til Hogwarts, spændt og skrækslagen, præcis som alle de andre børn. Fordelingshatten vaklede mellem Hufflepuff of Ravenclaw, men overbeviste hurtigt sig selv om at det måtte blive Ravenclaw. Hendes tid på Hogwarts var naturligvis både spændende, udfordrende, givende og også en smule farlig. Dog skete der ikke noget ovenud bemærkelsesværdigt. Hendes yndlingsfag var uden tvivl Forvandling. Nogen få af de venner hun fik sig der, har hun stadig kontakt til den dag i dag. Straks efter Hogwarts gik hun i lære som Healer, og er kun lige blevet udlært for får måneder siden. Udover det fik hun, samme år hun gik ud af skolen, en lejlighed ikke langt fra hvor hun arbejder i dag. Hun arbejder på samme afdeling som hendes bror er indlagt, og ser til ham hver dag, men han husker stadig ingenting, og aner ikke hvem hun er. De fleste af Lucys bekendtskaber, er de hun lærte at kende på Hogwarts, og så den mugglerveninde, Maria, hun reddede som barn. Maria ved stadig ingenting om Lucys evner, men de ses jævnligt. Hun har selvfølgelig også lært folk at kende efter skolen, hvoraf langt størstedelen også er magikere. Hun har haft et par kærester, men ingen af dem i mere end få måneder. Cbox-navn: Lucy Alder: 22 Kontakt: Skype: jathilicious | MSN: jathibiyya (a) hotmail.com Fortid: Andet: Plankton-plukkende pygmæpuf. Jeg laver signaturer, og laver også gerne en til dig. Fang mig på Skype eller MSN hvis du er interesseret i at se eksempler udover den jeg bruger her.
|
|