Long time, no see..

[Fenella Maverick]

'Stay' is a charming word
in a friend's vocabulary

———————————————

Tag: Anna Sun - Outfit: Here

Fenella kastede endnu et diskret blik mod den store pejs i den af Dunvegans mange stuer hun havde valgt netop i dag, hvor hun ventede besøg fra en af de få venner der havde holdt fast gennem hele dramaet der havde været hendes liv for over et år siden. Hun smilede lidt for sig selv mens hun flyttede lidt på de tekopper hun havde sat frem og glædede sig til at se veninden. Til trods for deres mere end forskellige karrierevalg, så var de enige meget langt hen ad vejen.

Som det gik op for hende hvor rastløst hun faktisk ventede, lod hun sig dumpe ned i den nærmeste bløde lænestol foran det lave bord, hvor hun havde sat kopper frem. Teen havde hun bedt husalfen vente med til gæsten var ankommet og der var helt stille i den lille stue, som dog alligevel ikke var så lille, men efter slottets øvrige standarter, alligevel var det.

Mens hun sad og ventede kom hun til at overveje hvor længe det rent faktisk var siden hun havde set veninden og kom til kort. Hun rystede lidt på hovedet og trak så benene op under sig i stolen og rakte ud efter den bog hun havde liggende på det lille bord ved siden af stolen og satte sig til at læse i stedet for at stirre utålmodigt på den kolde pejs.

[Anna Sun]

We're headed down a road
paved with acknowledgement and trust.

TAG: Fenella Maverick | WORDS: 292 | OUTFIT: Here

Anna stod et par sekunder foran pejsen og smilede. I dag havde hun set meget frem til, og at det havde været en hektisk uge gjorde kun at hun glædede sig endnu mere til at bruge søndagen på at besøge Fen. Det var en skam at de ikke sås oftere, men de havde så vidt forskellige jobs der begge krævede en hel del, at det ikke altid kunne hænge sammen.

Inden hun rakte op efter susepulveret på hylden, kastede hun et sidste blik over skulderen for at sikre sig at hun havde husket at fodre Miss Lovett. Hun måtte ryste lidt på hovedet af den noget rodede lejlighed. Det plejede ikke at flyde sådan med papirer - faktisk plejede det ikke at flyde sådan med noget som helst. At hun kunne glemme at rydde op... Et enkelt slag med tryllestaven klarede dog sagerne.

"Dunvegan Castle," sagde hun højt og tydeligt idet hun kastede en håndfuld af det grålige pulver for sine fødder, og den grønne sky omsluttede hende. Fornemmelsen af at suse og snurre rundt, mens man så glimt af massevis af andre rum fra pejseåbningen, var vidst aldrig noget hun helt vænnede sig til. Hun blinkede et par gange og børstede støv ud af håret inden hun trådte ud i den fine stue.
Det var ikke et sted hun havde været mange gange, og hver gang fik hun et lille stik af dårlig samvittighed. Hun vidste jo godt hvem der ejede stedet. Men hun fik hurtigt øje på sin veninde, og et stort smil bredte sig på hendes ansigt idet den dårlige samvittighed gemte sig væk.

[Fenella Maverick]

'Stay' is a charming word
in a friend's vocabulary

———————————————

Tag: Anna Sun - Outfit: Here

Fenella havde nået at læse næsten et kapitel i sin bog, kun ledsaget af den monotome, men beroligende lyd, fra uret på væggen, da en svag knitren nåede hendes ører og fik hende til at se op. Hun stirrede intenst ind i pejsen, og lukkede bogen sammen uden at se på den og da de velkendte grønne flammer sekundet efter blussede op i den ellers kolde pejs, havde hun allerede lagt bogen fra sig på bordet igen og svinget benene ud over kanten på den massive lænestol.

Hun rejste sig mens veninden kom til syne midt i de grønne flammer og smilede varmt og for en sjælden gangs skyld uden skyggen af forbehold, mens hun tog et par skridt nærmere pejsen og lod den anden komme ud fra selv samme, før hun lukkede den sidste afstand mellem dem og lagde armene omkring hende i en kort, men fast omfavnelse "Det er alt for længe siden, Anna." lagde hun simpelt ud og trak sig tilbage igen, stadig med et varmt smil på læberne.

Hun lod hænderne blive liggende mod venindens skuldre et øjeblik og gav dem et klem, før hun trak hænderne til sig igen og i stedet slog indbydende ud mod stuen med den ene hånd "Vi har hele eftermiddagen for os selv." proklamerede hun med et smil "Jonathan er ude og kommer først tilbage senere." fortsatte hun og tænkte ikke over det varme glimt der automatisk lyste op i hendes blik mens hun nævnte ejeren af slottet.

[Anna Sun]

We're headed down a road
paved with acknowledgement and trust.

TAG: Fenella Maverick | WORDS: 270 | OUTFIT: Here

"Alt for længe siden, ja," svarede hun, idet hun helhjertet gengældte omfavnelsen. Hun kunne ikke lade være med at smile stort; ikke at hun havde lyst til at lade være. Fen var en af de få veninder hun havde, som hun følte hun kunne fortælle hvad som helst. Det var en utroligt tryg følelse.

Hun kastede endnu et blik rundt i stuen. Beundringsværdigt var det helt bestemt, og alligevel vidste hun jo at det ikke var på grund af det materialistiske at Fen var her.
Anna kunne jo godt lide Jonathan. Hun havde altid haft det indtryk at han var venligsindet og forstående. Måske var det netop fordi han havde været så god mod Fen, især i en tid hvor hun havde allermest brug for nogen at gemme sig hos, både bogstaveligt og billedligt talt. Alligevel var der det med blodet, og hun kæmpede en evig indre kamp, men sagde ingenting. Heller ikke da hun så varmen blusse op i øjnene på sin veninde da hun sagde hans navn.

Anna skubbede det ud af hovedet igen som hun altid gjorde når det lige gjaldt Jonathan, fordi han var med Fen. Det troede hun i hvert fald var grunden, men hun gjorde det jo også ubevidst ved en masse andre halvblods og mugglerfødte. Hun havde altid en undskyldning for sig selv.
"Hvordan har du det?" spurgte hun i stedet, og lagde en varm hånd på Fens kind, hvor hun lod den ligge et øjeblik før hun tog plads ved det opdækkede bord.

[Fenella Maverick]

'Stay' is a charming word
in a friend's vocabulary

———————————————

Tag: Anna Sun - Outfit: Here

Fenella smilede da hun både fik gengældt sin omfavnelse og sine ord og smilede stadig da hun trak sig tilbage igen og dog ikke fjernede hænderne fra venindens skuldre "I det mindste er vi enige så langt." spøgte hun afslappet og gav den andens skuldre et hurtigt klem, før hun lod armene falde helt og slog ud mod det lave bord foran pejsen, der var omkranset af både en sofa og flere store lænestole lignende den hun selv havde siddet i få minutter forinden.

Hun nåede at dreje hovede lidt og åbne munden for at fortsætte, da en varm hånd lagde sig mod hendes kind og hun gik i stå. Hun så et sekund undrende på veninden, men smilede så oprigtigt og nikkede "Travl som altid, men jeg har aldrig haft det bedre." hun gik rundt om det lave bord og satte sig halv sidelæns i sofaen ved siden af veninden, så hun sad med fronten mod hende "Hvad med dig selv, Anna? Går det godt?"

Hun så kort mod de to tekopper på bordet og kaldte så ud i den tomme luft "Edlyn?" sekundet efter dukkede den lille hualf op med et plop og så afventende på hende "Frøken Fenella kaldte på Edlyn?" spurgte den tjenstvilligt og blev belønnet med et venligt smil fra Fenella "Vi er klar til teen nu, Edlyn." det lille væsen bukkede og forsvandt så i den blå luft med endnu et plop mens Fenella vente hovedet mod Anna igen "Hvor kom vi fra?"

[Anna Sun]

We're headed down a road
paved with acknowledgement and trust.

TAG: Fenella Maverick | WORDS: 295 | OUTFIT: Here

Det var i en af de yderst behagelige lænestole, Anna havde tager plads. Hun var ret vild med de her stole, fordi hun følte det som om hun aldrig behøvede rejse sig og bekymre sig om noget igen. Hun grinede lidt af sig selv ved den følelse.

Det var betryggende at høre venindens svar, fordi hun kunne mærke at det var rigtigt. Anna syntes, Fen havde fortjent det efter alt det hun havde været igennem. Hun havde slet ikke fortjent de grusomheder til at starte med, og Anna forstod ikke at hendes familie kunne støtte op om sådan en mand, uanset hvor rent hans blod så var.
Hun skulle lige til at svare, da hun blev afbrudt af det lille plop der tilkendegav husalfens opdukken. Hun smilede ved synet, og kom til at tænke på Krill hjemme hos sine forældre. Han blev ikke behandlet nær så godt som Edlyn her blev, på trods af at han var utroligt pligtopfyldende, selv for en husalf.

Hun så op på Fen igen da husalfen forsvandt, og sendte hende et varmt smil. "Det går rigtigt godt. Det kan godt være en smule ensomt i uger som denne hvor der er ekstra travlt, men jeg er simpelthen så glad for mit job." Hendes tone antydede at ensomheden gik hende lidt mere på end som så. Anna var jo nærmest afhængig af at skulle have et godt socialliv, ellers fungerede det bare ikke for hende i længden. Desuden var det længe siden hun havde mødt en mand der var mere end sædvanligt interessant, og det var begyndt at blive lidt kedeligt. Men det betød ikke, at hun ikke var glad.

[Fenella Maverick]

'Stay' is a charming word
in a friend's vocabulary

———————————————

Tag: Anna Sun - Outfit: Here

Fenella tøvede ikke før hun svarede og behøvede ikke betænkningstid før hun gjorde det. Svaret kom helt af sig selv og hun vidste ulideligt klart, at hun var mindre anspændt end hun havde været i flere år. Hun tog de få skridt omkring det lave bord efter at have sluppet sin veninde og hvor Anna tog plads i en af de store lænestole, slog hun sig selv ned i en polstret sofa i mørkt, udskåret træ.

Hun trak det ene ben op under sig, mens hun afbrød snak og spørgsmål et øjeblik, blot for at påkalde sig husalfens opmærksomhed bede om den te hun allerede havde forberedt det lille væsen på tidligere. Så snart alfen forlod stuen igen, var hendes fulde opmærksomhed tilbagepå Anna og hun smilede mildt mens hun lyttede og skar så en lille grimasse "Jeg kender følelsen, dog ikke lige på arbejde. Der er altid nogen, men her kan godt blive lidt stort når vi kun er tre." hun trak let på skuldrene "Men så længe plusserne opvejer minusserne, er det så ikke hovedsagen?" spurgte hun halvt retorisk og lagde hovedet lidt på skrå, uden at slippe veninden med blikket "Og heller inden mørk, mystisk fremmed der er kommet flyvende ind fra vest og har fejet benene væk under dig?" et drillende glimt sneg sig ind i hendes blik mens hun talte.

[Anna Sun]

We're headed down a road
paved with acknowledgement and trust.

TAG: Fenella Maverick | WORDS: 226 | OUTFIT: Here

Slottet her virkede ganske rigtigt meget stort til tre, og da det blev nævnt kom hun i tanker om Jonathans mor. Anna håbede inderligt, at hun ikke dukkede op. Men Fen vidste selvfølgelig godt at hun ville blive en smule forlegen hvis det skete, så hun havde sikkert bedt dem begge om at finde på andre ting at tage sig til. Måske var de ikke engang hjemme.

Anna grinede lidt, for det var jo netop sådan hun altid havde drømt om at det skulle ske, og Fen var den eneste hun havde sagt det til på den måde. Ikke at det var nogen hemmelighed.
"Nej, ingen mørk, mystisk fremmed endnu," svarede hun, med en snert af ærgrelse i sin tone. Men hun vidste at det nok skulle komme på sit eget, rigtige tidspunkt.

Hun skulle til at drille Fen og spørge om ikke hende og Jonathan snart skulle have sig nogen børn, men fortrød inden hun nåede at sige noget. I stedet spurgte hun, "Hvordan går det egentligt med jer to? Dig og Jonathan?" Hun vidste jo, at hun havde det bedre hos ham end hun kunne have det hos nogen anden, men alligevel. Hun var nysgerrig efter at vide hvor seriøst det var, og hvad Fen havde af planer for fremtiden.

[Fenella Maverick]

'Stay' is a charming word
in a friend's vocabulary

———————————————

Tag: Anna Sun - Outfit: Here

Fenellas pæne, hvide tænder blev nogle sekunder tydelige i et smil, da Anna lo og derefter benægtede at den omtalte hændelse havde fundet sted. Så svandt det ind til et lille varmt smil mens hendes hovede gled lidt på sned "Han er derude et sted.." forsikrede hun med overbevisning og trak så også det andet ben op under sig i sofaen.

Stilheden regerede nogle øjeblikke uden at det dog blev ubehageligt og det blev Anna der først tog ordet igen. Spørgsmålet fik et impulsivt smil til at trække op i Fenellas mundvige igen og varmen i hendes blik var ikke til at overse, omend hun ikke selv var bevidst om nogen af delene "Vidunderligt stille og roligt.." hun slog blikket ned mens det trak afslørende i hendes mundvige før hun så op igen "Med fare for at lyde som en dårlig roman, så føler jeg at jeg er lige hvor jeg altid har skullet være." hun mente ordene oprigtigt, men smilet blegnede alligevel lidt, over den lille frygt for at Jonathan skulle ændre mening, der stadig meldte sig fra tid til anden. Det var ikke en hun havde sat ord på for nogen og hun indrømmede det kun nødtvungent overfor sig selv. Hun havde ingen grund til at tvivle og hun vidste det godt selv, men det forhindrede ikke den lille stemme i baghovedet i at pippe op ind i mellem.

Uden at tænke over det havde hun slået blikket ned igen og rømmede sig nu selvbevidst før hun så op igen og stædigt skubbede tanken fra sig igen "Jeg har intet at klage over." slog hun fast og blev belejligt afbrudt af det velkendte plot der meldte Edlyns tilbagekomst. Hun smilede venligt til det lille væsen og betragtede det i tavshed mens en kande med te og et fad med småkager blev sat på bordet, hvorefter alfen så afventende på hende "Der var ikke mere nu, Edlyn. Tak." alfen bukkede dybt og forsvandt så igen mens Fenella vippede benene ud over kanten på sofaen igen og rakte ud efter kanden for at fylde begge kopper med den dampende te.

[Anna Sun]

We're headed down a road
paved with acknowledgement and trust.

TAG: Fenella Maverick | WORDS: 292 | OUTFIT: Here

Anna kunne ikke lade være med at genælde Fens varme smil med et af sine egne. Hvor er det dog dejligt at se hende igen, tænkte hun. Og at se hende så glad.
"Ja," sagde hun med et nik, for det var hun også selv overbevist om. "Men jeg ville ikke klage hvis han dukkede op inden længe." Hun havde uden tvivl brug for trygheden, også mere end hun selv vidste.

Smilet blev på hendes læber, og blev en smule tydeligere da hun så de små tegn på hvor lykkelig Fen egentligt var for tiden. Jo, det her var præcist hvad hun havde haft brug for. Anna håbede inderligt at det holdt mellem Jonathan og Fen. Når nu hun havde valgt en halvblodstroldmand, så var han den bedste hun kunne få.
Hun undrede sig kort over hvad der fik smilet til at blegne på de røde læber overfor hende, men undlod at spørge ind til det. Det kunne jo være hvad som helst, og hun ville ikke ødelægge stemningen. Fen ville helt sikkert også selv sige det, hvis bekymringen var noget hun ville snakke om.

Den lille husalf dukkede op igen, og denne gang medbragte den, den herlige dufte af småkager og varm te. Næsten så snart teen var hældt op, lænede Anna sig frem i stolen efter den. Hun lagde forsigtigt hænderne omkring, og sørgede for ikke at brænde sig. Så løftede hun den tættere på ansigtet og indåndede de søde dampe med lukkede øjne.

[Fenella Maverick]

'Stay' is a charming word
in a friend's vocabulary

———————————————

Tag: Anna Sun - Outfit: Here

Fenella blottede tænderne i endnu et bredt smil mens hendes øjenbryn røg lidt i vejret "Hvad med ham nede i korrektur?" hun smilede uskyldigt og fortsatte ufortrødent "Han er da både høj og mørkl og med lidt god vilje, mystisk." hun så drillende på den anden, velvidende at omtalte troldmand var både over 70, havde skæg til midt på maven og at omtale skæg så ud som om det ikke var blevet redt igennem de sidste 40 år.

Det lille afbræk af husalfen kom lige da hun behøvede det, men det var alligevel ikke nok til at skubbe den insisterende tanke helt i baggrunden. Hun fyldte begge kopper i tavshed og og rakte den ene frem mod Anna med tilhørende underkop, før hun tog sin egen og igen trak benene op under sig i sofaen. Hun løftede koppen til læberne og pustede let på indholdet før hun nippede til det og imens betragtede veninden med et tænksomt udtryk.

"Anna..." lagde hun så tøvende ud, uden at nogen kunne være i tvivl om, at der ville følge mere. Der gik dog et øjeblik før hun rent faktisk fandt ord der virkede bare nogenlunde fyldestgørende "Kender du følelsen af, at man bliver i tvivl, selvom man godt ved man absolut ingen grund har til at være det?" hun rynkede brynene lidt og så afventende på veninden henover kanten på sin kop.

[Anna Sun]

We're headed down a road
paved with acknowledgement and trust.

TAG: Fenella Maverick | WORDS: 258 | OUTFIT: Here

Anna brød ud i latter over venindens forslag. Omtalte mand var efterhånden blevet noget af en intern joke imellem dem.
"Javist. Jeg havde også for længst prøvet hvis ikke han mente at 'unge damer disse dage går alt for meget op i sig selv,' og jeg passer vidst ret godt ind under den udtalelse," svarede hun, stadig med latter i stemmen.

Underkoppen havde Anna sat fra sig på bordet, men hun sad stadig med begge hænder om koppen og tog et sip i ny og næ. "Dejlig te," kommenterede hun med et smil, selvom Fen nok vidste at denne var en af hendes yndlinge. Uden at spilde trak hun, ligesom veninden, benene op under sig og nød roen omkring dem.

Da Fen lagde ud med at sige hendes navn i en tøvende tone, lagde Anna hovedet let på skrå og så undersøgende på hende. Hun vidste at der kom mere, så hendes blik blev hurtigt spørgende.
Hun vendte spørgsmålet i hovedet et minuts tid, undrende over hvad Fen kunne være i tvivl om. Det måtte være noget med hendes nuværende situation, men om det gjaldt Jonathan, hendes forældre eller en helt tredje ting, kunne Anna ikke gætte.
"Ja," svarede hun til sidst. "Især hvis man er glad for noget, men nervøs for at det ikke går som man gerne vil det." Hun så fortroligt på sin veninde. "Er det noget du har lyst til at uddybe?"

[Fenella Maverick]

'Stay' is a charming word
in a friend's vocabulary

———————————————

Tag: Anna Sun - Outfit: Here

Fenella holdt stand et par sekunder af ren, indgroet vane før hun overgav sig og lo sammen med veninden over den efterhånden gamle, men aldrig forældede spøg i mellem dem. Latter havde aldrig faldet hende ligeså nemt som for de fleste andre, men det kom lettere og lettere. Hun sukkede teatralsk og slog beklagende ud med den ene, slanke hånd "Så enten må du erkende han er uopnåelig og vansmægte i selvmedlidenhed, eller også må du gå mere direkte til værks og slå benene væk under ham." hun pegede en finger mod den anden med et belærende blik, der dog stadig bar et drillende glimt "Men pas lige på med brækkede hofter og deslige. Det er noget værre rod." hun lod hånden falde igen og smilede varmt, mens hun slappede af i den behagelige stemning.

Hun nippede selv til teen og smilede igen hen over kanten af koppen "Altid.." gav hun kort ret og tog en dyb indånding for at dufte til teen. Nogle øjeblikke herskede tavsheden mellem dem før Fenella selv tog tilløb til alligevel at sætte ord på den tanke der havde meldt sig i hendes hovede. Hvis ikke til Anna vidste hun ikke hvem hun skulle betro sig til, men alene det at tale om noget så personligt var sværere end det måske var for alle andre. Hun lyttede tavst til venindens indledende ord og nikkede så langsomt "Ja.." svarede hun kort og så ned da hun mærkede sit blik flakke. Hun stirrede stift ned i sin te før hun tog en dyb indånding og lavmælt begyndte at tale "Jeg.." hun gik i stå og rynkede panden dybt i lige dele irritation og frustration over ikke at kunne finde de rigtige ord, selvom hun ellers var ganske ferm med ord "Jeg tager bare mig selv i at blive ræd for at han fortryder det hele.." hun så op og mødte venindens blik tydeligt og ganske ulig hende, usikkert og uden at der kunne være ret megen tvivl om, hvilken 'han' hun mente "Jeg er ikke sikker på jeg selv ville have givet mig en chance til." hun skar en lille grimasse og så ned igen mens hun drejede tekoppen mellem fingrene.

[Anna Sun]

We're headed down a road
paved with acknowledgement and trust.

TAG: Fenella Maverick | WORDS: 432 | OUTFIT: Here

Anna var glad for at se Fen grine. Hun vidste, at latter ikke kom hende så nemt som for de fleste, så det virkede altid lidt mere specielt når det endeligt kom.
Hun smilede stadig stort, og havde et glimt i øjet da hun svarede. "Jeg tror simpelthen han er uopnåelig. Måske er det derfor han er så uendeligt spændende."
Drilleriet fik hende for en stund til helt at glemme at hun ikke havde nogen at dele sine dage med på den måde. Hun følte sig lidt mere let nu.

Stilheden bredte sig, og Anna begyndte at tvivle på at veninden ville uddybe noget. Derfor løb tankerne lidt af sted, og hun håbede at Fen nu også havde det lige så godt som hun så ud til. Jo, mon ikke? Bare lyden af Jonathans navn fik et helt specielt blik frem hos hende, og nu boede hun her jo, så hun måtte være noget nær lykkelig. Det var i hvert fald hvad Anna ønskede for hende.
På den anden side vidste hun selvfølgelig også at Fen var den sidste til at tale om følelser og personlige tanker, så derfor sad de i tavshed mens Anna afventede enten forsættelse eller emneskift. Uanset hvad, ville hun ikke presse på. Hun vidste, at det ville hun intet få ud af.
Selv havde hun ubevidst vendt blikket ned mod koppen i sin hånd, og så først op igen ved lyden af den andens stemme der var noget tøvende.
Anna så på sin veninde med et beroligende smil, da denne havde talt færdigt, og nikkede. Der gik lidt før hun svarede, for hun valgte sine ord med omhu. Så trak hun vejret dybt ned en enkelt gang, før hun sagde, "Jeg kan godt forstå dig. Men jeg tror godt han ved hvad du føler, og dybt inde altid har følt, for ham. Hvad der skete mellem dig og Jake var ikke din skyld, og her er du i sikkerhed. I hvert fald så godt som du kan være. Det ved Jonathan, og hvis ikke han ville dig det bedste, havde han ikke lukket dig ind på den måde." Hun kunne ikke sætte ord på, men hun følte en dyb respekt for ham på grund af hvad han havde gjort for Fen. Hun vidste at det ikke var noget han havde gjort, hvis ikke han havde tilgivet hende.
Hun drak endnu lidt af sin te, men vedblev at se forsikrende på Fen.

[Fenella Maverick]

'Stay' is a charming word
in a friend's vocabulary

———————————————

Tag: Anna Sun - Outfit: Here

Fenella slog med tungen og lavede en misbilligende lyd mens hun rystede på hovedet "Du giver op for let, Anna." latteren spillede stadig i hendes lyse øjne og uden at hun selv var bevidst om det, var det også den afslappende stemning der var ankommet sammen med veninden, der fik hende til bevæge sig ind på et, for hende, ganske ukarakteristisk emne.

Hun var dog selv ulideligt klar over hvor meget hun famlede efter ordene, men hendes stædige natur bød hende også at fortsætte nu hun var begyndt og efter et mindre tilløb, lykkedes det hende at få leveret kernen i sit problem, selvom det alligevel ikke helt kunne kaldes netop det. Hun tog en dyb indånding da hun tav og så afventende på sin veninde og lyttede opmærksomt uden at slippe hende med blikket da hun svarede. Hendes mimik var tydelig at læse, i hvert fald for en der kendte hende så godt som Anna og nævnelsen af både den person hun hadede og frygtede mest, fik hendes blik til at blive hårdt og hendes kæbe til at spændes, men hun afbrød ikke og talte først selv da Anna tav igen.

Et øjeblik fik det granskende blik der hvilede på hende selv, hende til at slå blikket ned "Jake var en fejl jeg gjorde to gange og kunne have forhindret begge gange. Det sker ikke igen." begyndte hun sammenbidt og med en tone der ikke levnede nogen tvivl om at hun mente hvert ord. Så så hun op igen og mødte venindens blik med et lille suk "Jeg ved du har ret og han har ikke givet mig et sekunds grund til at tvivle." hun skar en irriteret grimasse før hun fortsatte "Det er i mit hovede den er gal." indrømmede hun modvilligt og rankede sig så med en beslutsom mine "Nok om det. Fortæl mig hvad du arbejder med for tiden. Er det noget spændende?" hun løftede tekoppen til læberne og vedblev at se nysgerrigt på Anna hen over den.