|
Post by Caroline Abbey on Mar 28, 2012 20:33:55 GMT
Sisters never quite forgive each otherfor what happened when they were fiveTag: Mary Abbey ~ Outfit: Here Solen tittede frem fra tid til anden gennem et utæt skydække og varmede London og Diagonalstræde op til en temperatur, der var til at leve med. Af samme grund var der godt fyldt op med hekse og troldmænd, på vej fra den ene til den anden butik med varer, is eller bure med dyr i hænderne. Inde i en konkurrent til Madam Malkins stod to unge hekse ved hver deres række med tøj til den modebevidste og kiggede igennem udvalget. Carrie greb fat i en bøjle med en kort sommerkjole fuld af ugler og betragtede den begejstret. ”Mary?” Kaldte hun spørgende, før hun så op, for at finde lillesøsteren med blikket. Hun holdt kjolen op, så den kunne ses, hævede begge øjenbryn en anelse og betragtede hende afventende, for at få en eller anden form for respons på det blå vidunder i hendes hænder.
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Mar 29, 2012 9:56:06 GMT
it's like having a friend you can't get rid of
[/size] Tag: Caroline Abbey • Outfit: Here[/center] Vejret udenfor var upåklageligt og der var selvsagt godt med liv i Diagonalstræde. Det var en dag som denne Mary især nød at hun ingen weekendvagter havde, velvidende om hvor travlt der altid var på kedlen når vejret var godt og troldmandsgaden strømmede af liv. Arbejde var da også det der var længst væk fra hendes tanker lige i det øjeblik, som hun nysgerrigt lod fingrene løbe over de mange forskellige beklædningsgenstande på bøjler. Hun pillede en nederdel ud fra rækken og så vurderende på den i et øjeblik, før hendes ældste søsters stemme kaldte spørgende. Mary drejede sig halvt for at se på Carrie og gav uopmærksomt slip på bøjlen, som alle de andre også var forhekset til selv at svæve tilbage til sin rette plads. Mary trådte afslappet hen til Carrie og så vurderende på kjolen hun holdt frem. Et lille smil gled frem over hendes læber og hun rakte instinktivt frem for at mærke stoffet mellem sine fingre. "Du har jo heller ikke rigtigt noget i blåt eller med ugler," kommenterede hun nonchalant, uden overhovedet at lægge skjul på det drillende tonefald. Hun blottede tænderne i et smil i et øjeblik og så op på Carrie. "Den er dog fin," tilføjede hun dog alligevel oprigtigt, mens hun halvt havde vendt sig imod stativet igen uden at have set væk fra søsteren endnu. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Mar 29, 2012 16:08:49 GMT
Sisters never quite forgive each otherfor what happened when they were fiveTag: Mary Abbey ~ Outfit: Here
Carrie så afventende på lillesøsteren, imens hun holdt kjolen op. Reaktionen kunne hun måske have sagt sig selv og hun fnøs blot muntert, imens hun rystede lidt på hovedet. ”Man kan ikke få for meget tøj i blåt eller med ugler,” konstaterede hun smilende, uden at slippe bøjlen. ”Desuden er det godt med et par afslappede sommerkjoler. Det er ikke til at sige hvor mange grillfester man ender med at blive inviteret til af den Wolfe-familie.” Hun lod kjolen hænge fra den ene hånd, imens hun gik i gang med at bladre resten af udvalget igennem, ganske grundig i sin søgen efter godbidder.
Ikke mange øjeblikke efter løftede hun hovedet for at skæve i Marys retning igen med antydningen af et smil på læberne. ”Kommer du i øvrigt med en eller anden gang? Andy og Alice har spurgt efter hvordan det går dig. Jeg er sikker på at det ville være hyggeligt og så er jeg lidt træt af at være ambassadør for alle Abbey-pigerne,” drillede hun muntert, uden reelt at virke til at det var en sur pligt. ”Riley har tilsyneladende for travlt eller synes det er småborgerligt med grillaftner og ligusterhække.” Hun trak på skuldrene med et skævt smil og vendte blikket halvt imod tøjet igen, allerede imens hun færdiggjorde sin sidste sætning. "Det er det i øvrigt også... Men det er nu okay."
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Apr 6, 2012 19:21:26 GMT
it's like having a friend you can't get rid of
[/i][/color][/font][/size] Tag: Caroline Abbey • Outfit: Here[/center] Mary fnøs muntert over søsterens svar og sendte hende et drillende smil. ”I hvert fald ikke hvis man hedder Caroline Jessalyn Abbey,” kommenterede hun og hævede øjenbrynene lidt, med et drillende glimt i de lyse øjne. Det var dog tydeligt at hun ikke mente der var noget galt med kjolen i sig selv, rimelig god til at protestere hvis det var tilfældet. Mary smilede skeptisk over Carries fortsættelse og trak let på skuldrene. ”Jeg kunne måske lokkes,” gav hun sig og kneb øjnene lidt sammen i et påtaget snedigt ansigtsudtryk. ”Om ikke andet så for at se dig blandt den flok.” Mary smilede lidt for sig selv og drejede hovedet tilbage imod den lange række tøj hun stod ved. ”Du forstår virkelig at få det til at lyde tiltalende,” kommenterede hun, uden at mene det helt oprigtigt. Hendes fingre gik kortvarigt i stå og hun rykkede lidt på bøjlerne for at kunne se lidt nærmere på en kjole. "Så længe vi tager revanche senere med købemad i allerbedste format og alt hvad der ellers hører til storbyliv, har vi en aftale." Hun drejede hovedet og sendte Carrie et skævt smil, før hun trak bøjlen ud og holdt kjolen frem foran sig efter en mening. [/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 7, 2012 16:09:58 GMT
Sisters never quite forgive each otherfor what happened when they were fiveTag: Mary Abbey ~ Outfit: Here
Carrie grinede lavmælt og rystede lidt på hovedet. ”Niks,” bekræftede hun uden fortrydelse. Hun beholdt grebet omkring bøjlen, men gav sig ellers til at se videre på andre muligheder, imens hun småsludrede videre om sommerens komme. Hendes blik fandt tilbage til lillesøsteren ved den drillende kommentar og hun skar en anelse ansigt. ”Ja ja. Der er måske en grund til, at jeg gerne ville have dig med, din flabede møgunge.” Hun smilede skævt, før hun bladrede videre i udvalget. ”Far ender alligevel altid med at diskutere grillkul med Jason og efterlader Virginia fri til at prikke lidt vel nysgerrigt ind til muligheden for børnebørn.” Hun gøs svagt, skar endnu en grimasse og opgav at få mere fornuftigt ud af den række med tøj hun havde gang i.
Marys forslag fik alligevel et smil frem på hendes læber og hun nikkede lidt, før hun lagde hovedet på skrå. ”Altid,” svarede hun oplagt, før hun sænkede blikket til den kjole søsteren holdt frem og hævede begge øjenbryn lidt. ”Er det her jeg skal pointere, at du har korte, sorte kjoler i forvejen?” Hun så drillende på lillesøsteren og rømmede sig lidt. ”Den er flot – sikkert noget mere på en levende model end på bøjlen, også...”
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Apr 10, 2012 6:43:05 GMT
it's like having a friend you can't get rid of
[/i][/color][/font][/size] Tag: Caroline Abbey • Outfit: Here[/center] Mary fnøs muntert over sin storesøsters svar, men tilføjede ikke yderligere til det. I stedet blottede hun tænderne i et smil der passede lige nøjagtigt til det tilnavn hun øjeblikket efter fik og så på Carrie med et blik der var alt andet end uskyldigt. Så skar hun dog alligevel en medlidende grimasse og hev en kjole ud, uden først at betragte den. ”Av. Har du overvejet at hoppe med på snakken om grillkul i stedet?” Det flabede smil vendte uden problemer tilbage, før hun drejede hovedet og så på kjolen. Ikke mange øjeblikke senere holdt hun den frem for inspektion og kunne ikke lade være med at klukke muntert over svaret der kom. ”Den bad jeg selv om, gjorde jeg ikke?” svarede hun og efterlod alligevel kjolen over den arm, hvor hun i forvejen havde en. ”Dem kan man i øvrigt heller ikke få for mange af.”[/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 10, 2012 12:03:28 GMT
Sisters never quite forgive each otherfor what happened when they were fiveTag: Mary Abbey ~ Outfit: Here
Carrie rynkede lidt på næsen og trak på skuldrene. ”Jeg har overvejet at fortælle hende, at det ikke kommer til at ske, men jeg kan lige se reaktionen for mig.” Hun så sigende på lillesøsteren, sukkede og fortsatte dæmpet. Emnet var ikke et hun ligefrem plaprede omkring med alt og alle, men Mary var bestemt ikke en tilfældig person fra højre og Carrie følte sig efterhånden i stigende grad presset på på sine fremtidsforestillinger. ”Det er selvfølgelig heller ikke sikkert, at det bliver ved med ikke at komme til at ske, men det er bare ikke hendes sag.” Hun skar en anelse ansigt igen og så fortrydelig ud, før hun rystede på hovedet, rystede det af sig og tog en dyb indånding.
Det tog hende et øjeblik at indse, at lillesøsteren holdt en kjole op til bedømmelse og hun smilede undskyldende, som hun vendte tilbage til nutiden, frem for at bevæge sig rundt i sine egne spekulationer. Smilet kom også tilbage i kølvandet på hendes egen drillende kommentar og hun nikkede. ”Mmh,” bekræftede hun, før en munter lyd forlod hende og hun vendte opmærksomheden imod en ny række med tøj.
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Apr 11, 2012 7:05:26 GMT
it's like having a friend you can't get rid of
[/i][/color][/font][/size] Tag: Caroline Abbey • Outfit: Here[/center] Mary så på sin søster med et blik der var noget mere alvorligt, end det drillende hun havde sendt for et øjeblik siden. En svag rynke stod frem på hendes pande. "Jeg tror ikke der kommer noget godt ud af at sige det," svarede hun ærligt og nikkede forstående til søsterens ord, fuldkommen enig i hvad Carrie mente om sagen. Det gled dog hurtigt svagt i baggrunden igen og før de vidste af det, var de tilbage ved tøjkiggeriet og smådrillerierne. - - - - - - - - - - - - - Mary skrabte de sidste madrester af tallerkenerne hende og Carrie havde spist aftensmad fra, ned i skraldespanden og havde inden længe efterladt dem begge i vasken sammen med bestikket, før hun med en lille, fiks bevægelse med tryllestaven, mumlede et par lavmælte ord og øjeblikket senere tilfreds betragtede hvordan de gik i gang med at vakse sig selv op. Uden et ekstra blik på det, satte hun kursen ind imod sin lille stue hvor hun kort forinden havde efterladt sin storesøster og stoppede ved det lille spisebord der ikke egnede sig til mere end fire personer. Hun greb sit halvtomme glas med rødvin, for at tage en lille tår. Så blottede hun tænderne i retning af Carrie, satte glasset fra sig og trådte få skridt frem for at lade sig dumpe ned i sofaen. "Mine fødder er ikke hvad de har været. Det er ikke rimeligt at være så smadret efter en enkelt shoppetur."[/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 11, 2012 18:12:40 GMT
Sisters never quite forgive each otherfor what happened when they were fiveTag: Mary Abbey ~ Outfit: Here
Carrie sad mageligt i sofaen, da hendes lillesøster tog sig af det sidste af den ret begrænsede oprydning. Hun balancerede et halvfuldt glas med rødvin i sin ene hånd og sin tryllestav i den anden, imens hun forsøgte at ramme den helt rigtige temperatur. Det var dog ikke helt så nemt som det kunne forekomme og da hun for tyvende gang måtte sande, at den var for kold, gav hun op og stillede glasset fra sig, efter alligevel at have taget en tår. Hun fulgte Mary med blikket, som hun kom gående og dumpede ned i sofaen ved siden af hende. Et varmt smil hvilede på hendes læber og hun gav en munter lyd fra sig over den lettere brokkende udmelding, før hun trak en anelse på skuldrene. ”Man skulle heller ikke tro det. Står du ikke op hver dag på Kedlen?” Hun hævede begge øjenbryn og så spørgende på lillesøsteren, trak sine ben op under sig i sofaen og tog en dyb indånding.
Et tilfredst smil hvilede på hendes læber, sikret af det faktum, at hun vidste præcis hvad de næste par timer ville bringe. Det var den slags, der kunne gøre hende vældig glad for tilværelsen og hun lænede sig tilbage med blikket lettere fjernt i et øjeblik, før hun atter drejede opmærksomheden imod Mary og klarede halsen. ”Det er længe siden vi har gjort det her,” konkluderede hun overflødigt. ”Men det var godt... Har du det egentlig godt?” Hun lagde hovedet en anelse på skrå, rakte ud efter rødvinsglasset igen og lod sit blik finde ned i det, frem for at se direkte på søsteren hen over det lettere akavede i et sådant spørgsmål, uanset hvor velment det var.
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Apr 16, 2012 8:37:21 GMT
it's like having a friend you can't get rid of
[/i][/color][/font][/size] Tag: Caroline Abbey • Outfit: Here[/center] Mary tænkte knapt nok over sin egen beklagende udmelding som hun smed sig i sofaen og sukkede blot lidende. "Jeg forstår det heller ikke," erklærede hun og smilede alligevel skævt. "Det må være af at slæbe alle de poser," fortsatte hun og slog en enkelt gang i luften med sin tryllestav, som fik glasset med rødvin hun for et øjeblik siden havde sat på spisebordet, til at svæve hen imod hende og hun greb det uden problemer i hånden. Hun møflede sig lidt rundt i sofaen og endte for en kort bemærkning med begge ben over Carries, inden hun trak dem til sig og selv endte i skrædderstilling. Hun nikkede bekræftende og tog en enkelt tår af rødvinen. "Alt for længe siden," erklærede hun og lænede skulderen ind imod sofaens ryglæn. Hun så kortvarigt ned på glasset i sine hænder over søsterens spørgsmål og tøvede i et øjeblik. Så trak det op i hendes læber igen. "I det store og hele, ja. Der er vist ikke noget specielt at brokke sig over..." svarede hun og fnøs så muntert. "Ud over ømme fødder, selvfølgelig."[/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 19, 2012 15:39:13 GMT
Sisters never quite forgive each otherfor what happened when they were fiveTag: Mary Abbey ~ Outfit: Here
Carrie løftede begge øjenbryn og så tvivlende på sin lillesøster. Et drillende smil hev insisterende i hendes mundvige og hun rømmede sig lidt, imens hun forsøgte at finde en maske, der kunne passe. ”Helt klart alle de poser,” svarede hun, uden ligefrem at lyde overbevist. Hun trykkede læberne lidt sammen og så ud i stuen. ”Eller også er det fordi du ikke har distraktionen i alle de charmerende sutter nede på Kedlen, til at aflede dig fra dine fødder. Måske skal jeg bare til at larme, bøvse og drikke ildwhiskey?” Hun smilede uskyldigt og vendte blikket tilbage imod Mary med munterheden tydelig i sine mørke øjne.
Der var ingen protester at finde, som søsteren for en kort bemærkning smed benene over Carries, i stedet fulgte hun hendes eksempel, trak fødderne op under sig og rakte ud efter glasset med rødvin. Hun så lidt ned i det, klarede halsen lavmælt, men så derpå tilbage på Mary og smilede skævt over svaret. ”Selvfølgelig,” kommenterede hun. ”Det er godt...” Hun løftede glasset til sine læber med et diskret, undersøgende blik på sin lillesøster og tog sig endnu en tår, uden lige at kunne komme på et samtaleemne.
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Apr 24, 2012 11:27:04 GMT
it's like having a friend you can't get rid of
[/i][/color][/font][/size] Tag: Caroline Abbey • Outfit: Here[/center] Mary fnøs muntert over sin storesøsters ord og nikkede bekræftende. "Føl dig helt fri," svarede hun og blottede tænderne i et udfordrende smil, før hun rykkede lidt rundt på sig selv i stolen og endte i skrædderstilling, mens hun drejede vinglasset lidt imellem sine fingre. Hun smilede skævt og nikkede lidt til søsterens ord, før hun selv spurgte ind til situationen mellem Carrie og hendes efterhånden godt etablerede liv. - - - - - - - - - - - - - - - -
En boblende latter gled over Marys læber fra hendes position på ryggen midt på sit eget stuegulv. Hun var ikke helt sikker på hvorfor det lige var hun morede sig så vældig meget, men det var komplet ligegyldigt, for latteren kom naturligt. "Ej, men du skulle se nogle af de personer der kommer ind på Kedlen," fortsatte hun og klukkede muntert, mens hun trommede med fingrene på sinegen mave. "I forgårs kom der en støvet og tilsyneladende tør mand ind, med overskæg og bowlerhat og det hele. Han endte med at ville springe ind over bardisken og erklære sin kærlighed til Junipers bagparti."[/blockquote][/justify]
|
|
|
Post by Caroline Abbey on Apr 24, 2012 18:16:06 GMT
Sisters never quite forgive each otherfor what happened when they were fiveTag: Mary Abbey ~ Outfit: Here
Carrie lod sig uden problemer smitte, af sin lillesøsters latter. Hun drejede hovedet for at se på Mary imens hun uddybede sin tidligere udtalelse og trykkede læberne sammen, som et muntert fnys forlod hende. ”Hold kæft hvor charmerende,” erklærede hun med tyk ironi. ”Men sådan er folk jo, når de får for meget indenfor vesten. Har jeg fortalt dig om dengang Samuel Abott drak sig fuld selvsamme sted og endte med at gå derfra med en trussel om at blive forvandlet til en... Nåja. Til en gris?” Hendes berusede smil, da hun så op i loftet, bar en hvis præg af hævngerrighed, der måske nok ikke var klædelig, men til gengæld passede fint på den følelse, hun havde haft dengang for... Seks år? For længe siden.
Hun løftede begge hænder, for at folde dem bag sin nakke og tog en dyb indånding, før hun selv fortsatte. ”Han var simpelthen så skide flabet. Jeg tror måske, at i to er beslægtede – nej vent, stryg det. Min pointe er, at han selv lagde op til det. Han var vildt vulgær og åbenlys, midt i det hele og alt det, så jeg stak min tryllestav i fjælset på ham, ikke? Og sagde, at jeg ville forvandle ham til det svin han var.” Et kort grin forlod hende. ”Du er altså ikke den eneste, der var vildt melodramatisk, Markykins...”
|
|