Kevin O'Hare
Hogwarts - G
Kastende kostekender
%\3\%
Posts: 205
|
Post by Kevin O'Hare on May 9, 2012 21:19:50 GMT
Every morning is a fresh beginning EVERY DAY IS THE WORLD MADE NEW today is my world made new• Tag : Imogen Ivory • Outfit : Here Kevin vågnede vanen tro forholdsvis tidligt. Han havde aldrig været B-menneske for alvor og adskillige år med stramme tidsplaner og dage der var fyldt ud med træning, havde gjort sit til, at det var af ren indgroet vane, han næsten altid vågnede før sit vækkeur. I dag var dog anderledes end de fleste andre, alene af den grund at han vidste han ikke nødvendigvis skulle stå op. Hvis han ville kunne han blive liggende hele dagen. Den anden grund til at dagen klart var anderledes, var også grunden til det virkelig var fristende at blive liggende.
Han smilede allerede før han åbnede øjnene da han vågnede nok til at blive sikker på, at den varme krop ved siden af ham, som han lå med armen hen over, ikke var en del af en drøm der endnu ikke havde sluppet sit tag i ham, men ganske virkelig og aldeles ikke uønsket. Han undertrykte et gab og smilede for sig selv da han åbnede øjnene og betragtede den sovende kvinde ved siden af sig et øjeblik, før han langsomt hævede sig op på albuen og løftede armen der lå hen over hende, ganske forsigtigt for ikke at vække hende. Han betragtede hende et langt øjeblik endnu og rakte så op for blidt at stryge en lok væk fra hendes pande.
Selvom han sagtens kunne være blevet liggende og bare betragtet hende længe endnu, vendte han sig alligevel langsomt og krøb ud af sengen, efter at have trukket dynen lidt længere op over hende. Han fortsatte med lydløse skridt ud på badeværelset og efter at have forrettet sin nødtørft, greb han en sort elastik fra hylden der var sat op ved siden af spejlet over vasket og samlede hurtigt sine uregerlige krøller i en mindre hestehale. Så tog han sin tandbørste og fjernede alle spor af søvn og morgenånde og greb som det sidste sine briller fra samme hylde og tog dem på før han igen forlod badeværelset. Han listede gennem soveværelset med et langt blik mod sengen og Imogen og forsatte ud i huset største rum, mens han lukkede døren næsten til bag sig.
Han fortsatte ud i køkkendelen af det store rum og greb sin tryllestav hvor han havde efterladt den aftenen før, blot for at rette den mod radioen på en lav reol længere nede i rummet og kort efter have lav, men hørlig musik strømmende ud i rummet. Han lagde tryllestaven igen og gik i stedet i gang med at sætte kaffe over, med alle intentioner om at lade Imogen sove lidt længere uden at kunne nænne at vække hende.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on May 9, 2012 22:28:10 GMT
happiness be with you now and bless you evermore
[/size] Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center] Det var da den varme der havde været op imod hende hele natten forsvandt, at hun så småt begyndte at vågne. Hun rørte svagt på sig i et øjeblik uden at være bevidst om det, som dynen blev trukket længere op over hende, men det var ikke nok til at hun vågnede. Det var derimod først adskillige minutter senere at hun igen rørte på sig, fordi hun frøs. Stadig ikke helt vågen, puttede hun sig mere ind i dynen og drejede sig om på den anden side. Duften der sneg sig ind i hendes næsebor, mindede hende ret effektivt på at hun ikke havde været alene da hun gik i seng og døsigt glippede hun lidt med øjnene, samtidig med at hun kom i tanke om hvor det var hun var. Efter at have strakt sig søvnigt i et langt øjeblik, så lang som hun var, endte hun viklet ind i dynen på midten af sengen og konkluderede at hun var helt alene i den. Netop det undrede hende dog ikke, for hun kunne høre den svage lyd af musik fra rummet på den anden side af døren og hun tillod sig selv nogle minutter endnu til at vågne, før hun endelig tog sig sammen og svang benene ud over kanten. Så snart hun havde gjort det, var trangen til at krybe direkte tilbage dog enormt stor og hun skælvede op til flere gange over den kølige temperatur. I et enkelt øjeblik så hun sig lidt rundforvirret omkring, før hun kom i tanke om at toilettasken af gode grunde stadig måtte stå i det værelse hun oprindeligt skulle have sovet i. Hun ville ikke have haft noget imod lige at have haft sagt hej til en tandbørste før hun fortsatte ud, men så var der alligevel heller ikke længere til det andet badeværelse. Det værste var stadig den kølige luft og hun overvejede i et øjeblik seriøst for eller imod ved at vikle den ene dyne omkring sig, før hun endelig sparkede sig selv i gang og lod dynen blive hvor den var. Klinkegulvet var koldt mod hendes bare tæer, men det var ret effektivt glemt da hun tog det ene trin op og samtidig blev mødt af synet af Kevin i køkkenet. Eftersom han stod med ryggen til, tillod hun sig at betragte ham diskret i et øjeblik, før hun rømmede sig en enkelt gang og uden helt at tænke over det, strøg den ene hånd over modsatte arm for varmens skyld. "Godmorgen," kom det hæst af søvn fra hende, mens et smil naturligt nok trak op på hendes læber. [/blockquote] [/justify]
|
|
Kevin O'Hare
Hogwarts - G
Kastende kostekender
%\3\%
Posts: 205
|
Post by Kevin O'Hare on May 9, 2012 22:56:00 GMT
Every morning is a fresh beginning EVERY DAY IS THE WORLD MADE NEW today is my world made new• Tag : Imogen Ivory • Outfit : Here Kevin hørte ikke døren gå op bag sig, optaget som han var af at sætte morgenmad frem, for en gangs skyld ikke bare til sig selv. Han nynnede lavmælt med på den givne sang der spillede i radioen, uden helt at kunne sætte et navn på kunstneren, men også uden at det spillede den store rolle. På det lille spisebord ved det ene vindue, stod der allerede service til to og en flaske med den juice de havde købt dagen før i Letterkenny sammen med mad til resten af de dage de skulle være i Irland.
Da Imogens stemme gjorde ham opmærksom på at hun var stået op, var han igang med at skære brød ud. Han kunne have brugt magi til det, men han fandt der var noget tilfredsstillende i at gøre det helt selv. Han stoppede dog og smilede allerede før han lagde kniven på skærebrædtet og vendte sig mod hende med et ligeså varmt blik "Godmorgen." hans blik gled over hendes ansigt et øjeblik før det vendte tilbage til hendes brune øjne "Sovet godt?" spurgte han og åbnede et skab for at tage en brødkurv ud og begynde at lægge brødet han havde skåret ned i den.
Da den var fyldt gik han mod spisebordet, men tog turen forbi hende først, blot for at lægge den frie arm omkring hende et øjeblik, lige længe nok til at plante et flygtigt kys på hendes kind "Jeg nænnede ikke at vække dig." han blinkede drilsk og slap hende så igen for at fortsætte hen til spisebordet og sætte kurven fra sig før han gik tilbage til køkkenbordet og tog kaffekanden med endnu et spørgende blik på hende "Jeg kan lave te hvis du hellere vil have det?" han blev stående og så afventende på hende.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on May 10, 2012 11:48:53 GMT
happiness be with you now and bless you evermore
[/size] Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center] Imogen løftede den ene hånd og skjulte et gab bag den, lige efter hun havde mumlet et lavmælt og hæst godmorgen. Hun smilede allerede varmt før han så på hende. Da han gjorde det, gled hendes øjenbryn dog lidt op i panden og hun blinkedehurtigt et par gange. En undrende rynke gled frem på hendes pande. "Glimrende," svarede hun nærmest automatisk og rynkede lidt på næsen, med et underfundigt smil på læberne. "Siden hvornår bruger du briller?"Hun var ikke i tvivl om, at hun absolut intet kendte til det, og det var en spøjs overraskelse. Det underfundige blik veg ikke fra hans ansigt og hun fulgte ham åbenlyst med det, da han kom nærmere. Uvilkårligt trak et varmt smil dog frem på hendes læber over det flygtige kys han placerede mod hendes kind. Hendes ene hånd var stadig lukket om den anden arm og hun drejede automatisk kroppen lidt i den retning han gik. Et muntert fnys gled over hendes l æber over hans ord og et smil der blottede tænderne trak op på hendes læber. "Draco dormiens nunquam titillandus," svarede hun, sikker på at Kevin ville kende ordene lige så godt som hende selv. "Eller en ravn for den sags skyld."Hun tog et par skridt frem og endte med næsten at vende sig om, da han gik tilbage til køkkenbordet. "Kaffe er fint," svarede hun og tog et enkelt skridt baglæns. "Hold den tanke," fortsatte hun, inden hun drejede igen og forsvandt ind på det værelse hun skulle have sovet i. Da hun vendte tilbage igen havde hun ordnet det der skulle ordnes på badeværelset og samtidig trukket en tynd striktrøje på, for varmens skyld. Et varmt og svagt drillende smil fandt vejen frem igen, som hun bevægede sig længere ind i rummet, med blikket på Kevin. "Er det her sådan en fast service, du kører?"
[/blockquote] [/justify]
|
|
Kevin O'Hare
Hogwarts - G
Kastende kostekender
%\3\%
Posts: 205
|
Post by Kevin O'Hare on May 10, 2012 12:40:28 GMT
Every morning is a fresh beginning EVERY DAY IS THE WORLD MADE NEW today is my world made new• Tag : Imogen Ivory • Outfit : Here Kevin gik halvt i stå over Imogens undrende blik, og rynkede brynene en smule i tilsvarende undren, uden at det gik op for ham hvad hendes undren skyldtes, før hun talte igen. Et skævt smil trak hans læber opefter og han rakte ubevidst op og rettede lidt på brillerne mens han trak på skuldrene "Siden jeg var fem eller deromkring." han så smilende på hende og gik så videre med at putte brødet i kurven "Det er vist bare hovedsageligt hjemme jeg bruger dem." han smilede skævt og morede sig indvendigt lidt over både at kunne overraske hende endnu og ikke selv at have tænkt over, at det ikke var noget hun havde set før, på trods af hvor længe de havde kendt hinanden.
Han smilede stadig mens han gik over til hende og stadig med brødkurven i hånden indfangede hende med den anden og kyssede hende på kinden. Han slap selv en munter lyd da han slap hende og så på hende over skulderen med et sigende hævet øjenbryn "Jeg har heller ikke kildet nogensteder." han smilede drillende og vendte tilbage til køkkenet efter at have sat kurven med brød fra sig "Eller en løve.." tilføjede han og nikkede så til hendes svar "Det mente jeg nok." han nikkede igen med et hurtigt smil og fulgte hende kort med blikket da hun krydsede rummet og forsvandt ud af syne.
Mens hun var væk sendte han de sidste ting hen på spisebordet med et hurtigt svip med tryllestaven og overvejede så kort, før han gik hen til pejsen og med endnu et svip, og et lavmælt "Incendio." tændte op i pejsen, mere for hendes skyld end sin egen. Han lagde tryllestaven fra sig på hylden over pejsen og drejede hovedet mod lyden af Imogens stemme, da hun kom til syne igen. Han smilede skævt og blev stående hvor han var med en lille skuldertrækning "Måske nærmere en af de ting du ikke skal vænne dig for meget til." spøgte han afslappet og så drillende på hende "Det er sjældent jeg har gæster heroppe. Jeg følte for at vise mig fra min pæne side."
|
|
|
Post by Imogen Ivory on May 10, 2012 13:38:31 GMT
happiness be with you now and bless you evermore
[/size] Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center] Imogen så undrende på Kevin og hævede øjenbrynene lidt mere over hans svar. "Der kan man bare se," svarede hun og blottede så tænderne. "Eller det kan du så jo egentlig ikke," tilføjede hun øjeblikket efter og gned sig for en kort bemærkning søvnigt i det ene øje, før hun lod sig fange ind af hans arm uden protester. Sommerfuglene rørte på sig i hendes mellemgulv igen blot over kysset han placerede mod hendes kind. Hun klukkede muntert over hans svar på hendes ord, samtidig med at hun strakte sig en enkelt gang i et forsøg på at vågne helt op. Hun drejede sig nogenlunde samtidig med at hun lod armene falde igen og tog et enkelt skridt bagud, som hun bekræftede valget af kaffe. Imogen drak for det meste te, mest af alt af vane, men begge dele passede hende fint. "Straks tilbage," tilføjede hun og forsvandt så ind i det soveværelse der havde stået tomt natten over. Så snart hun dukkede op i døren igen, søgte hendes blik naturligt nok efter ham som det første og hun behøvede ikke mere end at tage et par skridt frem før hun uden at være gået direkte efter det, stod næsten ved siden af ham. Hun vendte ryggen til spisebordsstolen der vendte ud mod rummet og lukkede hænderne om ryglænet på den. Hun hævede et øjenbryn over hans svar og et skælmsk glimt sneg sig ind i hendes øjne, som hun skubbede sig fri af stolen igen og med rolige skridt krydsede afstanden i mellem dem. Hun stoppede dog ikke, men fortsatte bare langsomt omkring ham og gav ham et tydeligt elevatorblik på vejen, indtil hun endte med at stå med blikket rettet mod hans ryg. Et drillende og sædvanligt flabet smil var igen trukket frem over hendes læber. "Hvilken pæn side?"[/blockquote] [/justify]
|
|
Kevin O'Hare
Hogwarts - G
Kastende kostekender
%\3\%
Posts: 205
|
Post by Kevin O'Hare on May 10, 2012 14:24:42 GMT
Every morning is a fresh beginning EVERY DAY IS THE WORLD MADE NEW today is my world made new• Tag : Imogen Ivory • Outfit : Here Kevin fnøs og skar en lille grimasse før han så på hende med et hævet øjenbryn "Jeg ser glimrende lige nu, men mine lattermuskler sover åbenbart endnu." gav han tørt igen mens han gik de få skridt hen til hende og lod læberne strejfe hendes kind og derefter fortsatte med at sætte morgenmad frem. Han nikkede med et bekræftende "Mhmm.." da hun fortsatte ind i det andet soveværelse og havde snart efter fået de sidste ting til at svæve sikkert over på spisebordet.
Han havde netop fået ilden til at blusse op i pejsen da Imogen kom tilbage og han lagde tryllestaven fra sig på hylden over den med et lille smil mens han svarede hende. Hans blik faldt uvilkårligt ned over hende som hun stod lænet tilbage mod den ene stol ved spisebordet og fandt spørgende tilbage til hendes ansigt da hun tog de få skridt hen til ham, uden at sige noget. Han rynkede brynene svagt som hun fortsatte rundt om ham, men kunne ikke lade være at smile underholdt på samme tid over blikket hun sendte ham "Hvad har du gang i?" spurgte han og fik noget der kunne minde om et svar sekundet efter.
Så fnøs han og vendte sig rundt så han ikke stod med ryggen til hende og så på hende med et udfordrende blik "Jeg tror det er dig der mangler briller nu." han stod overvejende et øjeblik længere, før han langsomt løftede den ene hånd og strøg fingerspidserne blidt over hendes kind "Lidt opdragelse har min mor faktisk fået banket ind i hovedet på mig." fortsatte han lavmælt og lettere ligegyldigt, før han lod hånden fortsætte om bag hendes nakke og på samme sig lænede sig lidt frem og lod sine læber finde hendes.
Han tog sig god tid og havde ikke travlt. For en gangs skyld, og den seneste tids hændelser taget i betragtning, havde han en helt instinktiv trang til at kysse hende, uden at føle han burde kigge sig over skulderen, eller at det skulle gøres i smug. Tanken fik ham til at smile ind mod hendes læber sekundet før han brød væk igen, men lod hånden blive liggende bag hendes nakke "Godmorgen.." gentog han og smilede varmt, mens han konstaterede, at den kildrende fornemmelse i hans mellemgulv på ingen måde var forsvundet siden aftenen før.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on May 10, 2012 18:03:57 GMT
happiness be with you now and bless you evermore
[/size] Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center] Hun prøvede ikke engang på at lade være med at smile over hans kommentar og himlede en enkelt gang med øjnene. "Touché," gav hun ham, uden at føle behov for at tilføje mere, da han øjeblikket efter havde armen omkring hende. Kort efter var hun forsvundet ind på værelset, blot for at vende tilbage igen nogle få minutter senere. For en kort bemærkning lænede hun sig op ad stolen, men blev der ikke længe før Kevins ord trak et skælmsk glimt frem i hendes mørke øjne og hun trådte over til ham. Hun svarede ikke direkte på hans spørgsmål, smilede bare smørret og fortsatte det sidste stykke rundt, inden hun i stedet stillede ham et spørgsmål lige tilbage. Hun hævede øjenbrynene som respons på hans udfordrende blik, før hun slap en lavmælt munter lyd over hans svar. Hun trak en enkelt gang på skuldrene og lænede ubevist hovedet lidt ind imod hans fingre. "Jeg vil helst ikke give dig ret, det ved du jo godt," svarede hun svagt drillende. Mere sagde hun ikke med løftede i stedet hovedet lidt og mødte hans læber i et kys der fik det til at krible hele vejen ud i hendes tåspidser. Uden at hun behøvede tænke over det, fandt hendes arme løst omkring hans liv og hun nød den simple følelse af hans læber imod sine egne, lige så lang tid som det varede. Nøjagtigt som ham kunne hun ikke lade være med at smile lidt og da han trak hovedet tilbage, blottede hun tænderne helt. "Godmorgen..." gentog hun ham lavmælt og lod den ene hånd stryge op over hans ryg, før hun sneg sig at plante endnu et flygtigt kys midt på hans læber før hun trak hovedet den mindste smule tilbage for at kunne se hans ansigt. Det var anderledes på grund brillerne og det opsatte hår, men på en måde der bestemt ikke gjorde noget og hun tog sig i at tænke, at det bestemt heller ikke fik ham til at se værre ud. Hun slap ham med den ene arm, blot for impulsivt at løfte den og stryge tommelfingeren en enkelt gang over hans skæggede kæbelinje, mest af alt fordi hun kunne, hele tiden med et varmt smil på læberne. ”Og jeg fik vist heller aldrig spurgt om du havde sovet godt?"[/blockquote] [/justify]
|
|
Kevin O'Hare
Hogwarts - G
Kastende kostekender
%\3\%
Posts: 205
|
Post by Kevin O'Hare on May 10, 2012 20:45:47 GMT
Every morning is a fresh beginning EVERY DAY IS THE WORLD MADE NEW today is my world made new• Tag : Imogen Ivory • Outfit : Here Kevins blik fulgte nogenlunde diskret Imogen mens hun forsvandt ind i det andet soveværelse og han smilede underfundigt for sig selv, da han igen vendte blikket tilbage mod kaffekanden, der kort efter sejlede gennem rummet og landede sikkert på spisebordet. Selv stod han foran den nu optændte pejs da Imogen viste sig igen og selvom hele situationen stadig var en smule uvirkelig, fandt han at det faldt overraskende naturligt at overskride grænsen mellem venskab og, hvad det end var de havde begivet sig ud i.
Det var også med den følelse i kroppen han løftede den ene hånd og strøg hende over kinden og smilede svagt over hendes ord "Men det gjorde du lige alligevel." drillede han lavmælt før han bøjede hovedet en lille smule og gav efter for den konstante fristelse hendes læber var. Også det føltes naturligt og hvor de var nu, på ingen måde som noget fordækt, men tværtimod noget han havde lyst til at gentage så snart han trak hovedet lidt tilbage igen.
Han gjorde det dog ikke, men nøjedes med at sende hende et varmt smil mens han gentog den simple morgenhilsen, denne gang dog med en ganske anden undertone i sin stemme. Smilet trak lidt længere op da hun gentog nøjagtigt samme ord og hendes hånd mod hans ryg fik det til at krible behageligt op langs hans rygsøjle. Han forblev tavs og så bare på hende, kun afbrudt af endnu et flygtigt kys, der fik ham til at læne sig umærkeligt lidt frem mod hende.
Et kort sekund slap han hendes blik da hun løftede hånden, men det var hurtigt tilbage mens han selv lænede ansigtet svagt imod hendes hånd og nikkede langsomt en enkelt gang "Bedre end jeg har sovet i flere uger." svarede han ærligt og med ord der kunne henvise både til den ballade de havde været genstand for på det sidste, men også blot det simple faktum, at hun havde ligget lige ved siden af ham hele natten "Er du sulten?" han skævede hurtigt til spisebordet, men gjorde alligevel ikke anstalter til at flytte sig, en smule uvillig til at give slip på hende igen.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on May 10, 2012 23:25:04 GMT
happiness be with you now and bless you evermore
[/size] Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center] Hun vippede en enkelt gang med øjenbrynene med en bekræftende lyd som eneste svar på hans ord, der var ganske sande, og løftede hovedet lidt for at møde hans læber. En ensidig rar fornemmelse løb igennem hende og det føltes helt rigtigt at stå med ham i den situation, fuldstændigt afslappet og uden skrupler, velvidende om at de var helt for dem selv og at der ikke var noget at bekymre sig om på den konto. Hun gentog lavmælt hans ene ord inden hun for en kort bemærkning plantede endnu et flygtigt kys imod hans læber og strøg hånden op over hans ryg en enkelt gang. Hans svar på hendes spørgsmål fik hende til at blotte tænderne igen. "Godt," kom det lavmælt fra hende. Da han skævede mod bordet, gjorde hun automatisk det samme, "Jeps," bekræftede hun og gav ham et lille klem, inden hun lod armene falde og satte kursen mod det dækkede bord. Imogen rakte op og skubbede det korte hår om bag ørene i begge sider, skønt en enkelt lok nærmest med det samme faldt frem i panden igen, før hun satte sig. Naturligt nok rakte hun ud efter kaffekanden, for først at fylde Kevins kop og dernæst sin egen. "Har du været oppe længe?" spurgte hun og så kortvarigt op på ham med et varmt smil på læberne, før hun satte kaffekanden fra sig og i stedet lukkede begge hænder om kruset hun lige havde fyldt. [/blockquote] [/justify]
|
|
Kevin O'Hare
Hogwarts - G
Kastende kostekender
%\3\%
Posts: 205
|
Post by Kevin O'Hare on May 11, 2012 6:05:02 GMT
Every morning is a fresh beginning EVERY DAY IS THE WORLD MADE NEW today is my world made new• Tag : Imogen Ivory • Outfit : Here Kevin havde ikke ligefrem alverdens lyst til at bryde væk fra Imogens læber igen, men han gjorde det alligevel, med fovisningen om, at han kunne gøre det igen, nogenlunde når han havde lyst. Tanken alene fik ham til at smile, og den kildrende fornemmelse til at tage til. Hans fingre nussede helt på egen akkord hendes nakke, mens han svarede på hendes spørgsmål og selv blottede tænderne i et lettere indforstået smil "Mere end godt.." kommenterede han, før han skævede mod spisebordet og stillede endnu et spørgsmål.
Hun fik endnu et smil for sit svar mens han lod armene falde og slap hende, blot for at følge hende hen til spisebordet og dumpe ned på stolen overfor hende. Han kunne ikke helt lade være at betragte hende diskret i tide og utide mens hun fyldte begge krus med kaffe og havde en underlig fornemmelse af, at han aldrig havde set på hende for alvor. Eller i hvert fald at han så nye ting nu, som han aldrig havde lagt mærke til.
Han løftede sit krus mens han rystede på hovedet "En halv times tid måske. Ikke mere." han nippede forsigtigt til den varme væske og åbnede munden for at sige noget mere, da han blev afbrudt af en indistinkt pikken på ruden. Han så op med svagt rynkede bryn, blot for at se en velvoksen ugle sidde på sålbænken og se ind på dem. Han satte kruset fra sig igen med et undrende udtryk og rejste sig så han kunne nå til at åbne vinduet og lade fuglen komme ind. Så snart der var plads nok vraltede den ind og lagde et brev halvejs oveni brødkurven mens den så afventende på ham. Han genkendte den uden problemer og så hurtigt på Imogen mens han tog brevet op "Min mors ugle, Brighid." han havde stadig en svag rynke i panden, uden at kunne komme på en grund til at moderen ville sende en ugle, men i stedet for at tænke yderligere over det, brød han sejlet på brevet og åbnede det for at finde ud af grunden.
Han læste i tavshed, mens uglen følte sig hjemme og tiltuskede sig et halvt stykke brød fra kurven, som den begyndte at plukke i stykker og sætte til livs. Rynken i Kevins pande glattedes ud og blev erstattet af et lille, skævt smil før han igen så op på Imogen "Hvad ville du sige til en gæst mere?" han foldede brevet sammen igen og lagde det ved siden af sin tallerken, for så igen at tage kruset op i begge hænder mens han fortsatte "Min mor er blevet kaldt ud på en hasteopgave og hun vil ikke lade min søster være alene hele dagen, så hun spørger om hun må sætte hende af her." han nippede til kaffen igen, mens han så afventende på Imogen hen over kanten på kruset.
|
|
|
Post by Imogen Ivory on May 14, 2012 6:51:13 GMT
happiness be with you now and bless you evermore
[/size] Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center] Imogen modstod trangen til at lade øjnene falde i over hans fingre der nussede i hendes nakke, mens hans svar på hendes ene ord fik hende til at blotte tænderne igen. Hun slap en bekræftende lyd som eneste svar, før hun fortsatte med ham over til spisebordet hvor han havde stillet morgenmad frem. Som det første rakte hun frem efter kaffen for at fylde begge kopper op, med et tilfældigt spørgsmål. Nøjagtigt ligesom Kevin, kunne hun ikke lade være med at skæve op til ham oftere end hvad godt var. Hun slap et bekræftende "ah," men nåede ikke tilføje mere før en insisterende prikken på vinduet trak en undrende rynke frem på hendes pande og hun drejede hovedet for at se uglen udenfor, samtidig med at hun satte kanden fra sig. Hun fulgte ham med blikket da han rejste sig og så undrende på ham, men nåede ikke spørge før han selv kom med svaret. Det trak let op i hendes ene mundvig. "Ingen morgenmad uden ugler," kommenterede hun mens Kevin åbnede brevet. Mere sagde hun ikke mens han læste og rakte bare frem for at stryge uglen forsigtigt over fjerene. Den protesterede ikke, mens rykkede sig blot lidt nærmere hendes hånd, uden at fjerne fokus fra brødet. Da Kevin talte igen drejede hun hovedet og så spørgende på ham, uden at stoppe med at stryge uglen over fjerene. "En gæst mere?" spurgte hun nysgerrigt og så afventende på ham. Hun tog hånden til sig, fik en lavmælt, utilfreds tuden som svar, og lukkede fingrene om kaffekoppen for at tage en tår. Da han fortsatte, trak et smil op på hendes læber igen. "Jamen selvfølgelig. Det er vel ikke noget problem? Hvornår?"[/blockquote] [/justify]
|
|
Kevin O'Hare
Hogwarts - G
Kastende kostekender
%\3\%
Posts: 205
|
Post by Kevin O'Hare on May 14, 2012 12:17:09 GMT
Every morning is a fresh beginning EVERY DAY IS THE WORLD MADE NEW today is my world made new• Tag : Imogen Ivory • Outfit : Here Kevins tankerækker blev effektivt afledt da uglen pikkede på ruden og da det fjerede væsen først var vraltet direkte ind på spisebordet, samlede han brevet op fra brødkurven med en hurtig, forklarende bemærkning. Han smilede skævt til Imogen hen over bordet og rystede lidt på hovedet "Nej, det kan der være noget om." han begyndte at læse med en svag rynke i panden, men den forsvandt så snart han fik læst færdigt og grunden til uglens besøg blev lagt klart.
Han så på hende igen og stillede et enkelt spørgsmål, nikkede kort da hun gentog ham og forklarede så grunden, mens han lagde brevet fra sig og tog en mundfuld af sin kaffe. Han skævede kort til uglen, og smilede skævt over dens utilfreds erklæring da Imogen tog hånden til sig og flyttede så blikket til Imogens ansigt igen med et varmt smil og en lille hovedrysten "Ikke for mig, men du skal ikke tvangsindlægges til en 11-årig det meste af dagen." et drillende glimt sneg sig ind i hans blik mens kaffekruset igen nåede hans læber.
Så satte han det fra sig og rynkede brynene lidt "Lidt over middag." han rakte ud efter et stykke brød og begyndte at smøre smør på det mens han fortsatte "Det var noget med nogle banshees oppe nordpå. Hun forklarede ikke nærmere i brevet, men det kommer måske når hun sætter Kristen af." han lagde kniven fra sig igen og så spekulativt på uglen der stadig smuldrede brød ud over bordet omkring sine fødder "Man skulle tro du ingen mad fik derhjemme." uglen så kort på ham pustede sig lidt op og koncentrerede sig så om brødet igen, mens Kevin rejste sig og hentede hvad han skulle bruge for at skrive et svar uglen kunne få med tilbage.
Han skubbede sin tallerken lidt tilside da han satte sig igen for at få plads til pergamentet og begyndte hurtigt at skrive en kort besked med bekræftelse. Da brevet var forseglet rakte han det frem mod uglen der efter et skeptisk blik tog det i næbbet, trippede lidt på stedet og så afventende på ham. Kevin åbnede vinduet igen og kunne kort efter følge uglen med blikket, som den blev mindre og mindre og snart var forsvundet ud af syne. Han lukkede vinduet og satte sig igen med et lille smil "Jeg tror heller ikke jeg har set Stumpen siden januar faktisk." han skar en lille grimasse og så sigende på Imogen "Vi har haft lidt for meget om ørerne, har vi ikke?"
|
|
|
Post by Imogen Ivory on May 15, 2012 21:40:51 GMT
happiness be with you now and bless you evermore
[/size] Tag: Kevin O'Hare • Outfit: Here[/center] Imogen vippede en enkelt gang med øjenbrynene som svar, men tilføjede ikke mere og lod i stedet bare Kevin læse i fred, mens hun tog en tår af sin kaffe og efterfølgende rakte over for at nusse uglen lidt i fjerene. Hun så spørgende på ham da han nævnte noget om en gæst mere, men da han fortsatte forsvandt det igen og blev i stedet erstattet af et smil. Hun fnøs muntert over hans svar på hendes egne ord. "Jeg tror lige jeg overlever. Det er, som sagt, heller ikke noget problem for mig. Selvfølgelig må hun komme."Hun nikkede til hans videre forklaring og rakte selv ud efter et stykke brød. Hun smilede lidt over kommentaren han gav uglen, men koncentrerede sig kortvarigt om selv at smøre sit eget brød. Hun så op og fulgte ham med blikket da han gik efter noget til at skrive et svar med og tog det ikke til sig, da han vendte tilbage igen, uden at lægge skjul på netop det. I stedet smilede hun bare varmt til ham. Hun rakte frem efter en krukke med marmelade og fordelte det ud over sit brød mens Kevin skrev og satte det fra sig igen, nogenlunde samtidig med at han sendte uglen afsted igen. Ordene han fulgte op med fik hende først til at smile, men endte alligevel med at glide over i en svag grimasse da han fortsatte. "Alt for meget." Hun strakte det ene ben lidt og strøg uden helt at tænke over det, foden over hans ben i blide strøg. "Det er virkelig godt at komme lidt væk." C L O S E D
[/blockquote] [/justify]
|
|