Amycus Wallace

[Amycus Wallace]

Fulde navn: Amycus Wallace.
Kaldenavn: Amy, men mest af alt brugt som øgenavn.
Alder: 23 år.
Fødselsdag: 14. Februar 2064.
Køn: Mand.
Nationalitet: Walisisk.
Blod: Halvblods.
Race: Magiker.

Tryllestav: 12 tommer, kerne af demiguise hår, lavet af egetræ i håndgrebet og resten er af elletræ.
Kæledyr: En ganske almindelig, sortbrun tårnugle kaldet Edward.
Kost: -
Skole: Hogwarts.
Kollegium: Ravenclaw.
Beskæftigelse: Fotograf for Profettidende og bartender hos Det Glade Vildsvin. Amycus har to job for at møde den indkomst han ønsker for sig selv og Everett. Han er ansat fuldtids hos Profettidende, men dækker oftest kun Hogwarts/Hogsmeade området og hvad der ellers hører ind under Skotland. Hans vagter hos Det Glade Vildsvin er meget få og han er kun ansat som afløser.
Fremtidsplaner: Amycus går stadig med ønsker om at blive forfatter inden for ganske enkel muggler-fiktion, men han kan aldrig tage sig sammen til at sætte sig ned og skrive det første kapitel. Han går også og drømmer om en dag at kunne skrive artikler for Profettidende, og tjene nok til at kunne opgive hans nuværende stilling hos Det Glade Vildsvin, men hans mangel på tillid til egne evne som skribent endte ud i, at han tog jobbet som fotograf istedet.
Patronus: Hans Patronus tager form som en greyhound hund og fremkaldes ved mindet om hans første jul på Hogwarts, samt tanken om hans søn, Everett.
Boggart: Alt man ser i Amycus' Boggart er havet der omringer ham, og at han er ude hvor han ikke kan bunde. Han er endnu ikke kommet over hans frygt for vand, og kan knapt sidde i et badekar før han bliver panisk.
Dementor: Han var kun syv år gammel da hans brødre forsikrede ham om, at isen var stærk nok til at kunne bære hans vægt. Han faldt igennem isen og glemmer aldrig hvordan det susede for hans ører, eller hvordan det føltes som om at samtlig legemsdel blev gennemboret af tusinde, kolde knive indtil at hans far endelig fik hevet ham op. Det er dette scenarie der bliver fremkaldt overfor en Dementor.
Drømmespejlet: Amycus ser stadig sig selv med en bog i hånden der bærer hans navn, men tilføjet ser han også sig selv efter at have stiftet hans egen familie, som en gammel mand, omringet af børn og børnebørn, og en hustru ved hans side; lykkelig som intet drømmejob ville kunne gøre ham.
Amortentia:
Nybagt brød
Regn på en varm dag
Vanilje
Veritaserum: Hans største hemmelighed er hans frygt for vand, som kun hans tætteste familie og enkelte venner kender til, og som bartender på Det Glade Vildsvin har han set sin del af sorthandel, og en enkelt gang deltog han også selv, desperat efter at tjene lidt ekstra galleoner, men det drageæg han havde lovet at beskytte, og holde hemmeligt, havde nær kostet ham hans frihed.

Faceclaim: Matt Lanter.
Udseende: Amycus' brune, halvlange lokker har ikke ændret sig meget siden hans skoletid. Han har stadig en lille fobi for frisøren, og derfor når det oftest at blive halvlangt før det bliver klippet igen. Hans øjne er lyseblå, dog med en smule grøn i dem, og de har altid været en snert for strålende efter hans smag.
Amycus måler 184cm og er den højeste i familien, på trods af at være den yngste. Han er altid aktiv, både fysisk såvel som intellektuelt, og er bestemt ikke ranglet, men heller ikke overvældende muskuløs: han holder sig sund og det kan ses. Det lykkedes ham at smide de ekstra par kilo han samlede op i sin tid som elev, tildels fordi han har haft andet at se til end at tænke på mad; når man er en hårdtarbejdende far er der meget der skal ses til før man kan tage sig af sine egne behov. Amycus har desuden Wallace-brødrenes tatovering placeret på venstre overarm, som traditionen lyder.

Han er ikke den mest attraktive, charmerende fyr ud af de fire Wallace-brødre. Hans store øjenbryn og prominente hage giver ham et meget alvorligt, dog naturligt, udtryk. Amycus er til gengæld bygget til at kunne tage en del knubs fra hans brødre, og er ikke så let at skubbe omkring. Hans tøjstil er afslappet og en blanding imellem mugglertøj og troldmandsrober.

Interesser:
Hans søn vil altid komme i første række og som hans største interesse. Efter at have fået fuld myndighed har han fået et stærkt bånd til den syv-årige knægt, og de foretager næsten alt sammen.
Observation, hvilket blot er en god egenskab som fotograf, og som han har elsket siden han var i sine første teenage år. Især hans omgivelser, både dem fra naturen og dem man kan finde i en overfyldt gade, fascinerer ham.
Personlighed: Amycus' styrker inkluderer hans hårdhudede person, fotografiske hukommelse og hans kølige overblik. Der skal meget til for at gøre ham temperamentsfuld, hvilket især har hjulpet ham efter han tog titlen som 'far', og de mange slagsmål han har oplevet på Det Glade Vildsvin har han også let kunne se bort fra, eller forhindre, med hans kølige overblik. Til gengæld er han ikke blevet meget bedre i slagsmål siden han forlod skolen, og er stadig bedre til at tænke taktisk frem for at bruge hans næver. Han er stadig umådelig dårlig til at lyve, men er blevet bedre til at gennemskue en løgn.

Som fuldtidsfar er han kun blevet mere overbeskyttende end før. Han er lidt af en pyldre-far, også selvom han ved, at hans søn kun har godt af at klatre i træer og få sig et par hudafskrabninger. Hans søn er lige så nysgerrig som han selv var i den alder, og stadig er den dag i dag. Amycus er ikke nær så vovende som han var da han var yngre, til dels fordi han har en anden person at bekymre sig om end blot sig selv. Han er stadig ærlig, især fordi han ikke mestre løgnens gyldne kunst, men også fordi ærlighed betaler sig. Han arbejder stadig hårdt og sørger for at finde nye intellektuelle udfordringer for at holde sig kørende.

”Jeg vil unde at kalde mig selv for hårdtarbejdende. Jeg er ikke født ind i en rig familie, og det er ikke alle grene på mit stamtræ der han en IQ over 110. Jeg slider for at nå de mål jeg sætter mig, men dette er også en del af fornøjelsen. Jeg har prøvet lidt af hvert, hvilket har givet mig erfaring. Mine forældre lod os alle vokse op til at begå vores egne fejl, og lære af disse – fløjlshandskerne har de bestemt ikke haft på. Jeg vil derfor også påstå, at jeg har smagt mere af livets sure æble end så mange andre.”

Far: Cedric Wallace, 60 år, halvblods, opfinder.
Mor: Annabelle Hartford Wallace, 55 år, muggler, sygeplejerske.
Søskende:
Arthemus 'Artie' Wallace, 31 år, halvblods, dragetæmmer. (gift med Maryanne Bradford, 26 år, halvblods, dragetæmmer, og sammen har de datteren Lilly Annabelle Bradford Wallace, 4 år, halvblods)
Dorian Wallace, 28 år, halvblods, arbejder i Ministeriet for Magi på Kontoret for Uautoriseret Brug af Magi. (forlovet med Ophelia Charlston, 28 år, halvblods, healer på St. Mungos)
Anthony 'Ant' Wallace, 25 år, halvblods, Angriber for Falmouth Falcons. (kæreste til Gwyneth Valens, 27 år, mugglerfødt, Quidditch kommentator og dommer)
Civilstatus: Single.
Børn: Everett Wallace, 7 år, halvblods, magiker, går i skole muggler-skole, men er skrevet op til Hogwarts.
Barndomsby: Trearddur, Wales.
Nuværende bopæl: London, England.
Husalf: -
Historie:
”Okay – for at gøre en lang historie kort... Jeg er den mindste i familien, har tre ældre brødre – ja, det har ikke været helt let – har en meget energisk far der insisterer på at opfinde størstedelen frem for at købe det, og en kærlig mor der kun vil hendes sønner det bedste. Jeg kan vel godt sige, at jeg har haft lidt af en hård barndom – prøv du at leve med tre brødre, men også fordi mine forældre altid har troet på, at vi lærer af vores egne fejl, så jeg har bestemt begået min del; ligesom den gang jeg satte ild til mit hår og måtte gå skaldet i flere uger, da min far ikke ville hjælpe mig med at gro det tilbage. Tro mig... Det var nok den bedste måde at gøre det på. Vi har ikke taget skade... okay, måske Ant har taget en smule skade, men vi er i hvert fald den smule klogere. Vi er heller ikke en rig familie, og levede stort set på min mors indkomst, da vi stadig levede hjemme, siden min far sjældent tjener på hans opfindelser. Derfor startede jeg i arbejde meget tidligere, end så mange andre. Jeg glemmer aldrig den sommer jeg pudsede samtlige stave i butikken...”

”Det var intet under da jeg modtog mit brev fra Hogwarts. Min far gik der, mine brødre gik der, så hvorfor ikke jeg? Mine forældre havde selvfølgelig skrevet mig op, men lige indtil den dag jeg modtog brevet fortalte de mig, at jeg blev optaget på mine evner alene. Så jeg anstrengte mig – sørgede for at gøre mit allerbedste, hvilket nok også er grunden til, at jeg er den eneste der havnede på Ravenclaw, mens både Artie og Ant var Gryffindors og Dorian var Hufflepuff.”

”Mit sidste år var nok det mest begivenhedsrige af dem alle. Under vinterferien på mit sjette år mødte jeg denne franske pige, Cleméncy. Jeg var forelsket, ung og små-naiv, og før jeg vidste af det havde jeg modtaget et brev med den nyhed, at jeg var blevet far. Dette var i begyndelsen af mit syvende år, og med alle de kommende F.U.T'er at se frem til, var der ikke plads i mit liv til også at være far. Jeg undlod endda at fortælle mine forældre om denne begivenhed, men den kommende vinter måtte sandheden frem, og det var bestemt ikke noget mine forældre var stolt af. Mine forældre, og Cleméncys blev dog enige om, at jeg skulle færdiggøre min uddannelse (sandheden om at vi var magikere måtte også frem, efter megen besvær med Ministeriet for Magi, men Dorian spillede sin del), og dernæst måtte vi finde en løsning.”

”Efter Hogwarts flyttede Cleméncy ind sammen med mig og mine forældre. Vi prøvede at bo under samme tag; prøvede at få det til at fungere for Everetts skyld, men Cleméncy havde hendes egne drømme. Vi kom til den fælles løsning at Everett kunne bo i England, hvor han allerede havde fået en plads i skole og var skrevet op til Hogwarts, og i ferierne kunne han bo hos hans mor, hvilket kom til at fungere fint.
I mellemtiden havde jeg fået en stilling hos Det Glade Vildsvin, med en smule hjælp fra Artie. Det var på tide at jeg tog mig af Everett, og efter at have boet hos mine forældre i over 20 år besluttede jeg mig for, at det også var på tide at flytte ud. Jobbet som fotograf for Profettidende var præcis de galleoner jeg stod og manglede, og det ledte mig til den lejlighed jeg ejer i dag, kun et par gader fra Diagonalstræde, som Everett og jeg kunne slå os ned i. Du tænker sikkert 'hvorfor fotografi' når min drøm var at blive skribent? I slutningen af mit sidste år på Hogwarts modtog jeg et ganske almindelig muggler-kamera fra min mor, som ønskede at jeg skulle dokumentere de sidste par måneder af mit liv som elev (og det skulle være billeder der ikke blev ved med at forsvinde eller flytte på sig). Mængden af ros jeg modtog fra min familie, og mængden af interesse jeg fandt i denne simple hobby, overraskede mig. Da jeg var færdig med skolen bruge jeg meget af min tid på at fotografere, alt fra natur til mennesker, hvilket kun fascinerede mig og den glæde jeg altid havde haft ved at observere (som jeg nu oftest gjorde igennem en linse). Da jeg så en stilling som fotograf for Profettidende var ledig, greb jeg derfor chancen. Drømmen om at være skribent kunne vente indtil at Everett startede sin egen tid som elev. Det tog mig nogle ihærdige forsøg og en meget tyk portfolio før jeg blev ansat. I sidste ende var de vel træt af at afvise mig? Eller også gik det endelig op for dem, at jeg havde talent? Lad os bare stille os tilfreds med den sidste!”

”Det er svært at tro at der er gået fem, næsten seks år siden jeg gik ud af Hogwarts; at jeg har en syv årig søn der går i skole, ønsker at købe hans første stav og starte på Hogwarts lige som hans far; at jeg har et arbejde, to, for at være helt præcis, og min egen lejlighed – mit eget liv. Det var bestemt ikke det jeg havde forestillet mig i starten af mit syvende år, hvor så mange åbne døre stod foran mig, men jeg fortryder ikke det mindste dette udfald – ikke med en knægt som Everett.”

Cbox-navn: Ethan.
Alder: Rolator-gammel ;)
Kontakt: PM/c-boks, hvis man er ivrig nok.
Fortid: Amycus Wallace
Andet: Plankton Plukkende Pygmæpuf (Post)