Anna Sun
Deaktiveret
It's a good year for a murder.%\2\%
Posts: 17
|
Post by Anna Sun on Apr 15, 2012 15:08:17 GMT
Fulde navn: Anna Sun. Kaldenavn: Anna Banana af hendes søskende Alder: 25 Fødselsdag: 4. december 2063 Køn: Kvinde Nationalitet: Skotsk Blod: Fuldblods (fars side afstikker fra Abbey, mors side fra Murdoch) Race: Magiker Tryllestav: Poppel, 12½", fønixfjer, solid. Kæledyr: Hvid tyrkisk angora (med heterochromia) ved navn Miss Lovett. Kost: Nimbus Equinox – en fin gave fra hendes tante for at få en fod inden for hos The Weekly Goblet. Skole: Hogwarts. Kollegium: Slytherin. Beskæftigelse: Skribent/modeekspert på Witch Weekly, samt freelance journalist på The Weekly Goblet. Fremtidsplaner: Anna er ovenud tilfreds med begge sine jobs. På den ene side får hun lov til at forarge og tilfredsstille mennesker ved at give sine lettere ekstreme holdninger til kende, og på den anden side får hun tilskud til at købe tøj, smykker, sko, makeup og lignende for til gengæld at skrive anmeldelser, artikler og svare på spørgsmål omkring mode og skønhed. Derfor har Anna ingen planer om noget andet, men hun er en pige der lever i nuet og tænker ikke så meget over det. Ingen ved hvad fremtiden bringer. Patronus: En panter. Hendes bedste minde er egentligt en sammenkobling af en masse forskellige minder igennem hendes barndom, både hjemme og igennem årene på Hogwarts – især de første par år, inden alt teenagepjattet slog ind. Følelsen af uforstyrret glæde og tryghed. At være lykkelig på en måde kun børn kan være det. Boggart: Anna har én gang set en boggart. Hun var lige flyttet ind i sin nuværende lejlighed og var ved at gøre rent inden hun ville pakke ud. Hun åbnede skabet under køkkenvasken, og på gulvet lige for hendes fødder så hun for sig at gulv og skab smuldrede væk og efterlod et gabende, sort hul der førte mange farlige meter ned, og hun besvimede af skræk. Højder er hendes største frygt. Dementor: Hun skreg, og skreg, og skreg. Skreg, på trods af anstrengelsens smerte i maven, lungerne, halsen, hjertet. Tårerne strømmede, virkede ustoppelige. Og samtidig stod tiden stille. Hendes hjerne nægtede at acceptere virkeligheden, og hun forstod ikke selv hvad der foregik, kunne ikke huske hvorfor hun skreg og følte en så voldsom frygt. Men hendes krop ville ikke stoppe. Det blev ved og ved – hvor længe, det anede hun ikke – indtil hun kollapsede og alting blev sort. På trods af mørket og lammelsen kunne hun stadig høre, men det var som at høre lyde under vand. Hendes hoved svømmede. Da Anna vågnede igen skar lyset i hendes øjne, på trods af at det kom fra et enkelt vokslys. Hendes mors grå øjne dukkede op over hende, fulde af tårer. ”Åh, Anna!” lød det hulkende. ”Ingen bebrejder dig, min skat.” Men hendes blik var ikke overbevisende, og hendes stemme knækkede idet hun brød sammen. Straks strømmede billederne frem for øjnene af Anna, og tårerne faldt igen. Da Anna var 19 år gammel var både hende og tvillingebroderen Aaron flyttet til London, men skulle hjem til Skotland for at besøge familien. Sammen ville de to transferere sig dertil, men noget gik galt på trods af at de begge havde bestået prøven på Hogwarts. Anna blev for en stund fanget mellem tid og sted, imens Aaron blev splittet ad. Drømmespejlet: Drømmespejlet ville vise intet andet end Aaron med armen om hendes skulder, grinende som om intet var sket. Amortentia: Roser, karamel, nye sko og blåbær. Veritaserum: • Hendes “passion for fashion” får jævnligt Anna i snak med både mugglere, mugglerfødte og halvblodsmagikere – både negativt og positivt. Samtidig er hendes foragt for dem ganske langsomt begyndt at smuldre. Dette ville hun dog nødigt indrømme overfor sine forældre og øvrige omgangskreds. Faceclaim: Christina Aguilera Udseende: Anna har som regel skulderlangt, krøllet hår. Når det er glat går det dog til midt på ryggen. Farven på håret veksler mellem platinblond og korngult. Det har før i tiden været alt lige fra rødt til blåt (dog ikke på samme tid). Hendes øjne er grå med blå stænk. Til hverdag går hun i smådyre mærkevarer, og stilen afhænger helt af hendes humør og hvad hun skal den pågældende dag. Det samme gælder farvevalget. Desuden har hun et hav af sko i forskellige farver og afskygninger. Anna bruger en del smykker og makeup, også alt efter hvad der lige passer. Interesser: • Mode: Nok Annas største passion. Vi snakker alt lige fra nye fortolkninger af traditionelt heksetøj til det mere mugglerlignende, henover makeup, smykker, sko, tasker og andre accessories. • Journalistik: Anna finder det interessant at eksperimentere med at få flest muligt reaktioner fra folk. Det er fedt, når folk er enige, men også sjovt og enormt tilfredsstillende når hun kan gøre nogen folk gale i skralden. • Quidditch: Spændingen er næsten uudholdelig til de store kampe. Og eftersom hun har en fætter der er basker for Montrose Magpies, er Quidditch en sport det meste af familien går rigtigt meget op i, og Anna er ingen undtagelse. Dog har hun aldrig selv spillet, og kunne heller ikke tænke sig det. • Musik: Der er intet bedre til at kurere dårligt humør, og til at komme i rette stemning. I hendes lejlighed strømmer musikken konstant. • Familie/venner: Generelt har Anna det allerbedst når hun kan være social og der er andre omkring hende. Om det så er familiebesøg, caféture med veninder eller store og vilde fester, så er det hvad hun foretrækker frem for at være alene. Måske er det også derfor hun har det bedst med at have et kæledyr, så hun aldrig helt er alene. • Mænd: Måske ikke ligefrem en interesse, men tæt på. Anna elsker flirt og alt hvad det potentielt kan føre til. Personlighed: Anna er enormt udadgående og sprudlende. Hun er bestemt ikke genert, og heller ikke bange for at sige sin mening. Hun siger tingene ligeud, og det gør hende ikke altid lige populær. Hun elsker fester og opmærksomhed, og er også en smule glad for drama – især hvis hun selv har skabt det. Hun er dygtig til skuespil og løgne, hvilket er noget hun har udnyttet mange gange. Desværre er hun også lidt for god til at lyve for sig selv. Hun kommer fra en familie der er meget imod enhver der ikke er fuldblodsmagiker, og det har præget hende en hel del. Udadtil er Anna bestemt ikke fan af mugglerfødte eller halvblodsmagikere, men det er ved at gå op for hende at det egentligt er lidt latterligt. Problemet er bare at hun på nuværende tidspunkt umuligt kan indrømme det overfor hverken sig selv eller dem hun omgås. En af hendes største svagheder er, at hun ikke kan finde sig selv, og egentligt kun har småting at holde fast i. Hun ved for eksempel ikke om hun holder af folk fordi de gør hende glad, eller fordi de er det hendes familie altid har printet ind i hovedet på hende at hun skal holde sig til. Endnu værre er det, at hun ikke selv er opmærksom på det. Hvis nogen spurgte hvilke kvaliteter hun vægtede højst i andre mennesker, ville hun ikke tænke over sit svar. Hun ville remse de ting op der er forventet af hende fra familiens side. Far: Mark Sun, 53, brygger og sælger eliksirer til forskellige forretninger i Skotland, fuldblodstroldmand. Mor: Lyla Sun, 49, hjemmegående, fuldblodsheks. Søskende: • Marie Sun, 31, botaniker, fuldblodsheks. • Jonathan Sun, 28, dragetæmmer, fuldblodstroldmand. • Aaron Sun, Annas tvilling, mistede livet som 19-årig. Civilstatus: Single Børn: Barndomsby: Earlsferry, Skotland Nuværende bopæl: Diagonalstræde, London Husalf: Forældrene har husalfen Krill Historie: Som barn kendte Anna absolut intet til mugglerverdenen, på trods af at hun ofte blev fodret med meninger derom, og derfor udviklede et ret stærkt had til mugglerfødte inden hun overhovedet startede på Hogwarts. Først da hun fik sit brev fra Hogwarts fik hun lov at se mugglerverdenen med sine egne øjne, fulde af foragt. Indtil da havde hun kun været i selskab med ”de rigtige” hekse og troldmænd, og deres indflydelse er grund til den attitude hun har i dag. Men Anna havde en god barndom udover det. Hun var altid glad, og havde et godt forhold til både sine søskende og forældre, og de gik meget op i at lære hende så meget som muligt før hun skulle begynde i skole. Derfor var Anna velforberedt da hun ankom til Hogwarts – i hvert fald fagligt. Hun skabte sig dog meget hurtigt en masse fjender og negative bekendtskaber. Men de negative ting var ikke noget der gik Anna på. Hun havde på daværende tidspunkt masser at holde fast i, og nød sin skolegang i fulde drag. Jo, hun slækkede da lidt på lektierne en gang i mellem, men hvem gjorde ikke det? Hele vejen igennem, og også til de afsluttende eksamener, lå hun lidt over gennemsnittet. De bedste karakterer fik hun i Besværgelser og Magiens Historie, mens det gik knap så godt for hende i Astronomi og Botanik. Dog var der ingen fag hun dumpede på noget tidspunkt. Da Anna var færdig på Hogwarts startede hun med at flytte hjem til sin familie igen. Hendes værelse havde ikke ændret sig meget i løbet af de 7 år, fordi hun selvsagt kun havde været hjemme i ferierne. Så det første hun gjorde var at sortere ud i alle sine ting, mens hun gik og grublede over hvad hun skulle finde af arbejde – noget hun på det tidspunkt stadig ikke havde fundet ud af. Dog gik der ikke længe før hun fandt ud af det. Hun havde jo altid gået op i sit udseende og påklædning, så hvorfor ikke prøve sig frem indenfor det? Og det gjorde hun. Det første job hun fik, var på Witch Weekly, og i samme forbindelse flyttede hun til London, ind i en lejlighed en af hendes onkler havde skaffet hende. Få måneder efter flyttede Aaron ind meget tæt på, og med sig havde han Miss Lovett som gave til sin søster. I starten var fritiden for Anna sparsom, men den hun havde brugte hun så vidt muligt på sine venner og bekendte. Snart var der gået et års tid hvor hverken hun eller Aaron havde set den resterende del af deres familie, så de planlagte en tur hjem til Skotland. Det var der ulykken skete. Det tog Anna lang tid at komme sig over det nok til at kunne gå tilbage til arbejdet og fungere nogenlunde normalt igen. Hun har dog stadig problemer med mareridt, og har nu endnu sværere ved at være alene. Heldigvis for hende, var hendes stilling på Witch Weekly ikke afsat til anden side, og hun gik nu endnu mere op i det end før. Allermest for at distrahere sig selv. Af samme årsag blev hun inden længe forfremmet til modeekspert med egen sektion i bladet; et job der giver langt mere, og kræver en del mindre. Nu har hun derfor også mere tid til at slå sig løs og være social, så det er bestemt noget hun er glad for. For nyligt har hun modtaget freelance opgaver på The Weekly Goblet (noget der har skabt stor glæde hos hendes familie og venner hjemme i Skotland især), hvor hun blandt andet giver udtryk for sine holdninger imod mugglere, mugglerfødte og halvblodsmagikere. Spørgsmålet er nu bare, hvor lang tid der går før det går op for hende at hun egentligt ikke mener det længere. Cbox-navn: Lucy Alder: 22 Kontakt: MSN, Skype, PM Fortid: Andet: Plankton-plukkende pygmæpuf.
|
|