|
Post by Derek Havisham on Dec 30, 2011 10:24:32 GMT
Fulde navn: Derek Havisham. Kaldenavn: Bliver oftest kaldt Havis i stedet for Derek. Alder: 25 år. Fødselsdag: 13 December 2062. Køn: Mand. Nationalitet: Britisk. Blod: Muggler. Race: Muggler.
Tryllestav: - Kæledyr: Fox terrieren, Inu. Kost: Derek er meget mere til støvsugere. Skole: Gik på kostskole for drenge i Newcastle. Kollegium: - Beskæftigelse: Læser medicin på sit andet år og er i praktik hos Royal Brompton Hospital i London. Fremtidsplaner: Derek ønsker at blive børnelæge når han engang er færdig med hans uddannelse. Han har endnu et par år før han kan vælge speciale, men det er det mål han længe har haft. Han ønsker også at hjælpe med eksperimenterende medicin, men ikke før han er fuldt uddannet og har erfaring. Patronus: Hans bedste minde, eller det lykkeligste øjeblik i hans liv, var dengang han klarede hans GCSE's og scorede det han behøvede i hans A-levels. Derek havde længe stræbet efter at læse medicin, og selvom han var en af de bedste i hans klasse, så havde han sået tvivl om hans egenskaber. Dette gav ham dog selvtillid nok til at læse medicin. Boggart: Derek kan ikke færdes iblandt eller tæt på heste. Han har været dødsensbange for de halvstore monstre siden hans bror fik knust benet da de var mindre. Dementor: Dereks værste minde stammer også fra ulykken med hans bror og hesten. Det var første gang han stod overfor en ulykke og måtte hjælpe hans bror så godt han kunne inden han kunne hente deres forældre. Selv turen på hospitalet, hvor hans bror mistede benet, er en scene han aldrig har glemt. Drømmespejlet: At blive børnelæge. Derek behøver ikke et drømmespejl for at se sig selv i hvid kittel med hans navn syet på brystet, et stetoskop omkring hans hals og børn han har hjulpet til et nyt liv. Amortentia: Sprit, vaskemiddel og friskbrygget kaffe. Veritaserum: Derek har aldrig nogensinde lært at cykle og tør slet ikke at begive sig i gang med at lære det nu. Han holder sig også fra at køre bil, og har det bestemt ikke godt med at sætte sig ind i fartøjet heller. Med nød og næppe kan han sætte sig ind i en bus; tog har han heldigvis ingen problemer med.
Faceclaim: Douglas Booth. Udseende: Derek har altid haft meget markante træk. Han har blandt andet et meget stærkt kæbeparti, fyldige læber og tunge øjenbryn der fanger hans mørkegrønne øjne. Hans næse er alt for rund, hvis du spørger ham, og håret vokser som ukrudt i blomsterbedet. Hans bror har altid holdt af at drille ham med hans kønne, pigede udseende, og der var også et tidspunkt hvor hans mor overvejede at skaffe ham model-jobs. Derek finder selv hans udseende en smule for pænt, og derfor prøver han at dyrke det halv-usoigneret udseende ved at lade skægget stå.
I en familie der udelukkende består af høje mænd, er det intet under at Derek strækker sig langt over normalen. Han troede aldrig at han ville holde op med at vokse, men hans 1.87m var så langt han nåede. Han er ikke vitterligt trænet, da han bruger det meste af hans tid bøjet over bøger, men han er stærkt bygget og fylder sin del i billedet. Han er typen der kan gå i hvad som helst, og hans klædeskab er meget blandet, med lidt til enhver lejlighed.
Interesser:- Eksperimenterende medicin – han har altid haft interesse for udvikling, især når det tegner på at kunne helbrede eller hjælpe sygdomme der førhen har været uden kur.
- Madlavning – der er en lille kok gemt i drengen, og uanset hvor længe han har været i skole eller hvor sent han kommer hjem, så har han altid gang i komfuret, især da han går op i sund kost – energi til hjernen.
- Seværdigheder – selskaber og højtider er noget Derek altid kan finde tid til. Han har altid været glad for specielle fester der kræver indbydelse, og gerne de helt store hvor han skal bære smoking. Desuden går højtider ham også altid til hovedet. Alt skal pyntes og højtidsånden bevares.
Personlighed: Derek er udadvendt og snakkesalig, men har det oftest med at gemme dette bag en bog eller fordybet i hans egne tanker. Han foretrækker selskab frem for at være alene, og når han skal studere så sker det altid på den nærmeste kaffebar, eller i et andet højlydt miljø. Han har øjeblikke hvor han tvivler på sig selv, men generelt er han en meget selvsikker person, der ikke er bange for at skubbe nogle grænser (så længe det ikke kommer til cykler og biler). Han er hårdtarbejdende og veluddannet, og lider af lidt af et gentleman-syndrom, betaget af ældre bøger og gammel etik og manerer. Hans bror påstår at Derek besidder en ren sjæl der aldrig kunne finde på at gøre noget forkert, og selvom dette tildels er meget passende, så har der været øjeblikke hvor jalousi har grebet ham, eller hvor vrede har overskygget al anden fornuft. Derek er ingen slagsbror, men der har været et par gange hvor han har delt, og fået tildelt, et par øretæver, især efter et par pints. Så snart der er alkohol i hans blod, og han er under indflydelse, tænker han ikke så rationalt eller klart som han plejer. Derek er styret af 'her og nu' og handler ikke altid med omtanke. Er der noget der skal gøres eller klares, så venter han ikke til den næste dag med at få det gjort – han skal nok finde tid. Han lægger derfor ikke mange planer for de dage der kommer, ikke udover de fastlagte timer han bruger på hans studier. Han er en kvindebedårer, og skal nok finde sig en gruppe når han er ude, men han elsker også at lege wing-man, og bruger mere tid på at finde dates til hans venner end til ham selv. Derek har en del kvindelige bekendtskaber og er den type ven der ikke er bange for at snakke om kærlighed, cyklusser og lignende, som andre drenge helst holder sig fra.
Far: Bernard Havisham, 54 år, gartner og muggler. Mor: Wynona Surgate Havisham, 51 år, driver sit eget galleri og muggler. Søskende: Philip Havisham, 27 år, skolelærer og muggler. Civilstatus: Single. Børn: - Barndomsby: Newcastle, England. Nuværende bopæl: Soho, London, England. Husalf: - Historie: Født ind i en velfungerende familie kunne Derek næsten ikke bede om mere. Med en håndfuld onkler, tanter, kusiner og fætre har familie altid kommet i første række, og selvom den er spredt over det meste af det nordlige England, så ser de ofte hinanden; jul, påske og lignende ferier bliver altid holdt hos en af familierne. Derek voksede op i en familie der altid har stræbet efter det gode liv. De har læger, advokater, biologer og embedsmænd blandt nogle af de mange titler, og børn der søger lige så højt, men det har aldrig været krævet. Uanset valg af fremtid eller beskæftigelse, så har der altid været støtte at finde. Det er derfor sikkert at sige, at Derek aldrig har manglet noget, men på trods af altid at have haft penge på hånden så er det også vigtig i Havisham-familien, at lære at klare sig selv.
Derek har altid haft et stærkt bånd til hans bror, og dette blev kun forstærket efter hans ulykke. De boede hos deres onkel og tante for julen, og havde lånt et par heste for at tage en tur rundt i omegnen. Derek var ikke mere end elleve år gammel da Philip blev smidt af sin hest og fik benet knust. På trods af den tragiske situation, og det faktum at Philips ben ikke stod til at kunne reddes, så hjalp det at hans bror tog det i stiv arm. I starten blev det til en del jokes (Philip havde altid været den med mest humor i familien), og senere hen blev det til pranks. De få øjeblikke hvor det gik ham på så Derek aldrig noget til. Derek er sikker på, at denne ulykke tog stor del i hans valg om at blive læge.
Derek var altid god i skolen, med et behov for at være den bedste. Han var dog ikke så god til at fordele tiden ligeligt mellem skole og fritid, og igennem de mindre klasser havde han derfor ikke mange venner. Han blev kaldt nørd, duks og diverse andre øgenavne der følger med når man er i den alder, og det var her hans forældre valgte at sende ham på kostskole for drenge. På trods af hans mangel på venner, så betalte det sig. Han modtog udmærkelser og fine beviser, og var næsten selvskreven til universitetet da han var færdig med skolen. I dag lever han i et hus sammen med tre andre drenge der også studerer medicin, i Soho, London. Han sidder i gæld til langt over begge øre, og tager småjobs når det kniber med penge, men han lever det liv han længe har ønsket.
Cbox-navn: Ethan. Alder: 24 år (selvom det lykkedes mig at trykke forkert da jeg oprettede denne karakter) Kontakt: PM eller c-boxen, hvis man har tålmodighed nok. Fortid: - Andet: Plankton Plukkende Pygmæpuff.
|
|