|
Post by Fenella Maverick on Dec 23, 2011 16:18:14 GMT
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - If I were a Wise Man, I would do my part; Yet what I can I give Him: give my heart? - - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - Tag: Jonathan MacLeod - Outfit: Here Fenella smøg sig udenom en stol, der stod længere ude fra et af de runde borde end de andre og så kort på manden der sad på den, mens hun balancerede lidt med kruset hun havde i hænderne. Hvis ikke hun allerede havde genkendt vedkommende som en tidligere klassekammerat fra Gryffindor, så genkendte hun ham alene på det skrattende grin og de flagrende arme, der gestikulerede vildt omkring ham.
Hun bevægede sig udenom stolen i sikker afstand fra de flagrende arme og uden at manden opdagede hendes tilstedeværelse. Tidligere ville det have irriteret hende ikke netop at blive bemærket, men denne gang skænkede hun det ikke en tanke. I stedet fortsatte hun tilbage til bordet hun var kommet fra og ignorerede bevidst et blik fra en kvinde hun kun svagt huskede. At sige det ikke havde skabt en smule opsigt, at hun ikke var ankommet til julefesten med sin mand, ville være usandt. Hun var mere end tilfreds med det selskab hun var kommet sammen med og det eneste der havde sat skår i stemningen, var det faktum at netop Jake også havde valgt at deltage. Blondinen der hang ved hans arm betød intet og øgede kun hendes foragt, men hun kunne alligevel ikke sige sig fri for, at hans blotte tilstedeværelse, skabte en knude af uro i mellemgulvet på hende.
Hun sukkede lydløst for sig selv som hun sank ned på stolens polstrede sæde igen og førte det dampende krus til læberne. En behagelig, blandet duft af kanel, nelliker og flere andre ting krøb ind i hendes næsebor og hun lukkede et kort øjeblik øjnene, mens et lille smil trak op på hendes rødmalede læber. Hun lod duften skubbe de ubehagelige tanker på afstand og lod i stedet de gode krybe ind og efterlade hende rolig, som hun åbnede øjnene igen og forsigtigt nippede til den varme drik. Hendes blik gled diskret ud over storsalen mens hun drak, søgende efter et helt bestemt ansigt, uden dog umiddelbart at finde det.
|
|
Jonathan MacLeod
Deaktiveret
Ansat i Afdelingen for Overv?gning af Magiske V?sner
%\3\%
Posts: 53
|
Post by Jonathan MacLeod on Dec 23, 2011 21:51:07 GMT
firm as my native rock, . . . . . . . I H A V E W I T H S T O O D T H E S H O C K Det var fem år siden Jonathan sidst havde sat sine fødder på det magiske slot, men alligevel havde han det som om der ikke var gået en dag. Det hele var velkendt og rummede utallige gode minder, hjulpet særligt godt på vej af de mange velkendte ansigter iblandt. Alligevel var der et i mellem dem der havde trukket hans blik til sig flere gange end han havde styr på. At have haft hende boende under sit tag i løbet af hvad der efterhånden måtte være et halvt års tid, havde ikke fået Jonathan til at vakle mere i forhold til sine egne genopståede følelser.
Hans blik fandt nemt den karakteristiske figur gennem salen og han udnyttede til fulde det øjeblik hvor han tog en slurk af flasken i sin venstre hånd til at betragte hende, også selvom det kun var hendes ryg han kunne se. "… godt at se dig igen, MacLeod." I et kort øjeblik havde skotten været uopmærksom og det var hastigt han vendte sin koncentration mod den gamle kammerat han havde stået og snakket med. "I lige måde, Jenson. Hils konen," svarede han med et drenget smil, klappede den anden på skulderen og så så sit snit til at nærme sig den rødklædte skikkelse.
Det tog et stykke tid at bane sig vejen fra den ene ende af salen til den anden, nok til at han kunne nå at tømme flasken og sætte den fra sig på et tilfældigt, efterladt bord. Den ene hånd gled vanen tro igennem de mørke krøller en enkelt gang, inden han nåede sit mål stærkt overbevist om at hun ikke var klar over at han havde udset sig hende. Uden tøven lænede han sig ned mod hende, med den ene hånd på hendes ryglæn og den anden let imod hendes ryg, for at kunne tale ud for hendes øre. Det var lige dele en undskyldning for at komme tæt nok på til at kunne ane hendes duft, som for at overdøve musikken og larmen. "Stik af med mig et øjeblik?"
tag: Fenella Loretz. notes: - outfit: her. [/i][/font][/size][/justify]
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Dec 23, 2011 23:45:48 GMT
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - If I were a Wise Man, I would do my part; Yet what I can I give Him: give my heart? - - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - Tag: Jonathan MacLeod - Outfit: Here Fenella lænede sig let tilbage mod ryglænet på stolen, uden nogensinde at slappe nok af i skuldre og ryg, til ikke at sidde rankt. Det var en så indgroet vane i hende, tærsket ind i hendes hovede siden hun var barn, at hun ikke skænkede det bare en lille tanke at hun gjorde det. Hun blev siddende med det varme krus mellem begge hænder og så ud over salen, uden behov for at blande sig med mængden eller opsøge nogen. Lige for en stund var det helt nok blot at sidde ned og suge stemningen til sig, mens hun hvilede fødderne.
Hun var faldt hen i sine egne tanker og opdagede først Jonathan, da en skygge faldt ind over hende, og hun sekundet efter mærkede den svage følelse af en hånd mod sin ryg. Det gav et sæt i hende og hun drejede hovedet lidt, mens hun lukkede fingrene lidt hårdere om kruset for ikke at spilde. De spørgende ord fik de små hår i hendes blottede nakke til at rejse sig og hun drejede hovedet lidt mere for at kunne se spørgende på ham.
Hun havde for flere måneder siden opgivet at bilde sig selv ind, at hun ikke havde andet end platoniske følelser overfor ham, men hun havde intet yderligere gjort på den bekostning. I stedet tav hun og holdt det for sig selv med et halvhjertet ønske om, at han intet ville opdage. Hun rynkede brynene svagt som hun fik sig drejet nok til at se hans ansigt og nikkede så kort efter et øjebliks betænksomhed "Selvfølgelig.." hun rejste sig i en glidende bevægelse og stod sikkert i de høje hæle, stadig med det næsten fyldte krus i hænderne "Er der noget galt?" hun så spørgende på ham og lænede sig så lidt frem, for at sætte kruset fra sig på bordet.
|
|
Jonathan MacLeod
Deaktiveret
Ansat i Afdelingen for Overv?gning af Magiske V?sner
%\3\%
Posts: 53
|
Post by Jonathan MacLeod on Dec 24, 2011 0:00:30 GMT
firm as my native rock, . . . . . . . I H A V E W I T H S T O O D T H E S H O C K Nøjagtigt som han havde forventet, var duften af hende tydelig og behagelig i hans næsebor, som han lænede sig ned imod hende og endte med ansigtet kort ud for hendes øre. Antydningen af et smil gemte sig i hans mundvig da hun bekræftede hans spørgsmål og han rettede sig automatisk op for at give hende plads til at komme på benene. Jonathan smilede svagt smørret til hende, med noget der mindede om et varmt glimt i de lyse øjne. "Ikke det mindste," svarede han og trådte frem for at lægge hånden mod hendes ryg og føre hende imod den åbne dør til storsalen.
Hans blik blev på hende et stykke tid efter han var sat i gang, før han tilføjede til grunden for hans forespørgsel i et afslappet tonefald. "Kald mig gammel, men fem minutter hvor jeg ikke behøver råbe for at overdøve musikken lyder ikke som nogen dårlig idé." Det skæve smil vandt indpas igen og han hævede begge øjenbryn let sigende, før han løftede hagen og så frem foran sig på hvor han gik. Jonathan ville ikke benægte at han ikke følte sig mindst lige så påvirket af at gå ved siden af Fenella, der mest af alt lignede noget der var taget ud af hans vildeste fantasi, som han gjorde af festen i sig selv. Af samme grund var han underligt bevidst om sin egen hånd imod hendes ryg, men samtidig gjorde han ingen anstalter til at tage den til sig, af den simple grund at han ikke havde lyst.
tag: Fenella Loretz. notes: - outfit: her. [/i][/font][/size][/justify]
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Dec 24, 2011 0:37:46 GMT
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - If I were a Wise Man, I would do my part; Yet what I can I give Him: give my heart? - - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - Tag: Jonathan MacLeod - Outfit: Here Fenella rejste sig uden tegn på hast, selvom hun indvendigt langtfra følte sig så rolig som hun formåede at virke udadtil. Hun betragtede ham med stadigt svagt rynkede bryn der ikke glattedes ud, selv da han benægtede at noget var galt. Mens hun lænede sig frem og satte kruset fra sig på bordet, tog hun en dyb indånding for at stive sig selv af mentalt, før hun rettede sig op igen og mødte hans blik og kort før hun satte i gang mod de store døre der førte ud fra storsalen.
Hun holdt blikket rettet stædigt fremefter, selvom hun tydeligt kunne mærke hans blik hvile på sig i adskillige sekunder mens de gik. Så drejede hun alligevel hovedet og så på ham da han talte igen. Det trak op i hendes mundvige og den sidste lille, spekulative rynke forsvandt. I stedet så hun et øjeblik drillende på ham og rystede så på hovedet mens hun så frem igen "Gammel, nej, men ældre kommer du ikke uden om." hun smilede svagt uden helt at kunne lade være og følte sig på én gang betrygget og anspændt over hans hånd der vedblev at hvile mod det nederste af hendes ryg "Det behøver ikke være en dårlig ting." bemærkede hun snusfornuftigt, mens hun smøg sig udenom en stol.
Hun tav igen, og skævede diskret til siden for at se på ham et øjeblik mens de nærmede sig udgangen og kunne ikke lade være at at føle sig svært tilfreds med at gå lige der ved siden af ham, mens alle så det, hvor kort det så end måtte være. Et lille uudgrundeligt smil krusede sig på hende læber og hun så ned mod sine fødder i de røde stiletter et øjeblik.
|
|
Jonathan MacLeod
Deaktiveret
Ansat i Afdelingen for Overv?gning af Magiske V?sner
%\3\%
Posts: 53
|
Post by Jonathan MacLeod on Jan 3, 2012 8:45:18 GMT
firm as my native rock, . . . . . . . I H A V E W I T H S T O O D T H E S H O C K Selvom hans hånd hvilede imod det nederste af hendes ryg, virkede det ikke som om hans håndflade rent faktisk var i kontakt med hende, mestendels på grund af den røde kjoles ru, glitrende stof der på alle andre var vældig pompøst, men på Fenellla intet mindre end forventet og i hans øjne så magisk som den oppyntede storsal. Det trak skævt op i hans ene mundvig over hendes drillende blik, før han også selv rettede blikket frem og med den frie hånd kløede sig i antydningen af skæg på hagen.
Hans blik gled afslappet ud over det omkringliggende område, stadig med det skæve smil på læberne, inden han med let hævede øjenbryn svarede. "Nej, det påstår du jo." En hæs, latterlignende lyd gled over hans læber og hans hånd flyttede sig let fra hendes lænd til siden, blot for at give denne et drillende klem. Øjeblikket efter var den røget om imod hendes ryg igen, som de nåede åbningen til indgangshallen.
Der var ikke tomt for mennesker, men langt fra så fyldt som i selve storsalen. Jonathan trak vejret behageligt dybt ned i lungerne og smilede let til et tilfældigt par han ikke kunne huske navnene eller ansigterne på. Hans lod sin hånd falde fra hendes ryg og drejede sig let imod hende. Han havde lagt mærke til hendes mands tilstedeværelse og det havde krævet utrolige mængder viljestyrke ikke at gribe selv sammen i kraven. Det var dog af samme grund at det for et øjeblik havde været rart at slippe væk. Jonathan søgte hendes blik og smilede da han fandt det uden først at bemærke hvor og under hvad de stod.
tag: Fenella Loretz. notes: - outfit: her. [/i][/font][/size][/justify]
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Jan 3, 2012 14:55:51 GMT
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - If I were a Wise Man, I would do my part; Yet what I can I give Him: give my heart? - - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - Tag: Jonathan MacLeod - Outfit: Here Fenella skævede til siden igen da en munter lyd mødte hende fra Jonathan. Hun smilede uudgrundeligt over hans ord og ignorerede stædigt den knugende fornemmelse i sit mellemgulv, da hans hånd et kort øjeblik klemte om hendes side. Hun slog blikket ned igen og knyttede ubevidst begge hænder der hang langs hendes sider "Jeg påstår ikke, jeg pointerer blot fakta." drillede hun lavmælt videre, selvom hun dybest set mente ordene ganske alvorligt. Både at de alle var blevet ældre, men nok endnu mere, at det ikke var en negativ ting i hendes optik.
Hun satte ubevidst længden på sine skridt ned så snart de passerede gennem de store dobbeltdøre der førte ud fra storsalen. Hendes blik gled hurtigt rundt på de andre mennesker der ligeledes var trukket ud i indgangshallen og stod sporadisk spredt i det højloftede rum på begge sider af trappen der førte videre til slottets andre etager. Hun smilede for sig selv, da synet af trappen alene bragte adskillige minder tilbage fra skoletiden, mens hun fortsatte endnu nogle skridt væk fra dørene ind til storsalen.
Hun stoppede sekundet før Jonathan og kunne ikke ignorere et momentært stik af ærgelse, da følelsen af hans hånd forsvandt fra hendes ryg. Hun løftede blikket lige tidsnok til at møde han og smilede svagt, mens hun løftede den ene hånd til sin ene skulder og skuttede sig let i den køligere luft, uden at hun egentligt frøs. Hun slog blikket ned igen og så på det smukt pyntede gelænder på trappen igen mens hun følte sig underligt rastløs. Hele aftenen havde været en underlig blanding af modstridende følelser, men alt på trods var hun glad for hun havde ladet sig overtale til at tage med. Efter et øjebliks tavshed drejede hun igen hovedet mod Jonathan og så spørgende på ham, med hovedet lidt på sned og en lille rynke mellem de smalle bryn "Jeg er glad for vi kom.." hun smilede igen svagt, mens hun satte ord på sin sidste tanke.
|
|
Jonathan MacLeod
Deaktiveret
Ansat i Afdelingen for Overv?gning af Magiske V?sner
%\3\%
Posts: 53
|
Post by Jonathan MacLeod on Jan 10, 2012 19:55:30 GMT
firm as my native rock, . . . . . . . I H A V E W I T H S T O O D T H E S H O C K Han nøjedes med at ryste muntert på hovedet af hendes ord og smile skævt for sig selv. Han var selvfølgelig klar over at hun havde helt ret, men hans egne ord havde været sagt i mild spøg og behøvede ikke nærmere forklaring eller uddybelse. I stedet holdt han fokus imod deres færd ud fra storsalen og inden længe havde de passeret under stenhvælvingen og fandt sig i den knapt så befolkede indgangshal, der fortsat stod ham klart i minde, fra hans egen skoletid.
Det var af ren tilfælde at de stoppede for foden af trappen, primært fordi det var et område som havde set sig relativt fri for mennesker. Efter han havde taget hånden til sig, lænede han sig i stedet op af stenstøtten for trappens fod og strøg en enkelt hånd gennem de mørke krøller, førend han lod sit blik glide kortvarigt og i al diskretion ned over hende og hendes særdeles fremtrædende figur i den røde kjole.
Han løftede armene for at hvile albuerne imod det nederste af gelænderet og rettede sit blik imod Fenellas ansigt, hvor det ganske hurtigt faldt til rette. Han smilede skævt på ny og nikkede i enighed. "Bestemt," brummede han og løftede så alligevel den ene arm for at stryge igennem håret igen. "Det var jo også..." begyndte han, men blev aldrig færdig, fordi hans blik pludselig havde fundet den mistelten de havde stillet sig under og i et stykke tid gik han bare i stå med blikket der.
tag: Fenella Loretz. notes: - outfit: her. [/i][/font][/size][/justify]
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Jan 10, 2012 21:32:50 GMT
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - My hands are shaking I'm yours for the taking Please just do one thing one small sign, something - - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -Tag: Jonathan MacLeod - Outfit: Here Antydningen af et smil blev siddende i Fenellas ene mundvig hele vejen gennem storsalen og ud i den både køligere og mere stille indgangshal, som en usagt hemmelighed, der bare ventede på at blive lokket frem og ud i det fri. Hun stoppede et skridt eller to fra trappens gelænder og lod blikket søge kortvarigt ud over rummet, fremfor at afsløre sin milde ærgelse da følelsen af hans hånd forsvandt.
Der gik dog ikke mange øjeblikke før hendes blik helt på egen akkord fandt ham igen og hans smil sammen med det ene bekræftende ord, fik hende til at smile prøvende og hun flyttede uroligt lidt på fødderne, før hun slog blikket ned mod stengulvet igen mens han fortsatte.
Der gik et øjeblik før det reelt gik op for hende at han var stoppet og aldrig havde gjort sin sætning færdig. Hun løftede hovedet igen og så spørgende på ham med svagt rynkede bryn "Det var også hvad?" spurgte hun opfordrende og lagde instinktivt nakken lidt tilbage, for at finde ud af, hvad hans blik så tydeligt var rettet imod. Hun stivnede svagt da hendes blik fandt den grønne snylteplante med de hvide bær der hang over hovedet på hende. Hendes læber formede et lille lydløst og overrasket "Åh.." mens hun hurtigt bøjede bøjede hovedet det lille stykke fremover igen og så på Jonathan med et blik der flakkede usikkert. Hendes første indskydelse var at gå to skridt baglæns og alligevel rørte hun sig ikke ud af stedet, men lod i stedet hånden på sin egen skulder glide ned på sin overarm, mens den frie hånd spejlede bevægelsen og lagde sig på hendes modsatte overarm, så hun ubevidst endte med armene beskyttende foldet over brystet.
|
|
Jonathan MacLeod
Deaktiveret
Ansat i Afdelingen for Overv?gning af Magiske V?sner
%\3\%
Posts: 53
|
Post by Jonathan MacLeod on Jan 12, 2012 12:02:37 GMT
firm as my native rock, . . . . . I H A V E W I T H S T O O D T H E S H O C K Efter at have haft Fenella boende under sit tag i godt og vel et halvt år, var det efterhånden blevet nemmere at være afslappet og slippe sine forbehold. Det ville dog om muligt havde været endnu mindre besværligt, havde der ikke oven i hatten være indestængte og fortrængte følelser, men lige netop det havde Jonathan for længst opgivet at kæmpe imod. Samtidig havde han vidst udmærket med sig selv at han alligevel havde brug for tid og ikke bare kunne kaste sig hovedkulds ud i noget. Men det var blot bitter erfaring.
Men han kunne godt lide at have hende omkring. Så meget var helt sikkert og det var med et ganske oprigtigt smil han betragtede hende fra sin position lænet imod det nederste af gelænderet. Han påbegyndte en sætning, men fik den aldrig afsluttet fordi hans blik i stedet ramte noget helt andet over deres hoveder. Jonathan rettede sig per automatik op fra sin tilbagelænede stilling, uden lige blot at tage blikket fra den grønhvide dekoration. Adskillige modstridende tanker kørte rundt i hovedet på ham, for på den ene side havde han lovet sig selv at han ikke ville være for impulsiv og tage sig den tid der var behov for, men på den anden side fortalte en lille stemme i baghovedet ham at et halvt år skam også måtte være tid og at chancen muligvis ikke ville byde sig på samme måde igen.
Han rettede blikket imod Fenellas ansigt, fortsat med en antydning af et skævt smil, som dog ikke længere var så fremtrædende som før. Der var en lille del af ham der klyngede sig til det faktum at skulle der alligevel vise sig at være intet andet end kold afvisning, var der muligheden for at beskylde en lille plante. Med det låst fast, tog han resolut en beslutning, hævede begge øjenbryn let spørgende, før han med et svagt smil trådte frem. "Mistelten," fortalte han fuldstændigt unødvendigt, men fandt alligevel tryghed i at gøre det, før han løftede den ene hånd, lagde den fjerlet imod Fenellas nakke og bukkede sig frem for at finde hendes læber, med en stigende anspændt fornemmelse i hele kroppen.
tag: Fenella Loretz. notes: - outfit: her. [/i][/font][/size][/justify]
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Jan 12, 2012 15:37:48 GMT
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - My hands are shaking I'm yours for the taking Please just do one thing one small sign, something - - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -Tag: Jonathan MacLeod - Outfit: Here Fenella havde over de sidste mange måneder stædigt skubbet en regulær myriade af forvirrende spørgsmål og tvivl om i baghovedet, hvorfra de ligeså stædigt blev ved at flyde op til overfladen igen. Det havde vist sig som en regulær kamp mellem hjerne og hjerte og selvom hun ikke var i tvivl om, at hun i endnu højere grad end før, stadig havde, og nok hele tiden havde haft, følelser for ham endnu, så havde det været lettere at nægte sig selv ethvert håb om, at hun nogensinde ville få en chance mere. Netop det var dog gradvist blevet sværere og sværere i takt med hun faldt til på Skye og ikke mindst fandt sig selv afslappet og tilpas i hans selskab endnu en gang. Der var dog alt for mange løse ender og måske'er til at kunne ignorere det og netop de tanker fór igennem hovedet på hende, da hun halvt tilfældigt blev gjort opmærksom på misteltenen der hang ned fra loftet.
Om noget, så kunne Jonathans tilstedeværelse få hendes ellers selvsikre facade til at krakelere, og gjorde det endnu engang da hun mødte hans blik igen og mærkede sit eget flakke nervøst. Hun strammede grebet om sine egne arme lidt da han rettede sig op og ville igen gå et skridt tilbage uden at tanken dog fik hendes fødder til at lystre. Hun fremtvang et lille, halvhjertet smil da han trådte tættere på og nikkede svagt som eneste svar mens hun holdt blikket intenst på hans ansigt og ikke rørte sig ud af stedet. Det knugede voldsommere end før i hendes mellemgulv og da hun mærkede hans hånd lægge sig bag sin nakke, tog hun en hurtigt indånding og blev på samme tid klar over, at hun havde holdt vejret nogle sekunder. Så kom hans ansigt nærmere og hun lukkede per automatik øjnene, mens hun ville sværge på hendes hjerte bankede så højt at han ville kunne høre det. Uden at tænke over det, løftede hun hagen og strakte sig lidt for at møde ham på halvvejen og blev gavmildt belønnet med en dominerende følelse af sommerfugle i maven da deres læber mødtes.
|
|
Jonathan MacLeod
Deaktiveret
Ansat i Afdelingen for Overv?gning af Magiske V?sner
%\3\%
Posts: 53
|
Post by Jonathan MacLeod on Jan 19, 2012 7:56:45 GMT
firm as my native rock, . . . . . . . I H A V E W I T H S T O O D T H E S H O C K Jonathan var i tvivl om hvorvidt det var et skidt sidespor han var på vej ud af og et sted bagerst i hans tanker pippede en lille stemme op om hvad der var sket sidste gang han havde sænket paraderne komplet. På den anden side var der også en fornuftens stemme der ræssonerede med at det efterhånden var mange år siden og at han for en gangs skyld var nødt til at tage en chance. Og det var med det i mende han efter en hurtig beslutning trådte frem og lagde sin hånd forsigtigt mod hendes nakke, sekunder før han fandt hendes læber.
Hans krop stivnede svagt så snart det skete, skønt det var ham selv der var trådt frem. Hendes læber føltes velkendte, men på samme tid var det en helt ny situation og ulig noget andet de måske havde delt i deres skoletid. I få sekunder var han fuldt optaget af at stjæle kysset fra hende, mildt uvillig til at bryde væk. Han gjorde det dog alligevel og løftede nakken lidt, så han kunne se hende i øjnene. Jonathan tog en beroligende indånding, før han løsnede det blide greb omkring hendes nakke lidt, uden at fjerne den helt. Hans øjne gled undersøgende over hendes og det var med noget der lignede begyndelsen af et smil lurende i hans mundvige. Han rømmede sig kort og sagde så med hæs stemme: "Glædelig jul."
tag: Fenella Loretz. notes: - outfit: her. [/i][/font][/size][/justify]
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Jan 19, 2012 11:23:55 GMT
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - My hands are shaking I'm yours for the taking Please just do one thing one small sign, something - - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -Tag: Jonathan MacLeod - Outfit: Here Fenella nåede at tænke de første hundrede tanker på de få øjeblikke der gik fra hun blev opmærksom på misteltenen over sit hovede, til hun stod med lukkede øjne og følelsen af Jonathans læber mod sine egne. De kredsede dog alle om nøjagtigt samme emne og forduftede i samme sekund hans hånd lagde sig bag hendes nakke.
Alt for hurtigt forsvandt den varme følelse igen og hun lænede sig ubevidst lidt frem for at følge ham da han brød væk, aldeles uvillig til at lade øjeblikket få ende og med et brændende ønske om at kunne stoppe tiden lige der. Hun stod nogle sekunder endnu med lukkede øjne og let adskilte læber, før hun lod sig synke tilbage på hælene, så meget som det nu kunne lade sig gøre i de høje sko, og åbnede langsomt øjnene for at se lige ind i hans.
Hun lod armene falde fra deres foldede position over brystet og mærkede endnu en gang sit blik flakke usikkert mellem hans øjne og hans læber. Et svagt smil krusede sig et øjeblik på hendes læber over hans ord, før hun uden selv at sige noget, tøvende, men ganske overlagt, rakte op for at lukke den ene hånd bag hans nakke og insisterende trække hans ansigt ned til sit eget igen, med et lavmælt "Glædelig jul, Jonathan.." lige inden hun strakte sig lidt og med kroppen fyldt af nervøse sommerfugle, lod sine læber møde hans igen.
|
|
Jonathan MacLeod
Deaktiveret
Ansat i Afdelingen for Overv?gning af Magiske V?sner
%\3\%
Posts: 53
|
Post by Jonathan MacLeod on Jan 26, 2012 10:50:13 GMT
firm as my native rock, . . . . . . . I H A V E W I T H S T O O D T H E S H O C K Der gik nogle sekunder efter han havde trukket sig væk igen og taget en dyb indånding, til han slog øjnene op og udtalte to enkelte ord. Jonathan kunne stadig meget tydeligt mærke fornemmelsen af hendes læber imod hans selvom han havde trukket sig væk og hendes duft var overvældende når han stod så tæt på som han gjorde, med den ene hånd hvilende i hendes varme nakke.
Han vidste med det samme at han ikke kunne tvinge sig selv til at give slip eller træde tilbage og af den grund forblev han endnu hvor han var og så undersøgende på hende med det lille smil på læberne. Det føltes som om han mistede pusten da hun gengældte hans svage smil og øjeblikket efter mærkede han hendes hånd lukke sig omkring hans nakke.
Han tøvede blot et splitsekund før hans læber igen ramte hendes og han helt forfra blev overvældet af hendes duft, varme og fornemmelsen af hendes varme mund imod sin. Hånden i hendes nakke gled op og forsigtigt ind i det nederste af det opsatte hår, mens den anden helt af sig selv røg rundt om livet på hende, med hånden hvilende mod lænden, for at trække hende nærmere.
tag: Fenella Loretz. notes: - outfit: her. [/i][/font][/size][/justify]
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Jan 26, 2012 12:00:28 GMT
- - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - - My hands are shaking I'm yours for the taking Please just do one thing one small sign, something - - - - - - - - - - - - - ❧ - - - - - - - - - - - - -Tag: Jonathan MacLeod - Outfit: Here Fenella følte sig overvældet. Hun ville ikke engang forsøge at bilde sig selv andet ind, men på samme tid havde hun intet ønske overhovedet om at være et andet sted end hun var lige nu. Der var en surrealistisk fornemmelse af deja-vu ved hele scenariet og alligevel var det på ingen måde som noget hun kunne huske fra tidligere år.
Hendes tanker var ganske forvirrede og hun følte sig for en sjælden gangs skyld overhovedet ikke sikker på noget som helst, andet end at hånden mod hendes nakke skulel blive hvor den var. Hun mødte hans blik svagt tøvende, før hun smilede forsigtigt og ubevidst fugtede læberne med spidsen af sin tunge for så at række op før hun fortrød, lægge hånden bag hans nakke og gentage hvad han havde taget initiativ til.
Endnu engang blev hun gavmildt belønnet med en kildrende bølge af adrenalin der løb gennem kroppen på hende og fik hende til at sitre svagt. Hun lænede sig uden protester længere ind mod ham da hans hånd lagde sig på hendes lænd og løftede sig den frie hånd for at lægge den mod det øverste af hans brystkasse uden på den grå vest og sorte skjorte.
Da hun alligevel måtte bryde væk, tog hun en hurtig indånding for at fylde lungerne med luft igen og så et sekund på hans ansigt med et flakkende blik. Hun slog det hurtigt ned til et ubestemt punkt ved hans hals og mærkede sine læber trække op i et piget, næsten forlegent smil, mens hun lod hånden bag hans nakke glide ned på hans skulder og ikke anede hvad hun skulle sige.
|
|