|
|
Post by Fenella Maverick on Apr 4, 2012 16:52:21 GMT
These are my dreams, so simple and few Dreams we hold in the palm of our hands ———————————————Tag: Stuart Fellton - Outfit: Here Fenella gik hjemmevant gennem Dunvegans gange med kursen en af de mindre stuer, der uden tvivl var et af de steder på det gamle slot, hun holdt mest af at opholde sig. Stuen havde vinduer vendt ud mod søen og hun blev aldrig helt træt af at sidde krøbet sammen i vinduesbænken og se ud over netop søen mens hun læste eller arbejdede. Generelt følte hun sig mere hjemme på slottet på Skye, end hun havde gjort nogen steder før i sit liv og hun nød det til fulde.
Hun smilede mildt for sig selv da hun åbnede døren til rummet og fandt eftermiddagssolen strømmende ind ad vinduerne. Hun tog stakken af papirer hun havde i favnen med sig over til vinduesbænken, skubbede de flade sko af på gulvet og satte sig mageligt tilrette i de bløde hynder, mens hun lagde papirer foran sig. Nogle øjeblik lænede hun sig tilbage mod den kølige stenmur og bare nød udsigten.
Udover husalfen og sin egen kat, var hun for en sjælden gangs skyld hele alene på slottet og selvom hun intet havde imod det faktum, så tog hun sig selv i at savne Jonathans selskab når han ikke var i nærheden, også selvom hun vidste han ikke var længere væk en skovene omkring slottet og snart ville komme hjem igen. Med et lille suk rettede hun sig op igen, satte sig i skrædderstilling og greb de første af papirerne foran sig, mens hun begyndte at læse. Hun nåede dog ikke langt, før et lille plot brød stilheden og hun drejede hovedet kun for at finde husalfen med blikket "Frøken Fenellas te." erklærede det lille væsen og satte en dampende kop ved siden af hendes papirer "Tak, Edlyn. Der er ikke mere lige nu." den lille alf bukkede let og forsvandt så i den blå luft med endnu et plop, mens Fenella selv tog tekoppen op og nippede til det varme indhold, mens hendes blik løb ned over linierne på papiret. |
|
|
|
Post by stu on Apr 11, 2012 15:12:30 GMT
Stuart udstødte et irriteret grynt, i det den lyserøde slikkepind var stukket af, og temmelig vel villigt havde forladt hans mund til fordel for jorden på Dunvegan Castle. Journalisten havde gået i hans egne tanker, og forbandet været hans kæbemuskler, for i et øjebliks svaghed havde de ladet slikkepinden stikke af. Nu lå den og stirrede hoverende på ham fra jorden, og i et øjebliks bitterhed stirrede han ondt tilbage. Så forlod han den.
Irriterende over den manglende substans i munden, efter at have droppet cigaretterne, stak han hænderne krampagtigt i lommen. Først derefter satte han tempoet op. ”The… jeg kunne godt bruge en varm kop the… det må da være sagen”, hviskede Stuart desperat i det han i en kluntet løb satte farten op og truende skød mod døren til slottet, som var han en hidsig, rødglødende kugle af jern. Ikke at Stuart ikke havde vist det ville blive svært for ham at stoppe, men irritationen skød i brand for hver gang hans datter valgte at kommentere på sagen – irritationen førte til dårlig samvittighed, dårlig samvittighed til en masse gaver, og en masse gaver til en forvirret September der ikke anede hvad der gik af hendes far. Stuart følte sig slidt og udstrakt, og hans manglende cigaretter til sine små fem minutter syntes nu at være forsvundet. Og han havde intet at lave.
Stuart trådte ind i forhallen og blev mødt af den sædvanlige, lette duft. Han kunne ikke præcis definere hvad det måtte være, og i grunden var han ligeglad, skønt det slå ham, for hver gang han trådte ind i kammeratens hjem. Han sukkede tungt og satte kursen mod dagligstuen, uden at værdige den skræmte husalf et blik. "Banke, banke på.. Hvem er hjemme? Dit livs kærlighed står her og venter desperat på, at du kommer og tager ham... på den ene og på den anden måde!"
|
|
|
|
Post by Fenella Maverick on Apr 11, 2012 22:14:15 GMT
These are my dreams, so simple and few Dreams we hold in the palm of our hands ———————————————Tag: Stuart Fellton - Outfit: Here Fenellas tekop var næsten tom og hun sad koncentreret foroverbøjet i vinduet i en stilling der med garanti ikke var god for ryggen i længden, men det var ikke noget hun tænkte på som hun sad nu, med spidsen af sin specielle fjerpen mellem læberne og læste op på den sag der skulle for Højmagiratet om bare et par dage. Efter sagen med hendes tidligere klassekammerat, virkede denne nærmest som en barnlig forteelse, men ikke desto mindre fik den nøjagtigt samme pertenlige opmærksomhed fra hende, som alle andre.
En lyd ude fra gangen fik hende til at se op, stadig med fjerspidsen mellem læberne og de smalle bryn trukket lidt nedefter i undren. Lyden var uden tvivl af skridt, hurtige skridt og hun rynkede panden endnu mere da hun ikke ventede hverken Jonathan eller Anne hjem endnu. Hun nåede at rette sig halvt op før en stemme blev tydelig og et lille suk forlod hende sammen med let himmelvendte øjne da hun uden problemer kædede stemmen sammen med den rette person.
Et lille, skævt smil viste sig dog alligevel på hendes ansigt, mens hun svingede benene ud over kanten på vinduesbænken og stak fødderne i de flade sko mens hun hævede stemmen en smule "Så kommer du til at vente længe, Stuart, men kom ind alligevel." spøgte hun afslappet og blev siddende med et afventende blik på døren. |
|
